{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.089 visninger | Oprettet:

jeres familie og jeres hunde?:( {{forumTopicSubject}}

min mor og søster synes det er så dumt jeg har hund. og ved faktisk ikke hvorfor;( men min mor synes dog LIDT mere om ham, efter hun har set jeg træner med ham og sådan. men omtaler stadig Balder som "den hund" f.eks. skal den hund så ikke med osv. min søster har børn, hendes spørgsmål var om den ville bide, og om min lille nevø kunne ligge på gulvet selvom han var der og sådan. jeg svarede at den første halve time, synes jeg ikke, da han skal undersøge og er lidt oppe og ringe, da det hele er nyt, hvis det er ved mine forældre. det er også fint hun spørg, men måden hun spurgte på:(
Jeg skal arbejde juleaften og min mor har selv spurgt om Balder så ikke skulle være ved dem, til jeg kom og fik gaver, blev vildt glad, det kan være "den hund" snart bliver til Balder i hendes øjne. men min søster. "ja så tager han sikkert bare gaver" og hun havde en masse negative argumenter og det irritere mig. de giver mig virkelig angst for hvad han skulle kunne. hun får det virkelig til at lyde som om han burde da næsten kunne give sutteflaske nu, da han er 6 måneder. Hun mener i hvert fald, at i den alder, burde han bare ligge sig og kigge.
Min søster sender julebilleder af min niece og nevø og jeg gør det samme med Balder, men om der kommer respons NEJ! billeder på Face m.m bliver også bare hoppet let og elegant over;(
Har i samme problemer;(


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  jeres familie og jeres hunde?:(
  • #1   14. dec 2010 mine forældre vil ikke have hund selv men de vil gerne hjælpe med min. Og de er ikke negativ anlagt.

    (og din søster lyder som en dum ko der kun tænker på hendes egen ting undslykd jeg siger det)

    Jeg havde satme slået i bordet og sagt noget til dem.


  • #2   14. dec 2010


    Skrevet: 14-12-2010 10:54:30
    Slet indlæg

    Min familie er vild med Lulu.
    Selv min faster og onkel som først så hende første gang i lørdags var solgt med det samme, og synes hun var helt fantastisk charmerende!
    (og hun blev med det samme inviteret med til juleaften hos dem fordi hun var så stille og rolig ;O))


    Meeeen.. Svigerfamilien er en helt anden snak. Læs eventuelt denne tråd.
    http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=433250


  • #3   14. dec 2010 Min familie er noget overbærende ;o)
    Der er ingen der forstår omfanget af vores hundeinteresse, men de fleste forstår godt vores kærlighed til hunde - for de har den selv.

    Så vi bliver mødt af smil - og så ryster de uden tvivl på hovedet, når vi ikke ser det *GGG*


  • #4   14. dec 2010 det gør mig bare så ked af det;( han er jo min store dreng.
    så jeg træner og træner. for nu skal de sgu se, hvor sød Balder er.
    min søster skal se ham for første gang den. 18 dec. er så nervøs over det;//


  • #5   14. dec 2010 Stort set hele min familie er vokset op som bondemænd eller har haft med dyr at gøre på anden vis, så de elsker allesammen Trunte og vi må altid tage hende med os hvis vi skal noget smiley

    Det er da dejligt at din mor giver Balder en chance for at vise at han slet ikke gør noget, og så må man jo håbe at din søster får sig en lang næse når hun ser at han ikke snupper gaverne smiley


  • #6   14. dec 2010 Mine forældre og min søster, elsker begge mine hunde.
    Og passer dem gerne hvis jeg skal noget


  • #7   14. dec 2010 det tror jeg da virkelig ikke han gør, men det er hans første jul. men jeg kan da fint ligge noget på gulvet uden han tager det.

  • #8   14. dec 2010 Min bror har selv hund og vi deler den interesse.
    Min søster er sådan ret ligeglad.
    Hun kan godt lide hunde men er ikke et menneske som interesserer sig for ret meget andet end sig selv.
    Hendes kærestes hund bor sammen med hende og kæresten og hun behandler den okay men det siger hende ikke så meget :o)

    Mine forældre har haft hund i 16 år mens jeg boede hjemme. Hunden var min interesse og ansvar fra jeg var gammel nok til at påtage mig dette.
    De elskede hende.
    De kan som sådan godt lide hunde.

    Min mor kan nogenlunde lide Kia men har svært ved at omgåes hende.
    Min stedfar bryder sig ikke om Kia da han er bange for hende ...

    Jeg har det lidt sådan at det er mig lidt ligegyldigt hvad de mener om min hund og kat. Ville da foretrække de kunne lide mine dyr da min interesse for disse er så stor en del af mit liv og da især Kia jo for en stor del af tiden er hvor jeg er ...
    Men jeg forventer det ikke.
    Jeg deler heller ikke alle deres interesser.

    Men skal jeg udvisse interesse for andres interesser og børn etc. så forventer jeg da også de udviser høflig interesse for min interesse/børn = mine dyr :o)


  • #9   14. dec 2010 Mine forældre har selv haft hund, vil dog ikke have igen da de er ved at være oppe i alderen og ikke er så meget hjemme mere (de rejser tit) men gerne hjælper med vores hvis der er problemer, de bor ca 10km fra os.
    Mine svigerforældre har altid haft hund og vores hunde og deres kan heldigvis også sammen. De forstår så nok ikke helt vi skal have tre hunde og har en mere i vente (dog først om ca to år)


  • #10   14. dec 2010 Min familie accepterer at hundene fylder så meget i mit liv. Ingen af dem var begejstrede i starten, min mor synes det var en dårlig ide at få hund allerede, og om den nu ville spise min lillebror, og min far fik jeg lige en kontrovers med omkring at han altså bare havde at acceptere mit valg, for det var bare en hyæne med tænder og kun til for at være penisforlænger.

    Nu er det noget anderledes. De kan se hvad de hunde betyder for mig, og hvor meget arbejde jeg lægger i dem. Så selv om de ikke deler min entusiasme, så er de blevet glade for dem.
    Min mor kommer gerne og passer og går tur med dem, men ønsker ikke at de kommer hos hende. Og det accepterer vi selvfølgelig.
    Hos både min svigerfamilie og ved min far, bliver vi nærmest bebrejdet hvis ikke vi har dem med, og de hjælper også gerne med pasning.

    At både de så mener jeg en gang imellem snakker lidt for meget om hunde, det er de vidst ikke ene om.

    Men jeg synes du skal tage en snak med din familie om hvad de forventer, så i alle sammen kan være der jule aften uden at irritere hinanden. Og såp sørg for at han er godt træt når du afleverer ham. Det vil helt sikkert hjælpe på al stressen.


  • #11   14. dec 2010 Mine forældre har altid været klar over at jeg ville få hund en dag - jeg har altid elsket dem og villet have siden jeg var helt lille men de har ikke selv ville have alt besværet.

    Jeg blev godt nok også overrasket over hvor glad min far rent faktisk var for Kovo da han først var der - min far kan godt lide dyr men jeg blev bare overrasket over HVOR meget det var. Håber han har det på samme måde med hvalpen men jeg kunne ikke forestille mig andet.

    Han er godt nok lidt forbeholden over at jeg skal have hvalp pga. besværet og pengene det koster - men min mor forstår også godt at det er noget jeg har "brug for" i mit liv


  • #12   14. dec 2010 Jeg havde godt nok slået i bordet, hvis det var mig. Du har dine interesser og din familie har deres. Det er flot du træner med din hund, men din hund er ung endnu, og stadig meget hvalpet, så det er klart at han måske ville være lidt mere oppe at køre, end en hund på 6 år.

    Min mor elsker mine hunde lige så højt som mig, hun passer dem hellere end gerne og køber tit en masse ragelse til dem - jeg er nok heldig på det punkt. Men min far forstår ikke rigtig jeg kan have hund imens jeg studere og det gør min fars og min mors familie heller ikke. Men det må de jo om smiley


  • #13   14. dec 2010 Min familie elsker mine hunde lige så meget som jeg selv.
    Min mor blev helt ked af at Daisy skulle ha opereret en tand ud sidste uge. Hun kommenterer billeder på FB osv :o)
    Min bror som ikke er så glad for dyr er meget glad for Daisy. Han er endnu ikke så pjattet med Tia, men hun kan også være irriterende med sit slikkeri.


  • #14   14. dec 2010 Øv altså. Jeg ville bare blive sur det er helt sikkert.
    Bank i bordet og forklar dem at de må respektere dit valg om at have hund. Færdig.

    Min familie, altså min søster har selv hund, så hun er vild med min basse dreng også. Min far syntes også bare han er skøn. Min mor er slet ikke til hunde og har aldrig været det. Men hun klapper ham da og leger med ham osv. Hun vil bare ikke gå ind her hvis ikke vi er her, eller være her selv med vores datter hvis hunden er inde i stuen. Og det er så fari nok. Det respekterer vi selvfølgelig.
    Min svigerfamilie har taget så godt imod ham (jeg havde ham før jeg fandt sammen med min mand). De passer ham når vi skal noget og han skal altid med ned til dem. De leger og hygger og han kan endda få lov at ligge i sofaen nede hos farmor. Så det er bare skønt..



  • #16   14. dec 2010 Mine forældre var meget imod at jeg pludselig havde to hunde med eks'en, da jeg flyttede ville jeg have den ene med og det kunne de slet ikke se det smarte i. Men da de så hvordan jeg indrettede mit nye liv efter Aramis, ændrede de mening smiley

    De sidste to år har de passet ham hver aften når jeg har været på arbejde og nu hvor jeg er begyndt i skole, savner de ham. Nu er det sådan at min far sender en sms om Aramis kommer til mad og jeg blir lidt glemt når vi er hjemme hos dem smiley
    Min søster og hendes kæreste er lidt ligeglade, men de har ikke noget imod ham overhovedet. Og mine bedsteforældre passer ham også engang imellem hvis det kniber helt.
    Resten af familien er bange for ham pga deres små børn, som han ikke er så glad for, men det respekterer jeg fuldt ud. Men kommer de i mit hjem, må de indordne sig.


  • #18   14. dec 2010 Har ingen problemer med Selma og min familie...de ryster lidt på hovedet af, at hun er så forkælet, men efter jeg har givet dem en forklaring på, hvorfor hun, som den eneste hund jeg har haft, har liiidt friere tøjler, så forstår de det lidt bedre.

    Noget andet er så mit valg af kæledyr(jeg opdrætter kælerotter).
    - den fatter spec. min lillebror slet ikke, men for mig betyder det ikke en disse...det vigtigste er jo at jeg selv kan leve med mine valg.

    Lige en sætning som jeg synes er vildt fed at skrive på hundeforums i forbindelse med mit seneste kuld(kælerotte) :

    Total OT, men min "rotte" har fået "huskyer" LOL*


  • #19   14. dec 2010 Min familie er ikke så vild med Hummer... de synes han er for voldsom og alt for stærk til mig.

    Det er mig og min kærestes fælles hund, men da han ikke længere kan være en del af hverdagen herude, står jeg nu alene med ham.

    Da jeg blev "alene" tilbød mig far mig et ekstra hus de havde, men KUN hvis jeg gik af med Hummer... så jeg fandt en lejlighed i stedet for.

    Både min mor, brødre og far synes klart jeg skulle gå af med Hummer midt i alt det kaos der pludselig opstod, da han jo egenlig mest var min kærestes hund, men jeg KAN simpelthen ikke få mig selv til det.. han er mit hjertebarn.

    Nu efter små 3 måneder, tror jeg de har forstået at det ikke kommer til at ske, så min far har tilbudt at passe ham når jeg skal noget, og her den anden dag da jeg var derude sagde han "så gå du ind i varmen og lav en kop kaffe, så går jeg lige en lang tur med Hummer" smiley

    Og selvom min mor siger hun synes han er en underlig hund, så tog jeg hende i den ene dag og sidde heeelt tæt med hovedet ind til ham og nusse... afsløret!*GG*

    Men den helt grundlæggende grund til de synes jeg ikke skal have ham, er at jeg lider af rigtig dårlig ryg i perioder hvor jeg dårligt kan komme på wc.. også synes de det er en temmelig skidt ide af være afhænig af en hund som skal motioners alligevel.. de ved jo godt hvem der ligger og ringer og tuder når hun ikke kan gå.


  • #20   14. dec 2010 Min morfar forkæler Thomsen, min søster kan også godt lide Thomsen og hun har selv hund. Min mormor bryder sig ikke om at Thomsen hopper op, men han er stoppet med at gøre ved hende så nu synes hun han er dejlig. Tjaa.. mine forældre det er jo dem der ejer Thomsen og de elsker ham rigtig højt smiley

  • #21   14. dec 2010 Mine pleje forældre var meget skeptiske overfor mit valg a race! Min p mor var ikk glad for jeg fik en kamphund!!!! Så sagde de ikk sku dømme uden først a have mødt hende:) da min p far satte sig lettere nervøs hoppede baby Emma op på hans skød og duttede ham på hagen han kiggede ned og til gængæld fik han mange møsser!! Efter den dag kalder de Emma for deres ynglings barnebarn haha og Emma kan kende deres bil lyd og Sir jeg er det mormor og morfar ligger hun sig helt ned og piver smiley hehe

Kommentér på:
jeres familie og jeres hunde?:(

Annonce