{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.858 visninger | Oprettet:
Betina * Nico *
Betina * Nico *
Tilmeldt:
15. okt 2007 Følger: 40 Følgere: 36 Hunde: 1 Emner: 509 Svar: 2.022

Når ens børn mister ... (kæledyr) {{forumTopicSubject}}

I dag blev vores mus aflivet, ja mus... sådan en lille fætter med lang hale smiley
Og jeg har en dreng på 5 år, som ikke er gået det store op i den lille ven, på nær når den blev skiftet og fik mad og vand, det ville han gerne - derfor var jeg lidt chorkeret over hans reaktion idag, da vi kom hjem fra dyrlægen og skulle begrave hende ...
Han græd - sådan rigtigt med tårer og sad bare bukket sammen ude ved den lille grav...

Der havde jeg som mor lyst til at fare ud og købe nærmeste kæledyr - mus, hamster, rotte eller marsvin, ja whatever - bare for at trøste....
Men på den anden side er det jo okay at være ked af nogen / noget er dødt, og her til aften går det da bedre, men er klar over at når han ender i hans seng om 10 min går det galt igen ...
Men hvor er det ikke nemt...


     Se svar (13)    >>     
Andre forumemner med "Når ens børn"
Når ens børn ( hvalpe ) fylder år...
Idag fylder nogle af vores´"børn" et år... Og skrevet føsdags ønsker- og fået svár fra børn og deres nye forældre - Og jeg bliver bare SÅÅÅÅ glad indeni - Hundene har idag holdt føsdag - været mi...
Skrevet af: Lever med hunde ! - 11. dec 2006
Andre børn i ens eget hjem
Ja nu fik jeg ideen til at spørge alle Jer dejlgt kloge HGér, da der nu er gang i diskussionen om børn. Mmand har 4 børn, hvoraf de 3 er voksne og den mindste 10 og totalt velopdragen, så han er t...
Skrevet af: Charlotte M L - 27. jan 2011
når man bliver skilt og får børn
er det så kotume at man bare ikke kan have sin hund mere? Kan godt se der sker visse omvæltninger i ens liv, men nu er jeg selv lige gået fra kæresten, men vi var da enige om at Joey ikke skulle li...
Skrevet af: * Amicus fidelis protectio fortis * - 12. apr 2009
Se alle forumemner med "Når ens børn"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  Når ens børn mister ... (kæledyr)
  • Ditte S
    Ditte S Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 49 Følgere: 44 Hunde: 1 Emner: 293 Svar: 3.479
    #1   24. aug 2009 nej det tror jeg gerne, når jeg mistede lovede mine de gamle også altid mig noget nyt men der kunne gå længe inden

  • Pia S
    Pia S Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 13 Følgere: 12 Hunde: 2 Emner: 4 Svar: 597
    #2   24. aug 2009 Ja man bliver selv så ked af det på deres vegne, og vil gøre alt for at trøste dem.
    Min datters ene marsvin døde sidste efterår. Vi begravede den i haven, og da hendes far og jeg var gået ind i huset igen, kunne vi høre hun sad og spillede mundharmonika ude ved gravstedet. Jeg begyndte sgu at tude.
    Igår havde vi så snakken om, at hendes andet marsvin, er ved at være gammel og ikke så aktiv mere, og at den måske skal aflives på et tidspunkt, og så blev hun selvfølgelig ked af det igen. Det er sgu hårdt, men de skal jo også lære om liv og død...desværre.

  • Anne R *I love my Silky's* .
    Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.332
    #3   24. aug 2009 Børn kan reagere meget forskelligt på kæledyrs bortgang.

    2 uger før vores sommerferie fik vi aflivet den ene af vores hunde. Vores datter var meget kæk omkring det, gik meget op i at han blev begravet, fortalte vidt og bredt om det hele. Ikke en eneste tåre kom der ud af hendes øjne.
    Men så da vi er på vej hjem fra ferie 5 uger efter, kommer hun på et tidspunkt til at sidde stille bag i bilen, uden DVD-film, Nintendo-spil eller musik i ørerne. Hun sidder vel i små 10 minutter, hvor tankerne havde tid til at flyde frit. Pludselig bryder hun i hulkende gråd og er død-ulykkelig, tårerne strømmer ud af øjnene på hende. Pludselig midt på den tyske motorvej kom reaktionen - reaktionen som vi egentlig bare gik og ventede på, for vi var sikker på at den ville komme. Og det gjorden den jo også og på fuld kraft.
    Tror at virkeligheden pludselig gik op for hende - at vores kære hund ikke ville være derhjemme når vi kom hjem fra ferie.

  • Vicki K
    Vicki K Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 10 Følgere: 34 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 426
    #4   24. aug 2009 Vores datter, på knap 9 år, midstede sin elskede kat for to år siden. Den bev kørt ned lige uden for hendes vindue, hun så det heldigvis ikke og heller ikke blodet fra den. Vi snakkede om, om hun skulle se ham eller ej. Vi valgte at hun skulle se ham og min mand lagde ham pænt på jorden, med den pæne side opad. Hun aede ham og vi begravede ham i haven, sammen med hans ynglings mus. Han fik blomster og gravsten og hans grav blev passet med blomster og fine sten hver dag, indtil vi flyttede fra huset for et år siden. Hun græd nærmest uafbrudt den første måned og hun får stadig tudeture, specielt når hun i forvejen er ked af det. Hun vågner også tit om natten, fordi hun drømmer at han kommer hjem igen.

    Hun har for tre mdr siden, hvor hun selv synes hun var klar til det, fået en ny kat, det er dog ikke helt det samme, da hun er bange for at blive glad ved ham og at han så også vil dø fra hende.

    Det er virkelig svært at stå og se på som mor, men vi prøver at forklare at det eneste sikre i livet, er at vi skal dø og at vi mødes i himlen igen- Det er dog en ringe trøst for en ni årig pige!

  • Daniel S
    Daniel S Tilmeldt:
    jun 2009
    Følger: 4 Følgere: 3 Emner: 13 Svar: 69
    #5   25. aug 2009 det er squ svært og hårdt.... Jeg tror det vigtigste er at lade dem være kede af det og støtte dem og trøste dem, så de lærer at komme igennem den sorg det er at miste, og lærer at tackle deres følelser på en fornuftig måde. Lærer børn at komme godt ud af at miste et kæledyr, kan det somme tider være nemmere at miste et familiemedlem, selvfølgelig er man stadig ked af det, men man lærer forhåbentlig at livet går videre...

  • Marianne
    Marianne Tilmeldt:
    mar 2007
    Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.683
    #6   25. aug 2009 Daniel... Du kan da ikke sammenligne at et barn mister et kæledyr og et familiemedlem ? Vores børn er opvokset på en gård, er oplevede de tit liv og død ( slagtning) Vores søn på 14 skal have slagtet hans kæle ko og kalv her til efteråret... Vores hunde unge som gamle er blev begravet i haven , hvor alle deltog osv osv.men derfra og til at kunne miste deres bedsteforældre og acceptere dette og tro i dagene efter at livet går videre... " Lille Per du kan da godt huske da dit marsvin døde"... der er godt nok langt

  • AnjaCS ~ med Basse i himlen
    AnjaCS ~ med Basse i himlen Tilmeldt:
    dec 2008
    Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
    #7   25. aug 2009 Så galt synes jeg ikke Daniel er på den..

    Børn skal lære om liv og død, og selvom det er smadderhårdt hjælper det dem mod at få en forståelse for tingene..

    Når mormor eller morfar dør er det selvfølgelig på ingen måde det samme, men det vækker stadig en følelse i barnet som han/hun kender fra da katten døde.. Og måske kan det endda hjælpe barnet til at huske at efter noget tid blev det lidt nemmere..

    Det er jo vigtigt at børn lærer om døden, og desværre kan de nemmest det ved at opleve den på nært hold smiley

  • Marianne
    Marianne Tilmeldt:
    mar 2007
    Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.683
    #8   25. aug 2009 For et barn kan en hund.kat, marsvin erstattes, mange børn har det endda som trådopretterens , de mister delvis interessen for dyret, men et familiemedlem kan ikke erstattes...

  • Marianne
    Marianne Tilmeldt:
    mar 2007
    Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.683
    #9   25. aug 2009 Maria.... enig, det kommer meget an på hvilket forhold man har haft til dette, men hvis man som vores børn har oplevet at det er en del af livet, så kommer de nemmere videre...

  • Betina * Nico *
    Betina * Nico * Tilmeldt:
    okt 2007
    Følger: 40 Følgere: 36 Hunde: 1 Emner: 509 Svar: 2.022
    #10   26. aug 2009 jeg synes det er babarisk at lære et barn at holde af et dyr (her ko) og så slagte den ......
    Skal han også stå med rebet når den bliver skudt, skal han måske selv være med til at skære den ud ?
    Når i spiser aftens mad - når det er da dejlige bøffer som muffe gav ..
    Ej, det synes jeg er klamt...

    Giver daniel ret, at det er bedst at lære om døden, når det er kæledyr, og mener godt, man kan sammenligne det at miste, følelsen af magtesløshed, savnet, sorgen...

    Ville også bare ind på den magtesløshed man som forældre føler når børnene bliver kede at noget som døden, som er så svært at svare på, for der er jo aldrig nogle der har prøvet hvordan det er at dø'....

  • Marianne
    Marianne Tilmeldt:
    mar 2007
    Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.683
    #11   26. aug 2009 Betina..... Tror du lægger nogle følelser i det, som ikke er aktuelt her *s*
    Joachim ( 14 år) har skam ikke " lært at holde af sin ko" ;o) Han er opvokset på en gård med et aktivt landbrug. Vi har haft grise, køer, heste,kaniner, katte og hunde...Her lærer børn om livets gang..Han har tidligere haft Øffe og Grynte.. De endte også i fryseren. .. og nej selvfølgelig er han ikke med når de skal aflives, stop lige en gang og tænk over hvad du skriver tak ! Inden koen kom ind var planen at på et tidspunkt var det slut.. Joachim ville have en kalv på hende og det er ført ud i livet.. Selve hende som " mor" har været dumt af forskellige årsager, derfor skal vi forsøge igen bliver det med en anden mor ko.. Ergo hun skal slagtes.. Kalven skal også slagtes, igen pga omstændigheder, som er sagen udvedkommende og ja de ender begge på middagsbordet og det har vi det alle okay med....
    Igen som jeg skriver mine børn betragter ikke deres kæledyr som familiemedlemmer

  • Anne R *I love my Silky's* .
    Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.332
    #12   26. aug 2009 Børn opvokset på landet med dyr på en gård, lærer tidligt at selv om de kalder grisen Øffe og den er nok så sød, jamen så bliver den altså slagtet en dag og koen Maren ryger altså også på et tidspunkt. Sådan er livet på en gård og når børnene er store nok, så kommer de måske også til at se en slagtning af Øffe eller Maren og ved at den kommer ind i kumme-fryseren og skal gå til bøffer det næste halve år. Men sådan er livet på en bondegård og børnene lære det fra de er små.

    Ingen grund til at have specielt ondt af dem. Det er måske mere synd for de børn, som ikke lære hvordan livets gang er og så lige pludselig er lille Bimse død og hele deres verden går i stykker.

  • * Pruselusken *
    * Pruselusken * Tilmeldt:
    jul 2008
    Følger: 19 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 153 Svar: 2.344
    #13   26. aug 2009 Uha min datter så vores hvalp blive kørt over i juli sidste år. (Hun var lige fyldt 4) De første mange uger var hun brav og "passede" på mor og far der tudede i et væk. Da hun så at vi så småt var kommet os, kom hendes reaktion også for fulde hammer. Hun vågner stadig ind imellem om natten fordi hun drømmer om Venus. Og hun har flere gange sagt at hun med glæde ville bytte dem vi har nu hvis bare hun kunne få Venus tilbage. Og det selvom hun knuselsker de to hunde vi har.

Gå til toppen
Kommentér på:
Når ens børn mister ... (kæledyr)

Annonce