At snakke pænt? {{forumTopicSubject}}

Det her er ikke så hunderelateret, men jeg forstår virkelig ikke hvorfor folk snakker så grimt til andre.

Jeg synes efterhånden folk mener at de kan tillade sig ALT?

Jeg arbejder i kundeservice, så jeg er vant til at blive svinet til dagligt.. Men selvom jeg er uforstående overfor det sprog folk vælger at bruge (især når de forsøger at opnå noget) så er der da en vis årsag til at kunden og jeg snakker sammen. Men i dagligdagen oplever jeg ofte mærkelige og upassende ting.

I sidste weekend var jeg til min svogers fødselsdag. Jeg kom et par timer senere, da jeg havde været på noget træningskursus med min hund. Da jeg kom havde sleskabet spist, og sad mest og snakkede. Jeg var dog sulten!
I forlængelse af at jeg fortæller om de ting vi har lavet på kurset, går snakken på hunde, og derefter kamphunde.
Meningerne flyver højt, og der bliver både snakket om at de alle skal aflives og hvad der er galt med de folk der ejer dem. Jeg gider ikke sidde og diskutere (og ønsker ikke en presset stemning) så jeg sidder pænt og spiser, mens jeg lader dem sige de ting de vil sige.
Nogle af gæsterne ved godt hvilken hund jeg har..
Jeg sidder som sagt og propper laks i kæften, for ikke at sige noget, da en kvinde som jeg har mødt 1 eller 2 gange vender sig mod mig og siger "hvorfor får du ikke bare en collie eller en labrador?" --- Er det kun mig der synes det er vildt upassende??
Jeg kender hende ikke, og deltager ikke i samtalen, da jeg får rigeligt af den slags diskussioner herinde! Jeg synes virkelig det er flabet den slags.

I dag var jeg så i skoven med nogle venner. Det er en skov hvor hundene må løbe frit, der er løbere og cykelryttere, så der er altså lagt op til at vi er en masse mennesker der skal vise hensyn!
Jeg følges med et ægtepar i 40'erne og deres to hunde, og har min egen hund med.
Vi skal krydse et sted hvor der er en masse mennesker, så vi tager de to yngste i snor, og den voksne hund får lov at gå fri fortsat, da hun er lidt mere velopdragen.
Pludselig står der en masse cyklister og skal til at køre, og Bella (den voksne hund) løber imellem dem og skal kaldes til. Og hun kommer selvfølgelig.
Cykelrytterne begynder så at køre, og da de passerer mig på stien, siger den ene et eller andet til mig om min "potensforlænger" Yep! Han brugte det ord til mig, en pige?

Jeg tuder ikke over at (uvidende) folk har noget imod disse racer, det ved jeg jo godt, men hvornår blev det okay for fremmede mennesker at snakke sådan til andre?
Jeg har pænt min hund i snor, og går helt inde til siden så de kan være der, alligevel mener ham på cyklen at det er okay?

Jeg har mange gange på arbejde undret mig over den måde VOKSNE mennesker, som man skulle tro var blevet opdraget i sin tid, snakker til andre..

Ja, måske er det bare et surt opstød, men jeg forstår virkelig ikke hvornår det blev okay at snakke så grimt, åbent og næsten overfusende til fremmede? Jeg synes virkelig det er upassende og uacceptabelt!