{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.585 visninger | Oprettet:

Når tingene ikke går som man håbede {{forumTopicSubject}}

Her i sommers kom jeg ind på det jeg troede der var drømmeuddannelsen, på trods af et afslag til at starte med. Min kæreste kom også ind og vi var derfor de 60 der "fik lov" til at få denne uddannelse (meget svær at komme ind på)...
Vi var begge vildt glade, overraskede og kunne slet ikke vente med at starte d. 26. august.

Men! De 58 andre fra vores klasse er alle "lokale" københavnere, som er utrolig glad for fester og socialt samvær.
Det skal lige siges at kæresten og jeg ikke kommer i København så tit, og ærlig talt ikke bryder os specielt meget omkring travlheden og de mange mennesker. Vi har vores sociale liv i hhv. Glostrup, Roskilde og i Høje Taastrup hvor vi bor. Men i vores klasse skal ALT foregå i København og der skal helst være meget druk involveret og hvis man bare tænker på at tage i byen i Roskilde er det bare "lamt" som jeg fik at vide.

Min kæreste er 25 og jeg er 21, vi har været sammen mange år og nyder vores liv omkring hundene og nære venner, derfor bruger vi ikke meget tid på druk osv. og det kan klassen ikke forstå - derfor er vi lidt "de sære"

Jeg er SÅ ked af at gå der og vil ikke afsted om morgenen, min kæreste har det på samme måde dog ikke så ekstremt. Jeg føler mig totalt akavet og at jeg ikke rigtig "burde" være klassen fordi de andre er så ens mentalt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har allermest lyst til at droppe ud pt. men jeg vil jo på den anden side også gerne have sådan en god uddannelse med fantastiske jobmuligheder. Problemet er bare lige at jeg skal hænge i 2½ år endnu, som jeg egentlig ikke har lyst til pt.

Det blev rigtig langt og rigtig træls, men jeg måtte lige ud med det! Er der andre der har været i lignende situationer eller har et godt råd eller lign.?
Tak fordi du tog dig tid til at læse mit indlæg


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når tingene ikke går som man håbede
  • #1   7. okt 2013 Jeg mener du bør blive smiley Sig til dig selv at du ikke kommer der for at få venner, men for at forbedre din egen fremtid smiley

  • #2   7. okt 2013 Hvis det er den uddannelse du og din kæreste ønsker jer, så klø på og vær ligeglad med de andre. Man skal ikke lægge under for gruppepres.
    I er et andet sted i jeres liv end de er i deres, men det skal da ikke holde jer fra at få drømmeuddannelsen.

    Desuden har I jo også hinanden, så må det da være nemmere end hvis du gik i klassen alene, kan I ikke støtte hinanden?


  • #3   7. okt 2013 Det burde jeg jo også snildt kunne, men det er bestemt ikke sjovt at føle sig "sær" og føle man er et samtale-emne, især fordi vi jo er et par der er i klassen.
    Jeg savner at studere i Roskilde, men uddannelsen findes kun i kbh eller århus så smiley

    Der skal lige tilføjes at jeg intet har imod unge mennesker der finder druk og fester interessant, det gør mange af mine venner skam også. Der kunne man bare også tale om så mange andre ting og det føler jeg bare slet ikke man kan her


  • #4   7. okt 2013 Kender det godt..

    I min klasse er vi sådan mere spredt jeg bor i Fuglebjerg, de fleste i Næsved, et par stykker i Vordingborg og nogen i Haslev.. Og vi er i alderen 20 til 54 år..

    Og der er bare SÅ mange ting jeg absolut ikke har til fælles med dem..

    1. Største delen af dem har børn - Det har jeg ikke og får jeg ikke foreløbigt..
    2. Alle har kærester eller er gift - Jeg blev single i december sidste år, så er den eneste der er single..
    3. Når de er børnefri eller manden/kæresten passer ungerne, så står den på druk - Jeg har ikke drukket i 3 år til januar..

    Føler mig totalt udenfor på de punkter..

    MEN.. Jeg elsker virkelig min klasse..


  • #5   7. okt 2013 kennelmor
    Det er bestemt dejligt at være to, men det er også utrolig nemt når den ene ikke gider i skole at begge bare bliver hjemme, fordi man simpelthen ikke har motivationen. Så det er lidt en last at vi begge har samme holdning til studiet smiley


  • #6   7. okt 2013 Carina
    Må jeg så spørge HVAD det er du elsker ved din klasse? smiley
    Føler selv ikke rigtig folk "gider" mig fordi jeg er en særling i deres øjne og så er det bare så super svært at gide


  • #7   7. okt 2013 Jamen det er lidt det hele..

    Den måde folk hver især er på, ok der er så 2 jeg ikke kan fordrage, men 2 ud af 25 er ikke mange..
    Der bliver taget hensyn til at vi er nogen med nogle psykiske problemer og ja bare hensyn generelt..
    Humoren er fed, der er altid en at snakke med, ingen klikker osv..
    Ja bare sammenholdet i klassen.. Love it..

    Har altid hadet at gå i skole pga mobning, klikker osv..
    Så det er virkelig fedt at stå op kl. bæ om morgenen og tænke "Yes ! Skolen kalder"


  • #8   7. okt 2013 Jeg er f.eks også den eneste i klassen som har hund og derfor også den eneste som går op i hunde..

    Egentligt lidt morsomt når vi er 25 i klassen..

    Og kan da få mig nogle grinere over nogen af deres kommentarer..
    F.eks fik jeg af vide i fredags at jeg altså ligner en der har muskelhunde, så folk var meget overrasket da de fik af vide hvor små hunde jeg har (kontra muskelbasserne).. smiley


  • #9   7. okt 2013 Jamen sådan har jeg egentlig også altid haft det Carina... Ligemeget hvor forskellige mennesker vi var kunne vi altid komme til hinanden, snakke med hinanden og grine sammen.
    Men det har jeg slet ikke her, det er som om der ingen kontakt er, det er akavet i frikvartererne og det er bare øv... Jeg er slet ikke på samme niveau som de andre og jeg plejer ALTID at komme godt ud af det med alle, så det er nok også derfor det er så hårdtslående for mig det her


  • #10   7. okt 2013 Klø på og støt hinanden. Kan resten af klassen ikke acceptere at I ikke er som dem, så er det deres tab.

    Vis dem at I er ligeglade med deres holdning til hvor man bør feste og hvad man bør lave for at være sej. I har hinanden til at holde gejsten oppe. Hvis I vælger at stoppe, så risikere I bare at fortryde senere, at I ikke greb chancen da den var der.


  • #11   7. okt 2013 Kan sagtens forstå dig.. Og jeg ved at det er hårdt når det er sådan..

    Men når man ser bort fra de andre i din klasse, så er det stadig din drømmeuddannelse yes?

    Hvis ja, så synes jeg bestemt at du skal blive på den.. Du kom jo ind på en slags wildcard, så det ville da være synd at smide det hele på gulvet.. smiley

    Ved som sagt godt at det er hårdt det med de andre i klassen.. Men "fordelen" er at du ikke er Palle Alene I Verden i din klasse, du har jo din kæreste.. smiley
    Og så er der jo altid en chance for at tingene ændre sig i klassen.. De falder vel til ro på et tidspunkt.. smiley


  • #12   7. okt 2013 Bjergged
    Åhh jamen det irriterende er at jeg jo sagtens kan se det I skriver og har selv tænkt at jeg bare skal ignorere dem og være fokuseret på mit mål, men det er så svært når man er i sådan en dumt miljø hvor man ikke kan finde sig til rette især når man tænker på vi er 60!! mennsker og der er ikke en eneste jeg klikker med.....

    Hvordan går det egentlig med benet?


  • #13   7. okt 2013 Carina
    Det tror jeg, vi er jo stadig i startfasen og jeg finder det ikke helt så interessant som jeg havde håbet og miljøet gør det jo så ikke bedre.
    Jeg har allerede en god uddannelse, så jeg er ikke helt tabt bag en vogn, men ville jo gerne starte ud med en højere stilling må jeg indrømme.


  • #14   7. okt 2013 Tænkte på om der er flere klasser og m du måske kunne rykke til en paralel klasse? det kunne jo være en løsning hvis du virkelig mistrives. Det er ihvertfald synd at gå glip af din uddannelse "bare" på grund af klassekammeraterne. Og det er altså super vigtigt at de fleste morgener springer man fornøjet og tilfreds ud af sengen. smiley

  • #15   7. okt 2013 Hvis du spurgte mig lige nu ville jeg helst droppe ud og starte et selvstændigt projekt op som jeg har udarbejdet via min markedsføringsøkonom uddannelse. Dog har jeg ingen mulighed for en månedlig indkomst imens, for med dagpenge må der hverken reklameres for virksomheden og der skal alle timer der bliver brugt trækkes fra (det er mange!). Jeg har ikke tid til at fuldføre projektet imens jeg går i skole, da en stor del af arbejdet skal foregå i dagstimerne

  • #16   7. okt 2013 Synes at du skal give det en chance og komme rigtigt ind i det.. smiley

    Det kan jo ende med at det hele vender til det positive.. smiley


  • #17   7. okt 2013 Line N
    Nej desværre, vi er kun 60 der er kommet ind og vi et blevet smidt i samme klasse smiley Som du selv nævner er det utroligt vigtigt at have flere gode dage en dårlige og det går virkelig ud over min hverdag at stresse over det her, føle mig udenfor og ikke gide at tage afsted.


  • #18   7. okt 2013 Det kan jeg godt forstå. Men det kunne måske være, at der pludselig dukker en op, som du f.eks. i forbindelse med gruppearbejde eller andet, finder ud af er en du klikker med.

    Hende der i dag er min bedste veninde, gik jeg faktisk i klasse med i næsten to år, og først et par måneder før sidste eksamen opdagede vi at vi bare passede så godt sammen. Nu har vi været veninder i 14 år. Gud det er s.. længe.

    Puha, de ben er et kapitel for sig selv. Det brækkede gør ond, og halvdelen af foden inkl. alle tæer sover, så balance er en udfordring. Det andet ben gør bare ondt, fyssen mener det ledbånd der er fået et stræk. Så jeg er stadig sygemeldt, uden at vide hvornår jeg kommer tilbage, og så går jeg til fys, fys og mere fys, men uden nogen synderlig virkning. Men mine muskler begynder så småt at komme tilbage i benene, og jeg slår nu en prober næve efter at have hoppet rundt på krykker smiley


  • #19   7. okt 2013 Carina
    Jeg synes jo bare heller ikke jeg burde føle sådan så tidligt i forløbet... Men ja må klart give det en chance. Jeg tænker lidt på at sætte mig et "mål", fx at jeg gør alt hvad kan/skal indtil vinterferien for så at genoverveje min beslutning.

    Lyder det helt tosset?


  • #20   7. okt 2013 Altså jeg forstår klart dit dilemma. Måske kunne du tale med en studie vejleder/rådgiver? Nogle gange hjælper det bare at tale om det og måske som andre har skrevet give det en chance og se om det vender. Duskriver også selv at det er opstarten og du kan jo umuligt nå at lære alle at kende på 1½ mdr.. Hvis nu du sætter dig for at give det 1 mdr. mere og når du når dertil så kan du jo se om det stadig ikke funker og så smutte fra. Jeg har selv været i situationen og ved godt at det slet slet ikke er fedt når man føler sig udenfor. Tilgengæld har jeg også oplevet at det hele kan vende og man ændrer mening.. smiley

  • #21   7. okt 2013 Vi har fået eksamensgrupper og vi skal op her d. 24. for at lave opgave og så forsvare mundtligt d. 6,7,8. De er okay men vi er meget uenige og stædige, som så fører til at vi går tilbage til det helt simple smiley Jeg håber og tror det hele bliver okay.

    Jeg er ked af at høre det med dine ben, det er sgu da heller ikke på nogen måde fair, jeg krydser alt der kan for at du snart kan se tydlige fremskrift hos din fys smiley


  • #22   7. okt 2013 Ja tror det er et godt mål at sige jeg giver det en chance og kan så revurdere sagen til vinter

  • #23   7. okt 2013 Forsøg om I kan flytte fokus, og i stedet for at se det negative så mind hinanden om de positive ting I oplever. Sig til jer selv om morgen, at det bliver en god dag, og at I glæder jer. Smil, smil og smil. Hjernen er så dum, at den ikke kan kende forskel på ægte og falsk smil, men reagere positivt på begge dele, og så smitter det smiley


  • #24   8. okt 2013 Det kan også være en læring at komme i gruppe med nogen man ikke lige klikker med, for det kan meget vel være det der sker ude i erhvervslivet. Så tag det som en øvelse, og håb så på at den næste gruppe passer bedre smiley

  • #25   8. okt 2013 Det er rigtigt - vi må bare prøve smiley

  • #26   8. okt 2013 Tænk på hvor fedt det bliver, når I om 2½ år står og har gennemført, trods udfordringerne smiley

  • #27   8. okt 2013 Ja det bliver dejligt smiley

    For resten tusinde tak for alle de svar fra jer, det er skønt I gider at tage jer tid til at læse og svare smiley


  • #28   8. okt 2013 Åh ja, det kære druk... Der ryger man virkelig hurtigt udenfor.

    Men hæng i. Det handler om uddannelsen, ikke om druk og venner. Og vær glad for at I har hinanden. Så er I dag to der er ens mentalt på den uddannelse smiley


  • #31   8. okt 2013 Jeg kan godt se hvad I skriver, det er bare svært at slå fuldkommen fra synes jeg. Vi har rigtig meget gruppearbejde og vi bliver uddannet som ledere, og som regel ved man godt at der er mening i at der kun er ganske få ledere i en virksomhed og her er vi 60 - det kan være ret så udfordrende!

    De fleste sociale ting vil komme til at koste os penge som fx biograf, byture, weekendudflugter osv. Der er kun fredagsbar en dag om måneden og den starter rimeligt sent, det vil jeg hellere være ved hundene og "fejre" weekenden.

    I den klasse syntes det bare ikke at være nok, det at mødes på halvvejen lige pt. Det er ret så frustrerende.

    Men ja, det er da selvfølgelig uddannelsen jeg har meldt mig til, men vi har immervæk 32 timer om ugen og 1-2 timers lektier i gennemsnit om dagen så jeg har jo også svært ved at skulle skære det sociale fuldkommen væk, når jeg har svært ved at få lavet aftaler med mine nuværende venner.


  • #34   8. okt 2013 Læste en artikel forleden dag hvor der stod at hver fjerde valgte det sociale liv på studiet fra fordi de foretrak deres gamle venner, så det er ikke unormalt..

  • #36   8. okt 2013 Jeg har ikke læst hele tråden, men giver lige mine tanker med.
    Ud af en klasse på 60 personer, vil der sidde omkring 12 personer, der er særligt sensitive (HSP) = 20%.
    Særligt sensitive unge mennesker har tendens til enten at stikke ud, eller flyde med strømmen for at undgå at stikke ud, fordi krop og sind er følsomt.
    Så bare hæng i. Efter noget tid, vil den store flok skille sig, og mindre grupperinger vil vise sig. Sådan er det altid. Så til den tid vil andre også vise deres sande jeg, og så er du ikke den eneste, der er "anderledes".


  • #38   8. okt 2013 I er ikke "sære" smiley I er bare et andet sted i jeres liv end de andre - og det er der sandelig ingen skam i!
    Så hæng på, som de andre skriver smiley


  • #39   8. okt 2013 Lige når man starter et studie betyder druk rigtig meget for mange, der bliver virkelig lagt op til druk især med rustur m.m men det ændrer sig.
    Er sikker på de fleste i din klasse som er meget fokuseret på fest og farver vil ændrer sig efter jul, og så vil studiet (som i jo har til fælles) være vigtigst.
    Ud af 60 personer er der helt sikkert andre som har det på samme måde som dig eller derhen af de "tør" bare ikke give udtryk for det endnu.

    Da jeg startede på mit studie handlede alt også om druk, hvilket jeg intet havde i mod, synes det en god måde at komme hinanden ved på. Stille og roligt i løbet af det første år blev der færre og færre drukturer for størstedelen af os (selvfølgelig ikke alle). Efter noget tid fandt jeg dog ud af at der var en del som var irriteret over at alt i starten skulle handle om øl, hvilket jeg overhovedet ikke havde opfattet. Det viste sig at være dem som jeg havde mest til fælles med.
    I dag forgå mine drukturer (som efterhånden er en sjældenhed) med mine gamle venner og så hygger jeg med andre ting sammen med mine venner for studiet.

    Hvis du synes studiet er interessant så klø på. Er sikker på det sociale bliver bedre efterhånden. Og så sørg for at plej dine andre venskaber, så du ikke føler dig alene.


  • #40   8. okt 2013 Jeg havde det på samme måde, da jeg startede på pædagogseminariet... Jeg følte slet ikke jeg passede ind og jeg følte at alle i klassen så ned på mig.. Det gjorde så at jeg gik fra, på HF at være meget udadvendt, social og virkelig deltagende i timerne, til på seminariet at være det stik modsatte.. Desuden tog jeg også omkring 15 kg på, på de 3½ år jeg gik der og måtte på 5. semester skrive en ekstra-opgave for at bestå semestret, pga fravær.. Desuden var mine praktikker noget rigtig møg, men jeg VIDSTE bare at det SKULLE være denne uddannelse jeg ville have.. Skidt med det sociale, det er ikke det du er på skolen for, selvom resten af din klasse mener det.. Hvis du helt inderst inde bare véd at det er denne uddannelse der er den helt rigtige for dig, så er det dælme bare med at hænge i.. Jeg vil ikke sige, at det sociale nok skal komme, for det er ikke sikkert det gør det, men du kan håbe.. Men fokuser på undervisningen og vis interesser for de andre, samtidig med at du/I står fast på det I bedst kan lide at lave i jeres fritid.. I har hinanden og I har jeres ønskestudie.. Fokuser på de ting her i starten..

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #41   8. okt 2013 Hvorfor bruge tid på hvad andre folk tænker? gør hvad du har det bedste med og så kan andre tænke hvad de vil. Jeg syntes faktisk det er underligt at man kun kan være sammen igennem fester og druk.

  • #42   8. okt 2013 Som andre siger, fokuser på at i har hinanden og jeres ønskestudie.

    Jeg har gennem langt det meste af min skolegang været outsideren, hende der aldrig blev inviteret til ting, blev mobbet eller andet lort, men her efter jeg er blevet større har jeg bare valgt at fokusere på at jeg skal igennem skolen, men jeg behøver ikke være venner med dem i klassen.

    Jeg er lige begyndt på 2 år af HF, og har gået i den klasse jeg går i ca 1 år, og jeg har 2 piger i klassen som jeg kan snakke ok med, men resten af dem er bare luft for mig, fordi de er så anderledes og behandler en knap så pænt hvis man ikke er som dem, nogle gange spekulere jeg faktisk over om de har forladt folkeskolen.

    Så det med at fokusere på at komme igennem skolen, kan sagtens lade sig gøre. Fokuser på skolearbejdet, på at få gode karaktere og sådan,


  • #45   8. okt 2013 Det lyder træls for jer!

    Men
    1: I kan ikke vide hvad de andre tænker om jer – og ofte er man bare knap så vigtig som man selv tror (Ment på den gode måde, at folk nok snakker mindre om én end man tror).

    2: Det er en gruppe på 58 mennesker – der hver især er enkeltindivider, så prøv at undlade at sige ”DE” vs ”VI”. Det er så udefinerbart at snakke om dem som én kæmpe gruppe, for det vil vist være første gang i verdenshistorien, at 58 mennesker er fuldstændig helt og aldeles ens. Så prøv at se dem som enkeltpersoner og lær dem at kende – hver for sig.

    3: I er stadig meget nye på studiet, og det tager tid for alle at falde til – jeg tror I skal give det en større chance. Og lad være med at have det som en mulighed at I ikke går til undervisning! Hvis I har en grundregel, der siger, at I SKAL til undervisning (medmindre I er syge) så skal I ikke tage diskussionen hver dag.

    4: På mit studie var det første år det værste. Man mangler at finde sin plads socialt og at finde sine særinteresser indenfor studiet. Af den grund er der også et stort frafald det første år – og dem, der kun er der for det sociale falder ofte fra, og den faglige passion og motivation bliver ofte større med tiden. (Nogen gange er det dog omvendt smiley )

    5: Der var én pige på mit studie som jeg ikke kunne fordrage. Vi kom i gruppe sammen på 1. semester og jeg valgte at boycutte vores gruppe pga. hende. På 3. semester begyndte vi at snakke mere sammen, blev gode venner, skrev 3 projekter sammen, inkl. bachelor og jeg var til hendes bryllup i sidste måned. Det har virkelig lært mig at førstehåndsindtryk ikke varer ved og man kan pludselig finde områder hvor man klikker med dem man mindst venter.

    6: På mit kandidatstudie fulgtes jeg med min kæreste – og det lykkedes os aldrig rigtig at falde til socialt, fordi vi havde delebarn, hus, hund, hest og bil. Det var nogle søde mennesker, men ikke nogen jeg havde det store til fælles med og min kæreste og jeg blev virkelig PARRET, der lavede samtlige projekter sammen og ikke deltog i sociale ting – og det ser jeg udelukkende som vores egen skyld. På mit bachelor-studie (hvor jeg mødte min mand) havde vi hver vores venner og egen identitet, og det var bare meget lettere. SÅ 1) nyd at du har din kæreste ved din side, men 2) forlad hans side ind i mellem, så I får jeres egne erfaringer.

    7: Hold ud – det er rigtig pisse, møg øv, træls og irriterende at I ikke lige har fundet nogle I hver især og sammen klikker med fra første dag, for det gør tingene så meget nemmere, men det kan nå at ændre sig! Jeg fik de fedeste studieår i mit liv, da jeg valgte at engagere mig socialt (på 3. semester). Jeg fik veninder for livet, jeg fandt min mand og har bare rigtig mange gode minder fra den tid. I får ikke studietiden igen – om 2,5 år skal I ud på arbejdsmarkedet og der er bare ikke den samme frihed. Så hvis I overhovedet har den mindste motivation for det, så prøv at deltage i nogle af de sociale ting. Du skriver der kun er fredagsbar én gang om måneden – så invester den ene fredag om måneden på det sociale – det kan komme tilbage til jer 100.000 gange i form af studieglæde, livslange venskaber og masser af sjov.


  • #47   8. okt 2013 Lige i øjet, JoJi smiley

  • #48   8. okt 2013 Wow der er kommet mange svar.
    Som jeg selv skrev giver vi det en chance og prøver at overveje det igen til jul. Hmmm jeg tror lidt jeg har manglet en masse information. Selvom vi er kærester sidder vi bestemt ikke på lårene af hinanden og i frikvartererne prøver vi netop at finde "andre" og indtil videre har snakken med de andre altså bare ikke været så interessant. Vi har prøvet at være med til de sociale ting, men så er vi "nederen" hvis vi går efter et par timer, da det hele handler om druklege og folk er fulde efter kun 1½ time smiley

    Vi har begge fuldført forskellige uddannelser, hvor vi her har fundet det som jeg vil kalde "venner for livet" (forhåbentlig!). Så det er jo ikke fordi vi er snobbede og ikke GIDER snakke med andre mennesker, men det er svært når man (lige nu i hvert fald) ikke kan finde en bølgelængde hvor begge individer finder samtalen interessant. Om det kommer senere, skal jeg ikke kunne sige. Det er bare første gang at min kæreste og jeg har oplevet den afstand der nu engang føltes at være, i forhold til andre studier og diverse fritidsaktiviteter.

    Jeg har som sagt taget alle jeres råd til mig og giver det en chance inden jeg re-evaluerer situationen smiley
    Mange tak for jeres mange svar, det er jo helt overvældende smiley


Kommentér på:
Når tingene ikke går som man håbede

Annonce