{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
914 visninger | Oprettet:

Bare nogle tanker {{forumTopicSubject}}

Har i tænkt over hvor tit i gør noget som i ikke har lyst til eller er jer direkte imod , men ene og alene fordi det bør og skal man.

Jeg tænker eks.

- arbejdet er noget f.... , men hvad skal jeg så lave ?
- bor et sted , hvor omgivelserne ikke passer til dit behov eller hvad du ønsker af bolig ( tossede naboer , larm fra trafik , for småt for stort , for dyrt ect.ect. )
- din partner har nogle venner fra før i mødte hinanden og dem kan du bare ikke klare ( men gør det alligevel for at glæde din partner )
- tager på rejsemål der passer din partner , men du vil hellere noget andet
- kører i en bil du ikke syntes om , men din partner elsker den , eller du vil slet ikke have bil

Alt sådanne situationer tænker jeg på.

Hvor tit gør du kål på dig selv for at tilpasse dig omgivelserne og ikke siger fra.

Jeg gjorde det rigtig meget , faktisk hele mit liv indtil for 2 år siden , hvor jeg fik en mentor ( af anden årsag ) og hun lærte mig bl.a.

- at " kun " gøre hvad jeg har lyst til

Det at sætte sig selv først , og så finde ud af hvad man egentlig vil med sit liv.
Selvfølgelig gør jeg mange ting som jeg ikke har lyst til , men nu er det en beslutning JEG tager og ikke fordi det er noget jeg skal.

Efter denne proces med min mentor kender jeg mig selv langt bedre fordi jeg er blevet klar over hvad JEG vil og ikke hvad andre forventer af mig


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bare nogle tanker
  • #1   5. aug 2010 Tjaa jeg har i dag søgt en læreplads som jeg slet ikke er interesseret i da jeg hellere ville arbejde med noget andet, men det er stort set umuligt for mig at få min drømme-læreplads.

  • #2   5. aug 2010 Jeg gør dagligt de ting du nævner, selvom jeg overhovedet ikke vil dem.... Mit job er ikke det fedeste, vi bor langt ude, hvor jeg nærmest hverken kan komme frem eller tilbage fordi den eneste bil vi har (en firma-kassevogn) tager kæresten på arbejde, så sent som i weekenden var vi på storbyferie - jeg hader storbyer, de giver mig stress - men HAN bestemt at vi skulle derhen, Og hans venner.. Tja de fleste kan jeg nu godt med, så den gælder måske ikke lige i mit tilfælde... Men alt det andet holder stik!!!
    Uhyggeligt hvad man gør ved sig selv egentlig, for man ender jo med at gå og være ulykkelig...


  • #3   5. aug 2010 Anita og Maria smiley

    ja , sådan er vi mennesker desværre , og specielt os kvinder tror jeg:

    jeg kan huske at min mentor sagde til mig :

    - hvem er det der siger du skal gøre dette eller dette ?

    og da jeg kiggede dybt ind i mig selv kunne jeg se , at det faktisk var mig selv der sagde det til mig.

    derefter sagde hun blot denne ene sætning til mig :
    det er handlingen der skaber forvandlingen

    al forandring kan virke angstprovokerende , men den dag i dag er det menneske jeg stoler mest på , mig selv .-)

    jeg forvandlede mig meget og var i starten meget bange for at miste , men hurtigt fandt jeg frem til , at det jeg mistede alligevel var det jeg ikke havde lyst til , alle andre faktore i mit liv blev.


  • #4   5. aug 2010 Ja det kan der jo være noget om, men det er som du siger lige det der med at ændre tingene... Jeg sidder i en situation lige pt hvor jeg simpelthen ikke har muligheden for at ændre det... Jeg kan ikke bare skifte job, pga de såkaldte "krisetider", så der er bare intet job til en nyuddannet som mig, jeg har rent økonomisk ikke mulighed for at få en anden/ny bil så vi har en hver... jeg kan ikke bare flytte, da min kæreste ejer huset og skal til at bygge nyt så han er bestemt ikke med på at flytte et andet sted hen... Det med ferien, der har jeg banket i bordet og sagt jeg bestemmer stedet næste gang :-)....

    Men rigtig mange ting er bare mange gange umulige at ændre synes jeg...


  • #5   5. aug 2010 Jeg ville gerne have min drømmebolig nu! Men kan jeg desværre ikke.
    Jeg er totalt dyrenørd og så gerne min kæreste gik ligeså meget op i det som jeg gør men har accepteret at vi forskellige og elsker ham utroligt højt alligevel og selvom han slet ikke er ligeså intra i dyr som jeg så respekterer han at jeg nærmest lever og ånder for dyr og forhindrer mig ikke i at få de dyr jeg vil, arbejde med dyr eller tage ud og rejse for at arbejde med dyr og mere synes jeg ikke jeg kan forlange af en der ikke er dyrenørd.


  • #6   5. aug 2010 Jo - kender det godt.

    Bor i et villakvarter - ville ønske jeg boede på en nedlagt landejendom
    Er sygeplejerske - ville ønske jeg havde turdet satse på teater
    Bruger fritiden på at gøre rent, passe børn etc - ville ønske, jeg kunne bruge den på at få skrevet min bog færdig
    Bliver i et job, hvor jeg ikke trives - afventer, at jeg finder noget andet

    Indimellem tænker jeg på, at hvis jeg havde været lidt mere modig, så havde jeg boet i Italien lige nu, men desværre svigtede modet mig, og jeg tænkte på andre før mig selv

    Synes ofte livet er et kompromis - men forandringer sker jo ikke af sig selv, så stille og roligt håber jeg, at jeg får ændret de ting jeg kan


  • #7   5. aug 2010 Du har også en musiker?!? Er gift med en, og de er specielle. Er også gået på kompromis i forhold til al hans grej - penge til pedaler, strenge, ny bas etc etc. Livet med en musiker er et evigt kompromis smiley

  • #8   5. aug 2010 Jep, den følelse kender jeg godt. Det er møg hårdt indtil det sker

  • #9   5. aug 2010 Det gør jeg rigtig mange gange hver dag.

    Jeg er desværre af typen, der har svært ved at sige nej, så jeg gør rigtigt meget, jeg slet ikke har lyst til.... :´(


  • #10   5. aug 2010 Naturligvis gør jeg indimellem ting jeg egentig ikke gider for at glæde min kæreste, en veninde osv.
    Jeg bor et sted jeg egenligt er jævnt træt af, men trøster mig med det ikke er for evigt.

    Men jeg går altså ikke rundt og "voldtager min sjæl" for at gøre andre mennesker tilfredse og ved i hvad? Det føles rigtig godt og det kan sagtens lade sig gøre uden at være et dumt svin.

    Så tøser, gå ud af flinkeskolen og stå ved jer selv, det kan virkelig godt betale sig!



  • #11   5. aug 2010 Ja - den følelse kender jeg godt - jeg skrev den her historie på Saxo's forfatterskole om lige netop det:
    Allerede da jeg mødte dig, fik jeg fortalt, at du aldrig ville blive min alene. At der altid, ville være andre i dit liv. Jeg lod mig dog ikke sådan afskrække, og gik fordomsfrit og med åben pande ind i vores forhold.
    Jeg føler dog, pladsen er ved at blive lidt trang, her i vores mindre parcelhus med hvidt Ikea køkken og folkevogn i indkørslen. Stuen er fyldt af disse andre, og levner kun mig en lille plads i hjørnet. Du tager dem gerne på skift, også selv om jeg er hjemme. Så må jeg lukke den franske dør og skrue op for fjernsynet, for at overdøve jeres larm.
    Du har inviteret endnu en hjem. Hun er smukkere end de andre; perfekt chokoladebrun krop med kurver de rigtige steder, lang slank hals og godt spændt op. Jeg troede egentlig, at vi skulle hygge os i aften. Dig og mig. Alene. Men nu står hun der midt i stuen, og du kæler for hende, mens jeg dækker bordet.
    "Skal hun spise med?" spørger jeg. Du griner, mens du ryster på hovedet. Dine hænder glider op og ned af hendes krop, og kærtegner hver lille milimeter. Du hiver lidt i hendes g-streng, og hun brummer af nydelse. Hvor jeg dog savner, at de hænder ville kærtegne min krop. Hvor jeg dog ville ønske, at vi også kunne larme sammen. Jeg savner dig! Du rejser dig, og kommer over imod mig. Måske kan du se, at jeg er ked af det, selv om jeg plejer, at være rigtig god til at skjule det. Du tager salatskålen ud af mine hænder, og holder om mit ansigt.
    "Jeg elsker dig!" siger du, og kysser min pande.
    "Hvad siger du til, at jeg hænger hende op på væggen, og vi to åbner en flaske rødvin mens vi ser en dårlig amerikansk film?" spørger du. Jeg nikker. Det er lige netop det, jeg har brug for. At være sammen med dig. Du tager bassen og hænger hende op på væggen. Nu gælder det os to!


  • #12   5. aug 2010 Janni:
    Haha den er sgu ellers god... Man tror jo lige det er noget andet han har gang i... Men ja gud hvor jeg dog kender det... Herhjemme er det bare computeren der er synderen... Ville dog ønske det var guitaren, som jeg også kunne nyde noget godt af (han spiller faktisk godt), men nej hos os er computeren absolut det allervigtigste og så kommer jeg i anden række... Det er også hans hus og derfor er alle tingene hans.. Mine står stadig i flyttekasser oppe på loftet fordi han ikke vil have mine ting fremme ("det passer ikke ind i stilen")... Så hver gang jeg skal bruge noget af mit må jeg op og rode flyttekasser igennem for at finde det... det er godt nok ved at drive mig til vanvid.... Ligesom det driver mig til vanvid at jeg ikke har en bil, fx når vovsen skal akut til dyrlæge og jeg må betale dyre domme for en taxa fordi kæresten har bilen...


Kommentér på:
Bare nogle tanker

Annonce