{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.034 visninger | Oprettet:

Jeg kan snart ikke mere :'( {{forumTopicSubject}}

Lige nu føler jeg bare at jeg bliver ramt af den ene ulykke efter den anden, og kan snart ikke holde til mere :O(

Igår fik jeg af vide at fyren som jeg har leget kærester med ikke ville se mig mere (hvilket ikke er så fedt når vi går på kursus sammen) og 5 min efter ringede min sagsbehandler og sagde at jeg pga en udeblivelse fra lægen ikke længere er berettiget til sygedagpenge (selvom at jeg lider af en svær depression og angstanfald - som ironisk nok var grund til at jeg ikke kom til læge) så nu skal jeg på kontanthjælp, og kan slet ikke se hvordan jeg skal få råd til at leve når jeg mister omkring 2-3000 kr udbetalt om måneden.

Og bare lige for at gøre min i forvejen utroligt dårlige uge endnu værre bliver jeg nok nødt til at aflive den ene af mine skønne ilderpiger i morgen...

Lige nu sidder jeg med følelsen af at jeg bare ikke magter mere, og gruer for hvad dagen i morgen bringer af uheld.

Ved at jeg skal til at kæmpe mod det kommunale system og klage over min sagsbehandlers afgørelse, men ved ikke hvor jeg skal få kræfterne fra mere.

Er så sur og gal over at man rent faktisk kan være for syg til at være sygemeldt.

Ved ikke hvad jeg vil med den her tråd, trængte bare til at komme ud med det :O(


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg kan snart ikke mere :'(
  • #1   30. sep 2009 Puha, det lyder trist. Du er bare havnet i systemets onde karrusel.

    Føler med dig.

    Og rigtig træls med ilderen. Krydser fingre for at der kommer en bedring til hende (hvis det ikke er for sent?)! smiley


  • #2   30. sep 2009 Puha en omgang du er igennem lige nu.
    Jeg kan kun alt for godt sætte mig ind i din situation, da jeg lige nu selv kæmper med en kommune, der ikke vil forstå at min sygdom (depression, og angst som dig selv) gør at det er stort set umuligt for mig at passe noget fast, som den aktivering de vil ha mig ud i.

    Hvad er der dog med din lille bamse siden hun skal aflives?

    Der er ikke mange trøstende ord, der kan lyse op hos dig kan jeg forestille mig. Men du er nødt til at prøve at holde dig selv oppe, om ikke andet så for dine dyrs skyld.

    Og husk. En fyr der dropper dig sådan, var slet ikke en titel som kæreste værdig.

    *Trøstende tanker*


  • #3   30. sep 2009 Søde du jeg vil anbefale dig bogen 'Loven om tiltrækning' den har og er en øjenåbner for mig

  • #4   30. sep 2009 Holistisk massør - selvom jeg helt er med på, hvad du vil sige med den bog, og også at du mener det godt, så synes jeg, at anbefalingen er malplaceret lige her.

    Jeg står selv i en situation, hvor jeg oplever den offentlige nedadgående karrusel, og tro mig - selv med det livssyn som den bog repræsenterer, så kan man blive fanget.

    Og det er IKKE spor rart at føle, at man får skudt i skoene, at man selv har magten til at forandre situationen.
    Det giver langt mere skyldfølelse end trøst.


  • #6   30. sep 2009 Henriette:
    Lilli, som den "gamle" af mine ildere hedder har tabt sig utroligt meget, næsten halvdelen af hendes kropsvægt og har slet ikke nogen livsglæde mere og sover ca 23 timer i døgnet.

    Før jeg fik hende for nogle måneder siden havde hun haft et sølle liv, og er bange for at det har taget rigtigt hårdt på hendes krop.

    Så lige nu tror jeg at det eneste rigtige jeg kan gøre for hende er at lade hende få fred og sende hende op i Ilder-himlen. Men hold op hvor er det altså ikke nogen sjov beslutning at skulle tage :O(

    Og du har helt ret i det med fyren, tror bare at det rammer lidt hårdere når jeg i forvejen ligger ned.


  • #7   30. sep 2009 Ja, synes ofte at man hører at man nærmest skal fejle noget håndgribeligt, såsom et brækket ben eller kraniebrud for at kommmunen kan tage en alvorligt.
    Det er virkelig trist for dig, det du er igennem, kan ikke sige at jeg kan sætte mig i dit sted, for det kan jeg ikke, men jeg kan forestille mig, hvor hårdt det må være at blive ramt af den ene "ulykke" efter den anden, og at have en depression er jo ikke ligefrem noget at spøge med, og sådan en sag her gør absolut ikke det bedre.

    håber at du kommer vel på den anden side:-)


  • #8   1. okt 2009 *CH* Tavlemafioso !

    Nej, bogen er ikke 'mal placeret' her som du udtrykker det er et livssyn og tro mig den karrusel du nævner du har været igennem den kender jeg ALT for godt og kender alt til de kringlede regler.

    Det er med ikke at blive alvorligt syg i dagens danmark for systemet er ikke til at danse med


  • #9   1. okt 2009 Karina:

    Jeg ønsker inderligt at du kan få en konstruktiv samtale med din social rådgiver samt læge så du ubesværet kan fortsætte i behandling samt modtage dine sygedagpenge.



  • #10   1. okt 2009 Karina..

    Ja det lyder til du har ret mht. ilderpigen, men i det mindste kom hun væk fra det frygtelige sted, som med garanti ikke ville ha gået ind og givet hende fred som du gør.
    Jeg har selv ildere, så ved hvor hårdt det er, at overtage en ilder som har været dårligt behandlet før.

    Der er ikke noget at sige til at det med gutten rammer hårdere, havde du været ovenpå havde det jo nok været en smal sag. Og hjælper jo så bestemt heller ikke på tingene at du dagligt skal se ham fordi I er på kursus sammen smiley


  • #11   1. okt 2009 Henriette:

    Er rigtigt glad for at jeg købte Lilli og fik hende væk fra hendes tidligere ejere. Det har været en dyr fornøjelse både økonomisk med dyrlæger osv, og ikke mindst følelsesmæssigt, men fortryder det på ingen måde. Det har været en stor oplevelse at se hvordan hun blomstrede op dag for dag og oplevede en masse ting som hun aldrig havde oplevet ved den gamle ejer, så som at grave i jord, hoppe rundt på græsset og ellers bare få en masse kærlighed.

    Jeg havde hende ude i går aftes og der lå hun bare på brystkassen af mig og sov, hvilket bestemt ikke ligner hende. Hun plejer ikke at ville putte med mig, men lå hos mig i over en time. Hendes vejrtrækning lyder noget anstrengt så tror at hendes krop er ved at stå af stille og roligt.

    Den tidligere ejer havde åbenbart ikke en klap forstand på ildere og havde ladet hende være i løb i over et år. Sidst jeg var ved dyrlæge med hende var min dylle noget bekymret for om den lange løbetid har været med til at nedbryde hendes krop.

    Efter at have lagt med hende på sofaen igår blev det mere og mere klart for mig at jeg bliver nødt til at give hende fred, kan ikke blive ved med at byde hende at hun hele tiden skal kæmpe på den her måde - og må desværre også være en smule realistisk og beslutte mig for hvor mange penge jeg vil blive ved med at bruge på dyrlæge til hende når jeg ikke ved hvor gammel hun er og hun aldrig har været helt rask. Men hold op hvor er det altså ikke sjovt at skulle lege bøddel på den her måde. Men hellere aflive hende nu end finde hende død i buret :O(


  • #12   1. okt 2009 ej for pokker smiley
    Ja så er der da ikek noget at sige til hvis Lilli ikke kan mere. er jo en forbrydelse at lade dem gå så længe.
    Og desværre noget jeg synes man ofte hører om, fordi folk ikke sætter sig ind i de finurligheder der er ved ildere..

    Jeg er slet ikke i tvivl om at hun har ELSKET den tid du har givet hende, lyder til det har været det rene paradis i forhold til hvad hun var vant til.
    Så synes bestemt ikke at du skal ha dårlig samvittighed over at give hende fred, hellere det end at hun lider.
    Og som du selv siger, hvis hun har skiftet personlighed så meget, samt den dårlige vejrtrækning. Så tyder det desværre på at det er hendes tid
    smiley


Kommentér på:
Jeg kan snart ikke mere :'(

Annonce