Mit liv som vagthund {{forumTopicSubject}}

...eller er jeg bare en simpel mops??

Ja, mor og jeg er jo alene hjemme, her i vores store nye hus. Jeg gør ALT hvad jeg kan for at passe på hende, hører jeg et bump inde fra et værelse, så gøer jeg, for mor skal sørme passes på (også selvom det bare er "storebror" Felix, der hopper ned fra hans kæmpe kradsetræ)...

Kommer der nogen ude i indkørslen, så stikker jeg i et ordentligt vuf, mor skal passes på.

For et stykke tid siden kom manden vi lejer huset af, sammen med en elektriker for at kigge på installationerne. Siden da har jeg passet på både mor og far, når manden kommer, jeg knurrer og gøer!

Prøver min nye veninde at stjæle min bidering, får hun også at vide hvad hun består af (hun er endda større end mig, hun er en Dobermann)...

Er der hunde i den store sorte kasse der gøer, jamen så gøer jeg også, mor skal passes på! Holder de ikke med at gø, knurrer jeg også af dem, så kan de lære det kan de...

Jeg ordner "fætter" Santos, hvis han bliver for fræk (han er også MEGET større end jeg, han er en Amerikansk Bulldog), jeg hopper op og hapser hans kind! Min mor siger at Santos er utrolig overbærende, for jeg kan godt være MEGET provokerende overfor ham...

Så er det jeg spørger, ER jeg en god vagthund, eller lider jeg bare af storhedsvanvid, når jeg tror jeg kan klare alle (også selvom de er større end jeg)??