Argh den familie IGEN {{forumTopicSubject}}

Det her er så nr. 2 tråd i dag herinde om familie der får en til at rive sig i håret...

Mine forældre (nu er det bare omvendt ;)) skal have hund igen.
De elsker hunde og er rigtig god ved Milo. Det er nu 3½ år siden deres sidste hund blev aflivet.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde..

De vil have en gul lab. retriver fordi den de passer tit er sååå sød og god.
De vil maks give 3000 for den og tavle er snobberi.
Sundhedsbog - ikke nødvendigt, de tager den jo selv til dyrlæge.
Chip? Det er da synd når den er så lille (maks 8 uger jo med den nye lov) - det kan vi selv gøre.
Sygeforsikring? Ikke nødvendigt.
Godt foder, nej da, den skal bare have de samme som de selv spiser.
Træning kommer den ikke til og de ved nada om hundetræning.

Jeg skriger næsten over det. Jeg havde INGEN til at råde mig om den slags, så jeg læste stolpe op og ned. Men gud hvor jeg er blevet meget klogere siden. Bl.a. ved at læse herinde og spørge og spørge.

Så jeg prøver ligesom at dele min viden, og fortælle min mor at en hvalp skal være chippet og undersøgt, at de ikke bare kan proppe sovs og kartofler i en hvalp - den skal jo ernæres korrekt mens den vokser, at de ikke bare skal købe den første og bedste hvalp, at de skal se hvor den er vokset op osv.
Allerhelst hvor forældrene er testet osv.

Det er som at tale til en dør!
I dag ringende hun fordi hun havde set en hvalp til 1200 kr, og det var da billigt. Om jeg ikke lige kunne ringe på den.
For det er jo mig der skal ringe... Jow...

De tror lykkeligvis også at det er sååå nemt at have hund, for deres tidligere var jo så nem. Jo, men vi var såmænd også 5 om at aktiverer hunden, og man glemmer hurtigt med tiden.
Nu vil de kun være 2.

Dybest set kunne jeg jo bare være fuldkommen ligeglad, for det er jo ikke min hund. Bliver den syg ved jeg at de nok skal tage den til dyrlæge. Og så må de jo selv ligge og rode med det ellers.
Det er sku bare svært at være ligeglad...

SUK