{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.255 visninger | Oprettet:

Hvordan siger man det lige :(? {{forumTopicSubject}}

Ja, står lidt i et problem her smiley

Der er sket en masse omvæltninger i min hverdag (dette skal ikke kommes nærmere) mht. skole bl.a.

Kort sagt: Jeg tror snart jeg går ned med stress!

Synes ikke min hverdag hænger sammen, og er deprimeret hele tiden, og ja, alt er sgu bare noget lort!

Snakkede med min chef i dag, da jeg lige fangede ham da jeg var på arbejde, og fik snakket med ham om det (han har sagt vi bare kan komme til ham, hvis der er noget vi vil snakke om), og det var nu slet ikke ret slemt.

Han vil nu have, at jeg taler med min mor om det, og så skal jeg ringe til ham i morgen kl. 14:30, og ja, aner ikke hvorfor jeg skal ringe, men det skal jeg.

Men hvordan i al hede-hule-høvlede får jeg lige sagt til min mor, at jeg sikkert snart går ned med stress når jeg har det som jeg har det?
Har ikke let ved at sige sådanne ting til min mor, men har meget let ved at snakke med min chef om det (jeg endda kun har kendt rigtigt i omkring 2½-3 måneder).

Nå, men pointen er, at min chef har krævet at jeg snakker med min mor inden jeg ringer til ham i morgen kl. 14:30 (kan kun nå det her i aften), og ja, hvordan får jeg det lige sagt til min mor?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan siger man det lige :(?
  • #1   3. jan 2013 Spring ud i det smiley Det bliver ikke lettere ved at vente desværre .
    Been there done that


  • #2   3. jan 2013 Nej, og jeg skal have det gjort inden jeg smutter i seng - men har bare så svært ved at tale med hende om sådanne ting.

    Men har jo lovet chefen det, og det er jo også det bedste smiley


  • #3   3. jan 2013 Bare start sådan her "Mor jeg er nød til at snakke med dig om noget, og ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det, så det kan godt være det bliver noget volapyk, og du måske ikke lige forstår hvad jeg mener, men prøv at forstå " smiley

    Hehe virker for mig, men jeg vrøvler også voldsomt


  • #4   3. jan 2013 Det er bare at sige det som det er ! Der er jo ikke noget at være flov over ? Tingene er som de er og sådan er det bare smiley

  • #5   3. jan 2013 Hvis du har nemmere ved at skrive det, så skriv det i et brev, giv det til din mor, og sig hun kan komme og snakke med dig når hun har læst det

  • #6   3. jan 2013 Kan også kun sige spring ud i det. Har selv været det igennem for nogle år siden og havde rigtig svært ved at snakke med nogen om det og blev ved i en lang perrioede selv at benægte det.

  • #7   3. jan 2013 Sig det som det er, også selvom det er svært, hun kan heller ikke prøve at hjælpe dig hvis hun ikke ved noget.
    Jeg håber du hurtigt får det bedre, held og lykke og pas godt på dig selv


  • #8   4. jan 2013 håber du har fået det sagt smiley - jeg ville blive meget ked af det som mor, hvis mine børn ikke turde snakke med mig. Din mor kan måske også mærke at du ikke har det godt, og at hun heller ikke 'tør' tage snakken med dig. Ved at gå at spekulere bliver tingene meget værre og der opstår misforståelser, der er jo desværre ikke et display i panden på os der fortæller hvad vi tænker, derfor bliver man nødt til at åbne munden - håber du har fået det ud og at I finder en løsning - hav en god dag!

  • #9   4. jan 2013 Har ikke snakket med hende endnu, da jeg ikke nåede det fra morgnen af eller i går aftes (havde et ton lektier jeg skulle skrive ind på computeren), og vil ikke sige det i aften, for min mormor og morfar har bryllupsdag (49 år), og vi skal ned og spise, så har ikke lige lyst til at sige det i aften.

    Ringede til min chef fra morgnen af, og han mente at jeg absolut skulle sige det, og ikke skrive det, og ja, self. lovede jeg ham jo at jeg ville det. Har dog sagt til ham, at han nok først hører noget i næste uge.


  • #10   4. jan 2013 Du skal gøre det på den måde der er nemmest for dig, for det er vigtigst at du får det sagt


    og det jeg mente med at skrive det, er et brev på et stykke papir som du giver hende, og når hun har læst det, så kan i snakke sammen om det


Kommentér på:
Hvordan siger man det lige :(?

Annonce