{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.157 visninger | Oprettet:

må bare lige ha luft.. {{forumTopicSubject}}

Jeg bor i aalborg med min dejlige kæreste, vi har været sammen i 3 år, på godt og ONDT, han lider nemlig af en rigtig voldsom depression, som nogen gange går helt over gevind, har fået ham ud i selvmordsforsøg osv, han siger frygtelige ting til mig, som tiden så stiller læger, men jeg er selvfølgelig rigtig påvirket af det hele mens det står på. MEN når han har det godt kan man slet ikke forstå det er samme person som når han har det skidt, og gudskelov er det heldigvis mange flere af de gode dage end de dårlige.
Som lille blev han tvangsfjernet og hele hans familie har ikke gjort andet end at skuffe ham, tage ham forgivet og udnytte ham, og de gør det stadig. for 1 år siden fik jeg ham til at indse at han klare sig meget bedre uden hans forældre og siden han har brudt kontaket næsten helt med dem, har det gået rigtig godt. MEN så er der hans storebror. min kæreste elsker ham så højt, men jeg kan bare stå og se til på sidelinien at han gang på gang brænder ham af, bryder 8 ud af 10 aftaler. anders bliver ked af det og det er selvfølgelig mig det kommer til at gå udover fordi jeg er den der er tættest på. denne weekend fik jeg så nok. skrev et meget meget overvejet brev, om at jeg rent faktisk hader ham og hans lille familie fordi de smadre anders, og skrev MANGE eksempler, bl.a at de fik anders til at betale dem 5000 kr for at låne et sommerhus, som vi først have fået at vide var gratis. men for ikke at miste kontakten gav han de 5000 kr. de aflyser aftaler med os for at være sammen med andre osv osv... nu er hans storebror selvfølgelig meget meget sur på mig, anders har besluttet sig for at han vil have en lang pause fra det broderskab og håbe på at han så vil blive respekteret. anders havde sidste år en periode hvor han tit bare gik om natten og var væk til næste morgen med truslen om selvmord det er sket 5 gange og ikke en eneste gang er hans bror mødt op for at finde ham eller være der for anders når han kom hjem. sidste jul tog broderen så samme tur og anders var ude hele weekenden for at finde ham.. der er så meget uligevægt i det forhold..

ahh nu fik jeg luft


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  må bare lige ha luft..
  • #1   12. jul 2009 AJ!! Puha. Det må squ være hårdt for dig.
    Det er godt du er der for Anders. Og du har ret. Sådan familiære forhold duer bare ikke.

    Jeg ved ikke hvad skal Skal/kan sige for at det skal hjælpe. Men hæng i. Hvis Anders har brudt med sin familie så kommer der nok endnu flere gode dage end dårlige.


  • #2   12. jul 2009 mange tak. og ja det har og er rigtig hårdt... og endnu hårdere når familien er i billedet, fordi jeg blot kan stå og vente på at anders bliver såret og at det så bliver min tur til at få en ordentlig omgang.. nogen gangge har jeg været ved at give op, også fordi hele min familile bor på sjælland. så jeg føler mig noget så ensom til tider når dem der burde bekymre sig aller mest for anders bare er så ligeglade...

  • #3   12. jul 2009 tak det var sødt.. smiley han er på så meget medicin han må få, og han er beygyndt at få hjælp oppe fra psykiatrisk sygehus hvor han går til samtaler ugentligt. jeg sys nu ikke jeg helt kan mærke det hjælper, men lige nu er han så også bare i sådan et mellemled som helst skulle vise ham hvor han skal hen senere i forløbet... det er bare meget meget sent at de først sender ham i behandling som 27 årig, det syntes jeg personligt, det bør sige sig selv at en dreng som tvangsfjernes, fordihan fik mere tæv en mad, og så bliver sendt på tvindskole(arbejdslejr) hele hans barn/ungdom. han skal da helt automatisk have noget hjælp inden det går så galt...

  • #4   12. jul 2009 tjaaa alle disse tanker om jeg skal blive eller ikke blive har været der. anders truer aldrig rigtig med selvmord. men har fundet ham med en kniv i den ene hånd og en flaske vodka i den anden en gang og har haft flere af disse oplevelser.. indtil nu bliver jeg ved at tro at de bliver bedre fordi der trods alt er store fremskridt, men ja børn er pt udelukket da jeg ikke ser det fair at slæbe flere små liv ned i det sorte hul..

  • #5   12. jul 2009 jeg er meget overvældet over din storhed! føler med dig og ikk mindst din kæreste! det hårdt det liv ik mindst for dig på sidelinien men os for ham!!!

    men så vil jeg så sige... du elsker ham ja,, er du 100% lykkelig med det liv i har os selvom han er syg ?ved det lyder hårdt... men jeg ville måske bare på et tidspunkt sige til mig selv. jeg kan ik mer gøre her, jeg er her for ham, jeg prøver at forstå... men alligvel går det tit ud over mig.... ik med vilje er jeg sikker på... men har du ik ret til at være fuldt ud lykkelig? at ku tænke på fremtiden og børn? det med hans selvmord tanker der ville jeg ik skride og lade ham i stikken, men jeg ville sige jeg ik ku klare den slags fordi jeg elsker personen så højt... det hårdt men du har ret til a være lykkelig....!!!!!


  • #6   12. jul 2009 susanne: ja der fik du da lige min ynkelige historie til at falme. får helt dårlig samvittighed over jeg overhoved kan have det dårligt når jeg høre en historie som din.. hold da op det må være hårdt. jeg forstår dig så godt når du bare vil stikke af fra det hele, sådan har jeg det også, men af uforklarlige årsager er der noget som holder mig tilbage.. nok de gode ting vi trods alt har sammen og som der jo stadig er mange flere af end de dårlige... håber også at du trods alt har dine gode dage, ellers er det bare ikke retfærdigt..

  • #7   12. jul 2009 loui: tak for din besked , det er dejligt at folk tager sig tid til disse lange beskeder, for det hjælper virkelig for mig lige at "snakke" om det.. Jeg har 1000 gange overvejet om alt det her er det værd. Men det er det stadig. og den dag jeg ikke kan se en fremtid, er både jeg og anders afklaret med at det så må ende. vi snakker meget åbent om at det er vanvittigt hårdt for mig, og den grund der får mig til at blive ved er at der jo trods alt er sket MEGET godt samlignet med sidste år.. alle hans nedture er meget mere end halvveret og nu tager vi vist sidste skridt i den rigtige retning ved at tage lidt afstand til hans bror, for det hjælper jo ikkel igefrem på anders selvværd at have en bror der gang på gang beviser hvor liggyldig anders er for ham..

  • #8   12. jul 2009 jalte> self... jeg har selv en meget destruktiv familie,en mor som altid har drukket, en far som er narkoman, en søster som er så ustabil at hun tit gir mig skylden for sit liv...osv så kan sagtens følge dig i a du må ud med det offentligt hvor alligvel ingen rigtig kender dig!

    har i snakket om at starte helt og adeles på en frisk? fx flytte til sjælland...?over mod din famiklie? det ku måske være godt med ny luft for jer begge....


  • #9   12. jul 2009 familien er ikke noget man vælger, det er noget man får.

    Venner vælger man selv. Og alligevel så halser man efter familien selv om de svigter!?!

    ud fra det du skriver så er der noget jeg studser over.....


    er du sammen med Anders af ren kærlighed, eller fordi du ikke vil svigte ham, har ondt af ham eller føler du skal være der for ham?

    Hvorfor er du sammen med Anders?

    Hvis min søster Malene havde truet med at begå selvmord 5 gange og blevet væk uden vi ku finde hende - havde jeg altså også givet hende fingeren. Hvor lavt er det ikke at opføre sig sådan? det er da bare totalt teenager se mig opførsel.

    ja undskyld mig, men jeg kan altså godt forstå anders storebror. Kunne det tænkes at hans storebror brænder ham af fordi han egentlig ikke gider ham - eller inderst inde er sur på ham pgr. af hans opførsel? kunne det tænkes at dette også galt hans forældre?

    som skrevet i toppen familien er ikke en man vælger.... Måske orker Anders familie ham ikke?


  • #10   12. jul 2009 fru a> når man har en så dyb depri som anders her har er ens opførsel altså ik teenager opførsel! der en grund til at en depri er en sygdom og er så svær at heldbrede og leve med så den syns jeg måske var lige hård nok... men jov enig med dig i at det selvmords halløj kan være for meget, men nu er der os meget forskel på netop teenager se mig opførslen og en depri...

  • #11   12. jul 2009 loui: Jamen faktisk boede vi jo på sjælland til at starte med, så flyttede vi herop for at prøve det inden vi fik børn for ligsom at vide hvor vi ville bo.. jeg fortrød allerede flytningen dagen før vi flyttede. men jeg fik mig en læreplads og skal nu bare være helt færdig. det er jeg meget snart og SÅ skal vi hjem til sjælland igen. jeg har verdens bedste familie og vi havde det vildt godt da vi boede derover... andere var ikke syg på noget tidspunkt. så jeg fik noget af en forskrækkelse ved at opleve ham heroppe.. nu håber jeg så bare at finanskrisen tillader os at flytte forholdvis hurtigt, vi skal jo have job og bolig for at det hele kan hænge sammen..

  • #12   12. jul 2009 ja oka:D syns ihvertfald det at komme et stk væk kan gøre meget.... smiley

  • #13   12. jul 2009 Fru A ~ SKK SNOB ©.. puhhh jeg vælger at ignorer en del af din besked. den gør mig sur og ked af det... skrevet til andre TRUER anders ikke med det, men har forsøgt selvmord nogle gange. og om hans familie gider ham eller ej så skulle de nok lade være selv at ringe og lave aftaler for så at brænde dem af.. æhm hvad hans forældre angår.. æhm de tævede ham fra han var spæd... ved ikke om de er så berettiget til at syyntes han er super belastende, de har jo selv gjort ham til hvad han er..

  • #14   12. jul 2009 Jeg har selv haft en depression, og rent faktisk prøvet at ta mit liv.. Nu da jeg er ovre det, har jeg det stadig rigtig dårligt over at jeg prøvede at tage mit liv.. selvmord er det ondeste man kan byde sine elskede !! Virkelig.. Men det er et råb om hjælp... jeg fik antidepressiver, og psykologhjælp en gang om ugen, men igen vidste hvor slemt jeg egentlig havde det - før jeg tog de fucking piller... jeg sad på badeværelset og tudede helt vildt, meed en håndfuld ipren i hånden.. tog dem bare en efter en... Jeg glemmer aldrig min kærestes ansigtsudtryk da han så mig... Det har brændt sig fast.. jeg svigtede ham virkelig...

    Det er ikke nemt at ha en depression - og man er faktisk lidt ligeglad med alle andre... eller, det er man jo ikke.. man har bare ikke overskud til at vise at man holder af dem... man føler at de ville have det nemmere hvis man ikke var der...

    Anders har brug for hjælp, men du skal huske at tænke på dig selv også... Du må ikke blive trukket ned sammen med ham... Jeg ved det lyder hårdt, men måske er han så langt nede så du ikke kan redde ham ?
    Jeg har sgu ikke altid behandlet min kæreste pænt da jeg var depressiv, og det fortryder jeg så inderligt nu.. for han gjorde alt for mig... og han gør det stadig..

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg mere skal skrive.. men.. han har brug for hjælp.. men det går også ud over dig.. og det kan trække dig ligeså langt ned.. og det må det ikke.. det er ikke nemt at komme ovenpå igen.. men man må være villig til at arbejde for det, selvom det er svært.. ellers lykkes det ikke...

    Held og lykke, og kram fra mig,
    Rikke


  • #15   12. jul 2009 Susanne: åhh tro mig det har kostet mig mange søvnløse nætter... jeg må jo så også sige at jeg nok i starten af hans nedtur selv pressede meget påog faktisk nok gjorde situationerne meget værres end nødvendigt. men jeg vidste jo ikke ud eller ind.. nu kan vi begge håndtere det bedre og det går jo så også meget bedre.. de største problemer er nu at stå og glo på de mennesker han så inderligt ønsker et godt forhold til ikke behandler ham særlig pænt.. og det gør ham selvfølgelig ked af det... jeg har dyb respekt for alt det du går igennem. det må virkelig være hårdt. gør du nogen gange nogle ting som kun er for din skyld
    ?
    ?


  • #16   12. jul 2009 loui.. tak for dit medhold:)

  • #17   12. jul 2009 Rikke.. tak for din rørende og meget ærlige besked... Anders får hjælp nu, og det går også meget bedre... nogen gange tror jeg næsten at det er min frygt der er værst fordi jeg nu har oplevet alt det jeg har med ham. og jeg går jo og er bange for hvornår det sker igen, men det er efterhånden en tid siden det er sket. men når han familie så ikke er så skide gode ved ham er jeg jo bange for de trykker på de rigtige knapper og jeg så skal gennemgå en tur igen og igen... men er 100% indofrstået med at når jeg ikke har kræfterne til det mere, så går jeg, og det ved han også. han godt klar over det er rigtig hårdt for mig det her..

  • #18   12. jul 2009 jalte>jamen altså kender selv den verden måske ik lig en depri men det da os kun rent held jeg ik er endt med en vil jeg mene.....


    FRU A> syns det virker ret sært du smider det indlæg men ik vælger at svare ????


  • #19   12. jul 2009 loui.. ja det lyder som om du kommer fra en rigtig skidt baggrund og det lyder som om du er en rigtig stærk person. det beundre jeg virkelig.. ville ønske alle kunne være sådan, for det er jo på pårørende og én selv det går ud over..

  • #20   12. jul 2009 susanne: det lyder som en god ting at du har dit ejet. for der er vist meget du skal stå op i mod i hverdagen.

  • #21   12. jul 2009 ja jeg gør , og ja jeg tror jeg er en meget stærk person.

    vil da gern lig fortælle hvis det ok hehe....

    jeg blevfjernet fra hjemmet da jeg var 2 år pgr a min mor lod mig være alene med min bror som var spæd...en hel uge..vi leved a mariekiks og saftevand fordi det havde hun dog alligvel stilt hvor jeg ku nå det...

    boed ved min morfar i 3 år uden kontakt til andre, da han døde kom jeg på et børnehjem i århus hvor jeg boed til jeg var 10...i den tid opleved jeg min mor og far sked højt på mig og min bror... de fik 2 andre børn hvoraf min søster os blev fjernet bar som kun 2 måneder!
    min mor kom længere og længer ud og til sidst skred min far med min mindste bror som han idag bor med selvom han stadig tar stoffer...

    jeg kom i plejefamilie som 10 årig og er så lykkelig for det... dog var det kæft trit og retning der men jeg elsker dem for det... og betragter dem idag som mine forældre jeg altid kan finde støtte hos....
    min bror rene er 17 og bor på ungdomshjem/fængsel han har 2 voldsdomme men er vokset enormt ved a gå i mesterlæer som slagter og holde sig på stien!!!! min mor snakker jeg nogen gange med det ik tit... har oplevet at stå ved siden a hende i et kryds og hun ku ik engang kende mig! hun drikker sig selv ihjel og jeg er helt afklaret med at min mor dør inden længe! men mit mål er JEG VIL ALDRIG BLIVE SOM MIN MOR. det er dette der har holdt mig fra a ryge med ned i hullet....
    men jeg er os blevet tæsket og har været vidne til min mor blive tæsket fordi jeg havde fundet et glas piller på en legeplads... men hun fik bar straffen... sååh jov har haft det hårdt men medlidenhed har jeg ingen gavn af:) det rarrt folk mener det synd men igen fortiden er sket... det fremtiden jeg fokusere på


  • #22   12. jul 2009 loui smiley sikke en frygtelig historie... hvis jeg beundrede dig før da jeg fik den korte version så er der slet ikke ord for hvad jeg har af følelser nu... du har mine dybe respekt . og det er da helt vildt du er velfungerende nu, for du har da alle forbehold for at falde i den sociale arv..

  • #23   12. jul 2009 ja det med sociale arv har jeg tit hørt:) men jeg bar heldig .... syns dog det søregligt for fx min mor...

    men tak


  • #24   12. jul 2009 ja det r meget sørgeligt. de typer er ALLE steder det er jo bare træls når det er en tæt på:/

  • #25   12. jul 2009 Undskyld hvis det kom ud hårdt. Var slet ikke meningen undskylder meget smiley
    Jeg synes bare at dét er dybt ego at efterlade folk bange, for at man gør skade på sig selv. Min mor har haft en dep. Men hun har aldrig opført sig sådan? Hvis de har været onde ved ham, hvorfor har han så overhovedet lyst til at have kontakt til sine forældre?


  • #26   12. jul 2009 Loui
    Kunne tænkes at dét var fordi jeg ikke var online? Måske en tanke?


  • #27   13. jul 2009 fru A: hmm tjaa det er en af de mange gåder for os med en "normal" opvækst har, jeg kan heller ikke forstå han gider se dem. men han leder og søger efter så mange svar, han er så ødelagt inden i. heldigvis syntes jeg vi sammen har fået bygget en fin tillid op og jeg sige rmin menning til ham og han lytter til mig, og ved JEG ikke svigter som alle andre, han ser stort set ikke hans forældre mere. og det er på rette ved med de andre som blot svigter gentagene gange, men for anders har det jo altid bare været sådan. så det er jo bare hverdag og faktisk bliver han usikker når det hele er det vi andre kalder for trygt og stabilt, for det har han meget svært ved at forholde sig til..

  • #28   13. jul 2009 måske fordi han er bange for at de får en ende?

    min mors deperation var en hård tur, for os alle. Som også bunder ud i omsorgs svigt fra hendes familie. Hun valgte så at sige farvel til dem alle og fokusere på sine egen lille familie (min far, søster, svoger, mig, min mand og min søsters børn) og brugt mange timer hos en psykolog.

    Det har hjulpet helt enormt, for hende.
    Men jeg tror måske ik at Anders "udbrud" eller hvad man kan kalde det - kan være 100% pgr. af en deperation. og var egentlig det jeg prøvede at skrive, tidligere som så kom helt forkert ud. På mig virker det som om han skriger efter noget accept og opmærksomhed, når han gør som han gør? Og hvis han kommer ud af en familie der har nok i sig selv, så er det jo egentlig forståeligt nok, at han har det behov....


    det er godt han har dig! men det skal han også vide at det er!


  • #29   13. jul 2009 Fru A- han går også i behandling nu og vi ved det ikke kun er en depression. men nu er der endelig taget hul på det og så skal han nok få nogle værktøjer til at komme videre i livet.. desværre er ham som anders går ved lidt modarbejdene i forhold til det med at se hans familie, han siger at det skal jeg ikke BESTEMME om han gør.. men heldigvis ved anders jo at sådan fungere det jo ikke her hjemme, jeg sidder jo ikke bare og fortæller hvad han skal og ikke skal og så bliver det sådan, men vi prøver at finde ud af hvad pokker det er som faktisk får hans nedture til at bryde frem.. men er da liiiidt træt af at ham psykologen modarbejder netop dette. men han er kun til for en periode indtil anders skal sendes videre så jeg overlever nok... Anders er jo så også kommet videre nu og har igår aftes meddelt hans bror at de har brug for en laang pause, hvis der overhoved skal ses igen.. og han forældre ser han ikke rigtig mere. så vi er et godt stykke nu.. hvilket der gør at jeg følerj eg vågner op til samme mand hver morgen og vi er igen kærester sådan rigtigt. det har i perioder været svært for mig at håndtere at han sådan kunne svinge..

Kommentér på:
må bare lige ha luft..

Annonce