Træt af det hele....(Angst, dep). {{forumTopicSubject}}
Jeg har lidt af depressioner og angst, siden 6 års alderen.. Alt har været en kamp i perioder.
Kan primært ikke passe en hverdag. Skole eller arb, uden at ville "flygte" fra det, og blive vildt angst og utryg, efter et par mdr.
Da jeg gik på vuc, fik jeg så meget tilbagefald, at jeg nu døjer med en dårlig koncentratiion, dårlig hukommelse, søvn-besvær i perioder, stress, træthed osv.
Jeg er i et terapi forløb hos en pyskolog, som virkeligt ikke forstår mig, føler jeg. (Hvilket jeg aldrig føler de gør.. På mig har det altid virket stik modsat at gå til psykolog).
Jeg er træt af at kæmpe i omgivelser som kræver ting af mig, som jeg ganske simpelt ikke kan, eller magter pt.
Jeg føler et evigt behov for at få FRED.
Hvis jeg stopper med prof. hjælp, bliver jeg sendt ud i arbejde, da jeg er på kontant hjælp, men midliertidigt sygemeldt.
Hva faen skal man snart gøre 
VIL snart ikke kæmpe mere. Vil bare ha fred til at være som jeg er.
- men fungerer kun som hjemmegående, og det tillader systemet jo ikke.
feb 2006
Følger: 20 Følgere: 25 Hunde: 5 Emner: 189 Svar: 2.955
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Det er min læge og psykolog der har sagt at det er angst og dep... Og er der ingen tvivl om, da jeg kan gå helt i panik, når jeg er ude iblandt mange mennesker, trafik, osv.
Havde et angst anfald for nogle mdr siden, hvor jeg røg på sygehuset, fordi jeg ikke kunne trække vejret.
Jeg har fortalt alt til min psykolog, lige fra hvor det hele er startet.
Men hun fokuserer mere på om man er ryger, og lever sundt eller usundt, end hun fokuserer på psyken.
Og hun gentager sig selv med hvordan kroppen fungerer, hver eneste gang. Jeg er simpelthen så træt af det. Det smider jeg ikke 300,- på bordet for at få at vide.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Jeg kan sagtens få stress i hjemmet, og sove dårligt.
Men jeg når aldrig op i det røde felt. Og har det somregel ligefrem GODT, når jeg bare er hjemme, og kun skal tænke på egne krav og planer i hverdagen.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Og hun gik kun op i at jeg skal ud i arbejde, så hurtigt som muligt.
(Jeg går helt ned og skraber bunden, bare ved tanken)
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Jeg er så ustabil og nervøs for det, at jeg ikke glæder mig til brevet kommer.
Sidst sad jeg og rystede og var ved at tude.
Min læge har givet strenge ordrer på at jeg overhovedet ikke skal tænke på fremtid og job nu. Om systemet tillader det, vil tiden vise.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Ikke engang i min barndom.
Er altid blevet meget meget syg i lange perioder, efter at ha kæmpet for at få det godt, og forsøge at passe mine ting.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Og når man så står i de nye omgivelser, og alt virker godt og mildt.. Jamen så er jeg optimist. Men dette bliver jo hurtigt en hverdag.
Og så er det jeg får behov for at flygte igen. Og så kan jeg pludseligt kun se de dårlige ting ved det hele, og bliver bange for at komme der igen.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Og min psykolog sidder selv og giver udtryk for at hun ikke ved hvor hun skal tage fat henne. (Hvem fanden skal så vide det??)
Har jeg sku ikke råd til at betale 300 for om ugen, for at få i hovedet.
Og jeg har prøvet 4 psykologer, siden min barndom, og føler aldrig det gør andet end at forvirre mig.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
apr 2006
Følger: 83 Følgere: 85 Hunde: 5 Emner: 253 Svar: 6.290
1. du skal søge din sagsbehandler om gratis psykolog. Det kan du få.
2. du skal bede din læge om en henv. til en psykiater.
3. fokuser på alt det positive, bl.a din skønne hund.
4 sæt dig et mål, ikke for stort og bestreb dig på at nå det mål.
5. sæt din ned og skriv alle dine tanker og følelser ned.
det er bestemt ikke sjovt at have det som du har det, men der er en vej ud på den anden siden...........du skal selv ville den, men kan få hjælp til at nå igennem....
rigtig meget held og lykke til dig og glæd dig over hvilken skøn hund du har...............
trøstekrammer fra mig.
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.577
Men nu er jeg bare så "heldig" hvis man kan sige det sådan, at jeg HAR fået min pension for flere år siden, så jeg kan Heldigvis tillade mig at lukke verden mere el,mindre ude og kun leve med mine hunde, selv om det stadigt er ret svært at få ordnet indkøb osv.
Jeg syntes ikke at du skal sætte forventningerne til en psykiater ret højt op, for de er absolut ikke spor anderledes end psykologerne, den eneste forskel er at de må gi dig medicin, og det kan jeg love dig for er et HELVEDE.
Jeg var "forsøgsklud" i jeg kan ikke huske hvor mange år før jeg sagde stop, for jeg fik kramper, de underligste anfald af alle mulige slags, faldt om som en klud i tide og utide hvilket gjorde, at jeg flere gange havnede i mellem møbler hvor jeg var ved at få brækket halsen, havde jeg ikke været gift da, så ved jeg ikke hvordan det var gået, eller på gaden hvor jeg faldt om midt ude på en af bydelens mest trafikerede gader, heldigvis var der nogen der så det, som hurtigt fik trukket mig ind på fortovet osv. men efter DE "oplevelser" så nægtede jeg at røre deres "tossemedicin" og "nøjes" nu med bare stærke nervepiller, for jeg kan simpelthen ikke komme "igang" om morgenen hvis jeg ikke får dem.
Men jeg håber godt nok at der snart sker noget positivt i din sag, for det er en uuholdelig sitiuation at leve med især det med at gå og vente på at blive kaldt til møde ang. ens fremtid, for det ER IKKE til at passe et job når man har det sådan, og man frygter altid det værste pga, ens erfaringer, så møder man endeligt en samarbejdsvillig sagsbejhandler der er også er forstående, så bryder man sQ også sammen og har svært ved at forklare ens sitiuation.
Det er bare så svært at skulle igennem hele den proces som man jo SKAL, før at en pension kommer på tale.
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.577
Det kan virkeligt hidse MIG op, pår jeg hører/læser de ord du kommer med, for dem hører man gennem hele ens liv.
Hvordan skal behandlerne kunne forstår een, når ikke engang dem man lever og bor sammen med "forældre/søskende/manden/konen" fatter en pind, selvom de er uddannet i den for området..
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.577
Cristina du har så evigt ret med den "lede" medicin *Ss*
Charlotte, det lyder super godt, ansøger med det samme :o)
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.577
For det er lige nøjagtigt sådan jeg har det 24/6 ca. 1 er jeg heldig så 2 gange på en uge kan jeg ha det så`n OK at jeg kan går ude om dagen uden den store angst men ellers så gemmer man sig bare indendørs konstant.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Nej der er bestemt intet ved det som er nemt.
Ved bare jeg er træt af at kæmpe for at kunne fungere med de ting der kræves, for har jeg aldrig i mit liv haft held med. Føler jeg presser mig selv det det yderste hele tiden.
Er begyndt at tænke at jeg hellere vil, og bør kæmpe for at få FRED i tilværelsen. Og kan man åbenbart kun hvis man er på pension, for langtids sygemelding, er der ikke noget der hedder længere, selvom man er i terapi forløb, og virkeligt har det skidt.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Tak for de søde ord :O)
Jeg nyder helt klart også min dejlige hund... Han kan sku få mig til at glemme alt det rod. Smiler
feb 2009
Følger: 9 Følgere: 7 Hunde: 2 Emner: 23 Svar: 229
Jeg vil forslå at du går til din læge og forlanger en psykiater ( det har jeg) Det er de færreste læger der er helt igennem inde i at medicinere til sådan nogen som os. og min læge ville kun medicinere 15 miligram til mig om dagen, efter jeg kom til psykiater er jeg steget til 30 miligram som betydeligt hjælper.. men det går godt nok langsomt fremad. Hvis de 30 miligram ikke hjælper skal du have ny medicin. Det var hvad jeg fik afvide. - Nu kan jeg selvfølgelig ikke sidde og medicere dig.
Du kan forresten gå sygemeldt i godt et år.. hvis du stadig er syg efter et år er det din sagsbehandler der forlænger din sygeperiode og dine sygedagpenge. Det er bare de færreste af de bæster der har medfølelse for os uden selvtillid.. det er jo dem der sidder på magten og tror de fleste af dem nyder at ha' magten over os fortabte i systemet.
Har også ansøgt.
Træt af det hele....(Angst, dep).