i morgen er det min fødselsdag i morgen er det min fødselsdag

tænk engang i morgen d 25 bliver jeg 25 år, lidt pudsigt sammenfald på datoerne, men det sker jo for alle en eller anden gang i deres liv
Mit problem er at jeg er slet ikke i humør til at fejre fødselsdag eller noget, det har jeg faktisk overhovedet ikke haft siden jeg holdte min 10 års fødselsdag, lige siden der har det bare gået ned af bakke for fødselsdagshumøret.
Det kan måske lyde en smule hårdt, men der var ikke råd til at holde fødselsdag på min 11 eller 12 års fødselsdag, da min mor og far gik meget voldsomt fra hinanden og vi endte på kvindehjem.
min 13 års fødselsdag var et sandt helved for en nybegynder teenager, min mor synes vi skulle holde den hjemme hos hendes nye kæreste med hans venner, folk jeg slet ikke kendte , hvor de fleste blev fulde i løbet af aftenen og begyndte at lægge an på mig.
Efterfølgene har jeg ikke selv gjort det helt store for at fejre fødselsdag, det skræmte mig nok lidt med min 13 års fødselsdag.
Tingene gik fra at jeg kun ønskede en lille fødselsdag med min næreste familie og to bedste venner til at min fødselsdag blev glemt, overset og rykket pga andre aftaler af min familie.
Jeg har sågar i flere år oplevet at min fødselsdag blev fuldstændig glemt, her snakker vi om at hverken min mor, venner eller nærmeste familie ikke en gang så meget som ønskede mig tillykke på dagen.
Det mest overraskende var faktisk at min mors veninde har en datter der har fødselsdag samme dag som jeg, det kunne min familie godt huske og oplevede to år i træk at vi hos min mors veninde og fejrede hendes datter, hvor til min mors veninde spurgte mig hvad jeg havde fået i gave og min mor så udbråd "PIISSS det er jo også din fødselsdag, du får en gave i morgen" jeg ved ikke om i kan forestille jer hvordan det er som 14 årig og ens mor og tætte familie fuldstændig har glemt alt om ens fødselsdag, da man ikke ønsker at holde en stor fest, men bare en lille for de næreste.
Jeg har aldrig kunne huske at min far har været til nogen som helst af mine fødselsdage eller ønsket mig tillykke eller noget.
Alt dette har så gjort at jeg som regelt altid lader det gå stille for sig og lader dem som huske mig ønske mig tillykke (Det bliver jeg rigtig glad for) og ellers bager jeg nogle boller og en lagkage, som jeg selv spiser (lagkagen holder i nogle dag ) og så holder jeg mig bare for mig selv.
I år, da det jo er specielt at blive 25 og jeg ikke har nogen kæreste, har jeg derfor modtaget fra nogle af mine venner, at så skal jeg da have kanel, ikke i pose, men på landmandsmetoden, bindes til et træ overhældes med vand og så sprøjtes til af en stalosankanon med kanel.
Nøøj hvor har jeg bare ikke lyst til det, og slet ikke når jeg ikke holder nogen fødselsdag og derfor ikke rigtig har nogen glæde, men bare skal mishandles.