{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
797 visninger | Oprettet:

Ondt i maven :-( {{forumTopicSubject}}

Har det af h........ til lige nu. Imorgen er første dag jeg skal på job siden en patient gik amok og raserede afdelingen i en rus. Jeg følte mig personligt truet i situationen, da der blev kastet ting direkte efter mig, og var til krisepsykolog kort tid efter. Jeg troede jeg var ovenpå, og at et par ugers ferie var, hvad der skulle til. For guds skyld, jeg har jo mange års erfaring indenfor feltet.
Men idag kan jeg bare mærke, at min mave snører sig sammen. Jeg har kvalme, hjertebanken og er utrolig rastløs. Jeg har slet ikke lyst til at tage afsted på arbejde. Har mest lyst til at melde mig syg og gemme mig under dynen indtil jeg finder et andet arbejde. For jeg tror, det er den beslutning jeg er kommet til nu. Jeg vil ikke udsætte mit eget liv og helbred for fare ift mit arbejde. Men jobs hænger ikke på træerne, og jeg ved med mig selv, at jeg bare ikke skal være sygeplejerske mere - jeg skal noget helt andet. Har idag sendt den første ansøgning afsted - flere må komme løbende. Men f..., hvor jeg gruer for imorgen!
Undskyld - skulle bare lige ud med det!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ondt i maven :-(
  • #1   29. jul 2010 Det lyder ik rart ;(
    Hvor arbejder du ?


  • #2   29. jul 2010 Forstår dig 100%. Ville nok ringe til min afdelingsleder og sige det som det er i morgen ... Se hvad I kan finde ud af.

    Jeg har været ude for både trusler og slag og haft det på samme måde da jeg skulle på arbejde igen.
    Men har tvunget mig selv til som minimum en sidste gang at møde op for at se frygten i øjnene og hver gang har det vist sig at angsten var større end virkeligheden når jeg igen stod i afdelingen.

    Mange af mine kollegaer har skiftet arbejde og endda felt. Du skal gøre hvad du mener er bedst for dig :o)


  • #3   29. jul 2010 Orv, det lyder godt nok ikke rart. Self er det nok de færreste, der ligefrem glæder sig til at gå på arbejde, men man skal jo helst heller ikke have det, som du har det.

    Jeg kan ikke gøre så meget andet end at ønske dig held og lykke med de ansøgninger, som du kommer til at sende afsted. Jeg vil da klart ønske for dig, at du kommer til at arbejde på et helt andet område, når du har det sådan med dit arbejde. Og det er jo forståeligt, at du bliver nødt til at fortsætte, indtil du finder noget andet - desværre :o/


  • #4   29. jul 2010 Har man det sådan, nårman skal på arbejde, børman ringe til sin arbejdesgiver, du kan have fået et post traumatisk chok, og der kan gå lang tid inden du kan arbejde igen.
    Så sygemeld dig og søg et andet job.
    Håber det bedste for dig


  • #5   29. jul 2010 Sender dig et kram. Håber du finder ud af noget!

  • #6   29. jul 2010 Nu tuder jeg så lige.

    Troede egentlig det var helt bearbejdet - havde en 3½ timers session ved krisepsykologen, og alle de fysiske symptomer var væk efterfølgende. Men det de samme symptomer jeg mærker nu.
    Syntes egentlig vi havde fået lavet en god plan. Har haft jævnlig kontakt med min afd.spl - jeg skulle ikke være ansvarshavende det næste stykke tid og ikke stå for medicinen (oplevede totalt at miste overblikket - havde det som om hjernen smeltede), men alligevel fortæller min krop mig, at jeg ikke skal tage afsted.
    Har før haft det træls med at skulle på arbejde, men aldrig på denne måde.
    Tænker jeg må sygemelde mig imorgen og få en tid ved lægen, selv om jeg føler det som en dårlig undskyldning. Måske jeg skulle ringe på arbejdet allerede nu, så jeg ikke skal spekulere på det hele natten. Jeg ved det ikke - er i syv sind.
    Men tak for omsorgen - det varmer utroligt meget!

    Charlotte: Jeg arbejder på psykiatrisk sygehus, og har gjort det i 7 år.

    Ta dit ansvar alvorligt: Tak - måske jeg benytter mig af det!


  • #7   30. jul 2010 Jeg tog på arbejde idag - bed mig selv i tungen, og fortalte mine kollegaer, hvordan jeg havde det med at skulle på arbejde igen. De bakkede 100% op, og jeg blev skånet fra alle alarmforpligtelser, ligesom jeg også blev skånet ift de potentielt udadreagerende og suicidal truede patienter. Det var en god oplevelse - fik også mulighed for, at tage de pauser jeg havde brug for. Men jeg er stadig overbevist om, at jeg skal finde et nyt arbejde - helt uden for feltet.

    Tusind tak for omsorgen!


Kommentér på:
Ondt i maven :-(

Annonce