{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.970 visninger | Oprettet:

Må bare lige ud med det. {{forumTopicSubject}}

I må tænke lige præcis, hvad i vil om det her, men jeg må altså bare lige ud med det. Jeg holder ikke til dagen, hvis jeg ikke får det ud.

For det første, har jeg depression og angst. Det ved mine forældre udmærket godt, men alligevel skal det være sådan.
- Jeg skal både gå i skole, passe en hund, rydde op i huset, tegne for at tjene mine penge, være på et plejehjem en del timer hver uge, og så stadig have overskud til at hjælpe både min mor og mine to søskende med at lave lektier? Hvordan skal det lige foregå? Fint nok, jeg har så valgt at være egoistisk og sige, at jeg vil være sammen med mine nye venner, passe min hund og gå på plejehjemmet med ham som besøgshund, passe min skole, og tegne som prioritet. Jeg kan sagtens tømme en opvaskemaskine i ny og næ, og sådan noget, men det bliver ikke den vildeste oprydning fra min side.
Dét kan min mor så ikke tåle. Nu må jeg ikke være sammen med mine nyfundne venner, før huset skinner. Praktisk talt - SKINNER. Og hvis man ikke gør det hun siger, i det sekund, hun siger det, jamen så er man en forkælet møgunge, man er utaknemmelig, man er egoist. Hun rakker simpelthen ned på os. Og når jeg så siger, at jeg altså har begrænset energi efter skole, fordi det er så socialt, JAMEN så skal jeg fandme bare tage mig sammen. Både mig og min søster var grædefærdige i går, fordi vi snakkede om det.
Hvad laver hun selv for det? Sidder og spiller computer halvdelen af dagen. Hun laver ikke engang aftensmad til os, vi må leve på brød, indtil min far kommer hjem hveranden weekend. Som om dét ikke var nok, så kan jeg ikke engang blive rask for alle de sygdomme jeg pludselig skulle få, og mine forældre har det heller ikke godt sammen. Plus at min oldemor ligger for døden.

HVAD FANDEN GØR MAN?!
*suk*
Måtte lige ud med det.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Må bare lige ud med det.
  • #1   21. sep 2011 Det lyder ikke rart smiley
    Jeg ville umiddelbart tro, uden at vide det, at det er fordi din mor selv har et problem, siden at det skal gå udover jer og at hun ikke selv orker alle de ting...
    Men det er selvfølgelig kun et gæt, stakkels dig. Jeg føler med dig :I


  • #2   21. sep 2011 Jamen hun har jo det problem, at hun stadig ikke kan komme over, at hendes forældre er skyld i at hun ikke har en uddannelse. Hvad er det ikke lige, hun giver videre? Jeg har gået hjemme fra februar til august og ryddet op for hende. Det er jo nærmest det, hun vil have mig til lyder det jo.

  • #4   21. sep 2011 Sandra H

    1 prioritet må vel være familien og hunden, så må venner og plejehjem komme bag efter, det er sådan jeg har det, som famile må man hjælpe hinanden med at ordne de fornødne ting i hjemmet.

    Jeg er selv opvokset med en kræft ramt mor som var syg i mange år, jeg var lige knap 11 år på det tidspunkt og min bror 5 år, der blev jeg hurtig voksen, min mor kæmpede en brag kamp og min bror og jeg hjalp til med alt vi kunne, da jeg blev 13 år fik jeg arbejde og som 15 årig arbejde jeg fuldtid, for at hjælpe økonomisk, da min mor på det tidspunkt stadig var syg og uarbejdsdygtig.


  • #5   21. sep 2011 Hvad man gør? Ingenting. Venter på man bliver ældre..
    Men når det så er sagt, jeg synes ikke det er i orden at du også skal have ansvaret for dine søskendes lektier. Det er dine forældre der har valgt at få børn, ikke dig


  • #6   21. sep 2011 Det er ikke nemt at være teenager!

    Og det er ikke nemt at være forældre til teenagers!

    Jeg har 2 døtre (som jeg har været alene med i mange år). De er nu 17 og 20 år. Skønne, skønne tøser!.......... men naturligvis spækket med alle de fordele og ulemper der følger med i den face der bringer os fra barn til voksen.

    Jeg kan anbefale både dig og hele din familie at læse Arne Nielssons bog 'Din teenager skal coaches, ikke opdrages'.

    Omtale af bogen:
    ...Forældrerollen ændres totalt, når et barn går i puberteten. Mange forældre bliver bange og begræder tabet. Hvor blev mit lille, søde barn af? Hvad skal jeg stille op med dette uopdragne monster? Men i stedet for at betragte forvandlingen som et onde skal forældrene lære at se det som en gave. Som en chance til at træde ind i en anden rolle.
    Opfordringen fra denne bogs forfatterteam, der består af fire professionelle coachere og forældre, lyder: Sig farvel til opdragerrollen og bliv i stedet sparringspartner for dine store børn; bliv deres teenagecoach. Det skaber et langt bedre og mere holdbart forhold til teenageren, og giver dig muligheden for et langt sjovere og mere udviklende liv, også når teenageren for længst er flyttet hjemmefra og livet skal defineres på ny.
    En af de vigtigste konklusioner i bogen er: Elsk din teenager, men slip ham/hende løs. Stol på, at du har gjort det godt nok. Og lær dig selv at bruge den udfordrende tid til at blive et klogere, friere og gladere menneske. Tilgiv og vælg dine kampe, hvad betyder det, at køkkenet sejler efter et natligt ædeorgie, i det store spil? Måske er det din tur at lære at slappe lidt af med spisetider og rengøring og i stedet bruge ressourcerne på din egen udvikling.

    En anden vigtig pointe er: Nej, det er ikke teenageren, der er problemet. Det er dig, der kan have problemer med at vænne dig til forandringen. Og det er op til dig, hvordan det her skal flaske sig fremover. Du har ingen undskyldning for ikke at kaste dig ud i opgaven. Og du kan lære dig teknikker, så forandringen bliver ikke bare lettere for dig men også giver dig mulighed for selv at få et sjovere liv fremover....

    Selvom den er skrevet til forældre til teenagere, har mine børn haft god nytte af at læse den også. Det har givet dem muligheden for at se sagen fra min side også, og dermed været rigtigt sundt.

    Jeg håber den kan hjælpe dig og din familie også :o)


  • #7   21. sep 2011 Jeg må erklære mig enig med Krumme. Hvis du har overskud til at besøge venner så kan du altså også godt klare at tømme opvasker og støvsuge. Eller hvad det nu måtte være.

  • #8   21. sep 2011 også enig med krumme, det er så socialt at være skole skriver du, men er det ikke også socialt at være sammen med vennerne?

  • #9   21. sep 2011 Tjaaa.... altså nu har jeg selv stået med en meget voldsom depression. Der var en periode hvor det var slemt nok til at jeg fik tildelt hjemmepleje af kommunen. Jeg kan fortælle dig at det er en meget voldsom oplevelse at stå som et par og tyve med en hjemmehjælper fordi man INTET kan selv. Men selv der er det altså KUN det aller mest nødvendige man får dækket. (Vil gerne dele ud af min erfaring, men vil ikke udpensle det hele her, det er der ingen grund til)

    Men jeg tror du skal tænke på det på denne måde. Hvis du boede alene, hvad ville du så gøre? Så ville du jo oveni de ting du gør nu, have en del mere rengøring, for slet ikke at snakke om at jeg vil gå ud fra det ville blive en hel del dyrere for dig, så du også ville have det at spekulere over? Du siger at din mor ikke laver aftensmad til jer, men igen, hvem skulle lave det hvis du boede alene?
    Jeg tror at du skal prise dig lykkelig for at din depression ikke er voldsommere end at du stadig har mulighed for alle de ting du giver dig til. Samtidigt tror jeg du skal prøve at være lidt mere fremadtænkene. Det varer ikke længe før du flytter hjemmefra (sandsynligvis) og tro mig, det betyder KUN mere arbejde til dig.


  • #10   21. sep 2011 Synes det lyder til at du har for meget om ørene, så måske du skulle droppe det arbejde på plejehjemmet for at få lidt styr på depression, angst og familie livet.

    Den måde du omtaler din mor er meget respektløs og tror din mor ville have mere brug for at hører dette oplæg end os. Istedet for at møde din mor med surhed over dine pligter kunne det være du skulle spørge hende om hvad det er der fylder så meget for hende at hun føler i børn skal have så meget ansvar og i den forbindelse fortælle hende at dette ansvar er for meget for dig.

    Kan være din mor også har en depression eller lignende problemer og du lyder ikke særligt forstående. Tror du skal sætte dig ned med din mor og sige du er villig til at droppe arbejdet på plejehjemmet for at hjælpe hende men du bliver nød til at vide hvad der foregår og bede om en forklaring på hvorfor du skal lave alt det du skal hvis du føler det er for meget.

    Hvis ikke dú kan dette, ikke kan magte det pga depression så skal du stærkt overveje om du kan magte at have job ved siden af osv.

    Det vigtigste er ens familie husk det.


  • #11   21. sep 2011 bine, nu tror jeg så ikek moren sidder og hænger ved computeren hele dagen, det fik jeg skam også i hovedet af min datter, og på det tidspunkt var jeg kun på 10 minutter om dagen, for at se mine mails, resten af dagen sad min datter der faktisk, som teenager, er det ikke altid at man ser det som det er, men mere som man gerne vil se det, da tid jo er relativ, netop i forhold til pligter, skole, og venner.

  • #14   21. sep 2011 Jeg tvivler også på moderen sidder og hænger og ingenting laver - Og hvis hun gør ville jeg da hvis det var min mor snakke med hende om hvad der sker, pigen er 17 og snart voksen, derfor burde hun også være så stor at hun også kan være opmærksom på hendes mor måske har brug for hjælp.

    Min mor er manio depressiv og da jeg boede hjemme hjalp jeg til med alt det huslige i perioder når hun havde det svært, jeg følte det ikke som et ansvar, men var bare glad for at kunne hjælpe min mor


  • #15   21. sep 2011 Nej det havde jeg ikke, men havde bestemt psykiske problemer - Gik med blødende mavesår feks.

    MEN har hun overskud til venner, job, hund og skole vil jeg også mene hun har overskud til at stille et spørgsmål:

    "Mor er der noget galt, er der noget du har brug for at snakke om"


  • #16   21. sep 2011 Jeg selv havde kun lige overskud til at hjælpe min mor og knap min skole, TS her har overskud til MEGET vil jeg sige

  • #19   21. sep 2011 bine: Nu ved jeg ikke hvorfor du har mavesår, men mit var et symptom på min psykiske tilstand - For det meste for man mavesår af stres eller psykiske problemer.

    MEN kan godt være du ikke mener det er hendes ansvar, men ifølge mit menneskesyn skal man hjælpe hinanden og jeg vægter familie højt og jeg ville med det samme tænke om det var fordi min mor havde problemer, var stresset osv og istedet for at blive sur over pligterne ville jeg snakke med hende om hvorfor og hvad der rører sig i hende.


    Nu kender jeg ikke TS , men som 17 årig var jeg da voksen og dermed også kunne tage et voksent ansavr, og ingen siger hun skal tage sig af sin mor, kan være hun bare er den der får fokus på moderen har et problem og så kan moderen evt få hjælp af læge eller lignende.


  • #20   21. sep 2011 Ihh guder hvor jeg synes I er umenneskelige. Bare fordi det er en teenager, så er hun møjforkælet og kan bare tage sig sammen. Og selv om hun selv har en depression og angst, så skal hun også lige tage sig af sin mors problemer - helt ærligt come on.
    Det er da muligt at hun overdriver en smule, men I går bare ud fra at de er total usandhed det hun fortæller, at hun bare er forkælet.
    Hvad nu hvis det virkelig er sådan i huset, at moderen sidder på sin flade dagen lang foran PC og bare kommendere rundt med børnene - gør dit, gør dat ! Har I overhovedet overvejet den mulighed ? Nej, I konkludere bare at hun er forkælet.
    Hun skriver der er problemer mellem hendes far og mor, måske de problemer var så store at moderen er gået i stå og ikke kan overskue sin egen verden. En 17-årig skal sgu ikke redde hende.
    At der ikke er varmt mad på bordet hver aften, er ikke det store problem, sådan er der nogle familier der har det. Men at det kun er når faderen er hjemme hver 14. dag, viser da helt klart at der er et problem - i mine øjne.
    Mon ikke det er moderen i dette tilfælde, som skulle tage og mane sig lidt op og så tage sig af sine børn, hjælpe dem med lektier, få noget varmt mad på bordet.
    Jeg siger ikke at børn ikke godt kan have pligter i hjemmet - selvfølgelig skal de det - men børn uanset alder skal ikke have hovedansvaret for at et hjem er skinne rent.
    TS skriver også at det kan være hårdt at gå i skole, fordi det er så socialt = mange mennesker på en gang. Så der er væsentlig forskel på at besøge en ven og så være social med en hel klase/skole.
    Hun tjener selv sine lommepenge ved at tegne og evt. ved at være besøgsven i plejehjemmet (ved jeg ikke om man får penge for), men det er noget hun gør sammen med sin hund, og hvor hun har trygheden i hunden, det er primært hunden som er på job og skal være social med de ældre.

    Jeg synes helt ærligt I skal prøve at se det fra en anden synsvinkel end at "hun bare er forkælet".


  • #21   21. sep 2011 Anne R *I love my Silky's* - Tavlemafioso

    Der er da ingen af os der er umennesklige, i bund og grund handler det da om at tage sig af sin familie, om man så er datter, søn eller mor, som familie holder man samme. det kan godt være moren heller ikke har det særligt godt, men at man som 17 år, siger ( Fint nok, jeg har så valgt at være egoistisk og sige, at jeg vil være sammen med mine nye venner, passe min hund og gå på plejehjemmet med ham som besøgshund, passe min skole, og tegne som prioritet.)
    Altså sådan fungere det bare ikke i den rigtige verden. Man bliver altså nødt til at sætte sig selv til side, samt ens egne behov i en periode, så man kan få styr på familielivet sammen. Ikke sagt at dette kun er datterens ansvar, men hun må jo sætte sig ned at snakke med sin mor også må de finde ud af den bedste løsning for dem alle.


  • #22   21. sep 2011 siger absolut ikke at hun skal tage ansvar for sin mor, men alle mennesker kan have brug for hjælp og sidder moren og ikke helt ved hvad der er galt kan det være et skub på vejen bare at spørge om der er noget galt, hvilket det kunne tyde på når børnene har så meget ansvar

  • #24   21. sep 2011 winnie N

    For at svare på så nej, da jeg havde en diagnostiseret depression, kunne jeg ikke overkomme noget som helst, hverken rengøring, arbejde, venner eller familie, jeg lukkede fuldstændigt af, og ville være alene, kunne ikke engang tage mig sammen til at handle mad, intet. Men havde kanon støtte fra min mor og bror, som kom forbi jævnligt og hjalp mig til min store frustration, jeg var pisse arrig, og ville have det bare skulle pisse af og blande sig uden om, men det gjorde de heldhvis ikke, de var stærke for mig da jeg ikke kunne.


  • #26   21. sep 2011 bine kender du det ordsprog, der hedder: en mor kan føde 20 børn, men 20 børn kan ikke føde en mor!!!!.
    anne nu har jeg så selv en psukisk syg datter, og hun kunne ikke passe et job, men hu kunne godt nok heller ikke være sammen med sine venner.
    så jo jeg ved skam godt hvad jeg taler om.
    nu er det jo nok ikke sådan at hun skal holde hele hjemmet rent, men at hun skal hjælpe til, hjalp du ikke til da du boede hjemme?


  • #27   21. sep 2011 Bine: så som 17årig skal man ikke spørge sin mor om der er noget galt evt ??

  • #28   21. sep 2011 * Bine & bedstehunden * smiley .

    Hvorfor blive harm over at man skal tilside sætte sig selv for et andet menneske, også oven i købet ens egen mor???? det forstår jeg ikke. hvorfor skal man ikke dette.


  • #29   21. sep 2011 Tror egentlig bare det er en familie, der ikke har øvet sig så meget i gensidigt hensyn....

    Hverken fra den ene eller fra den anden...


  • #30   21. sep 2011
    *CH* -

    Ja du har nok helt ret, jeg håber virkeligt hun sætter sig ned med sin mor så det kan få talt ud, også håber jeg de får det hele til at fungere så de alle kan få det dejligt..


  • #31   21. sep 2011 Synes virkelig det er sørgeligt at du mener en 17årig ikke kan vise hensyn og tage ansvar hvis personens forældre har det dårligt.

  • #32   21. sep 2011 Sandra: Nu har jeg læst din besked flere gange, for at være sikker på, jeg forstår den helt rigtig smiley
    Ud fra alt det du skriver, lyder det også som om din mor har fået en depression - har i prøvet at snakke om det?
    At man har opgaver hjemme, er helt fint, så længe det ikke tager overhånd. Da jeg boede hjemme, skulle min bror og jeg, sørge for at gøre vores etage (vi havde 1. sal for os selv) rent, hver lave mad en gang om ugen og tømme opvaskeren hver 4 uge. Da jeg boede hjemme, synes jeg, det var noget så træls, at jeg ikke bare kunne få lov til at lave ingenting - men er ret glad for de pligter jeg har haft den dag i dag smiley


  • #33   21. sep 2011 Jeg tror det er ret vigtigt at tænke på, at en depression ikke bare er en depression. Lette og moderate depressioner kan for nogen holdes væk ved at man holder sig i gang - og i det perspektiv må man sige, at det faktisk er ret sundt, hvad Sandra gør - og bliver opfordret til.

    Men det er jo tydeligt at familien generelt ikke har den store forståelse for hinanden - og så er det lidt svært for alle at være der. Med eller uden depression.


  • #34   21. sep 2011 Måske det kunne tænkes at forholdende var så ringe derhjemme at TS for at beskytte sig selv, har måtte lave denne prioritering, for ellers ville hun selv gå helt i spåner ? Måske TS virkelig har en depression fordi forholdene i hjemmet har været dårlige længe.
    Og hvad er forskellen lige, forklar mig endelig. Vi siger at moderen også har det skidt, en depression måske over problemer med faderen eller andet, men det OK at hun går i stå, ikke tager sig af sine børn, men prioritere at sidde på PC hele dagen (der sker faktisk for nogle mennesker at de ikke laver andet end sidde ved PC), hun skælder og smælder på børnene, kalder dem møgunger og utaknemmelige, vil have at ungerne skal sørge for at huset er rent.
    Men det er ikke OK at et barn kan have en depression og kun klare nogle ting ?

    Ja, man skal værne og tage sig af sin familie, men det skal dælme være begge veje, og hovedvejen er forældrene og sidevejene er børnene = forældrenes ansvar for at der er ordende forhold i hjemmet. Det er dem som har valgt at få børn.




  • #35   21. sep 2011 Sandra H

    Jeg håber at du ikke ligger sådan noget ud igen da det ikke bære det positive med sig som du kan se.


  • #36   21. sep 2011 Anne R *I love my Silky's* - Tavlemafioso .

    Nu er der altid 2 sider af historien, og her får vi kun 1, ja det skal bestemt gå begge veje, men igen er man utilfreds så man jo snakke med sin mor, og kan man ikke det så kan man gå til kommunen, hvis forholdne er så dårlige.


  • #37   21. sep 2011 melanie og rune o O
    Nej, jeg havde ingen faste opgaver derhjemme da jeg var barn. Mine forældre prioriterede at jeg passede min skole, min fritidsinteresse og mit fritids job. Men hvis de bad mig om f.eks. at tømme opvaskeren eller gøre noget andet, så gjorde jeg det. Men intet fast.
    Og det har jeg ikke taget skade af.

    Og at du har haft en psykisk syg datter, kan jo ikke 100% sammenlignes med hvad der sker for TS og hvilken situation TS står i.


  • #38   21. sep 2011 Shiela H
    Måske moderen ikke er til at snakke med. Lyder jo mest som om hun mener at de er nogle forkælede møjunger og utaknemmelige.
    Men spørgsmålt er måske lige, hvad har de at være taknemmelige for ?
    Og hvem har forkælet dem ? (hvis de er forkælet)

    Måske moderen skulle kigge lidt på sig selv før hun dømmer sine børn)


  • #39   21. sep 2011 Og selvfølgelig er der to sider af historien, og som jeg skrev tidligere er det da muligt at TS overdriver med nogle ting - who knows ? - men der er da noget galt i den familie lyder det som om.

  • #40   21. sep 2011 Anne R *I love my Silky's* - Tavlemafioso .

    Jamen hvad har man at være taknemlig for.. LIVET

    jeg ikke nævnt noget om at være forkælet, det aner jeg ikke om hun er.

    Hvis moderen ikke er til at snakke med, kan hun gå på kommunen, så går de ind og kigger på sagerne.



  • #41   21. sep 2011 Anne R *I love my Silky's* - Tavlemafioso .

    Men der er altså ingen der dør af at have pligter i hjemmet, om det så er meget eller lidt.


  • #42   21. sep 2011 Sandra:
    Har du fået diagnose på depression og angst hos en læge og får du medicin eller terapå af nogen art?

    Jeg må indrømme at din beskrivelse af hvad du vil/ikke gør at jeg er meget i tvivl om alvorligheden/graden af din depression og angst..



  • #44   21. sep 2011 Shiela H
    Jeg skriver jo også netop at man godt kan have nogle pligter i hjemmet !
    Man skal dog ikke som barn i huset være den primære rengøringskilde.
    Noget af det vigtigste man kan give sine børn (i mine øjne) er tiden til at passe sin skole, passe deres fritidsinteresser og have et vist socialt omgangsliv med vennerne. Det skal ikke overskygges af, at man har så mange huslige pligter at der ikke er tid til andet end at holde hus.
    Det er forældrenes opgave at holde hus, og så kan børn have nogle ting enkle pligter de skal gøre jævnligt og så også hjælpe til ind imellem, men med måde.
    Der sker så meget i en teenagers krop og hoved, så det er ikke for sjov at man ind imellem tilder dem titlen "under ombygning" i teenage-årerne, det er der flere undersøgelser som fortæller.


  • #45   21. sep 2011 Er det bare mig...Eller kommer det ikke ofte tråde med unge som har en depr. eller lider af angst?????
    Jeg personligt synes det er mere end en skam, så tidligt at blive sygdomsdømt ude.....
    Hvor mange af os voksne, kan ikke huske vores egfen ungdom, og hvor frygteligt vi havde det med os selv....Uden en diagnose....Så vi måtte bare klø på, leve votres liv....og heldigvis så voksede vi oftest fra det det.....
    Jeg er glad for at jeg ikke fik en diagnose...ingen undskyldning, hvis jeg havde været ung i dag, ja så var jeg sikkert også dømt ude .
    Aldrig kommet i gang med en uddannelse...


  • #47   21. sep 2011 antihelt

    Der er ingen her der ved 100% hvad dette handler om, da vi kun høre datterens side af dette, så vi må jo bare forholde os til det skrevne.

    Men ja vil give dig ret, et eller andet går der helt galt, når stigningerne er så høje indenfor diagnose af depressioner, om det så er lægerne der er for hurtige til at lave diagnoserne og medicere, eller om det er blevet en populær undskyldning, for at slippe om hjørnerne, det ved jeg ikke.


  • #49   21. sep 2011 Antihelt...Nej m,en åbenbart en grund til ikke at hjælpe til hjemme..
    Og for alt for mange en grund til at droppe ud af skole eller uddannelse...Ikke at jeg siger det om TS, men bare min generelle oplevelse....
    Hvis man er ung og trist, så vupti, så har men en depr.
    Jeg kunne godt tænke mig, at lægerne holdt lidt igen på diagn. og så at man tog en tur omkring psyk og så hvordan folk med en ordentlig depr. de har det...


  • #50   21. sep 2011 Anne R *I love my Silky's* - Tavlemafioso .

    Jamen hun har da ikke skrevet nogle steder at det er det eneste hun laver, og eftersom hun sikkert er i skole nu og ikke kan deltage i tråden, så må vi holde os til det hun har skrevet.

    Ja det er bestemt vigtigt at man passer sin skole og venner osv, men det er bestemt også vigtig man lærer at tage del i hjemmet, samt at man ikke altid kan lave det man allerhelst vil, man må bide i det sure såvel som i det søde. Og når man er 17 år burde man have lært det.


  • #52   21. sep 2011 Intihelt...Hvorfor beskyldninger...Det handler ikke om ts. men det virkelig liv...Det er skam personlige oplevelser...

  • #53   21. sep 2011 antihelt

    Nok ikke alle læger, men nogle gør, jeg kan nævne de første 13 som jeg personligt kender som, bruger alle disse undskyldninger, bla. depressioner for at slippe for at komme ud på arbejdsmarket, men det er jo en helt anden sag.


  • #55   21. sep 2011 Antihelt...Tror bestemt ikke de broger det som en undskyldning....De har joe en diagn. og de er vokset op med, at livet ikke må gøre omdt på nogen måde...
    Men det gør det altså nogen gange...Særlig mens man er ung...Og man bliver trist, og orker ikke noget, men det er ikke det samme som at undskylde sin egen deltagelse i livet på godt og ondt.


  • #56   21. sep 2011
    Det står da TS frit for at flytte hjemmefra, hvis hun er utilfreds med arbejdsfordelingen i hjemmet.



  • #57   21. sep 2011 Antihelt...Nej det gør jeg bestemt ikke... Jeg skriver om de som gør det,....Men på intet tidspunkt at det er det samme som at alle gør det....Bemærk lige ordet alle.

  • #59   21. sep 2011 Antihelt: Det er faktisk rimelig let smiley Jeg flyttede hjemmefra da jef var 17 smiley

  • #60   21. sep 2011 Det er altid let at finde løsninger på andres problemer ;o)

  • #63   21. sep 2011 Nu er jeg lige kommet hjem fra skole.
    Kan så sige, at jeg var til lægen i dag, hvor jeg nævnte det her, og bare brød sammen. Ja, min mor tager opvasken, handler ind og engang imellem smider hun lige frikadeller i ovnen, men ellers sidder hun næsten kun på sin flade og spiller.
    - Min læge mener, at jeg har fået depression, som så er væk, men nu har fået en stressrelateret depression. Jeg skal ind til ham igen i morgen, da jeg egentlig var derinde med min ryg til efterundersøgelse efter at have rykket den.
    Så JA, jeg er ved at få en diagnose, men vi blev nødt til at stoppe efter et kvarter af tårer og en jamrende stemme fra mig af, for det var hvad der var sat plads til.

    - Jeg har snakket med mine lærere om det også. Det her tager nemlig overhånd, som nogen siger. Den eneste der har haft ret herinde af dem der har skrevet, er Anne R. Hun forstår præcis hvordan jeg har det, og det er præcis sådan det er.
    Jeg mener selv, at min depression er blevet bedre nu, fordi jeg er kommet ind på en ordentlig skole, hvor jeg ENDELIG har fået venner.
    Jeg går helt i spåner, hvis jeg ikke laver den her prioritering, for jeg kan simpelthen intet. Da jeg brød helt sammen i februar lavede jeg heller intet. Havde knap nok kræfter til at stå op og spise. Jeg gik ikke ud i næsten en måned.
    - Jeg prøvede at arbejde, men det var for meget pres, og jeg holdt kun 1½ måned. Det med plejehjemmet er frivilligt ca. 2 timer 2 gange om ugen, og det er mere for at lave noget med min hund, så han ikke bliver forsømt, ligesom da han var havehund i ½ år, fordi jeg havde det så skidt.

    Håber det giver mere mening, det jeg skrev. Jeg skulle skynde mig i morges.


  • #64   21. sep 2011 Og jeg kan sagtens fortælle jer, hvorfor jeg fra start af, har fået en depression, hvilket jeg jo så har fået at vide af læge og en samtalerådgiver.
    - Jeg er blevet mobbet i skolen i 6½ år, på en måde som gjorde selv min læge mundlam. Dog mest psykisk pres end voldeligt pres. Jeg holdt det hele for mig selv indtil i februar måned, hvor jeg brød sammen.


  • #65   21. sep 2011 Sandra H

    Måske du skulle tage en snak med din mor i aften, fortælle hende hvordan du har det, hvad du føler, hvordan du ser hende osv.


  • #66   21. sep 2011 Har jeg også tænkt mig, men min mor er meget svær at snakke med. Det er som om, det er hendes måde og ingen andres.. Og så får man jo historien om hvilket englebarn hun var, da hun var ung.. Det har jo også resulteret i, at hun har slidt sig selv op, og gik ud af skolen i 7. klasse, så forstår ikke, hvorfor hun bruger den historie om, at hun lavede mad til hendes 5 søskende osv..

  • #67   21. sep 2011 Jeg er mor til 5 børn...
    Jeg vil da aldrig forvente eller bede mine børn om at hjemmet skal skinne bare fordi jeg ikke selv gidder at lette min røv fra commen....
    Nr 2 hvorfor SKAL du sørge for deres lektier, kan de eller din mor ikke finde ud af/ hjælpe så er der som regel lektiehjælp i skolen...
    Kan da godt forstå du skal hjælpe med nogen ting i hjemmet som at tømme opvasker og gå ud med skraldet¨...
    I skal IKKE leve af brød hver dag, hun må dælmene lave jer noget mad...
    Min 6 årige pige skal da osse hjælpe til herhjemme....
    Og den største da han boede hjemme bød selv til med rengøring og han kunne da osse hvis han manglede penge eller smøger selv tilbyde at ordne hele hjemmet....
    Alle tager selv deres ting efter aftensmad og sætter i opvaskeren... Men det er så en regel jeg har, roder man rydder man selv op...


  • #68   21. sep 2011 Sandra H

    Ja der er ingen tvivl om at det bliver svært for jer begge, men husk at være helt åben, så håber jeg i finder ud af det sammen, så i kan støtte hinanden i stedet for at modarbejde.


  • #69   21. sep 2011 Anika; Nu er det jo ikke hver dag, vi får brød, men hvis vi får noget, er det mest frikadeller eller andet som hurtigt kan laves ved at smide i ovnen.
    - I går fik vi dog noget spaghetti og kødsovs, så lidt ære skal hun alligevel have.
    Synes bare ikke, det skal være MIG, der har alt ansvaret for alle de her ting.
    Og tror ærlig talt heller ikke at folk tænker, kæft hvor er her rodet, når de ved, at min mor går på HF, og jeg går i skole, og alle de andre ting, vi nu skal. Så slemt er det altså ikke. Ja, der flyder legetøj over det hele, gamle reklamer ligger smidt ind under hylden over bordet, men så slemt er det virkelig heller ikke. Det er jo ikke fordi vi skal bruge en spade for at gå på gulvet, vel?


  • #70   21. sep 2011 Sheila; Har bare prøvet så mange gange, og hun forstår det virkelig ikke. Har også tit snakket med min far om det, og han er også helt enig med mig.. Han har endda sagt, at hvis det bliver sådan, at vi ikke må en skid mere, så vil han hellere flytte fra hende og så have os boende, end at vi skal gå glip af alting.. Han synes jo, det er vigtigt at have tid til venner osv..

  • #71   21. sep 2011 Sandra H
    Hun laver ikke engang aftensmad til os, vi må leve på brød, indtil min far kommer hjem hveranden weekend.

    Det var hvad du selv skrev og det var det jeg gik ud fra... Ikke for at rakke ned eller være ond...


  • #72   21. sep 2011 De ting der bliver prioriteret højst for mig, og det har jeg tænkt rigtig meget over er; Skolen, Vaks, og det gælder self også plejehjemmet, og mit tegneri. Jeg skal arbejde med at tegne, og vil uddanne mig indenfor det i en eller anden grad, så derfor er det VIRKELIG vigtigt for mig. Det er på en måde mit fritidsarbejde, da jeg jo tjener en smule på det..
    - Så har jeg så sat venner på en gang imellem også, og det er jo heller ikke hver dag eller hver anden dag, jeg vil være sammen med dem. Og jeg har sagt, at hvis hun beder mig om at tømme opvaskemaskinen og sådan noget, så skal jeg nok gøre det, men det bliver altså ikke lige den vilde oprydning fra min side.. Jeg rydder op efter mig selv, og så de småting som hun beder mig om.. Har virkelig begrænset energi til det.. Synes også bare, at det er vildt latterligt, at hun nu skal sige, at vi ikke må være sammen med nogen som helst, før vi rydder mere op.


  • #73   21. sep 2011 Christina; Nu snakkede vi ikke lige så længe, men han sagde at der nok skulle noget mere ind i det, og det nok ville blive et lidt længere forløb, fordi det ikke er så lige til.. Det er jo en meget kompliceret situation.. Men skal ind til ham i morgen, og vil også lige nævne min angst der også.

    Anika; Ja, ved det ^^ Skrevet i al hast. Sådan var det så de sidste to uger, før han var hjemme forrige weekend ^^'


  • #74   21. sep 2011 Miriam; Det ved jeg godt, og det har jeg også sagt til hende. Jeg kan de der ting, og jeg ville også kunne klare det ude for mig selv, for der skal man sjovt nok ikke rydde op efter 3 andre mennesker, endnu i hvert fald ^^'
    - Men jeg er for ustabil til at flytte hjemmefra nu, og det har jeg også sagt til mine forældre.. Men ja, kan godt forestille mig, hvor lidt det er i forhold til at bo hjemme, og det ved jeg også godt.. Derfor vil jeg helst bruge den tid jeg har, bedst muligt på ting, der er vigtige for mig, specielt fordi jeg har det som, jeg nu engang har det.


  • #75   21. sep 2011 Nu har jeg ikke læst hele tråden!

    Men men men! Jeg forstår godt hvordan TS har det, på trods af at jeg ikke har eller har haft en dep. Eller er angst!
    Jeg selv sys også det var meget uretfærdigt at man som gymnasie elev med tonsvis af lektier også sku kunne magte et job ( sku jo selv tjene penge fik i hvertfald ikke lommepenge) plus vaske tøj en gang hver uge (alt tøjet fra en hel uge af gangen) mens min far ikke lavede dagens gode gerning! Min "mor" ( min fars kone, som jeg elsker uendeligt;0) lavede selvfølgelig mad og så hjalp vi altid hinanden med at dække bord og rydde op efter maden!

    Men det er fandme hårdt!
    Konstant at høre hvor hårdt det er at være på arbejde!
    Det man som voksen bare ikke lige altid tænke på når man siger til sine børn de skal ud og tjene deres egne penge for at have råd til Tlf og diverse
    Er at når i kommer hjem fra arbejde! Så skal i lave mad! Når vi kommer hjem fra skole så skal vi lave lektier og på arbejde og vaske op og vaske tøj!


    ( det er set og skrevet ud fra hvordan jeg selv havde det, ved jo af gode grunde ikke hvad i andre laver når i kommer hjem)
    Sys bare at man som forældre lige skal tænke en enkelt gang mere på hvad man pålægger sig sine børn!

    ( jeg kunne ikke gennemføre gymnasiet fordi, jeg ikke kunne overskue det.)


  • #76   21. sep 2011 Jeg er allerede droppet ud af 10. en gang. Det her er virkelig min sidste chance for at få en 10. og så komme på HF. Satser jo på en kreativ karriere, så vil gerne have noget at falde tilbage på.. Og HF er SVÆRT. Det ved min mor jo alt om, nu når hun går der. Hun arbejder så ikke ved siden af eller noget..

  • #77   21. sep 2011 Har du fået diagnose på din depression og angst eller er det selvdiagnoseret? En alm. læge kan IKKE stille diagnosen, emn vil sende dig videre til ungdomspsykiatrisk, hvis der er den mindste mistanke...

    Jeg har lidt af depression og angst, og jeg kunne altså hverken have venner, tegne, eller gå i skole ;o)

    Jeg var frisk nok til at lave noget maks 3 timer i døgnet, resten lå jeg og så ind i en væg.
    Da jeg blev diagnoseret, røg jeg på den største dosis medicin, man må proppe i et menneske. Og sov 23 timer i døgnet.
    Og mit var IKKE slemt.

    Så hvis du kan få nye venner og hænge ud med dem, er det vist begrænset hvor meget der er galt. Alle er lidt sløve efter skole.

    Ellers må du jo lade dig indlægge på børnepsyk.


  • #78   21. sep 2011 Nu er ingen her jo altså læger - og kan derfor umuligt vurdere om en person har en depression eller ej.
    Tror vi skal lade fagkundskaben tage sig af den slags....


  • #79   21. sep 2011 Har ikke fået en diagnose på papir, men en rådgiver, på noget der hedder Familieværkstedet her i Esbjerg, har sagt det, og lægen har givet mig en recept på lykkepiller, samt den henvisning til familieværkstedet, som er ungdomsrådgivere/psykologer.. eller hvad de nu er.
    Jeg gik heller ikke i skole, da det var værst, som var i februar, Droppede skolen der, men tegnede, det gjorde jeg. Og der skal jeg virkelig også have brækket begge arme før jeg lader være med det, lol. På det tidspunkt havde jeg ingen venner, så..

    - Nu sagde jeg nej til medicinen, da jeg synes det er en omvej, eftersom jeg godt kender grunden til min depression, og det er noget, der skal tales om. Men jeg orkede heller intet, den første tid.


  • #80   21. sep 2011 Sandra H

    Måske du skulle printe denne tråd ud,så din mor kan se den, så kan det være hun bliver mere forstående for hvordan du har det, som en anden nævner kan i jo sammen lave ugeplaner hvem gør hvad og hvornår, så skal i ikke gå og bruge energi på at blive sure og tvære i hverdagen, samt i ungår en masse unødvendige diskusioner.


  • #81   21. sep 2011 Vi har prøvet den med en plan før, og den holder bare ikke herhjemme.. Jeg har for det meste fulgt det jeg skulle, men min søster gider ikke, og min lillebror ej heller. Så får en af dem bare et flip, og så er det skema smidt i vasken.
    - Så den er i hvert fald prøvet. Tør ikke vise min mor tråden. Så flipper hun bare over, at jeg har skrevet sådan om hende på internettet, selvom det egentlig ikke er løgn.


  • #82   21. sep 2011 Nå, jeg svarer nok ikke i lidt tid. Skal spise noget, hvilket jeg har glemt i dag, og så skal jeg ud med Vaks mindst 1 time og så over på plejehjemmet kl. 15:30.

  • #83   21. sep 2011
    Sandra H

    Jamen så er der vel ikke andet for, at hvis i ikke kan løse dette, og du bliver mere og mere deprimeret, så må du undersøge om du kan få hjælp fra kommunen til at flytte hjemmefra.


  • #84   21. sep 2011 Jeg synes det er flot, at du har kunne alt det. Men jeg er i forvejen følsom, og har ikke meget energi, netop pga. psyken, plus angst dræner mig fuldstændig. Det kan tage mig en halv time bare at tage mig sammen til at spørge en bestemt fremmed, om hvad klokken er.
    Og skolen involverer mange mennesker, både i bussen og i skolen. Jeg vil ikke falde ned igen, og derfor kan jeg ikke prioritere mere end det jeg gør.
    Det er ting, der er vigtige for min fremtid og mit velvære. Jeg ville sikkert godt kunne holde til det fysisk, men ikke psykisk.
    Jeg elsker mit liv, ingen tvivl om det, men det her er ved at tage overhånd og ødelægge det skønne liv, jeg har. Og det går jo heller ikke..


  • #85   21. sep 2011 Sheila; Ja, men nu prøver jeg lige at se, om jeg ikke kan få hjælp fra lægen som en start, og så evt. ud i et længere forlød, hvor min mor er med.

    Miriam; Den har jeg også spurgt hende om. Vi har prøvet et skema, der gav os ca. en opgave om dagen.. Det holdt i hvad.. 3 dage, så var den kedelig, og blev ikke holdt.
    Min lillebror er snart 7, og hun mener ikke, at han skal rydde op andet end hans legetøj. Der er jeg så ikke enig..
    - Min søster gider ikke, hun sidder på sit værelse, spiller computer, ordner negle hvad ved jeg, hele dagen.


  • #86   21. sep 2011 Jeg vil også gerne prøve, den har været oppe at vende et utal af gange fra min side af. Min mor har bare den tankegang, at vi skal bare gøre som hun siger fluks, og det skal vi fordi hun siger det.. eller sådan noget.

  • #87   21. sep 2011 Sandra H

    Erhm ja 1 det første er hun din mor, også bor du under hendes tag, så gør man hvad der bliver sagt eller bedt om.



  • #88   21. sep 2011 Well, hvis man bliver bedt om tusind ting hver dag, og bryder sammen, hvis man skal lave alle der her ting, så vælger jeg altså at sige nej. Desværre, ved godt det er vildt dårlig stil, og jeg har også sagt, at jeg er egoistisk nu.. For ellers ryger jeg i kulkælderen, og det vil jeg ikke.

  • #89   21. sep 2011 Ja hvis ikke hun var deprimeret før, så er hun det da nok nu...
    Jeg har da også skulle lave ting herhjemme og gøre hvad der bliver sagt, men ALDRIG nogensinde har de tvunget mig til at passe min søster, hjælpe hende med lektier osv. Det er dem der har valgt at få et barn, ikke mig. De har spurgt mig om jeg vil passe henne engang imellem og det har jeg så sagt ja til, men jeg er ALDRIG nogensinde blevet tvunget.

    Det er da sådan set hamrende ligegyldigt om Sandra er syg eller ej, et barn skal IKKE stå for husholdningen! Pligter er fint. At ordne det hele? Nej, det er ikke ok.


  • #90   21. sep 2011 Miriam; Haha, måske ^^
    Frygter at blive ligesom min mor, når jeg bliver ældre.


  • #91   21. sep 2011 Nej, mener heller ikke, at jeg skal blive forbudt at se mine nye venner, bare fordi huset ikke er ryddet helt op. Det er jo heller ikke fair.

  • #92   21. sep 2011 Tror ikke jeg fik det med,
    Men det er jo ikke fordi jeg ikke vil hjælpe, i min situation gik det bare fra at være noget hjalp hinanden med til at det var mig der gjorde det!

    Jeg sys godt at man kan hjælpe til men i takt med t man starter 10 Kl. 1 .G eller lign. Der bliver ens dagligdag hårdere! Man skal selv gøre mere ud af sit arbejde i skolen! Og så sys jeg ikke at opgaverne derhjemme sku gå den samme vej!

    Men der er stor forskel på at hjælpe hinanden og så stå med det alene!!

    Og hvis man hjælper hinanden får man jo også tit snakket mere sammen om hvordan man hver i sær har det!!


  • #93   21. sep 2011 Ja, præcis, og jeg føler virkelig, at jeg står alene med det. Min mor har self også lektier, når hun går på HF, og jeg ved at min søster ikke gider at lette en finger, så..
    - Plus, at når min mor har lektier, så skal jeg også hjælpe hende med de lektier.. Det virker bare så forkert. Jeg ville kunne forstå det, hvis jeg lige skulle læse det igennem, hun har lavet, da hun er færing, og derfor ikke altid formulerer sig korrekt, men jeg sidder jo nærmest og skriver det for hende?


  • #94   21. sep 2011 Hvad sker der, hvis du siger nej til hendes lektier? Udover at i bliver uvenner... Det er ikke noget med hun er fysisk voldelig mod dig vel? smiley

  • #95   21. sep 2011 Nejnej, hun er ikke voldelig på nogen måde.
    Men så skal hun jo true med, at så stopper hun i skolen, så klarer hun ikke skolen, og så får hun ingen støtte fra os osvosv.
    Det er jo nærmest psykisk vold hun kører istedet.


  • #96   21. sep 2011 Irene J

    Ah nu er sandra da ikke helt barn mere hun bliver altså 18 næste år, jo ældre man bliver jo større ansvar får man gerne i hjemmet.






  • #97   21. sep 2011 Sheila; Ja, men jeg er langsommere psykisk, end dem på min alder..
    Jeg var jo ''væk'' de 2-3 år hvor min mobning var værst. Og derfor, kan jeg ikke holde til det. På en måde er jeg moden, og på en måde, er jeg ikke pga. de ting der er sket i mit liv.


  • #98   21. sep 2011 Miriam; Nu er problemet jo så bare, at jeg ikke kun bliver bedt om at rydde op efter mig selv. Jeg er ofte blevet bedt om at rydde op på både min søster og min brors værelse, og hun er altså 15 og han 7.
    - Jeg skal rydde op efter alle, og det er bare for meget. Har også sagt, at jeg sagtens kan rydde op efter mig selv, men nægter at rydde op efter alle.


  • #99   21. sep 2011 Sheila - Så derfor er det ok hun skal lave egne lektier, job, søskendes lektier samt styre husholdningen?

    Sandra - Godt nok. Så ville jeg sige fra. Det er ikke dit ansvar at hun laver sine lektier.


  • #100   21. sep 2011 Da jeg var 16 skulle jeg lave mad 3 gange om ugen plus vaske op når det var min mad dag, tømme opvasker hver dag, gøre rent i hele huset( hus på 271m2), vaske tøj , smørre madpakker til familien mandag til fredag,slå græsset. Alt det inden vennerne, jeg havde et job som barnepige 2 timer hver eftermiddag 15 km hver vej på cykel skulle jeg ud og ride eller være sammen med vennerne foregik det også på cykel, efter alle pligter var ordnet, de fleste dage cyklede jeg 51 km og passede mine pligter derhjemme.
    Så må nok tilstå jeg synes nutidens teenagere er møgforkælede


  • #101   21. sep 2011 Men mors lektier må hun sgu selv sørge for det giver jeg dig ret i

  • #102   21. sep 2011 Sandra H

    Vi er alle forskellige og klare tingene på hver vores måde.

    Men jeg synes du skylder din mor at stoppe denne tråd, og tage en seriøs snak med hende, samt ville det være en god ide, når du skal til lægen i morgen og be om en lægeerklering til phsykolog, så du kan få bearbejdet nogle af de ting du går med.


  • #103   21. sep 2011 Nu spørger jeg bare helt generelt til jer allesammen...

    Hvad skal de voksne i husholdningen lave? Og hvor meget...


  • #104   21. sep 2011 Miriam; Ja, nu siger jeg jo så heller ikke, at han skal tømme opvaskeren eller lignende, men bare.. fx. rydde op efter sig selv, når han har leget med sit legetøj, måske feje eller støvsuge engang imellem, fordi jeg ved, han elsker det, lol. Altså, det er jo heller ikke være end som så. Og at min søster så kommer ind i kampen, jamen perfekt, så har jeg måske overskud til at lave lidt mere, men jeg kan simpelthen ikke overskue alt det her på en gang.

    Irene; Nu kan man jo ikke kalde mit tegneri eller plejehjemmet for et job som sådan, selvom jeg tjener lidt på tegningerne.. Det er jo ikke fast, men mit eget. Men ja, jeg kan simpelthen ikke overskue det hele, og jeg tager den også op med min mor, når jeg har været på plejehjemmet og hun er kommet hjem.

    Rie; Hvordan fa'en fik du det til at passe sammen?


  • #105   21. sep 2011 Sheila; Det har jeg også tænkt mig.

  • #106   21. sep 2011 Og Irene, for at svare på dit spørgsmål - Størstedelen eller også skal det fordeles jævnt mellem forældre og børn alt efter alder.

  • #107   21. sep 2011
    Irene J

    Jeg ser ikke noget forkert i det, det gjorde jeg også sammentidigt, med at jeg arbejde fuldtid og gik i skole, for mit vedkomne var det fordi min mor var meget syg i mange år, jeg havde bestemt også mit eget at kæmpe med, men det var der bare ikke noget at gøre ved, jeg måtte bide tingene i mig.

    Men igen vi er alle forskellige.


  • #108   21. sep 2011 Nu når jeg ser tilbage på det ved jeg det faktisk ikke, jeg havde heller ikke tid til så meget andet, lige så snart jeg havde fri fra skole tog jeg ud og passede børne derefter hjem og i gang med mine opgaver og efter maden var der måske tid til venner eller og tage ud og ride

  • #109   21. sep 2011 Det er da ikke ens pligt som 17 årig at tage varer på sin mor..

    Ja selvfølgelig kan man spørge om der er noget galt og hjælpe så godt man kan,. Men når man selv kæmper for at få hverdagen med hund, venner,depression og angst, til at hænge sammen, kan man ikke forlange mere.. Det er jo som sagt ikke Sandra der har valgt at få børn og det er da moren selv der har valgt at gå i skole, ikke sandra, så hun skal da ikke kører sådan på hende.. det er da dybt forkert.. Det kan godt være i andre er sådan nogle pragt eksempler på at i klarer alt da jeres mor havde det skidt og det er rigtigt godt og flot at i har kunnet klarer det , men det gør det ikke mere rigtigt, som 17 årig skal man ikke tage sådan ansvar for sin mor, man er langt fra voksen på den alder.. Jeg siger ikke at man ikke kan lave noget der hjemme, huslige pligter er godt at have, men man skal ikke lave alt., Det sociale er mindst lige så vigtigt når man er i den alder.. hun skal da have lov til at være ung og have et liv ved siden af...


  • #110   21. sep 2011 Rie; Nej, men nu har jeg mange ting ved siden af min skole. Plejehjemmet, og så tegneriet, som tager mega lang tid! o:

  • #111   21. sep 2011 Annemarie - Amen!

    Sheila - Så det er helt fin hun skal lave sin mors lektier? Jamen så tror jeg da jeg skal få mig nogen børn, så er jeg fri for selv at lave mine lektier..


  • #112   21. sep 2011 Rie der må jeg så nok sige at jeg tror gerne at nutidens børn er mere forkælet end hvad man var for 10 år siden!
    Men tiderne har også ændret sig;0)


  • #113   21. sep 2011 Irene J

    Nej jeg hentyder til det huslige og hjælpe lillebror.


  • #114   21. sep 2011 Sheila - Jeg spurgte til husholdningen OG lektierne.. Så er det jo ikke let at vide..

    Man skal ikke nøjes med et barn i dag. Alt for meget arbejde. Minimum to! Så er man fri for selv at lave noget smiley


  • #115   21. sep 2011 Nå, må se at komme afsted, så kigger senere, om andre har noget at indvende.

    Men lige en ting.. Er det mærkeligt at min mor bare tror alting er okay, dagen efter? Altså, nu skændtes vi jo i går, og sådan noget, men altså.. hun har forbudt mig at se mine venner, og så virker det som om, alt er i fineste orden..


  • #116   21. sep 2011 Det tror jeg er meget normalt Sandra..

  • #117   21. sep 2011 Kay, synes bare det er en anelse sært o.o

  • #118   21. sep 2011 Det tror jeg så tilgengæld alle teenagere synes. Er der noget man som teenager er god til, så er det at bare nag. Det er ikke en god ting smiley

  • #119   21. sep 2011 Fedt så når jeg er tredive så kan jeg smække stængerne på bordet mens mine børn render rundt og gør rent;0)

  • #120   21. sep 2011
    Irene J

    Ja Sorry :)))))

    Nogle gange tænker man lidt hurtiger end man får skrevet ned..



  • #121   21. sep 2011 Rie - hvad gik du i der folkeskole?? Eller var du under uddannelse?

  • #122   21. sep 2011 jeanette, jeg gik i folkeskole

    Ja klart tiderne har ændre sig


  • #123   21. sep 2011 Jeg er vokset op en familie hvor man arbejde langt mere end 37 timer om ugen da jeg blev teenager

  • #124   21. sep 2011 Christina K

    Der er vi jo alle så forskellige :))), men altså hendes mor er her jo ikke til at forsvare sig selv.


  • #125   21. sep 2011 Christina K

    Ja bestemt helt enig.. håber inderligt de finder ud af det.


  • #126   21. sep 2011 Okay! For ja da jeg fik i Folkeskole havde jeg også arbejde i en blomsterbutik, som lå ca 3 Km væk og på en gård hvor jeg skulle muge 10 bokse og vande 4 folde som lå 10 km væk og så passede jeg også et barn fast hver torsdag aften som jeg stod for at skulle lave mad til og lave lektier med!

    Men det har man altså bare ikke tid til når man går ud!
    Eller det havde jeg i hvertfald ikke tid til


  • #127   21. sep 2011 Er det en konkurrence i, hvem der lavede mest som ung?
    Eller hvem der led mest under voldsomt ansvar og forpligtelser?

    En ting, der altid vil være mig en gåde er, at det er så svært at kapere, at man ikke selv er prototypen på menneskeheden. At man selv har gjort det ene eller det andet gør ikke en ekspert på andre menneskers liv.



  • #128   21. sep 2011 Og så hjalp jeg jo også derhjemme;0)

  • #129   21. sep 2011 Hm, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det til min mor. Min læge rådede mig jo til det. Hun ved end ikke, at jeg har taget det op med min læge >_<

    Nogen forslag? lol.


  • #130   21. sep 2011 Så prøver man at snakke med hende om det, og så får man bare smidt i hovedet, at man skal tage sig sammen, og at det slet ikke er så slemt, som jeg føler det er.
    - tak for det, mor.


  • #131   21. sep 2011 Så vil jeg gå ind og sige til hende hvad hun vil gøre hvis du ikke var der?!

  • #132   21. sep 2011 Jeg går ingen steder, nej.

  • #133   21. sep 2011 Annemarie R
    Fuldstændig rigtigt.

    Jeg kan da heller ikke se hvorfor TS skal rydde op på sin søsters værelse - søster er 15, helt ærlig, gammel nok til at rydde sit eget rod op.
    Og lillebrors værelse, det må da være moderens opgave at få ryddet der. Og mor må lave sine egne lektier.


  • #134   21. sep 2011 Tænk, jeg troede Mother Theresa var en, der rummede dyb empati...

  • #135   21. sep 2011 Anne R

    Jeg er helt enig i det du skriver, det er ikke hendes pligt at rydde op på sine søskendes værelse, og slet ikke når hun er så gammel, da jeg var 15 ville jeg slet ikke have at der kom andre ind og ryddede op på mit værelse, det ville jeg da selv klarer.. Og mine forældre sagde da heller ikke at min store søster skulle gøre det for mig.. Det virker virkelig underligt på mig..


  • #136   21. sep 2011 Ah, det er faktisk hundrede gange nemmere at skrive tingene, end det er at tale om dem. Når jeg taler om det her, hvilket jeg har gjort, så er jeg brudt sammen.
    - Det gør jeg ikke, når jeg skriver, fordi jeg kan få det ud, uden at snakke om det på samme måde, og derfor bringer det heller ikke de samme følelser frem.


  • #137   21. sep 2011 Sandra H

    Måske kunne du skrive et brev til din mor, hvordan du føler osv.


  • #138   21. sep 2011 Jeg flippede helt ud, og kom til at .. dræbe min computer. Jeg gik så i raseri op på mit værelse, fordi jeg jo startede en rolig samtale, som hun åbenbart blev stødt af. Pakkede mine ting, og sover nu ved en veninde. Men mig og min mor er venner igen, og hun forstod det så snart hun havde snakket med min far. Så gik det ligesom lidt op for hende ^^ Hun lader mig have mine prioriteter og så skal jeg tømme opvaskemaskinen og sætte den opvask der er, hen til vasken hver dag efter skole. Hvilket jeg jo sagtens kan, uanset om jeg får konstateret stress eller ej :3

    Er rigtig glad for, på en måde, at jeg kom op at skændes med hende..
    - Men det er vildt, at der skal så meget til, før hun forstår det.. Håber hun lærer at se det noget tidligere o.o


  • #139   21. sep 2011 Lyder da som om din far er rimelig fornuftig nok. Så bare synd at han åbenbart ikke er meget hjemme.

  • #140   21. sep 2011 Præcis, det er han jo.. Eller han forstår bedre, hvordan jeg kan komme ud af det ^^

Kommentér på:
Må bare lige ud med det.

Annonce