Rigtig æv dag... ( lang gang selvynk) {{forumTopicSubject}}

Startede i ugens løb, hvor jeg var helt opsat (og der var masser af skolekammerater der var friske) på at tage i byen i aften. Så manden lavede planer med sine gamle venner i Nordjylland om at spille poker og i byen. Fint nok, ud over at alle så springer fra min bytur i aften og jeg så skal sidde alene hjemme- som jeg gør hver dag her i ferien.
Det synes jeg er noget kun trist, men det går fordi mine to veninder fra Nordjylland kommer og besøger mig her i næste uge og bliver fra tirsdag til fredag, som skal stå på rigtig tøsehygge med shopping og druk. Så sker der da noget
Men så kontakter min ene veninde mig, og siger at hun har snakket med hendes lillesøster som blir 9. Lillesøsteren blev så ked af at hun ikke kommer med til hendes fødselsdag torsdag, at min veninde blir nødt til at tage hjem torsdag morgen tidlig. Synes det er rigtig træls, især fordi jeg skal til teoriprøve onsdag og er væk det meste af formiddagen- ergo, vi har ikke engang halvanden dag sammen. Så jeg foreslår at de bare venter med at komme til en weekend senere på året. De bliver nemlig nødt til at bo i et gæsteværelse, vi har lejet af boligforeningen, da lejligheden på ingen måder er stor nok til bare tre mennesker (og en hund) og denne har den anden veninde ikke råd til alene.
Jeg har boet i Århus i et halvt år nu og hende der melder fra har ikke besøgt mig endnu og den anden veninde har været her kort i ca 1 time.
Vi plejer at være mega tætte. Især hende der har besøgt mig en enkelt gang. Vi plejede at ses hver dag, da vi arbejdede samme sted, vi gik i byen sammen hver weekend, og snakkede om alt i telefon i flere timer. Men nu har hun fået en kæreste og jeg hører aldrig fra hende. Når jeg ringer til hende er hun sammen med kæresten og har enten ikke tid til at snakke eller hviner hvert andet sekund "ej, nu rager han på mig" eller "hihi ej, lad nu være" eller et eller andet. Og det gider man ikke når man ringer for at lette sit hjerte eller bare ha en fredelig samtale.

Så lige nu sidder jeg og føler mig godt alene og har rigtig ondt af mig selv... ÆV!