Noget jeg har skrevet til minde om en gammel hund {{forumTopicSubject}}

En grim oplevelse

Jeg vil nu fortælle om en grim oplevelse jeg havde for 11-12 år siden.

Det hele startede da ja boede sammen med min mor og stedfar i viborg tilbage i 98-99, kan ikke huske det præcise årstal. Min mor og stedfar erik, havde købt en hund igennem nogle venner tror jeg det var. Det var en blanding af nogle forskellige racer, men mest terrier. Hun var den skønneste og dejligste hund. Hun havde fået navnet Tøsen. Jeg var ude og lege sammen med nogle af min venner og havde vidst nok fået nævnt at min mor havde fået en hund og syntes at mine venner skulle se den. Jeg gik hjem for at hente hende. Jeg skyndte mig hjem for at hende hende og fik en snor på hende og skyndte mig tilbage til mine venner uvidende om at det var sidste gang jeg nogenside kom til at gå tur med hende.

Jeg var endelig kommet over til mine venner og var spændt på at vise hende frem. De var helt vilde med hende og synes hun var helt vild sød og kær.
Jeg stod og viste hende frem og var selvfølgelig helt vild stolt.

Og det er så nu historien bliver rigtig grim.

Jeg tror tøsen så en kat eller en anden hund over på den anden side af vejen og før jeg eller nogen af min venner nåede at se eller høre noget, var hun løbet ud på vejen og lige ud foran en bil. Jeg mener at kan huske at hun kom ind under bilen ene bagdæk og var død på stedet. Jeg stod som forstenet i par minnutter før jeg kunne sige eller gøre noget. Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det og begyndte og skrige "NEEEEEJJJ. Jeg skyndte mig at løbe ud til hende ude på vejen men der var det for sent. Hun lå bare der helt livløs og hendes hoved så heller ik for godt ud. jeg kan huske at det ældre ægtepar der havde ramt hende stoppede selvfølgelig op og steg ud af bilen og skyndte sig hen til mig. De fik kontanktet min mor og hun kom med det samme. Da hun kom var hun også grædefærdig og tog mig i hendes arme og trøstede mig. Vi fik samlet tøsen op og lagt hende i en sort sæk og kørt hende op til et dyrehospital så hun kunne blive begravet.
Da vi kom hjem var min stedfar vidst nok lidt sur.
Jeg kan huske at jeg var så langt nede psykisk den dag at jeg fik en pille så jeg kunne sove.
Da jeg havdet sovet nogen timer gik mig og min søster over til det sted hvor tøsen blev kørt ned og dræbt. På vejen derover fandt jeg en pind som tøsen han bidt i. Der knækkede jeg også sammen.

Idag kan jeg stadig godt have svært ved at se det samme sted hvor tøsen endte sine dage og kan godt begynde og tude.
Jeg mener og kan huske at hun kun blev mellem 1 og 2 år.

R.I.P Tøsen
Du vil aldrig blive glemt