{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kan det dog gå så galt? :-( -
  • #2   4. jun 2009 Det skræmmer mig, at nogen børn oplever en så voldsom mobning, at en så tragisk beslutning kan blive truffet smiley

    Synes generelt at de børn/unge mennesker jeg har kontakt til & med, ganske til overflod har fået dækket deres materialistiske behov, men de blliver de åbenbart ikke lykkeligere af, siden nogen skal mobbes. smiley


  • #3   4. jun 2009 Det er så tragisk når sådan noget sker /:
    Håber godt nok, at der er nogen, der har en meget, meget grim smag i munden!


  • #4   4. jun 2009 Hmmmmm


    Det er lidt kompliceret med mobning.

    Mobning er betinget af, at den mobbede føler sig mobbet. Og faktisk mindre betinget af, at mobberen mobber.

    Hvis et menneske føler sig så mobbet, at vedkommende ikke har lyst til at leve mere, så er der bestemt noget kommunikation der er gået skævt. Hvem der har ansvaret for det er umuligt at sige - det ligger jo både hos de pårørende, men også hos den mobbede. Sjældent kan man regne ud, hvad folk tænker.

    Og mistrivsel kan skjules - grundigt endda.


  • #5   4. jun 2009 *CH* - er enig med dig, men det lader jo til at folk omkring ham var klar over han blev mobbet, og hans bror blev jo netop flyttet til en anden skole pga. mobning så noget er der gået helt galt.

  • #6   4. jun 2009 Rikke, ja - der er gået noget galt.

    Der er nogen, der ikke har set, at han havde det så skidt, som han havde det. Hvorfor det ikke er set er svært at sige.

    Vi kan heller ikke helt læse, hvad der er blevet gjort forud.


  • #7   4. jun 2009 Det kom da lidt for sent -

    http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Viborg/2009/05/29/072614.htm



  • #8   4. jun 2009 Uhhh, CH...lige når jeg læser dit indlæg, lyder det næsten som om du synes, at den mobbede lidt selv er medvirkende årsag...jeg håber, jeg har misforstået...og prøver lige at læse det igen...

  • #9   4. jun 2009 Rie, det kan jeg jo af gode grunde ikke ane noget om ;o)

    Det jeg skriver er, at mobning er komplekst (og det er selvmord også).

    Det er svært at fordele ansvar i sådan en sag, specielt, når man kun kender den fra et par avisartikler.


  • #10   4. jun 2009 Jeg ved ikke hvem, der har ansvar, men jeg ved at noget er helt galt, derude, når et så ungt menneske kan blive drevet så langt ud smiley

    Og at skulle fordele & finde ud af hvem, der har ansvar er & bliver stadigvæk kun en dynge papir & rapporter -

    HVORFOR sker det? - for mobning er ikke ment for sjov - det er ondskabsfuldt smiley


  • #11   4. jun 2009 Enig i at mobning er komplekst...men mener ikke man selv er skyld i, at man ender som mobbeoffer. Selvfølgelig kan vi ikke vide hvad der ligger til grund for denne tragiske sag.
    Egen erfaring:
    Jeg er selv blevet mobbet som voksen på en psykisk udfordrende arbejdsplads...af min leder gennem 1½ år. Det var ingen der vile ta' det alvorligt, selvom jeg til sidst gik til den overordnede ledelse. Jeg fik besked på, at lægge låg på og når man er til sidst er lettere psykisk ustabil, kan det være svært at handle rationelt. Det har resulteret i, at jeg nu sidder med PTS og angst...har måtte droppe ud af drømmeuddannelsen og bare ikke ved hvad der skal blive af mig. Jeg har altid været noget for mig selv, men det er aldrig før end ud i mobning.


  • #12   4. jun 2009 Robert det er virkelig forfærdeligt at det sker..

    Men kompleksiteten gør, at det ikke 100% kan forebygges. Det er sandsynligt at det kunne det i dette tilfælde, men det er svært at vurdere.

    Hvis vi lige skal trække det op på det generelle plan, så er mobning som sagt betinget af, at den mobbede føler sig mobbet. Hensigten kan sagtens fra mobberens side være sjov og ballade, men det bliver bare ikke modtaget som sådan.

    Det er en katastrofe, når det sker - også fordi det giver en skyldfølelse af rang for den, der har begået udåden.


  • #13   4. jun 2009 Rie, jeg har på ingen måde talt om skyld i denne forbindelse. Det kan slet ikke bruges....

  • #14   4. jun 2009 Hmmmm

  • #15   4. jun 2009 Hmmm? :o)

  • #16   4. jun 2009 Altså selvfølgelig kan du sige, at jeg er temmelig følelsesmæssigt involveret og har svært ved at være objektiv. Men det læser jeg lidt, at du skriver...altså at man kan placere skyld selvom det er komplekst...:)

  • #17   4. jun 2009 Jeg glemmer aldrig for mange år siden da jeg boede på Nørrebro.

    Over på den anden siden af fortovet gik en meget ung pige sammen med sin mor, som man desværre godt kunne se havde levet sit liv meget hårdt.

    På min side af fortovet gik 2 unge smarte piger, som åbenbart kendte den unge pige og så lød det:

    "Nå - du er nok ude at gå tur med din mor - hvor har du samlet hende op denne gang" og så lo de mens de gik videre smiley

    Jeg kan stadigvæk se den unge piges ansigtsudtryk for mig og hvordan hun spændte hele sin krop, mens hun snerrede:

    "I kommer bare herover hvis I vil mig noget, I skal bare lade min mor være"

    Tænker engang imellem på hende.





  • #18   4. jun 2009 Rie -

    det gør mig da trist at læse smiley


  • #19   4. jun 2009 Puha, børn kan simpelthen være så ondskabsfulde:(

  • #20   4. jun 2009 Rie, jeg siger faktisk det stik modsatte.

    Man kan ikke placere skyld og at placere ansvar kræver, at man kender mange flere facetter af en sag, end de fleste gør, der bare hører om den ;o)

    Der er meget stor forskel på at blive mobbet og at føle sig mobbet. Det er en følelsesmæssig ting og det er ikke noget man som sådan vælger.
    Derfor handler det heller ikke om skyld - det er blot en konstatering af, at mennesker er forskellige, har forskellige grænser for, hvor meget de kan bære. Ydermere har de forskellige reaktioner på belastninger og de tegn, der vises på mistrivsel er også så forskellige, at man ikke kan forvente at alle kan afkode dem, hvis der ikke har været direkte kommunikation om sagen.



  • #22   4. jun 2009 Lidt om mobning -

    (link fjernet)


  • #23   4. jun 2009 Børn overvejer ganske enkelt ikke konsekvenserne ved deres ord og handlinger.

    Og hvis de ovenikøbet har svært ved at aflæse andre mennesker og sætte sig ind i deres situation (empati) så er det en farlig cocktail for den, det går ud over.

    Det er grumt, at det sker..

    Og endnu mere grumt at det sker blandt voksne.


  • #24   4. jun 2009 På min søns skole har de siden han startede haft en "fin" anti-moppe-politik, samt en sprog-politik om, hvordan man taler til hinanden.

    Han har så været moppet siden han blev syg med sine ben(lider af Calvé leg perthes - ja, det hunde også kan få) og frem til ja...1½ års tid siden - dog får hans moppere jævnligt "tilbagefald".

    Han stod faktisk til at blive flyttet, da vi havde kæmpet længe med lærere og skoleadm. men så fik han ny lærer !!

    Han går i 5.kl. nu og i begyndelsen af 4.kl. fik han som sagt ny lærer, som begyndte at lytte til ham og os, og idag er han faktisk glad for skolen igen, men det har været en lang og drøj kamp...oveni hans andre problemer !!

    - men altså trods mopningen har stået på siden ca. 2.kl. påstår de stadig at de har en "fin" anti-moppe-politik !!

    Mht. deres fine sprog-politik, så fatter jeg egentlig heller ikke den, for ja, børnene får påtale, og forældrene kontaktes, hvis/når de bruger grimme ord og sådan...men nøj, jeg har flere gange korset mig, når jeg sad foran skolekontoret og hørte hvordan de voksne åbenbart har "lov" til at snakke til ungerne....suuuuk, var det ikek fordi han endelig er blevet glad for skolen så var han dæleme flyttet forlængst !!

    Skolerne er i mine øjne godt nok ikke altid deres ansvar bevist, og sidst jeg tjekkede op på alm. børneopdragelse(og alm. pli), så skal de voksne(man selv) selv foregå med et godt eksempel !!


  • #25   4. jun 2009 Nu er der heldigvis flest gode dage lige i øjeblikket;) Jeg lever og ånder for mine elskede sylfider:)) Men det var også bare for at sætte tingene i perspektiv...jeg er godt klar over, at mobberen også er offer, men det er bare meget svært at glemme...nu skal det jo heller ikke handle om mig...det var måske dumt...

  • #26   4. jun 2009 Rie -

    jeg synes da det er fint & meget flot, at du kommer frem med din egen historie - og at det endvidere handler om voksenmobning, gør det jo ikke helt uinteressant, da dette jo desværre også foregår smiley

    Det kan måske være med til, at nogen tænker sig lidt mere om.


  • #27   4. jun 2009 Rie, jeg synes kun du bidrager ;o)

    Og voksenmobning er i virkeligheden et problem, der er næsten endnu mere uforståeligt end mobning blandt børn.

    Min mand har faktisk prøvet at deltage i voksenmobning - og han anede det ikke før det var for sent.
    Han er virkelig en rar mand, sød, omgængelig og vellidt. Men han blev fanget i en kommunikationsform og i en måde at se dette andet menneske på, at han røg med på den forfærdelige bølge.

    Det er rigtig grumt - og heldigvis blev det opdaget i tide inden det gik helt til rotterne.

    Der er noget gruppe-dynamik med i sådan noget. Skolerne og andre institutioner og arbejdspladser, bør have fokus på gruppedynamik og så i stedet for at tale i generelle vendinger altid, så tage det der, hvor det rent faktisk opstår.

    Hensigtserklæringer kan man ikke bruge til meget. Og ligegyldigt hvor meget, man taler om at undgå mobning, så vil det opstå - vi mennesker kan være rigtig grimme mod hinanden.


  • #28   4. jun 2009 "Der er meget stor forskel på at blive mobbet og at føle sig mobbet. Det er en følelsesmæssig ting og det er ikke noget man som sådan vælger.
    Derfor handler det heller ikke om skyld - det er blot en konstatering af, at mennesker er forskellige, har forskellige grænser for, hvor meget de kan bære. Ydermere har de forskellige reaktioner på belastninger og de tegn, der vises på mistrivsel er også så forskellige, at man ikke kan forvente at alle kan afkode dem, hvis der ikke har været direkte kommunikation om sagen."

    Det er jeg enig i...tror jeg nok;)) Derfor mener jeg også, det er meget vigtigt at vi er opmærksomme på, at hvis den vi, måske godmodigt, driller ikke bryder sig om det, så skal vi stoppe...det handler vel om empati. Det er ikke alle, der besidder den evne, men mon ikke det kan læres. Ind imellem eskalerer det og bliver ondt, da bliver det er farligt og noglegange fatalt.


  • #29   4. jun 2009 Lige præcis Rie...

    Vi skal øve os i at aflæse andre mennesker. Men vi skal også erkende, at nogen mennesker er meget gode til at skjule, hvad de føler.
    Men forsøge, DET skal vi. Og vi skal også give det videre til børn.


  • #30   4. jun 2009 CH, nemlig;))

  • #31   4. jun 2009
    Jeg tror ikke at man kan løse problemet med et stort skilt, hvor der står:

    HER MÅ IKKE MOBBES!!

    Vi/man er vel nødt til at tage udgangspunkt i den der mobber - hvorfor gør personen det - hvad får vedkommende ud af det.

    Et eller andet må da klemme i mobberens eget liv?


  • #32   4. jun 2009 Inge, jeg håber, at nogen vil tænke en ekstra gang...men tonen er ind imellem rå og ubamhjertig på danske arbejdspladser. Og det er så nemt, at ride med på bølgen...jeg synes bare, det er så vigtigt, at vi behandler andre som vi selv gerne vil behandles:)

  • #33   4. jun 2009 Robert - glem ikke, at der også skal tages fat i den mobbede - og de samme spørgsmål skal stilles der.

  • #34   4. jun 2009 Tror jeg udtrykker mig forkert smiley -

    det jeg mener er, at folk der mobber må vel have nogle bevæggrunde & behov for det.

    Er det manglede selvtillid eller hvad?

    Hvis vi ikke går bagom og får styr på hvorfor nogen har lyst/behov for at mobbe, bliver det også svært for den person at forstå sig selv.

    Hm...ved ikke lige om disse ord gjorde forståelsen bedre? smiley



  • #35   4. jun 2009 Jeg forstår helt, hvad du mener - men det samme skal ske med den, der bliver mobbet.

    Der er en grund til, at man mobber, men der er også en grund til, at man bliver mobbet/føler sig mobbet.

    Det er et tabu, det er jeg klar over. Men hvis ikke man kommer ned til roden af mobningen på begge sider, så vil det gentage sig fra begge sider.

    (Og nej, jeg taler ikke om at nogen har lyst eller behov for at blive mobbet, men der er nogle mekanismer, der får vedkommende til at ubevidst at stille sig i den situation igen og igen).


  • #36   4. jun 2009 Blev selv moppet gennem det meste af min barndom...og har siden lært mig, at inde bag den, der mopper, findes et lille bitte ynkeligt menneske, der ikke får opfyldt sine behov(hvilke behov er så ikke godt at vide).

    Synes dog stadig omverdenen har et ansvar...specielt når der gentagne gange gøre opmærksom på det, som i min søns tilfælde...

    - her mente skolen dog, at det var noget, der skyldtes psykiske og sociale problemer i hjemmet....selv hans meget fysiske sygdom mente de var pga. psykiske og sociale problemer i hjemmet...tal lige om at lægge ansvaret fra sig !!

    Det endte så også ud med, at hans læger til sidst overtog og gav dem et ordentligt slag over næsen !!

    - dette fordi de endda var så frække at spørge om det var oki, de bad om en lægelig udtalelse(hvilket jeg gav dem lov til, da jeg mente lægerne nok var bedre til at forklare end jeg selv var)...i brevet til lægen havde de mere eller mindre direkte skrevet at NU ville de gerne have bekræftiget, at han kun var syg i hovedet og ikke fysisk)


  • #37   4. jun 2009 Puha Heidi, grumt:( Jeg er glad for, at det går bedre med ham nu og at han trives...men tal da lige om ansvarfralæggelse fra skolens side...gisp:S

  • #38   4. jun 2009 Takker.....synes desværre skolerne er ekstremt gode til at fralægge sig ethvert ansvar !!

Kommentér på:
Hvordan kan det dog gå så galt? :-( -

Annonce