På vej mod selvstændigheden :) {{forumTopicSubject}}

Så kom jeg hjem fra sygehuset, og denne gang UDEN walker. Meget underlig følelse at gå på en sovende fod, uden der er noget der støtter den.

Jeg er, mod alle forventninger efter min sidste tråd om mine trælse ben, blevet henvist til fysioterapeut og genoptræning. Nok mest fordi jeg slet ikke kan bøje mine tæer, til trods for at jeg har forsøgt at holde dem i bevægelse lige siden benet sagde knæk.

Jeg har nu fået mig tumlet op ad trapperne til stuen på 1. sal, til stor fornøjelse for hundene. De havde i starten meget svært ved at finde ud af, at vi kun var i stueetagen. Normalt er vi kun dernede, hvis der skal ske noget eller vi skal i seng, mens vi er ovenpå når vi slapper af. Så de første par uger, havde de meget svært ved at finde ro. Men nu begynder vi alle så småt at få vores normale liv tilbage, både to og firbenede

Efter sådan en omgang lærer man virkeligt at sætte pris på sin frihed. Men man lærer også, at har ressourcer til at lære nye færdigheder, som man ikke anede man havde. Jeg har været hele følelsesregistret igennem, lige fra total opgivelse og afmagt over at være så afhængig af andre, til dyb lykkefølelse og glæde over at jeg nogen der vil hjælpe mig, og over de små sejre jeg har haft.

Tusind tak til I skønne HG'er, der har lyttet når jeg tudede og for at dele jeres erfaringer med brækkede ben, og ikke mindst, tak for underholdning