{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
767 visninger | Oprettet:

Sorg- det at miste... {{forumTopicSubject}}

Jeg har aldrig prøvet at miste en der stod mig meget nær..men den oplevlse er jeg så blevet en del rigere nu ..desværre.. I lørdags mistede jeg min allerbedste ven i hele verden, da han valgte ikke at ville leve mere...han hang sig selv i sine forældres hjem..kun 27 år gammel.. jeg er KNUST af sorg..og er fuldstændig knækket sammen psykisk...jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde kommer igennem det her..og på mandag skal jeg begrave ham.. han havde en helt særlig plads i mit hjerte..og et liv uden ham på jorden er for mig meget uoverskueligt.. hvordan tackler man denne sorg, og hvordan kommer man ovenpå igen og hvordan og hvornår lærer man at cceptere det, at mn alrig skal se ham igen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sorg- det at miste...
  • #1   8. okt 2009 min farmor døde for snart 5 år siden.. Jeg sørgede ik over hende da jeg ik ville vise mine følelser for min nuværende kæreste jeg prøvede at få fat i.. Det resulterede i at ca 6 måneder efter sank jeg fuldstændig sammen af gråd og sorg.. Derefter har jeg talt meget om det og det har hjulpet mig en del

  • #2   8. okt 2009 Man tænker og tænker, specielt på om man kunne have gjort noget eller "læst" signaler, personen måske har sendt.

    Men husk hele tiden, at det er personen selv, der valgte denne udvej.

    Har desværre selv haft det tæt på, sidste gang for mere end 7 år siden og til tider kommer det hele stadig frem og kværner rundt i knolden


  • #3   8. okt 2009 Det er dog lidt tidligt at søge lægehjælp. Sorg er en naturlig ting, og det at miste er en del af livet. Det er lige sket, og du vil komme dig over det. Men ja, det er grimt at opleve.
    Har selv mistet min bror, og det gør stadig ondt, 4 år efter.


  • #4   8. okt 2009 Øv, det er ikke sjovt den slags..

    Du skal prøve at finde ud af hvad der fungerer for dig? Trænger du til at snakke om ham? Om hans valg? Eller er der andre ting du hellere vil..

    Den 3. marts 2007 døde min bedstemor. Det var første gang nogen jeg kendte døde, og selvom hun var syg og gammel, ville jeg ikke indse det. Det tog mig bogstaveligt talt alt for længe, at forstå, da min far sagde hvad der var sket.

    Efterfølgende brød jeg helt sammen, og selv et år efter kunne jeg stadig sidde og tude over hende i flere timer. MIN måde at håndtere det, var tydeligvis IKKE den rigtige. Jeg snakkede ikke med nogen som helst om det, men døde bare indvendigt, og kunne vitterligt ikke forholde mig til nogen eller noget.

    Det er ekstremt svært når nogen dør, især hvis det er en man er tæt knyttet til, og man endvidere ikke er vant til den slags.

    hvis du googler lidt under sorg og andre relevante emner som f.eks selvmord, efterladte o.lign kan du måske finde nogle fora eller hjemmesider, måske en brevkasse? Men steder hvor du kan komme i kontakt med andre der har haft det ligesom dig..



  • #5   8. okt 2009 At miste er en naturlig ting,det hører med til at leve.

    Man skal give sig tid til at sørge og græde, blive vred. Alle disse følelser hjælper en med at bearbejde sorgen.

    Har selv mistet 2 drenge som 20 og 23 årige samt blev enke da jeg var 41.

    Tror mig når jeg siger, sorg tager tid og på et tidspunkt er der kun en lille smerte der dukker op ved specielle lejligheder

    Men jeg føler med dig


  • #6   8. okt 2009 Mit råd vil også være, at du skal snakke om det, om det så er med venner, familie eller måske skrive om det, er hvad der passer dig bedst.

    Jeg gik længe alene med det, jeg er typen der går meget lange ture, når sådan noget sker, og det er ikke altid lige den allerbedste løsning


  • #7   8. okt 2009 Lige nu er du i Chokfasen.
    Så kommer Rektionsfasen.
    Til slut Bearbejdningsfasen.
    Har lige selv haft det inde på livet så har brugt meget tid på at læse.
    Du kan læse om det her
    http://74.125.77.132/search?q=cache:pzQn3vbwJ1wJ: www.doerum.com/42-::%2520sorg%2520og%2520krise.htm+sorg+chok&cd=10&hl=da&ct=clnk&gl=dk


  • #8   8. okt 2009 Øv, linket virker ikke
    Så du får hele smøreren her

    Sorg og krise






    ”Den største sorg i verden her er dog at skilles fra den man har kær”



    Sorg er en følelse, en tilstand og en proces.

    Det er næppe muligt for mennesker at leve livet uden at sorg og krise på et eller andet tidspunkt rammer ind i livet. De fleste mennesker oplever at miste en person – det være sig familiemedlemmer eller nære venner. Sorg er forbundet med tab, adskillelse, at blive forladt samt svigtet – ofte i forbindelse med dødsfald, alvorlig sygdom og skilsmisse. Sorgen rammer også ved tab af noget man holder meget af. Det kan være et kæledyr eller ting, der har værdi og betyder noget for en. Sorgen kan også ramme ved tab af arbejde, arbejdsevne, status såvel fysisk, psykisk som socialt, samt tab af økonomiske midler. Man kan også opleve sorg over egne svigt. Sorgen kan ændre ens liv for en tid eller for bestandigt. Sorgen opleves forskelligt afhængig af den enkelte og situationen. Sorgen kan skære dybt i hjertet og angribe de inderste hjerterødder og forårsage en uudholdelig smerte, tristhed og tomhedsfølelse, som nærmest føles som en ”sygdom”, man ikke føler, man bliver helbredt for. Sorgen kan også være mindre hjerteskærende afhængig af, hvem man er og hvor stærke følelser eller hvor stærkt et forhold, man havde til den eller det man har mistet.



    Krise er ofte forbundet med belastninger som f.eks. sorg, stress, sygdom, tab af arbejdsevne, vold, ulykke og katastrofe mv. eller som en psykisk reaktion på noget belastende, som man har svært ved at forlige sig med.



    Sorg behøver ikke nødvendigvis at være en krise for den enkelte. Både sorg og krise kan rumme forskellige faser, der forløber mere eller mindre kontinuerligt. Der er fremsat mange teorier, som stort set rummer følgende overordnede faser:



    1. Chokfasen

    2. Reaktionsfasen

    3. Bearbejdningsfasen

    herunder benægtelse af det skete og følelsesmæssige reaktioner så som f.eks.:

    smerte, pine, håbløshed, skyld, angst, skam, lettelse, befrielse, vrede, protest.

    4. Accept- og nyorienteringsfasen



    Afhængig af krisens omfang herunder sorg, kan man have en eller flere af følgende reaktioner, som beskrevet under chok-, reaktions- og bearbejdningsfasen.



    Chokfasen.

    Chokfasen kan vare fra et øjeblik til uger, hvor man kan opleve en tilstand af:

    · ændret tidsopfattelse

    · fravær af følelser

    · psykisk lammelse

    · oplevelse af uvirkelighed

    · manglende opfattelse og forståelse af det skete

    · reduceret logisk tankevirksomhed - det er som en film

    · benægtelse - det er ikke sket

    · stressreaktioner: fryser, sveder, hurtig puls, hjertebanken, svimmelhed, kvalme, tør i munden, spændinger, hovedpine, gråd, magtesløshed, vrede og kaos.



    Rektionsfasen.

    I reaktionsfasen begynder tabet gradvist at få op for den sørgende. Ofte græder den sørgende meget, hvad opleves som en lettelse og en fase, hvor man giver slip på det tabte. Andre kan blive nøgterne og tage sig af de praktiske forhold i forbindelse med tabet. Atter andre opleve en følelse af uvirkelighed, med tanker om, det skete ikke kan være rigtigt. De psykiske følgetilstande kan være følgende:

    · angst, magtesløshed, usikkerhed

    · frygt for ting og situationer

    · diffus angst

    · skyld- og skamfølelse

    · hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder

    · søvnforstyrrelser: besvær med at falde i søvn, afbrudt søvn, mareridt

    · depressiv tilstand

    · isolationstendens

    · følelsen af at have ændret personlighed

    · reaktiveringer

    · flashback - f.eks. genoplevelse af den traumatiske hændelse

    · følelsesmæssig ustabilitet: rastløshed, tristhed, irritabilitet, gråd, vrede, aggression

    · øget sårbarhed

    · forskellige kropslige og fysiske reaktioner pga. den psykiske belastning



    Bearbejdningsfasen.

    I bearbejdningsfasen kan der fortsat være en benægtelse af tabet og en søgen efter den eller det tabte, afhængigt af, hvordan tabet er fundet sted. Sværest er det, når en person er forsvundet f.eks. ved flystyrt eller er omkommet på havet. I bearbejdningsfasen arbejdes med alle de ovenfor nævnte følelser og reaktioner. Man oplever smerte, pine, håbløshed og magtesløshed over ikke at kunne ændre det skete samt angst for fremtiden. Man kan føle vrede over at være ladt alene tilbage, samt vrede og frustration over ikke at have fået sagt ordentligt farvel, ligesom man kan føle vrede på skæbnen eller Gud. Man kan føle vrede og aggression over for den, der har forvoldt døden, som f.eks.. en spritbilist. Skyldfølelse opstår, hvor der f.eks. har været ubalance i forholdet mellem parterne. Det kan være skyld over noget sagt eller gjort og omvendt over noget, der ikke blev sagt eller gjort, samt at man ikke var tilstrækkelig opmærksom på alvoren i situationen. Skyldfølelsen kan gøre bearbejdningsfasen vanskelig. Skamfølelsen kan også melde sig og vanskeliggøre bearbejdningen af sorgen. Det kan være skamfølelse over ikke at have gjort nok for den afdøde. Man kan få fysiske reaktioner, som f.eks. smerter i kroppen, tunghedsfornemmelse, fordøjelsesproblemer og søvnløshed. Nogle vil opleve at selvværdet påvirkes, fordi man ikke kan magte at stå alene med opgaverne og derfor føler, at man ikke slår til mere. Atter andre bliver depressive og trækker sig ind i sig selv og isolerer sig, og oplever det som om personligheden ændres.



    Sorgprocessen skal have sin tid afhængig af sorgens sværhedsgrad. Ved en svær sorg kan det tage et årstid at komme igennem sorgen, hvor man skal igennem alle mærkedagene og højtiderne.



    Efterhånden som bearbejdningsfasen skrider frem begynder man gradvist at vende sig imod accept- og nyorienteringsfasen. Man lærer at forholde sig til livet på en ny måde og begynder at orientere sig mod andre og verden igen.



  • #9   8. okt 2009 (link fjernet)

  • #10   8. okt 2009 Tak til jer alle, og jeg føler med alle jer der også har mistet en kær..der er forfærdeligt.. jeg må google lidt om det.måske især om selvmord..jeg har grædt i 3 dage..har nu ikke flere tårer tilbage..og har søvnbesvær, følelsesløshed, og i en underlig tilstand..som om at jeg godt ved at det er sket, men det er ikke tæt på lige nu, selvom et gør ufattelig ondt..dog ved jeg at begravelsen af ham på mandag blir mit livs mareridt..puha..

  • #11   8. okt 2009 Ta begravelsen som enn smuk oplevelse, det er her man siger farvel-vi ses

  • #12   8. okt 2009 Jeg ved det ikke.. Er ikke selv kommet mig over min veninde blev dræbt i en trafik ulykke af en idiot.

    Men snak om personen. Det er altid godt at snakke igennem om det, selvom det kan være svært.


  • #13   8. okt 2009 jeg er 36år,,har mistet min farfar,,farmor,,mormor morfar ,,min far og sidt min elskede mor,,det er hårdt,,min mor døde i dec og jeg græder stadig....aner ikk ehvordan man komme rhelt ud på dne anden side
    tanker til dig


Kommentér på:
Sorg- det at miste...

Annonce