{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.177 visninger | Oprettet:

Hvornår bør man ikke få børn? {{forumTopicSubject}}

Jeg har diabetes - en arvelig diabetes...Min sygdom er dog først konstateret lang tid efter, jeg fik børn. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, om jeg ville have haft børn, hvis jeg havde vidst, at jeg havde en sygdom, jeg kan give videre.

Det får mig til at tænke på - hvornår bør man afholde sig fra at få børn? Kan et menneske med fx psykisk sygdom varetage et barn på forsvarlig vis? (Dette er bare et eksempel).

Kom med jeres bud og jeres holdninger ;o)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår bør man ikke få børn?
  • #1   11. jan 2011 Kommer vel helt an på hvilken sygdom det er!?!
    Min kusine har ret voldsom diabetes, men har alligevel valgt at få to børn... Kan jeg ikke se noget problem i, de har ikke fået sygdommen og hvis de udvikler den kan de jo sagtens leve med den.. Min kusine lever da i bedste velgående smiley

    Er det en sygdom som giver livslange lidelser/smerter m.m. så ville jeg måske nok tænke mig om en ekstra gang, men ellers synes jeg der skal meget til før man behøver vælge børn fra....


  • #2   11. jan 2011 Nu mener jeg ikke ligefrem at sukkersyge er nok til ikke at få børn, men derudover er jeg af den overbevisning at børn er altså ikke nogen menneskeret at få.

    Jeg syntes det er svært at sætte nogle kriterier op for hvornår man ikke bør få børn, men ja svært psykisk syge og misbrugere burde ikke få børn


  • #3   11. jan 2011 Det er jo meget individuelt.

    "Kan et menneske med fx psykisk sygdom varetage et barn på forsvarlig vis?"

    Kan vedkommende tage vare på sig selv?
    Nogle psykisk kan IKKE varetage sig selv, og så kan man bestemt heller ikke varetage et barn.
    Nogle kan godt tage vare på sig selv, men kun det og ikke et barn.
    Og nogle psykiske syge fungerer fint i hverdagen, og er derfor også fuldt gearede til at være forælder.
    Der er meget stor forskel, og jeg tror det er næsten umuligt at sige noget konkret.

    Havde du vidst du havde sukkersyge, havde det i mine øjne ikke været forkert at få børn.
    Jeg går ud fra at nu hvor du ved det, snakker du med dine børn om risikoen, samt forsøger at holde en sund og balanceret kost, uden for meget sukker?.. Jeg kan ikke huske helt, men mener du har store børn, så du mere har mulighed for at vejlede, frem for at bestemme?

    Jeg har arvelig sukkersyge i min familie, dog med lille risici helt ude i min gren, men det afholder mig på ingen måde i at få et barn.
    Jeg har helt sikkert også andre ting. F.eks en underlig allergi, dårlige led og sikkert også andre ting. Det afholder mig heller ikke i at få børn.


  • #4   11. jan 2011 Jeg har samme tanker !

    Jeg har sat det op imod hundeavl ( fordi - Det er sjovt at sammenligne )

    hvis man tog min familie, Ville vi være noget skravl fra rusland - import så at sige *G* - uden tavle, uden at være tjekket for noget - Avl avl avl smiley
    Vi har diverse gigt sygdomme, arvelige hudlidelser og tre af os har Fibromylagi
    i hundeverden ville man ALDRIG i sit rette sind avle på mig *G*



  • #5   11. jan 2011 Maria og Balto, kan godt være at jeg hænger mig i formuleringen :o) Men børn er ikke noget man skal vælge fra, det er noget man skal vælge til.

  • #6   11. jan 2011 Det er vel helt en vurderingssag fra person til person. Man kan jo godt tage vare på et barn med nogle psykiske lidelser. Og diabetes kan man jo leve med

    Jeg gik i klasse i folkeskolen med en dreng, som havde en hel-storebror og tre halv-lillebrødre. Alle tre lillebrødre havde muskelsvind. Det samme havde stort set hele stedfarens familie. Der ville jeg nok mene, at man burde havde tænkt stop efter den første, når nu man så, at det gik videre i generne. I stedet havde de tre drenge, som aldrig lærte at gå.


  • #7   11. jan 2011 Men - Hvor går grænsen ? Hvornår er man FOR syg ?
    Hvis man nu er for syg til et job ( det er jeg selv pt - lang historie ) er jeg så også for syg til et barn ?

    Hvis jeg ikke kan bidrage til samfundet ?


  • #8   11. jan 2011 Det er jo et kæmpe etisk spørgsmål..

    Jeg vil sige at hvis man fejler noget alvorligt som er arveligt.. Altså noget der giver betydelig nedsat livskvalitet , smerter, hyppige indlæggelser mm så synes jeg ikke man bør få børn.
    Nogle psykiske lidelser er også formodet arvelige, og der kan man både sige at forældre måske ikke kan varetage barnets interesser + de kan give sygdommen videre.

    Hvis man fejler noget arveligt, som man kan behandle for og patienten kan leve et helt normalt liv med medicinen ( kunne være sukkersyge) så ser jeg ingen grund til at afholde sig fra det helt vidunderlige det er at få et barn


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #9   11. jan 2011 Jeg har et 99% arveligt handicap. Hvis jeg havde vidst det havde jeg nok fravalgt at få min datter. Men jeg vidste det ikke dengang og fik hende. Det er muligt at hun har arvet dette handicap. jeg er glad for idag for at jeg intet vidste, hun er en kernesund og dejlig pige.
    Man kan leve et godt og absolut fint liv med dette handicap, det kan man osse med diabetes, hvis du tænker på om det er arveligt.
    Men det er muligt du tænker på om der kunne opstå komplikationer. Spørg din læge til råds og lyt til ham og dit hjerte.


  • #10   11. jan 2011 Charlotte:
    Det var nu ikke for at formulerer forkert, men som TS har skrevet det virker det som om hun spørger ind til om man skal vælge de børn fra, som man egentlig gerne ville have, hvis det viser sig man ahr en arvelig sygdom... Om man så siger "vælge fra" eller "vælge ikke at få børn" det kommer vel ud på et????
    Men nu er det jo heller ikke formuleringen der er debatten herinde smiley


  • #12   11. jan 2011 det er bestemt ikke meningen at lyde ond/forkert/lign

    men altså jeg tænker, at de mennesker, der er handicappede, ikke burde få børn.
    jeg har ingen idé om det er arveligt, men synes det er forkert, fordi de nok ikke selv er i stand til at passe barnet på ansvarlig vis, og heller ikke i stand til at give barnet det, som barnet har brug for gennem opvæksten....

    og hvis det er arveligt, så synes jeg det er forkert at sætte et barn i verden, velvidende barnet har stor risiko for at blive handicappet...

    det er bare de tanker jeg selv har haft på det seneste...


  • #13   11. jan 2011 Julie,
    i sådan en situation tror jeg også jeg havde sagt stop.
    Men om jeg havde sagt fra af hensyn til børnene, eller egen egoisme, det kan jeg ikke sige..
    Men jeg tror bestemt ikke jeg havde turde..

    --------------

    Min søster og jeg har altid sagt at vi aaaaaldriiig skulle have biologiske børn, da vi har alt for dårlige gener, som slet ikke bør videreføres.
    Med det tænkes der egentlig lige så meget på de psykiske aspekter af familiesmedlemmerne, og ikke blot de fysiske..
    Men ja, nu venter vi os begge.. Man kan nemt ændre holdning ang. den slags..


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #16   11. jan 2011 Freja Og Rullepølsen .

    Citat

    Jeg har sat det op imod hundeavl ( fordi - Det er sjovt at sammenligne )

    Det er da en besynderlig ræsonering, og underlig humor smiley


  • #17   11. jan 2011 Det er det da ikke når jeg laver sjov med det ?
    Hvis du kendte min baggrund ville du også vide jeg ikke sidder og tager pis på folk der har ondt eller lign.
    Lider selv af en kronisk smerte sygdom . så intet ondt i det...


  • #18   11. jan 2011 Freja,
    kan vi måske bruge Stine som et eksempel? Er det i orden?

    Hun er jo voksen, med et stort barn, men er efterhånden plaget en del af sin fibro.
    Kom hun i dag og snakkede om at få børn, ville jeg mene det var en skidt ide.
    Altså, hun er meget smerteplaget jo, og har ondt, og jeg tror i den grad hun ville blive udfordret af at skulle tage sig af et lille barn.
    Men det er jo helt ideelt for hende, at havde Mads som er en stor dreng nu. Han fungerer fint i hverdagen, og der er ingen ben der.
    Men jeg går ud fra at hun havde det bedre dengang hun fik ham?..

    Sådan noget kan jeg på ingen måde se noget galt i. Altså, det hele fungerer jo fuldstændig ideelt, selvom hun i hverdagen er noget hæmmet.

    Jeg tror også ofte at folk har svært ved at vurdere det, afhængig af om vi snakker fysisk eller psykisk handucap/sygdom?
    Hvad med folk med fysiske skavanker f.eks? Hvor går grænsen der?


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #19   11. jan 2011 Freja Og Rullepølsen .

    Læste du mit indlæg længere oppe, eller havde du for travlt?


  • #20   11. jan 2011 Uhhh Yes smiley godt eksempel - Min kære kloge søster Stine smiley

    Hun var bestemt ikke syg da hun fik sine to børn, Fejlede intet - Arbejdede 35 timer om ugen - eller mere smiley

    Men havde hun valgt anderledes hvis hun havde haft ondt dengang... i dont know.. hendes krop havde nok ikke kunne klare en barnefødsel nej..


  • #21   11. jan 2011 Nu jeg tænker mig om...
    Jeg har et synshandicap på +6 og med bygningsfejl..
    En mindre muldvarpe :o))

    Mit syn kan korrigeres til max 60 %.. jeg har kun lige præcis lov til at køre bil.

    Det er vel egentlig noget af et handicap, men jeg lever fint med det og har aldrig tænkt på det som at jeg ikke er "egnet til avl "
    Jeg håber ikke min datter har arvet mine dårlige øjne, men hvis hun har, så lever hun nok også et langt og godt liv med dem


  • #23   11. jan 2011 vil lige tilføje, at når jeg tænker handicappet er det nok mest spastikkere og lign. jeg tænker på.


  • #24   11. jan 2011 jeg læste det skam - men tror du tager det LIDT for nært og personligt det jeg skriver smiley :) Det skal du endelig ikke smiley

  • #25   11. jan 2011 jeg synes ipsykisk syge der ikke kan passe et job, burde vælge børn fra.

    jeg forstår ikke hvordan man ikke kan arbejde, men man kan godt have børn..

    børn må da være ligeså stressende som et arbejde???



  • #26   11. jan 2011 Hvil i Fred,
    min ekskærestes mor er spastiker og mor til tre smiley

    Bevares, hun arbejdede deltid dengang hun fik børnene, fordi fuldtid altid har været en fysisk belastning, men ellers har hun aldrig haft nogle problemer.
    De sidste 10 år har hun været førtidspensionist.
    Hun er typen der holder sig i gang derhjemme, men ofte har brug for et hvil eller nærmere bestemt ro, for at sove er ofte lidt svært for hende, og hun har en meget afbrudt nattesøvn.

    Jeg har ikke indtryk af at det nogensinde har været et problem for hende, hverken at gennemføre nogle af sine graviditeter, eller at tage sig af børnene.
    Men hun er fysisk handicappet.


  • #27   11. jan 2011 - nu snakker jeg om kommende forældre/forældre der er blevet godkendt pension/førtidspension..

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #28   11. jan 2011 Freja Og Rullepølsen .

    Det gør jeg faktisk. jeg er ikke til avl, jeg har fået barn for barnets skyld og fordi jeg agter at beholde mit barn og elske det for det menneske det er. Ved avl er det som oftest for at sælge. kan du se forskellen.

    Hvis man vil more sig på bekostning af "handicapede" og det at få børn, skal man nok vælge sine ord med omhu.


  • #29   11. jan 2011 jeg vrøvler. i forstår mig vel smiley

  • #30   11. jan 2011 Susan,
    jeg tror du læser noget helt andet end det Freja skriver..


  • #32   11. jan 2011 Hold da op ... jeg springer ud af tråden - forsat god debat.

  • #33   11. jan 2011 Kan man ikke arbejde, kan man heller ikke få børn.

    For hvis man ikke kan arbejde kan man netop heller ikke tage vare på sig selv..


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #34   11. jan 2011 Men er et menneske ved sine fulde fem, og ikke umyndiggjorte, må det være op til vedkommende selv at vælge. Det er ikke op til andre at være smagsdommere og dømme andre.

    Derfor siger jeg til trådstarter at hun selv skal afgøre i samråd med faderen om de skal sætte børn i verden, lytte til sit hjerte.


  • #35   11. jan 2011 Jamen, ER det ikke et temmeligt hårdt job at have børn? Nu kommer det sikkert helt an på hvilke jobs man sammenligner med, men umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig at en person der ikke kan varetage et skånejob af en-eller-anden art er i stand til at varetage et barns behov.

    Det er jo én ting at man kan have en hund, hvor hunden kan være med til at aflaste hvor hårdt man har det (det bruger de fleste af os uanset om vi er syge eller ej), men det skal aldrig være meningen med et barn at det skal stå med det ansvar at få forældrene til at have det bedre. De samme ting som vi kan tage for givet ved hunde kan være ødelæggende for børn. Ikke at nogen her har foreslået at hundeejerskab er det samme som børneopdragelse, men jeg ville bare lige nævne det alligevel.


    Det tætteste jeg selv kommer på en arvelig lidelse i min familie er nok den laktoseinolerans jeg selv sidder med, som den eneste i hele familien (er det så arveligt?). Sådan noget synes jeg f.eks ikke er nok til at gå væk fra tanken om børn, men jeg ville nok overveje det kraftigt hvis jeg var gigtplaget som 25-årig... Eller hvis min psykiske tilstand betød at jeg ikke kunne stå op om morgenen.


    Generelt synes jeg at det ville være fedt hvis der var et børnekørekort som man kunne tage for at få lov at få børn, men jeg kan udemærket godt selv se hvorfor den ikke går smiley


  • #36   11. jan 2011 vil helst ikke bruges som eksempel....

  • #37   11. jan 2011 Hmm, det er et godt spørgsmål!

    Jeg "kender" nogle som bestemt ikke burde få børn!!!

    De er psykisk syge, jeg ved ikke helt nøjagtig hvad de fejler, men de er langt tilbage i udviklingen, og faktisk direkte dumme, de har 4 børn - alle er selvfølgelig fjernet fra dem.
    De har aldrig nogen sinde kunne tage vare på deres børn, den ene har flere gange boet hjemme hos dem, og hun har mere eller mindre været mor for dem begge 2.
    3 ud af de 4 børn er svært overvægtige, den ene vejer over 200 kg, og udover det så lugter deres hjem, og dem selv FORFÆRDELIGT, og jeg mener det virkelig!!!!


  • #38   11. jan 2011 Spændende emne.

    Kan I huske det program, der blev sendt for år tilbage om en meget handicappet kvinde og hendes mand, der brændende ønskede sig børn, for at leve som en "normal" familie? Hun er meget fysisk handicappet og 100% afhængig af hjælp. Hendes mand skulle hjælpe hende med alt og der var bla. et klip, hvor døren blev lukket til børneværelset og barnet måtte vente med at komme op indtil mor havde været i bad. Nej, det er svært at forklare, men det var et meget tankevækkende program og jeg fik det dårlig og synes klart grænsen var overskredet.

    Eller hende den engelske kvinde uden arme og ben...der er jeg altså også i tvivl. Men det er super svært at vurdere, hun var jo meget velfungerende intellektuelt, men kom aldrig til at holde om sit barn.

    Men ellers er jeg enig, det er meget individuelt og afhænger vel også af ens netværk, ressourcer osv.

    Min mor er spastiker og jeg har haft en fin barndom. Desværre har jeg fået nogle psykiske problemer, som KAN stamme fra min mors ( og fars, han havde nok at gøre med in mor...) problemer med at rumme mig og evige formaninger fra resten af familien om, at nu skulle jeg lade mig mor være og set retrospektivt, så har jeg ikke haft en barndom som alle andre, men alligevel en god en. Vi kan jo ikke vide hvad vi har med i bagagen og hvad vi yderligere får proppet i hen af vejen.

    Jeg har så valgt ikke at få børn.


  • #40   11. jan 2011 Rørende enig med Krumme og Natascha. Det er enten eller.

  • #41   11. jan 2011 Susan: bente har fået børn og har fået konstateret sygdommen bagefter...


    Jeg ville personligt ikke selv sætte børn i verden, hvis jeg ikke kunne arbejde. Hvordan ville jeg kunne tage vare på et barn, men ikke kunne have et job? Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et scenario, hvor jeg ikke kan arbejde, men jeg kan tage mig af et barn.

    Jeg ville heller aldrig sætte et barn i verden, hvis jeg ikke var 120 % sikker på faderen, ikke havde en uddannelse, ikke havde et job eller et ordentlig sted, hvor barnet kan vokse op.

    Vi har også diabetes i familien, og jeg aner ikke om det bryder ud lige pludselig.


  • #42   11. jan 2011 hatten af for at hun kunne klare det... smiley


    jeg tænker også mest de personer, der er så handicappede, at de ikke er i stand til selv at have samleje uden hjælpere. de vil jo heller ikke være i stand til at tage vare på børnenes behov...


  • #43   11. jan 2011 Man skal jo også huske på at man formegentlig er 2 forældre til det her barn...
    Og ja gu er det da hårdt at have en lille, men for søren det er også dejligt.



  • #44   11. jan 2011 Jeg læser med og følger interesseret med i debatten, selv om jeg ikke lgie kommenterer hvert indlæg...

    Susan: Jeg står ikke i det dilemma - jeg HAR allerede 2 børn på hhv. 18 og 22 år. Jeg spørger bare mig selv, om jeg ville have valgt anderledes, hvis jeg dengang vidste, at jeg har en arvelig sygdom.

    Søster: Jeg har meget de samme tanker som dig - for JO, det er et hårdt job at have børn, og jeg tænker også, at hvis man har svært ved at opretholde en normal døgnrytme og fx har angst for at gå ud af døren, så er børn ikke optimalt, for er der noget, der kræver meget ud-af-døren-ting, så er det børn...


  • #45   11. jan 2011 jeg mener er man pyskisk syg som jeg feks er mit er arveligt jeg viste det dog ikke dengang jeg fik børn jeg var syg ..jeg havde nok den holdning som krumme komme med jeg jeg var doven da jeg fik den sidste som er 19 år nu ,,,den store fik jeg som 18 årig ...men idag ved jeg at jeg har været syg altid ..jeg har ikke kunne passe mine børn optimalt ,, de har ikke fået det liv alle andre børn har eller det liv de har fortjent ..
    det har dog været min livsopgave at være der for dem så godt jeg nu kunne ,,,og heldigvis har jeg en familie en søster der har været der især for den store pige jeg har ,,den lille har nok lidt allermest og det gør han sådan har svært ved at finde sin plads i livet idag ..der er mange ting i det at have børn som man ikke sådan lige tænker over ,,er man psykisk syg som jeg har det nu ikke så meget handlet om jeg ikke har kunne tilsidesætte egne behov ,,men mere det jeg ikke har kunne rumme dem ikke har kunne deltage i deres liv ..de har haft svært ved at tage venner med hjem ,,til en mor der enten lå i sengen eller på sofaen med dynen trukket op over ørene ..
    mad der ikke altid blev handlet eller lavet ,,den store som har måtte agere mor for den lille ,, skole ting som forældre dage og møder som der ikke er deltaget i smiley på grund af min angst ..
    jeg har nogen dejlige og gode børn og så meget skyld og skam over de ikke har fået hvad de har fortjent ,,,jeg skulle have nøjes med at have hunde dem kan jeg klare at passe smiley og de hjælper mig i min hverdag med at komme op og komme ud ...men de stiller ikke de samme krav til en som børn nu engang gør


  • #46   11. jan 2011 Bente: jeg går ud fra, at andre i din familie har diabetes, siden du kan sige, at det er arveligt. Men gjorde du dig ikke nogle tanker om at du en dag kunne få diabetes eller give det videre til din børn, før du fik dem? Jeg går nemlig og har den slags tanker... hele min fars familie har/havde stort set diabetes.

  • #47   11. jan 2011 Julie,

    "Jeg ville heller aldrig sætte et barn i verden, hvis jeg ikke var 120 % sikker på faderen, ikke havde en uddannelse, ikke havde et job eller et ordentlig sted, hvor barnet kan vokse op."

    hvad så med dem der gør det? Er de uegnede? Bør de få fjernet deres børn?..


  • #48   11. jan 2011 Jeg tror det er en meget springfarlig debat.
    IMO kommer det meget an på om man er fysisk eller psykisk handicappet og om der er udsigt til positive ændringer i forholdende fremover.

    Jeg kan ikke sidde her og dømme om folk skal eller ikke skal have børn, for det må være op til den enkelte.

    Men faktisk så har jeg også tænkt tanken omkring avl på hunde.

    Mange hunde bliver tjekket i hoved og røv og kaseret hvis de ikke findes egnet til at avle på. Men os selv, og ja, jeg inkludere mig selv, der er nok knap så mange overvejelser når der kommer børn på bordet.

    Nogle gange avler man jo trods alt også for at beholde selv, det sker jo også.

    Nu har jeg ikke(så vidt jeg ved) nogle arvelige sygdomme, så erklære mig selv som egnet til avl smiley

    Majbritt og Louise: Nu tænker i økonomisk ikk? For selvom man ikke kan passe et arbejde ved et fysisk handicap f.eks. kan man jo godt i samråd med den anden forælder, få tingene til at kører rundt selvom man måske ikke kan hoppe rundt med barnet 24/7


  • #49   11. jan 2011 Krumme: den tankegang kan jeg bare slet ikke følge..
    Og hverken jeg eller mine forældre har nogensinde ( bortset fra barselsdagpenge ) modtaget offentlig økonomisk ydelse


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #50   11. jan 2011 Nu vil jeg mene at det er yderst sjældent at en med diagnosen diabetes bliver sat fra hus og hjem, uarbejdsdygtig osv. Så er der andre omstændigheder inde i billedet.
    Tusindvis af danskere lever med deres diagnose og har et godt liv. Det ville da være "Fagre nye verden" hvis det er meningen at alle skal være ens.
    Det er vi ikke og hurra for forskellen.
    Der kan hylme være mange grunde til at man er havnet på FP så derfor er debatten omsonst. Vi skal ikke dømme nogen herinde, det er ikke fair, uden indgående at kende hver enkelts historie og sygejournal.

    Hvis der skal trækkes en streg i sandet i denne debat om hvem der skal have lov til at få børn, hvem skal så være den tvilvsomme smagsdommer?
    Det ansvar vil jeg helt klart frasige mig, det er jeg absolut ikke kompetent til. Hvem er?


  • #51   11. jan 2011
    fra den virkelig verden: c,')
    en manio depressiv person får barn. Hun får førtids pension, kan ikke være i egen bolig pga lyde udenfor, er hos hendes mor hele tiden, kæresten arbejder aften, hun sover meget.

    jeg synes bare ikke det er optimalt at sætte et barn til verden så.. og sygdommen er oveni købet arvelig..


  • #52   11. jan 2011 Anja: uegnet er nok så meget sagt. Jeg ville bare ikke gøre det, og jeg kan ærlig talt ikke forstå dem som gør det. Jeg ville heller aldrig få en hund uden at have råd til det, en bolig med plads og tilladelse og tiden til det.

    Susanne: det er meget stort, at du tør indrømme, at du ikke har gjort det godt nok som mor. Det kunne en del lære af.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #53   11. jan 2011 Can.alt.dogshout Bente H

    Hvis du læste mit første indlæg, vil du vide at jeg selv kan sige at jeg sidder der hvor du sidder. Og dog ikke:
    Hvis jeg havde vidst ville jeg så have valgt fra, ved det ikke. men ved at jeg ikke ville have undværet oplevelsen at bære mit barn, undvære at føde det og se det vokse op. jeg har givet hende det aller bedste jeg havde med i min rygsæk og krydser fingre for at hun vil få et godt liv. Hun ved ikke at mit handicap er arveligt og jeg vil heller ikke fortælle hende, før hun står og skal træffe beslutning om selv at få børn.
    Hun skal ikke vokse op med tanken om at hun muligvis har arvet mit handicap, det kunne måske være en hæmning i hendes liv.


  • #54   11. jan 2011 Julie: På daværende tidspunkt var det kun min moster og min morfar, der havde fået diagnosen. Sidenhen har så både min mor, min bror og jeg selv fået den.. Så nej, jeg tænkte ikke over det dengang, da de pgl. personer så også var noget oppe i årene.. At der så nu er kommet to nære familiemedlemmer til med samme diagnose som jeg selv, siger jo lidt om arveligheden. Min morfar var overvægtig, men ellers er ingen af os andre overvægtige. Jeg blev også selv meget overrasket over diagnosen, da man ser en overvægtig person med en usund livsstil for sig, når man taler om type 2-diabetes. Eller det gjorde jeg dengang - nu er jeg så blevet klogere.

  • #55   11. jan 2011 Susan,
    der er da rigtig mange med sukkersyge som er uarbejdsdygtige???

    Min ene morbror har ikke haft et job i min levetid. Det er han for syg og svag til. Han har derimod været ind og ud af hospitaler, fået tranplantation osv.
    Min anden morbror arbejde 4 timer om ugen, det er jo egentlig mest en hobby, men efter han blev skilt, manglede han at komme i gang igen..
    Ellers stoppede han også med at arbejde for næsten ti år siden.
    Når man er diabetespatient, blind, og svagt gående grundet en delvist bortopereret fod, kan det være problematisk med en normal arbejdsdag.


  • #56   11. jan 2011 Susan: Nu ved jeg ikke hvad du fejler eller hvor gammel din datter er, men pas på du ikke venter for længe med at fortælle hende det.. det er jo ikke sikkert hun drøfter det med dig inden hun selv prøver at få børn

  • Cocio
    Cocio Tilmeldt:
    nov 2008

    Følger: 1 Emner: 96 Svar: 402
    #57   11. jan 2011 Spændnde debat oplæg!

    Jeg synes, det første rigtige skridt er taget i og med, at man overhoevdet gør sig nogle tanker, før man får børn (udfra de forudsætninger men kender til på det pågældende tidspunkt).

    Jeg er selv gravid (i 5. måned) og har også tænkt meget over emnet....
    Jeg lider ikke af nogle skavanker, jeg selvvil betegne som yderst alvorlige (helbredstruende), men lidt skavanker har man vel altid...

    Jeg er f.eks. nørsynet (minus 10) på begge øjne, er døv på det ene høre, har bedsat hørelse på det andet og har hypermobile led.
    Der er dog ingen af disse skavanker, jeg med sikkerhed ved, er arvelige, og selvom det nogen gange har vært træls at være "indehaver" af dem, så har jeg klaret mig fint - har både gået på gymnasie, universitet, har arbejde mv.

    I min mands familie er der flere der lider af skæv rygsøjle, men det er heller ikke noget, der har afholdt dem fra at arbejde og have en "normal" hverdag.

    Vi har jo så valgt at blive gravide vores skavanker til trods, og jeg ønsker naturligvis ikke for mit barn, at det får nogen af dem, men skulle det ske, så ved jeg, at vi om nogen vil kunne støtte og bakke op, da vi selv kender til skavankerne.
    Samtidig vil vi naturligvis være obs. på dette rent automatisk og gøre alt hvad der står i vores magt for at hjælpe og kompensere på bedst mulig måde, såfremt barnet skulle være uheldig at få nogen af skavankerne.


  • #58   11. jan 2011 Bente: okay... Ja så er det jo ikke så nærliggende. I min familie har stort set alle mænd på min fars side + nogle enkle kvinder haft type 1. er det type 2 I har?

  • #59   11. jan 2011 Hvis menneskeavl foregik sådan at kun 1/10 af os kom i avl, vi fik kuld på 3-15 ad gangen og forventede at sælge det meste af afkommet, så kunne det godt tænkes at der kom avlsrestriktioner på mennesker.

    Men nu er det sådan at vi ikke har alfa-strukturen som hunde har - i stedet for at leve i flokke hvor kun de stærkeste må/kan få børn er der ingen naturlige kriterier til at standse os. Vi kan gå ud og få et barn når vi har lyst - det er vores "ret" som mennesker. Den "ret" har hunde ikke, for sådan er de ikke skruet sammen fra naturens hånd - derfor går der hellere ikke de samme skår af dem hvis de ikke findes egnet til avl.


  • Cocio
    Cocio Tilmeldt:
    nov 2008

    Følger: 1 Emner: 96 Svar: 402
    #60   11. jan 2011 Pyh-ha, stave kan jeg da slet ikke lige nu...
    God reklame for min gymnasie og universitetsbaggrund, haha.. Håber I fatter meningen alligevel smiley


  • #61   11. jan 2011 Susan: Jeg har læst alle indlæg smiley Og jeg kan godt følge dig.

    Og mht at dømme hinanden - det er ikke hensigten med denne tråd. Udelukkende en udveksling af meninger og holdninger - velvidende, at det er en kontroversiel debat..


  • #62   11. jan 2011 Bente,
    vil lige påpege at mit indlæg om mine morbrødre er folk der er slemt ramt af type-2. Vil bare nødig komme med "skræmme-hisrorier".

    Og ja, mange ser en gammel tyksak for sig, men såan er det ikke.
    Mine morbrødre var henholdvis 9 og 10 år de de fik deres diagnoser.
    Og den ene har mistet synet samt fået bortopereret noget af det ene ben, grundet koldbrand, og den anden har fået en ny nyre for nogle år siden.
    Men det er efter oer 30 års sygdom, at de er nået dertil.
    Men der er flere nuancer i diabetes og arvelighed, end mange tror..


  • #64   11. jan 2011 Rikke: hvad hvis dig og din kæreste går fra hinanden? Eller der sker noget utænkeligt, og han går bort?


  • #65   11. jan 2011 Jo det er et kæmpe arbejde at have børn, meget større end jeg havde forestillet mig.
    Jeg sidder jo faktisk med et arbejde, hvor jeg nogle gange skal tage stilling til om forældrene er egnet til at have deres børn, og det er da bestemt ikke nemt og den endelige beslutning er heldigvis heller ikke min.

    Syntes generelt bare at man skal holde sig for øje at sætte et barn i verden er en egoistisk handling. Og som tidligere nævnt ikke en menneskeret.
    Netop derfor hænger jeg mig i formuleringen at man vælger børnene fra, for heri ligger implicit at vi alle skal have børn, og nej det skal vi ikke. Børn er noget man vælger til.


  • #66   11. jan 2011 Jamen det er jo flot Rikke.

  • #67   11. jan 2011 Helt enig Charlotte, rigtig godt formuleret:)

  • #68   11. jan 2011 Kan angst ikke kureres?

    Jeg tænker lidt at der er da udsigter til forbedringer med angst hvis man selvfølgelig gør en indsats?


  • #69   11. jan 2011 Anja: Du har ret. Man kan godt blive uarbejdsdygtig pga diabetes. Mange mennesker ser på sygdommen som én, hvor man bare får en pille og så er alt godt. Desværre er sygdommen mere kompleks end som så, og der er stor risiko for komplikationer, hvis man ikke lever efter sin sygdom. Og så kan de endda, hvis man er uheldig, komme alligevel.

    Julie: Ja, det er type 2, det drejer sig om. Type 1 er ikke i samme grad så arvelig som type 2.


  • #70   11. jan 2011 julie det har nu også taget mig mange år før jeg har turde sige det højt ..for det er jo ikke sådan lige velset man ikke kan passe sine børn ,, og endnu svære har det været at bede om hjælp til det ..den dag idag er jeg ikke længer mor eller jo det er jeg jo men har ikke mor rollen i forhold til min store pige den har min søster overtaget ..men der ved jeg hun får alt den støtte og omsorg hun har brug for ,,for man har jo altså også brug for disse ting slev om man er voksen ...jeg snakker ikke særligt tit med mine unger ,,det er som om jeg ikke har overskud til dem kan honorere de behov de har smiley

  • #72   11. jan 2011 Bente: okay... det er så i min familie underligt nok.

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #73   11. jan 2011 Tina og Alex N

    Jeg fejler ikke en pind. men har diagnosen Asperger syndrome. Mit handicap gør at der er ting i denne verden og i mit liv der kan være svære. jeg har indrettet mit liv så jeg undgår disse påvirkninger der gør det svært for mig. Hvilket gør at jeg har et godt og dejligt liv. Min datter kender min diagnose, men ved ikke så meget om handicappet. Det er fint nok, hun ved hvor problemerne kan opstå og ved hvorfor jeg handler som jeg gør, det samme med min mand/venner/omgangskreds.
    Jeg tændte af tidligere i tråden fordi jeg til daglig må slås med alle mulige instanser der ikke har forståelse eller ikke vil have det. jeg acceptere ikke at de handicappede ikke bliver hørt, men at man rask væk kan bedømme hvad der er godt for de handicappede. Jeg acceptere ikke at man kan sidde som et sundt og handipfrit menneske og dømme og måske drage samligninger med andet, uden faktisk selv at have stået der.Så undskyld kan jeg overhovedet ikke se humoren: Alle kan blive kørt ned i morgen og ende i en kørestol, sat på spidsen, men hovedet og følelserne fejler intet. Er man så uegnet til at få børn?
    Ingen i denne verden kan komme og gøre sig klog på hvad der er godt for mig eller dig eller andre, det ved vi selv.


  • #75   11. jan 2011 Rikke: Jeg tror og håber ikke at denne debat er møntet på nogen bestemt!



  • #76   11. jan 2011 Susan: ja alle kan blive kørt ned i morgen og ende i en kørestol. Men hvis man ikke kan gå på toilettet uden hjælp, hvordan skal man så kunne hjælpe sit barn på toilettet?

  • #77   11. jan 2011 krumme: til dels enig, men der er altså forskel på om man ikke gider eller ikke kan.
    Hvis man ikke gider så vil holdningen højest sansynligt gå videre til børnene, men kan man ikke kan man da sagtens præge børnene.. Feks ved at de får lommepenge hvis de ordner de pligter de har i huset.. Tømmer opvaskemaskine eller hvad det nu kan være.. samt de lære at spare op til en ting de ønsker sig istedet for bare at få den..


  • #78   11. jan 2011 Jeg er nok bare så egosistik at jeg bare ville have børn - så jeg har sat hele 5 stk i verden og ville ubeskriveligt gerne have haft nogle flere. Desværre har jeg også givet dem diverse skavanker, men de lever et godt liv og her skal være plads til alle.
    Men jeg joker tit med at der skulle have været nedsat avlsforbud på mig:-)


  • #79   11. jan 2011 Rikke: Nu nævner du selv det med at aflevere og hente sit barn - JEG ser det som et problem, hvis man ikke selv er i stand til det. Som forældre følger man med i sit barns liv - herunder også hvad pædagogerne i børnehaven fortæller om ens barns dag i institutionen. Der er forældremøder, der er diverse afleveringer og afhentninger hos kammerater, som i princippet også er fremmede mennesker. Så skal ungerne gå til gymnastik, dans og ridning etc. Som mor kan man ikke mure sig inde i sit eget hjem og lade andre varetage alt udenfor huset med sit barn...

  • #80   11. jan 2011 Rikke: Jeg forstår dig ikke, men jeg skal ikke være dommer overfor de valg du og din familie træffer.

  • #82   11. jan 2011 Vælger man at få et barn,kan man ikke bare forvente at andre overtager diverse,pga man ikke kan overskue store forsamlinger osv..

    Som Bente så rammende skrive.


  • #83   11. jan 2011 krumme - lige mine ord...:)

  • #85   11. jan 2011 enig med Krumme langt hen af vejen.
    Min mor have os 4 uger og knoklede røven ud af bukserne hele sit liv, til hun var slidt op af diskusprolaps og gigt. Da hun så får førtidspension bor min søster stadig hjemme, da hun er en efternøler. Min mor kunne stadig godt give min søster en god opvækst, ja enda bedre end vi andre havde fået, da hun jo faktisk var hjemme.
    Men mor prøvede nu goså flere gange at have små jobs af få timer om ugen, fordi det var rigtig svært for hende at accpetere at hun ikke længere var arbejdsdulig


  • #86   11. jan 2011 Der er også forskel på dem der VIL OG KÆMPER og dem der har sat sig ned og givet op...

  • #87   11. jan 2011 Oskar &..."Et barn har behov for anerkendelse, kærlighed, tryghed, fysisk nærhed, psykisk nærhed, ud over de fysiske behov som mad søvn, osv..." Er så enig, det ER nemlig (eller bør være...) udgangspunktet.



  • #88   11. jan 2011 krumme enig ,,der er oss den man skal tænke over når de kommer i skole osv ,,nååå hvad laver din mor så for der er ikke ret mange mødre der går hjemme idag ..så står de og siger hun laver ikke noget ,,,den er heller ikke særlig nem for dem altid

  • #89   11. jan 2011 Susanne N: mine unger har nu overlevet 10 år, hvor jeg valgte at gå hjemme og passe dem - det tror jeg nu ikke de tog skade af smiley

  • #90   11. jan 2011 Jeg er datter a en alkoholiker mor samt far, skude have haft børn!?? Ja for på daværede tidspunkt var de ikke ude i et misbrug det kom først da jeg var 2:/

    Hr bank mand med høj udd kone flot hus fast job kan ligeså vel gå hen med en varig deprission ergo er han egnet til børn?

    Selv alm mennesker som mange joener har ret til børn kan emde i kant stenen:) og en psykisk lidelse kan faktisk hjælpes så meget St den psykisk syge kan fungere i dagens dk.

    Mit syns punkt er min mor sku kun ha fået mig ! Dog valgte hun a få 3 børn mere og vi endte alle på børnehjem. Sådan en kvinde burde reelt tvangs steriliseres. Men hvem er vi til at dømme og bestemme?;) der jo selvbestemmelses ret i dk smiley mange sørgelig skæbner findes i de udsattes kredse men ku di velfungerende menneske ikke ligeså vel ende samme sted!?:) hvem ved?


  • #92   11. jan 2011 Rikke: Det er rigtig godt, at du vil arbejde med dine problemstillinger. For mig lyder det bare som om du ikke rigtig ved, HVOR mange aktiviteter, der er med børn. Så er der fest for klassen med forældre, så er der fest i SFO'en, gløgg og æbleskiver - jeg kan blive ved. Jeg har aldrig i mit liv haft så meget kontakt med mennesker - og herunder også fremmede mennesker, som i den periode, hvor jeg havde små børn og skolesøgende børn. Deltager man aldrig i disse aktiviteter, er det i mine øjne rigtig synd for ungerne... Og det er IKKE for at dunke dig i hovedet, at jeg skriver det her...

  • #93   11. jan 2011 platugler det er få tallet der gør det idag ,,,men gik du hjemme på grund af sygdom hvis man må spørge eller var det selvvalgt ??

  • #94   11. jan 2011 Jeg giver ***Krumme og Shaker*** , **Alfisten Natasja* *, * Natascha *
    og louise J ret.

    Ved man 100% at man har en arvelig sygedom og der er rigtig stor chance for man viderfører det til ens barn, synes jeg man burde tænke sig rigtigt godt om.

    Er det fair for barnet, at leve med et handicap/lidelse hvor forældrene viste på forhånd at barnet også ville få?? ( her tænker jeg udelukkende på forældre der VED de har en arvelig lidelse!)

    Er det fair over for barnet, ens mand/kone, samfundet eller ens egne forældre, hvis man vælger at få et barn med en psykisk lidelse som gør at han endten har det dårligt hele tiden er i perioder har det dårligt?? Hvis man lider af angst anfald, møde med fremmede, mange mennesker på samme sted osv osv, er det så fair overfor ens barn, hvis man ikke kommer til arrangementer i børnehave/skole, sportsstævner osv, fordi man har en psykisk lidelse der gør at man panikker???

    Det sætter sørme mange tanker igang denne tråd.

    Det at være mor (...og far) er et fuldtidsjob i sig selv 24/7 de første... ja lad os sige 15-18 år. Det ER hårdt at have børn og kan man ikke arbejde når man endnu ikke har børn..... ja, man skal nok tænke sig GODT om!!


    PS. jeg har to drenge på 12 og 9 år og jeg synes stadig det er hårdt arbejde.




  • #95   11. jan 2011 Oskar: Jeg kan ikke være mere enig!!!

  • #97   11. jan 2011 Gitte: Hovedet på sømmet!

  • #99   11. jan 2011 Der er jo altså også forskel på at være rask, få børn og blive syg. Og så få børn mens man er syg. Ingen kan vide, hvad fremtiden bringer og alle kan gå ned i morgen eller blive kørt over. Men hvis man ved, at man er syg og ikke kan tage sig 100 % et barn, så skal man lade være IMO

  • #100   11. jan 2011 Susanne N: det må du gerne spørge om smiley Det var selvvalgt - vi fik vores flok i de år og perioderne imellem valgte vi så at jeg stadig skulle være hjemme.
    Men jeg er da direkte blevet spurgt om jeg var doven, siden jeg gik hjemme smiley dertil kan jeg sige at så var jeg heller taget på job, hvis det var for at slippe lettest om ved det, så at gå hjemme med 5 unger, er altså sin sag - men hvor jeg elskede det og kom kun ud på arbejdsmarkedet, fordi vi økonomisk ikke kunne klare det længere. Vi havde simpelthen valgt at belåne huset til skorstenen, for at få råd.

    Folk kigge bestemt skvæt til det - men tror det mere drejede sig om misundelse på hvad jeg kunne give mine unger, når ders blev slæbt snottet afsted i vuggestue.

    MEN det har haft en bagside af medaljen - jeg er blevet mere indadvendt og har sværre ved at tage kontakt til fremmede.


  • #101   11. jan 2011 Rikke: Enhver kan blive vred....

    Jeg beskylder dig ikke for at være tabt bag en vogn, men der er nu immervæk forskel på at følge veninders aktiviteter med børn på afstand og så selv have en totalt fyldt kalender med ungerne ;o)

    Tillykke med fødselsdagen i øvrigt smiley


  • #102   11. jan 2011 Krumme: vil give dig ret - havde jeg haft spykiske problemer , så var det helt sikkert ikke blevet bedre af at jeg gik hjemme i 10 år med ungerne. Jeg er vist ret normal, men kan alligevel mærke at det har betyder noget at jeg har gået hjemme - er blevet lidt mere en enspænder. Ikke at det vil være sådan for alle, men jeg er sikkert ikke den eneste

  • #103   11. jan 2011 Kira

    Fattigdom er heldigvis noget man kan komme ud af - børn kan stadig komme i skole, i lære og på universitet uafhængigt af forældrenes økonomi, så på den måde er det ikke noget der bekymrer mig synderligt, MEN der er selvfølgelig også en grænse. Det nytter ikke hvis man ikke har råd til mad, medicin, tøj og andet nødvendigt, men man kan godt få en ordenlig opdragelse uden at have det nyeste nye indenfor computere eller modetøj.

    Jeg synes bestemt at penge er en faktor der skal overvejes, men den er mindre vigtig end sygdom. I hvert fald i min bog.


  • #104   11. jan 2011 Søster: helt enig. Fattige mennesker kan godt opdrage og varetage børns behove. Jeg har set rige mennesker misligeholde deres unger på det groveste, på trods af, de fik alt hvad penge kan købe.... men det er bare ikke nok

  • #105   11. jan 2011 Jamen jeg er da meget ked af at vide, at jeg aldrig burde have været til ;O)

    Min mor har angst. Slem angst, og slidgigt i ryggen, og da jeg var barn gik hun hjemme.

    Jeg synes nu alligevel jeg har formået at have en fantastisk barndom, og jeg synes da også selv, at jeg er endt med at være et godt og sympatisk menneske.

    Jeg kan ikke i min vildeste fantasi se, hvorfor min mor skulle have valgt mig fra, for jeg har haft det godt!

    Jeg vil faktisk nok hellere have en mor der gik hjemme, og måske havde svært ved store forsamlinger, end en mor jeg aldrig så, fordi hun knoklede med sin karriere.
    Jeg havde altid en der kunne hjælpe med lektier når jeg havde brug for det. Der var altid en til at trøste hvis man var faldet på vej hjem fra skole.
    Der var altid en, der kunne forkæle mig og mine veninder, med god mad og hygge, når vi var hjemme hos mig, og jeg siger jer, mine venner ELSKEDE min mor. Mange af mine venner har gennem tiden brugt min mor som ''bonusmor'' fordi deres egen har haft for travlt med alt muligt andet, og ikke haft tid til bare at sidde og lytte til deres barn, og vejlede i de svære perioder.

    Ja, jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.


  • #106   11. jan 2011 Lige for at pointere, i min bog handler det ikke kun om arvelighed, men om arv og miljø. Spasticitet er ikke arvelig, men det skabte et miljø, som på nogle punkter ikke var optimalt at vokse op i. Det har så også givet nogle erfaringer, som andre børn ikke får.

    Jeg vil også understrege, at jeg udtaler mig generelt og jeg synes det er et spændende emne og sætter mange tanker i gang, men samtidig synes jeg det er meget individuelt og ikke noget man kan sætte faste "regler" op omkring.


  • #107   11. jan 2011 Basse: nemlig - det er lige hovedet på sømmet ....

  • #109   11. jan 2011 platugler ja men det kan jeg godt forstå det valg i har truffet ,,,jeg mente nu også mere det med man går hjemme som i mit tilfælle på offentlig forsørgelse som alene mor ..men et ikke synligt handicap andet ...det gør at ungerne skal stå med en ja jeg tror jeg vil sige lidt flov følese når de bliver spurt hvad ens forældre laver ...nu havde mine heller ikke en far der var tilstede i deres liv ,,det havde den mindste til han blev seks der var det noget andet fordi den store kunne sige ,min papfar sejler og min mor går hjemme ..og er da oss sikker på mange har set mig som værende doven indclusiv mig selv smiley

  • #110   11. jan 2011 Min mor gik da også hjemme da jeg var lille. Det gjorde hun til gengæld fordi hun valgte det, hvilket hun kunne fordi min far, og siden hen min stedfar tjente godt nok til at forsørge hele familien. Da jeg var lidt ældre tog hun så karrieren op igen. Da hun så blev skilt startede hun på ny med en ny uddannelse, men der var jeg alligevel kommet i alderen hvor man bruger mere tid på vennerne og efter-skole aktiviteter.

    Man behøver ikke kun gå hjemme fordi man er syg - det kan man skam også gøre fordi man har overskuddet til det.


  • #113   11. jan 2011 oskar og noah ,,,flot skrevet og stillet op smiley

  • #114   11. jan 2011 Susanne N: ja hvis det ikke er selvvalgt, så kunne jeg forstille mig at det ikke er helt så let for ungerne. Har egentlig aldirg sprugt min søster om hvordan hun havde det med en mor der var førtidspensionist

    Susanne: min dreng (nr. 2) i flokken er autist og har ADD - "heldigvis" fik vi først hans diagnose efter hans 3 mindre søstre var født - men jeg tror et eller andet sted at jeg alligevel have fået flere, men jeg ved det ikke 100%


  • #115   11. jan 2011 Jeg synes debatten bliver alt for personlig nu.

    Kan vi ikke komme tilbage på sporet i stedet for at snakke om konkrete sager? Ellers bliver en spændende debat højst sandsynligt slettet.


  • #117   11. jan 2011 oskar og Noah - nemlig - hvordan kan en familie der i den grad har svigtet, så det i det voksne liv stadig sætter alvorlige spor, kunne varetage ansvaret for at bringe et nyt barn sundt og hlet ind i voksenlivet.... var det min familie, kom de slet ikke i nærheden af mit barn og de skulle da slet ikke have nogen form for ansvar.... totalt grotesk

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #118   11. jan 2011 Susanne * den altødelæggende DKK snob *

    En dag står din drenge med A/S og gerne vil have børn, måske. Hvad så?


  • #119   11. jan 2011 Susan: min dreng snakker også om når han bliver gift og får børn og jeg græder inden i - for det vil han jo ikke kunne klare, med mindre han finder en kæreste der er stærk på de områder hvor han er svag. Han vil elske det barn og kunne give den alt den kærlighed og omsorg det har brug for - men han vi ikke kunne få en hverdag til at fungere med alle de praktiske ting. Men nu er han kun 14 år, så jeg venter og ser hvordan han udvikler sig og hvor godt det kommer til at gå med at tilegne sig færdigheder der ikke ligger til ham.

  • #120   11. jan 2011 Oskar: Det er utroligt godt skrevet!

  • #121   11. jan 2011 Oskar & Noah . Tumbs up


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #122   11. jan 2011 Platugler

    Selvfølgeligt vil han lære med tiden, så hans hverdag bliver bedre.

    Jeg har selv A/S og jeg klarede det fint, selv da jeg var enlig mor. Gu har det været svært, men det er det for alle en gang imellem.


  • #123   11. jan 2011 platulger tror også det kommer meget an på hvad handicap man har og af hvilken grund man feks modtager pension ..jeg ville dog heller have en fysisk handicap til hver en tid end det jeg har ...og igen havde jeg vist jeg var syg havde jeg ikke fået børn ...idag kan jeg også forstå min biologiske far som aldrig har været der ..bare har ladet min søster og jeg vokse op i hjem med en dybt alkoholiseret stedfar ..i mange år havde jeg kun had til overs for ham han fik enda lov til at ligge og dø alene på sygehuset ,,men idag kan jeg se mig selv i ham selv om jeg dog har en riger soclalt liv end han havde ..

  • #124   11. jan 2011 Susan: ja han vil blive bedre.. ingen tvivl om det - men derfra og så til at få børn ved jeg ikke. Han har jo både ADD og er autist. Hans far har ADD og er højtuddannet og klare fint jobbet - men ting i hverdagen ... at være struktureret fungere slet ikke.


  • #125   11. jan 2011 Susanne N: ja en fysisk skavank er noget letter for omgivelserne og personen selv at leve med - man møder større forståelse for det

  • #129   11. jan 2011 Susanne: Sådan er det også med min søn - pt ville han ikke kunne magte opgaven.

  • #130   11. jan 2011 Oskar & Noah

    Nej hvor jeg føler med din datter, fik helt tårer i øjnene. Og stærkt gået af dig, den måde du klarer tilværelsen på samt, at du ville dele det med os her på HG.

    Jeg har spændt fulgt med i debatten, jeg har selv fravalgt børn, ikke fordi jeg fejler noget, men jeg har bare aldrig ønsket at smide min selvstændighed over bord til fordel for et lille barn.

    Jeg valgte for år siden af samme årsag at blive steriliseret, ingen grund til at bruge p-piller mm.

    Men jeg holder rigtig meget af børn og har to, som er "mine". Mine elskede gudbørn, dem nyder jeg rigtig meget, og så kom min mands børn jo også ind i mit liv, da vi blev gift. Skønne unger.

    Mht debatten, så er det mig komplet uforståeligt, at man ikke kan se så langt, at det vil være synd at sætte børn i verden, hvis man ikke på forhånd ved, at man kan yde dem 110 % det bedste.

    Ja, man kan blive kørt ned af bussen, en arvelig sygdom kan dukke op osv, men når man allerede på forhånd ved, at man ikke kan give sig fuldt ud, så fortjener børnene altså bedre.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #131   11. jan 2011 Susanne...

    jeg fik diagnosen sent efter jeg havde fået mit barn. Hvis jeg havde vidst ville jeg så have valgt anderledes. ved det ikke, men tror det ikke. Jeg ved bare idag at havde jeg valgt hende fra havde jeg snydt verden for et absolut pragtfuldt menneske. Jeg ville ikke have fået alle de glæder der følger med at have et barn.

    jeg er en af dem, andre herinde gerne ville have haft skulle være en abort. da begge mine forældre har samme diagnose som jeg.
    Så jeg siger igen ingen kan være dommer over andres liv. Slet ikke hvis man sidder som sund og rask uden nogen former for handicaps.


  • #133   11. jan 2011 Nu har jeg ikke læst alle indlæg..

    Vil sige at nogen psykisk syge godt kan tage være på et barn, mens andre ikke kan..

    Jeg vill dog aldrig selv sætte børn i verden, hvis jeg f.eks. have skizofreni. Det er arveligt, og kan simplethen få så store konsekvenser for det kommende barn.
    Jeg har igennem min uddannelse set/arbejdet med børn af psykisk syge og misbrugere. (nogle slemme tilfælde) - og efter at have set hvad nogen af de stakkels mennesker går igennem, og hvad det gør ved dem i deres liv, ja så ved jeg at jeg ALDRIG skal have børn med en psykisk syg eller selv have børn hvis jeg havde en sådan diagnose.

    JEG SER DER LIDT SOM NÅR MAN SKAFFER SIG EN HUND. VORES KOMMENDE HUNDE/BØRN HAR IKKE VALGT OS, MEN VI HAR VALGT DEM. DERFOR MÅ DET BLIVE VORES JOB AT DE PASSES OG VARETAGE DER BEHOV ORDENLIGT.


  • #134   11. jan 2011 Hvad er det for en gang fis at sige at man ikke burde få børn pga. angst?????
    Angst er ikke nødvendigvis noget der er der hele livet, eller er så slemt at man ingenting kan!!
    Det skal satme ikke afholde mig fra at få børn fordi jeg har panikangst!
    Og så må jeg hellere tilføje at det er i MILD grad pt. det har slemt for et par år siden men der kan faktisk gøres noget!!!

    og så kan man ikke sidde og sammenligne en barn behov med et arbejde, det er 2 forskellige ting, og fordi man ikke kan arbejde, så betyder det ikke at man heller ikke kan tage sig af et barn - eller omvendt!


  • #135   11. jan 2011 Susan: ingen siger du skulle have været en abort - men at man inden man sætter børn i verden tænker over hvad man kan tilbyde dem og agere ud fra det.

    Jeg elsker min søn ubeskriveligt og det betyder også mange tåre og bekymringer fra min side, ang hvordan hans liv skal udforme sig. Min egen bekymrig og sorg skal jeg nok bære, men når min søn kommer og fortæller 8 år gammel, at hans bedste ven har spurgt om han er mongol eller spadser og min søn godt ved at det er noget galt men ikke hvad, så hiver det mit hjerte i stykker at min søn skal stå med den smerte. Hans ven mente det ikke ond... han undrende sig bare over at min søn tydeligvis var anderledes end han selv var.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #136   11. jan 2011 denne debat handler den ikke dybest set om hvem er de rigtige og hvem er ikke.
    Jeg kan sagtens sige at jeg synes min nabo er skør i bolden af så mange årsager, men jeg kan ikke gå ind og sige han skulle aldrig have haft barn.

    Kan man være for handicappet tilat elske sit barn?
    har man ingen arme og kan nusset sit barn i håret er man så uegnet?
    Har man dårlig ryg og ikke kan løfte sit barn er man så uegnet?
    Kan man ikke køre i bus er man så uegnet?
    Har man stomi er man så uegnet?
    Er man døv/stum er man så osse uegnet?
    Hvis man ikke kan få børn på naturmetoden er man så uegnet?

    jeg har prøvet at ramme bredt for at vise hvor svært det er at lave en streg og sige hvem der er uegnede.
    Loven siger hvis man ikke er umyndiggjorte så skulle der ikke være noget til hindre for at man kan få børn.




  • #138   11. jan 2011 Charlotte - Og det ved du fordi ?
    Igen der er stor forskel på barn og et arbejde!

    Jeg snakker ikke om overskud til et bad eller andet, det er jeg slet ikke inde på.


  • #139   11. jan 2011
    Der er i mine øjne, rigtig mange mennesker der hverken burde få børn eller dyr. Og de behøver hverken være handicappet eller syge på anden måde. Det er sunde og raske mennesker der bare aldrig nogen siden skulle have haft lov til at få børn.

    Og ja, jeg er speciel hård i min bedømmelse af egnede forældre. Dem er der ikke mange af. For f.... hvor er der mange børn der er offer for omsorgssvigt på den ene eller anden måde. smiley





  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #140   11. jan 2011 Det er noget vrøvl. jeg gentager da ikke min mors handle og opdragelses mønster. jeg har været en mønsterbryder.

  • #141   11. jan 2011 C K H

    Hvor er det jeg skriver, at jeg ved noget? Jeg skriver netop, at jeg ikke forstår nogle ting.



  • #142   11. jan 2011 inden jeg lige flækker et længere og relevant indlæg sammen, vil jeg lige indskyde noget.......
    HVIS nogen føler denne debat er personlig, er det så absolut selvforskyldt!!!!
    langt hen ad vejen. er debatten neutral..... der kommer KUN udtalelser fra, hvad der blir oplyst i denne tråd!


  • #143   11. jan 2011 Charlotte - Jeg har slet ikke skrevet til dig, men den anden charlotte smiley

  • #145   11. jan 2011 Susan, nej, men jeg synes man skal gøre sig nogle overvejelser inden manfår børn, så man kan KOMPENSERE for evt. begrænsninger.

    Som Charlotte siger, så er det ikke en menneskeret at få børn, men et privilegie. Mne vi har vel næsten alle ønsket om at reproducere os, jeg mener bare ikke, eftre min bedste overbevisning, at det er alle, der skal være forældre. Kan man tilbyde sit barn det bedste? Det er ikke det samme som, at man elsker sit barn, det gør alle.

    IGEN taler jeg generelt, håber ikke nogle føler sig stødt over mine indlæg...der er ikke kommenteret på dem, det vælger jeg så at se positivt...men jeg bli'r da lidt i tvivl;))


  • #146   11. jan 2011 C K H

    Nå det var nok den anden Charlotte du mener, men meget smart så at henvende sig til det fulde navn. Forøvrigt er jeg fuldt ud enig med *Charlotte DKK, "Snob" .*. Det må da sige sig selv, at kan man ikke engang overskue at tage et bad, så kan man da ikke tage vare på et barn.


  • #148   11. jan 2011 Oskar: nemlig ... hvem har ikke prøve at stoppe op og tænke .... "hvordan pokker er min mor lige kommet ind i min mund" man har lige sagt noget som man have forsvoret man aldrig ville sige....Jeg har erkendt at ikke alt kan brydes - og så taget konsekvensen og lært at sige undskyld til mine unger og erkende når jeg er en klaphat. Det husker jeg sikker ikke altid og kan sikkert heller ikke se det hver gang - MEN jeg gør det et skridt bedre og så må det gå den vej

  • #149   11. jan 2011 Charlotte L -Igen så har jeg intet nævnt om overskud til et bad ????????
    Det er vel ikke overskuddet til et bad der afgør om man har et arbejde eller ej smiley


  • #151   11. jan 2011 ..og det er Charlotte H jeg halvvejs citerer...

  • #152   11. jan 2011 Oskar: nemlig ... ufattelig at det skal være sådan smiley

  • #153   11. jan 2011 Oskar - nu ved du jo ikke hvilket svigt der er tale om smiley
    Hvis Rikke har været udsat for incest, så betyder det jo ikke at hun vil gøre det samme med egne børn.
    ( jeg gør lige opmærksom på at jeg IKKE ved hvilken svigt hos Rikke der er tale om )

    Der kan altså være ting hvor man véd at det ville man ALDRIG gøre mod sig eget barn!


  • #154   11. jan 2011 En jeg kender har en arvelig genetisk sygdom som giver en speciel form for kræft til fostret, hendes søn fik derfor kræft som 1 årig og er som 6årig først kommet ud på den anden side - rask - men det kan komme igen.

    Hun vidste ikke før sønnen fik konstateret kræft at hun hade denne sygdom, der er 90% risiko for at overføre den, så hun har valgt ikke at få flere børn.

    MIn kæreste er rask bære af psystisk fibrose ( staves ) og er jeg også rask bære af dette er der 70% risiko for barnet får sygdommen. Så er jeg rask bære af sygdommen, skal vi ikke have børn. ( hans niece døde som 4årig af denne sygdom )


  • #155   11. jan 2011 C K H

    Jeg citerer *Charlotte DKK, "Snob" *."Hvis man nogen dage kun lige med nød og næppe har overskud til at tage bad, hvordan i himlens navn skulle man så have et overskud til et barn ?? "

    Og det er jeg rørende enig i


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #156   11. jan 2011 Oskar og Noa

    Nej jeg vil ikke give dig ret. Jeg er uddannet pædagog.


  • #157   11. jan 2011 Charlotte L - Igen, jeg har intet nævnt om overskud!
    Jeg har nævnt at et barn ikke kan sammenlignes med et arbejde!!!


  • #158   11. jan 2011 Hvorfor kan et barn ikke sammenlignes med arbejde?

  • #159   11. jan 2011 CKH: nej et job er letter ... det har man fri, ferie osv ... ja man kan endda droppe jobbet og findet et nyt - sådan er det ikke med et barn

  • #160   11. jan 2011 (:Rie, den fromme HG Søster;DD og Sylfiderne smiley

    ;-)) Ikke let med 3 af samme navn smiley


  • #161   11. jan 2011 C K H

    Hvad er det lige præcis du mener, jeg har skrevet?

    For jeg kan overhovedet ikke finde hoved og hale i, hvad du henviser til. DU skrev Charlotte, jeg troede du mente mig, og så skrev jeg, at jeg var enig med *Charlotte DKK, "Snob * , jeg tror altså du har helt galt i noget, jeg har IKKE påstået noget om, at du har beskrevet overskud.


  • #162   11. jan 2011 Søster - fordi det ikke er det samme.

    Charlotte DKK - for dit vedkommende måske - for en anden er det måske ingenting at have barn, men uoverskueligt at have et arbejde ... vi er heldigvis alle forskellige.


  • #165   11. jan 2011 Charlotte L - Vi har nok misforstået hinanden.
    Jeg mener ikke du har skrevet noget, jeg har hele tiden svaret på charlotte DKK¨s indlæg, men gjort opmærksom på at jeg ikke har skrevet noget om overskud, som charlotte dkk på en eller anden måde fik med ind i samtalen.


  • #166   11. jan 2011 CKH: nej netop ... det er ikke det sammen - et job er letter, som jeg beskriver længere oppe

  • #167   11. jan 2011 Oh ja, ekkoet af ens mor lyder nogle gange foruroligende inde i ens hoved, når man har sagt et eller andet smiley Det tror jeg ikke, der er mange mødre, der kan sige sig fri for - uagtet at man er bevidst om mange ting, som man IKKE vil gøre - bevidst altså...

    Jeg synes, debatten kører i en sober tone, og det vil jeg gerne henstille til, at den bliver ved med.

    Mht at være "personlig", så må man som debattør lige gøre op med sig selv, om man vil stille sig selv i centrum - tager man udgangspunkt i sig selv, så må man nødvenigvis også tage de ting med, der bliver skrevet. Selvfølgelig skal man ikke finde sig i svinere - men jeg synes på ingen måde, at tonen er grov i denne tråd. Den er realistisk. Så hvis man tilhører den type, der hurtigt bliver personligt ramt - så hold jer til at debattere helt generelt... Bare et godt råd smiley Jeg gider ikke, at tråden slettes på grund af dette.


  • #168   11. jan 2011 platugler - for dig måske ... jeg nævner IGEN vi er forskellige, hvad der er nemt for dig, behøver nødvendigvis ikke være nemt for mig! vi fungere ikke alle ens.

    Jeg ved ikke hvorfor det er SÅ svært at forstå.


  • #169   11. jan 2011 Charlotte L, nej det er jo det;DD

  • #171   11. jan 2011 På hvilken måde er det ikke det samme?

    Altså, ud over at man ikke får løn eller ferie fra at passe børn?

    Umiddelbart ser jeg flere lighedstræk end forskelle: det tager det meste af ens tid, det kræver at man er fysisk og mentalt til stede, det kræver at man interesserer og engagerer sig, man skal tids- og ressourcestyre, lære fra sig, være tålmodig og have ansvaret for et andet menneske... Det lyder da rimeligt meget som et arbejde.


  • #172   11. jan 2011 Charlotte DKK - Er du psykisk syg?
    I så fald kan du vel heller ikke udtale dig om en psykisk syg kan klare et barn?



  • #173   11. jan 2011 CKH: hvordan kan et ansvar for et andet levende væssen, ansvar for at det vokset op og bliver et trygt og helt menneske, være letter end et job, som man kan udskifte hvis det ikke lige er som man ønsker det.... ja hvor svært kan det være at forstå, for at bruge dine egne ord.
    Mon ikke det bunder i hvor meget man mener der faktisk ligger af arbejde i et barn - om det er venstrehåndsarbejde at have børn


  • #174   11. jan 2011 nåååå..... må hellere få skrevet en roman (det tog en KRIG at komme igennem det hele)
    kan for det første godt se at det er totalt unødvendigt, at jeg har udsat mit eget ønske om at få børn midlertidigt..... for der er da flere i denne tråd, der giver udtryk for, at der nærmest intet er, der skal stå i vejen for det, at få børn.....

    Jeg synes ikke, at mennesker med alvorlige handicap burde få børn.....
    og jeg mener ikke at mennesker, der har alvorlige psykiske diagnoser burde få børn....
    folk der er blevet tilkendt FTP burde for den sags skyld heller ikke,.... som andre har skrevet... kan man ikke varetage bare et deltidsjob, kan man heller ikke varetage et barn.....
    et barn kræver ufatteligt meget af begge forældre......

    jeg mener, at man skal gøre op med sig selv, INDEN man sætter børn i verden, HVAD kan man tilbyde dette barn.... både psykisk, fysisk og økonomisk..... bevares økonomien er ikke alt, men det er dælme vigtigt alligevel..... det koster BOXEN at have børn.....

    måske klarer man den alligevel, selvom der mangler nogle elementære ting... men er den risiko værd at løbe?

    jeg har arbejdet med børn, og der skal faktisk ufatteligt lidt til, at slå et lille barn ud af kurs....... smiley

    det kræver ufatteligt meget selv erkendelse, at indrømme, at man måske ikke burde have børn.... og det er nok den MINDST egoistiske beslutning man kan tage... uanset hvad årsagen så måtte være......

    jeg er så også meget ambivalent mht kunstig befrugtning..... for måske er der en grund til at man ikke bliver gravid? måske er det naturens egen vilje der træder frem der? og man bør fx spørge sig selv, hvorfor man blir ved at abortere..... det er vel ikke for sjov? måske er det ikke meningen at man så skal have børn? (hårdt sagt i know- men tænk lige over den engang)

    Kan godt se at Rikke har sat sig i centrum af denne debat, men den situation ønsker jeg faktisk ikke at kommentere på af 2 årsager....... 1-så gider jeg ikke beskyldes for det ene og det andet (som der allerede blir i denne tråd) og 2- så havde jeg faktisk en lille smule respekt for den holdning der tidligere er blevet lagt ud (at hun ikke ønskede børn) og jeg synes mildest talt det er sørgeligt at den er blevet lavet om, endda EFTER FTP....... smiley trist..........

    (og så bør jeg nok kraftigt overveje at smutte fra denne debat igen)


  • #175   11. jan 2011 Mht kunstig befrugtning, så tror jeg ikke på, at der er "en grund". Det er ikke kun syge og onde mennesker, som ikke selv kan lave børn. Bestemt ikke.

  • #176   11. jan 2011 Charlotte DKK - Tja, og jeg har haft små børn tæt inde på livet hele tiden, men det tæller vist heller ikke!

    Så jeg tror den slutter her, jeg har ingen børn, og du er ikke psykisk syg, så ingen af os kan udtale os ....


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #177   11. jan 2011 Oskar og Noah

    Ja det er jeg. Og sikkert osse den eneste du møder der er uddannet pædagog og har A/S. men sådan er det.
    Nej det vil jeg ikke, jeg taler som et privat menneske og ikke som proff. Lige så mange pædagoger der er, ligeså mange forskellige meninger. (Generelt sagt) Når jeg siger at jeg ikke gentager min mors handle og opdragelsesmønster bliver du nød til at tro mig.


  • #178   11. jan 2011 CKH - hvorfor hidser du dig sådan op? det er en debat......
    er du psykisk syg? og vil gerne have børn? derfor du føler dig ramt?

    Julie P - det var også bare en bold der blev smidt op i luften ;o)
    siger heller ikke det kun er syge og onde...... men fx med abort.... måske det ufødte barn fejlede noget? det er jo ikke til at vide....


  • #180   11. jan 2011 T(og eller) M: Naturligvis. Jeg sidder da vist egentlig også og tænker på adoption... hmmm jeg trænger vist til luft

  • #181   11. jan 2011 Julie P - he he smiley fair nok smiley ser intet galt i adoption smiley hvis man vel og mærke er "velfungerende" ;o)

  • #182   11. jan 2011 Maj-Britt: jeg har 5 stk og vil også gerne have haft endnu flere.... men det er da hårdt arbejde, det kommer du altså ikke unden om - men det giver bare så meget igen at vi gladlig gør det. Men hårdt arbejdede er det ... alt andet er fornægelse smiley
    Men der er vel heller ikke noget der siger at det ikke må være hårdt arbejde - det er vel en del af det skønne i det - at man gør en indsats, giver noget af sigselv osv og så får man alt det skønne igen fra de læker unger smiley også når man sidder på sygehuset med sit barn på 2 år der lige har fået konstateret leddegigt smiley


  • #183   11. jan 2011 T&M - Jeg hidser mig da ikke op?

    Næ, ikke som sådan - jeg har (haft) panikangst, og det er det, så jeg føler mig bestemt ikke ramt, men jeg ser ingen grund til at psykisk syge ikke burde få børn.


  • #184   11. jan 2011 CKH - det forstår jeg ikke helt? kan du ikke se problemerne i, at få børn hvis man fx lider af angst, skizofreni eller er maniodepressiv?

  • #185   11. jan 2011 Selvf. kan et barn sammenlignes med arbejde. Ellers ville jeg ikke have kunnet forsørge mig selv som ung pige i huset da jeg var 18 :o)

    Jeg havde ansvaret for husets 3 børn og det var et job. Skønne unger men der er altså en del at se til med en på 1½, en på 6 og en på 8.

    Jeg elsker børn men skal ikke selv have nogen biologiske da jeg ikke vil give min bipolare lidelse videre.
    Skal heller ikke have nogen børn (ikke biologiske) før jeg vil være i stand til at forsørge disse på egen hånd.

    Højst sandsynligt vil jeg aldrig få børn men så må jeg nyde familiens og vennernes :o)

    At få børn er en meget egoistisk beslutning. Så man skylder da både barnet men også vores medmennesker ikke at bringe barnet til verden og direkte ind i en samfundssvag familie.
    Hvis man så endda selv er vokset op som en af de svage i samfundet burde man vel ikke ønske at udsætte et uskyldigt barn for dette.

    Dette er da netop IKKE at tilsidesætte egne behov for et barn?


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #187   11. jan 2011 -T&M Hysted -

    Du kan ikke sætte angst, skizofreni eller er maniodepressiv i same sætning.
    Hvilken angst mener du gør én uegnet til at blive forældre?
    Angst for noget vil jeg mene er i tæt familie med fobi. begge dele kan man arbejde med og overvinde, men ikke de andre lidelser du snakker om.


  • #188   11. jan 2011 T&M - jeg kender ikke alle former for psykisk syge, så det kan jeg ikke udtale mig om smiley
    Men det er forkert at skære alle over en kam.

    Angst kan jo være i forskellige niveauer, så hvorfor skulle det forhindre en i af få børn ?
    Jeg kan forstå hvis man vitterligt mere eller mindre er låst inde i eget hjem, pga. angst - men jeg ser ingen grund til at fravælge børn hvis den er af mildere grad, og man har kontrol over den.
    Som jeg skrev så har jeg selv panikangst, dog meget mild nu, det er yderst sjældent jeg mærker til den, og det eneste tidspunkt hvor jeg ved at den træder frem er hvis jeg skal ud om aftenen alene, og det kan jeg jo bare undgå - det forhindrer ikke mig i af få børn ( en dag )

    Skizofreni kender jeg ikke så meget til, men synes da jeg har oplevet op til flere der har levet en normal hverdag på trods af sygdommen ?


  • #190   11. jan 2011 Jeg har mange gange overvejet at oprette en debat herinde netop om dette emne, da jeg tit herinde har læst om folks psykiske sygdomme, og i en anden tråd vil de bare SÅÅÅ gerne have børn...

    Jeg er opvokset med en mor som har haft stærk angst i perioder.. da jeg var 17 år fik jeg en panik angst anfald som lyn fra en klar himmel... sad og læste i en bog og pludselig kunne jeg ikke få vejret osv osv osv.. det endte med jeg fik angst anfald 20-30 gange dagligt i 1 års tid.. blev selvføgelig sygmeldt da jeg i den periode ikke turde forlade vores lejlighed uden min mor holdte mig i hånden.

    Nåh men det korte af det lange er at jeg kæmpede i de efterfølgende år.. og fik min uddannelse som pædagog.. har arbejdet nu i snart 4 år efter endt udannelse og det går fint...

    Bare ikke derhjemme... jeg er bange hverdag.. for alle mulige dumme ting.. elevator, fly, sygdomme, madvare (spiser ikke æg f.eks) rengøringsmidler og ja jeg kunne blive ved... jeg har ikke sociale problemer.. der er bare en rød lampe i min hjerne altid som er på vagt over for "farlige ting"

    Jeg tvinger mig selv til at KUNNE arbejde.. det SKAL jeg bare.. der er ikke noget i mit hovedet at diskutere om den sag... men når jeg kommer hjem fra arbejde, så har jeg det ikke godt...

    Jeg har været sammen med min kæreste i snart 8 år.. og vi har snakket om at få børn.. men jeg tænker virkelig over hvad jeg i min adfærd kan have af negativ påvikning på mit barn... at jeg er bange for at køre bil, gøre rent med rengøringsmidler, spise æg osv osv.. det er "småting" men jeg er usikker på hvor meget en lille hjerne opfafter..

    Jeg er ikke et sekundt i tvivl om at min mors angst har påvirket mig... derfor tænker jeg sådan her...

    Men vi må se.. bliver 29 år næste gang.. så skal nok se at beslutte mig smiley


  • #191   11. jan 2011 Det er ikke kun når barnet er født det bliver påvirket af moderens psyke. Det er også som foster. Hvis moderen er konstant psykisk ustabil´(fx. fordi man ikke kan tage sin medicin i forbindelse med graviditeten).

    Det skal man også have i mente.

    Ikke den bedste start at give barnet oven i alt det andet at man har smadret dets psyke inden det overhovedet kommer til verden ..


  • #192   11. jan 2011 Maj-Britt: nu tror jeg du udelukkende tænker på det fysiske og nej det er da ikke fysisk hårdt at passe børn - men menneskelig er man da på job 24/7/365 - det er man da ikke på noget job smiley

  • #193   11. jan 2011 Charlotte - jeg er meget enig...

    Jeg har ikke lyst til at blive personlig.. men jeg har TIT undret mig over folk herinde som skriver om deres psykiske sygdomme og at de planlægger børn...

    Jeg tænker... okay hvad er det lige jeg går og "tuder" over... hvis de kan.. så kan jeg fandeme da også.


  • #194   11. jan 2011 Mikala - hatten af for din beslutning!!!! og det mener jeg VIRKELIG! meget uselvisk!

    CKH - jamen klart når vi taler angst er der mange former for angst.....
    men når vi er ude i, at man får FTP pga psykiske lidelser, er man så ikke derude, hvor det er reelt, at spørge, om man så er "egnet til avl"??
    og mht skizofreni...... jeg kan ikke huske om det er arveligt(?) men er det, burde det næsten være forbudt for folk med skizofreni at få børn..... den sygdom vil jeg ikke ønske for nogen...(har 2 i "familien" der lider af det, så ved hvad jeg snakker om)


  • #195   11. jan 2011 Charlotte - lige præcis... vil for alt i verden ikke lave en lille OCD ramt fis som 6-7 årig... jeg vasker f.eks hænder MANGE gange på en dag... og tænker at det bliver "normalt" i vores hjem.. selvom det jo ikke er det ude i verden..

  • #196   11. jan 2011 Maria -kan sq godt forstå, hvis du nogengange sidder og krummer tæer :-S

  • #197   11. jan 2011 Årsagerne fo skizofreni er ikke helt klarlagte, men man mener at genetik bærer en stor del af skylden, ja. Der er også noget med at det kan skippe en generation.

  • #199   11. jan 2011 Søster - tak for input smiley

    så mener jeg helt sikkert ikke at en skizofren burde få børn.....!
    en skummel sygdom, der kan ligge og lure i mange mange år... og lige pludselig... BUM! så en man invalideret eller gør noget grusomt!


  • #200   11. jan 2011 Maj-Britt: nemlig ... alt det andet med det praktiske kan vi jo planlægge os ud af smiley

  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #201   11. jan 2011 Hvad med et børne"kørekort"... Ikke ment som en spøg men lidt krydderi til debatten.... Jeg er pædagogstuderende og det samme er min kæreste. Det kan undre mig virkelig meget hvilke slags mennesker der sætter børn i verden. Rent statistisk får socialt-følsomme familier flere børn end den velstillede familie. Burde det ikke være omvendt?? Mener en kvinde på overførsels indkomst, 2 måske 3 forskellige fædre til 3 eller 4 børn. Ingen uddannelse, muligvis et misbrug, psykisk ustabil, vold er en del af dagligdagen og kommunen kan kun stå og kigge på fordi børnene ikke er blevet udreddet pga kommunale besparelser..... Sådan en slags mennesker burde da ikke have lov at avle gør de??? Sidder du nu og tænker ovenstående er helt ekstrem og uvirkelig så vil jeg sige nej.... Dette er ET eksembel fra praksis og kan nævne flere/ligende eller værre end dette..... Kunne man ikke ved lov vedtage en vis indkomst/social status og overskud før det bliver lovligt at få børn.....
    Ind imellem kunne man ihvertfald godt gå og tænke det......

    Håber det sparker lidt mere liv i debatten og jeg får trådt over et par tæer smiley


  • #203   11. jan 2011 Nystrup - ville skam ikke gøre noget, at noget som det blev gennemfør
    t smiley men er ret sikker på at du får en del ballade for dit forlag smiley


  • #204   11. jan 2011 Nystrup: Du har mange gode betragtninger, som jeg for såvidt er enige i, men lige den der med, at lade økonomien være en faktor. Den er sgu lidt farlig... Skal vi så deles op i 1.,2. og 3. rangsborgere. På baggrund af økonomi... Nej vel!

  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #205   11. jan 2011 Venter på den ballade..... Elsker at være kontrær..... smiley

    Så håber lidt nogen ser sig negative på mit forslag... ellers stiller jeg op ved næste valg med udelukkende det forslag....;-)


  • #206   11. jan 2011 Jeg har taget mig en lur, så røg ud af tråden omkring midtvejs... Og der er kommet meeeegeeet siden!..

    Men jeg hæfter mig ved lidt af det jeg læser...

    Oskar & Noah,
    i det jeg indtil videre har læst at du har skrvet (dog rettet til Rikke) skriver du om den sociale arv.
    Du skriver om det man lærer (og desværre ikke lærer) af sine forældre, om hvordan man selv skal være forælder.
    Og når jeg læser det, virker det som om at du mener at de mennesker, der har haft tvivlsomme forældre, og deraf en svær opvækst, grundet at alle andre forhold var optimale, ikke bør være forældre?
    For mig virker det som om du mener at de mødre og fædre skal straffes på grund af deres opvækst, og derfor ikke bør have lov at blive forældre?
    Er det virkelig korrekt læst, eller tolker jeg dig helt forkert?

    Der er slet ingen tvivl i hverken mit eller mit søsters sind, om at mine forældre har begået fejl. Store fejl! Min far er meget passiv-aggressiv og kontrollerende i sin omgang med mennesker, og min mor er bare passiv. Det har resulteret i en opvækst med en mand som skulle administrere alt, altid have ret, kunne ændre mening når som helst og stadig have ret (og have haft det fra starten af) og en mor som blot accepterede tingenes tilstand.
    Det er en forkert måde, og det samt manfre andre ting, har bidraget til en mangelfuld opvækst.
    Men det skal da overhovedet ikke afholde hverken min søster eller jeg i at blive mødre! Det er en del af vores bagage, og det følger med, og vil da uden tvivl præge vores forældreskab, men det ER tilladt (omend ikke velset?) at lære af andres fejltagelser.
    At mene at vi allerede er dømt til at være uegnede som forældre, er i min opfattelse helt forkert, og en virkelig underlig konklusion at fastslå..


  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #207   11. jan 2011 Det er vi allerede Trine. Dem der tjener mest og har privat sundhedsforsikring er bedre sikret end os andre. Vi betaler endda alle til den private sundhedsforsikring men kun 19% af det danske arbejdsmarkede har gavn af den. Det må man da kunne betegne som gruppe 1 borgere... så er det den alm arbejder klasse og så er der overførselsindkomster som SU, dagpenge, efterløn, bistand..... 3 klasse hvis det er ren økonomi.....;-)

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #208   11. jan 2011 Nystrup....

    Velkommen i klubben. smiley


  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #209   11. jan 2011 Susan H.... Takker ,-)

  • #210   11. jan 2011 Nystrup,
    hvilken sociale status, burde man så have, før man fik lov at få børn?


  • #211   11. jan 2011 Så som ufaglært arbejder, med en indkomst under middel, skal man fratages retten til at få børn?

    Kan nævne rigtigt mange tilfælde af rige forældre, som ikke tager sig lige så godt af deres afkom, som den enlige mor på overførselsindkomst.

    Jeg har selv "fravalgt" forældrerollen og er for såvidt slet ikke berettiget til, at afgøre hvor hårdt det er. Men jeg er også skolelærer i et velhaverkvarter og ser bagsiden af medaljen...


  • #213   11. jan 2011 Maj-Britt: Netop!

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #214   11. jan 2011 Maria med de skønne.....

    Færdes i samfundet hvad mener du?


  • #215   11. jan 2011 Og hvad hvis man har job og får børn. For derefter, at blive sygemeldt eller fyret for den sags skyld? Skal børnene så fjernes?

  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #216   11. jan 2011 Kan godt lide den her debat derfor tilføjer jeg lidt mere! Og ser ikke noget problem i at man udvælger befolkningsgrupper der bare ikke kan få børn. Grunden der til. Der findes INTET logisk argument for at en menneskelig eksistens er mere værd end andre. Vi har i forvejen sat os til herre over hvilke dyr der er truede og hvilke vi skal yngle lidt mere på. Se bare med hunde. Ser kun fornuft i at der er tavle på hunde for bedre at kunne undgå skavanker der kommer til at koste dyrt i regninger og muligvis giver hunden et dårligere liv med eks dårlige hofter etc.

    Derfor er det vel meget simpelt??? Bruge den mulighed du har til at bryde det mønster du er havnet i hvis du er i en "dårlig gruppe". Kan du ikke bryde det mønster så skal du ikke have børn....

    Såre simpelt... MAN AVLER IKKE PÅ FEJL... (Citat en gut jeg kender smiley


  • #217   11. jan 2011 Nystrup,
    "Og ser ikke noget problem i at man udvælger befolkningsgrupper der bare ikke kan få børn."

    Men hvilke grupper f.eks? De rige, som vi var inde på før, var en underlig gruppe, som ikke helt kunne varetage deres børn.. Skal de tvangssteriliseres..?


  • #218   11. jan 2011 Nystrup: Er folk med, eks. en ødelagt skulder, ude af stand til at tage vare på et barn? Blot fordi vedkommende bliver fyret pga. "fejlen"...

  • #219   11. jan 2011 TROR ikke det er det lystrup mener... tror lystrup hentyder til den del af befolkningen der sidder fast på overførselsindkomst...... evt sidder i en lille lejlighed uden meget plads, ingen bil har og trisser i Netto for at købe to elefantøl, for at starte dagen....
    for at samle op på den med skulderen, kan sådan en jo laves, og personen kan komme på job igen.... samt vedkommende kan sagtens have villa volvo og vovhund, som der er arbejdet for at opnå... disse ting forsvinder jo ikke lige.....


  • #220   11. jan 2011 Enig med Tine Hysted.

    Nystrup nævner jo at hvis man ønsker at bryde ud den sociale arv man er endt i og kæmper for dette ja så er der intet til hindre for at man får børn.

    Men vælger man at leve på kontanthjælp som ens alkoholiske forældre og evt. bedsteforældre + flere andre familiemedlemmer og selv kigge dybt i flasken og spil etc. så bør man ikke bringe endnu en generation ind i samme lorteliv og føre denne sociale arv fuld af omsorgssvigt videre.

    Er man ikke selv i stand til at varetage ens liv og slet ikke ens børns liv og ens netværk er lige så dårlig i stand til dette hvorfor så få børn. Det er da enormt egoistisk. Ja økonomisk kan et barn forsørge en (kommunen betaler) i 18 år men bør man få børn for dette? + synes ikke man skal få børn for at ens netværk skal tage sig af disse !!

    Min fætter prøvede at bryde ud af den sociale arv da han var 16 og hans far døde som 44-årig af alkoholmisbrug.
    Hans mor er også alkoholiker og ludoman.
    Min fætter startede en uddannelse og knoklede derudover som en sindsyg for at opbygge et liv udenom misbrug og på trods af enorme omsorgssvigt.
    Det gik super godt og han ville væk fra det miljø/den ghetto som han havde boet i hele sit liv, da han vidste at det var 1. skridt for at bryde cirklen.

    Men hans mor ville ikke tillade at han flyttede fordi kommunen betalte hendes regninger til han blev 18 år.
    Hun guilttrippede ham til at blive og den dag han var 18 røg han ud ...
    På dette tidspunkt var han selv røget i flasken.
    Hans mor og hendes søskende + min fætters bror sad jo konstant og drak i den lejlighed som kommunen betalte så hans mor kunne give sin søn et hjem :o(

    Behøver jeg sige at han droppede ud af studie da de fik ham med på vognen af alkohol og spil. Han blev far som 18 årig sammen med sin kontakthjælpsforsørgede kæreste (ingen uddannelse og aldrig været i arbejde).

    Hvilken fremtid har hans søn? Drengen er 4 år og har været udsat for en del omsorgssvigt. Kommunen "holder øje" men de svigtede min fætter så har ikke meget fidus til at de ikke også nok skal svigte min fætters søn.


  • #221   11. jan 2011 Sanne - hvor er det bare en trist historie... som jeg desværre ikke tror er sjælden smiley men hvordan skal man også formå at gøre noget som man måske har har lært? eller som er helt anderledes end den måde man altid har levet på? det tror jeg kræver erfaring fra forskellige miljøer i livet hvor man bevidst vælger til og fra.. og hvor mange kan lige det som 18 årige tænker jeg... især hvis netværket ikke er til det.

  • #222   11. jan 2011 Orker ikke lige at læse hele debatten, den er som altid laaaang!

    Men jeg er stadig af den mening at kan man ikke klare at arbejde, burde man ikke få børn. I min verden hænger det at arbejde og tjene penge selv, sammen med fornøjelser og goder, så som børn.
    Kan man ikke selv forsørge sig, synes jeg på ingen måde man skal sætte børn i verden!!!


  • #224   11. jan 2011 Sikke da en spændende debat!

    Jeg synes ikke man skal have børn hvis ikke man kan tilbyde dem det de rent faktisk kræver - jeg synes også det er fuldstændigt misforstået at alle har ret til at få børn.. Hvis det stod til mig skulle folk der har fået fjernet et barn tvangskastreres/sterilliseres medicinsk, og så kunne de søge om at blive fertile igen når de har fået styr på tilværelsen. Min svigerfar har gennem flere år haft plejedøtre - piger der er fuldstændigt smadrede psykisk pga. mødres alkoholforbrug under graviditet, incest, vold i hjemmet og mange andre fuldstændigt forfærdelige ting - og sådan nogle mennesker skulle ikke have lov til at få et nyt barn når det "gamle" bliver fjernet... imo..

    Mht. sygdom, så havde jeg en fransklærer i gymnasiet som havde brystkræft i familien - alle kvinderne i hendes familie havde været ramt af brystkræft, og mændene bar på det, så deres døtre fik kræft - og hun havde valgt ikke at få børn, fordi hun ikke ville byde andre det hun havde været igennem.. Men der er ingen tvivl om at det pinte hende enormt! Sådan en beslutning kan jeg kun have stor respekt for...


  • #225   11. jan 2011 Jeg er godt nok glad for jeg ikke ryger ind under nogle af de kategorier som bliver nævnt!

    Tror jeg vil skrive i mit CV at jeg til og med er avlsgodkendt!


  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #226   11. jan 2011 Syntes absolut det er en spændende debat. Og kunne blive ved med at prikke til tanken om at nogen mennesker bare ikke skulle have lov til at deltage i genpuljen. Dog vil jeg sige at jeg ikke UDELUKKENDE er af den overbevisning at det skal forgå på den måde at økonomi spiller en væsentlig/afgørende rolle. Der er mange faktore der spiller ind.....

    Men keder i jer en aften vil jeg anbefale jer at se Søren Faulis film: Hvordan slipper vi af med de andre..... Den giver stof til eftertanke og et virkelig godt grin....



  • #227   12. jan 2011 hej folkens smiley

    Ville lige henvise til ham her:
    http://www.youtube.com/watch?v=H8ZuKF3dxCY
    og håbe jeg er avlsgokendt!


  • #228   12. jan 2011 Gliemann - men ville du sætte et barn i verden vel vidende at risikoen for, at barnet endte som ham fx var 70/30 ??

  • #229   14. jan 2011 T&M Hysted

    jeg mener at hvad folk gør med deres arvelige sygdomme er op til dem selv og jeg vil aldrig ønske for nogen at få et liv som ham der. Så nej, personligt ville jeg ikke gøre det.

    Jeg gav et link til videoen fordi jeg har dyb respekt for manden og jeg synes han har nogle interessante synsvinkler som spiller en rolle i sådan en her debat.

    Grunden til at jeg synes man ikke kan skelne er, hvor går grænsen? Hver eneste dag bliver folk født med ADHD, ordblindhed og andre mindre "handicaps", havde man muligheden, ville man så vælge dem fra - fordi samfundet ikke tjener penge på dem? Jeg synes det er en farlig måde at tænke på.


  • #230   14. jan 2011 Ja self. jeg har godt nok ikke læst hele den lange debat, men jeg kan se at der er nogen der mener at de der ikke kan arbejde ikke bør få børn, fordi de allerede i forvejen får penge af staten.

    Citat Nystrup og Nielsen:
    Dog vil jeg sige at jeg ikke UDELUKKENDE er af den overbevisning at det skal forgå på den måde at økonomi spiller en væsentlig/afgørende rolle.

    det er jeg helt enig i.


  • #231   14. jan 2011 Gliemann - der er DÆLME langt fra ordblindhed og så til, at mangle lemmer, være skizofren eller lignende.....
    og du mener simpelthen, at folk med ADHD eller ordblinde, ikke kan arbejde???


  • #232   14. jan 2011 JEG mener personligt at man er SUPER egoistisk, hvis man vælger at få børn, når man selv er så "syg" at man er nød til at komme på FTP!


  • #233   14. jan 2011 overhovedet ikke! Jeg mener at det er svært at skelne hvornår sygdommen er voldsom nok til at man ikke bør få børn.

    Det var såmen slet ikke sådan ment!


  • #234   14. jan 2011 Gliemann - okay så smiley
    synes ikke det er så svært at skelne.... smiley
    man skal også tænke lidt længere... tænke på, hvilket liv der venter barnet... økonomi er ikke det vigtigste.....
    men hvorfor føde et barn, man ikke selv kan tage sig af?
    hvorfor skal andre "belemres" med ens børn?


  • #235   14. jan 2011 T&M - vi er vidst mere enige end først antaget smiley
    Min søster er handicappet i så svær grad at vi behøver aflastning. Der har været op og ned, men jeg vil ikke bytte det for noget som helst.
    Var jeg gravid og velvidende om barnets handicap ville jeg, alt efter hvor langt jeg var henne, have det meget svært med at vælge det fra - og det er der jeg mener hvor svært et handicap skal det være før man vælger det fra?.... smiley


  • #236   14. jan 2011 Gliemann - hmmm..... altså jeg vil jo mene, at handicap i sådan en grad at man ikke kan klare sig selv/forsørge sig selv.... hvis du ved hvad jeg mener? smiley

    nu taler vi jo heller ikke abort..... vi taler om, at vælge IKKE at blive gravid smiley


  • #237   14. jan 2011 er for øvrigt ked af at høre om din søster smiley den slags er aldrig nemt....

  • #238   14. jan 2011 uh ja, vi er ude i noget.

    lige det med abort og ikke blive gravid er ret væsentlig... - det havde jeg ikke lige fanget. smiley

    jeg kan godt se hvad du mener, men jeg synes nu stadig det er svært at skelne. Men snakker man udelukkende arvelige sygdomme er det måske ikke så svært. Trådstarter begynder med eksemplet diabetes og psykiske sygdomme. Man kan eksempelvis godt være let paranoid - bør man så ikke få børn...

    Jeg synes det er svært - men nu vil jeg spise noget mad og se x-factor-

    go' aften smiley


Kommentér på:
Hvornår bør man ikke få børn?

Annonce