{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.848 visninger | Oprettet:

Gammel elevfest {{forumTopicSubject}}

Nu da Facebook er blevet så forfærdeligt in, kan jeg se at mine gamle folkeskole kammerater er ved at arrangere en gammel elevfest, og det i sig selv har jeg lidt ambivalente følelser med.

Jeg mindes ikke min folkeskole som specielt positiv og det er kun meget få jeg stadig snakker med og kun en enkelt er reelt hunget ved som en veninde igennem årene.

Jeg har det sådan lidt - det kunne da være super skægt at møde folk og hilse på dem allesammen igen, men på den anden side er der lidt en grund til at man ikke har holdt kontakten. Jeg er ikke specielt interesseret i folk fra min gamle klasse, måske fordi jeg selv er kommet videre fra folkeskolen af og har brugt en masse tid på at ryste den af mig og finde ud af hvem jeg var.

Men det værste er nok at jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal sige til folk - jeg har ikke fået en uddannelse endnu og da jeg er blevet mere eller mindre handicappet grundet en knæskade er det næste nok at søge flexjob - det eneste jeg kan sige jeg har udrettet (som jeg er stolt af) er at jeg nu er selvstændig hundetræner og håber at jeg på sigt kan "leve af hundene".. Med andre ord jeg er stadig hende "den mærkelige" som er gal med dyr..

Ikke at jeg er ulykkelig - jeg har en sød kæreste, eget hus, 3 hunde og 2 heste. Jeg ville ikke bytte noget af det (jo mit knæ), men jeg føler stadig ikke jeg er kommet videre siden folkeskolen..

Det blev lidt langt..
Nu er spørgsmålet så bare om jeg skal tage til den elevfest og sige "jeg er den jeg er" eller blive hjemme og måske fortryde..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gammel elevfest
  • #1   10. apr 2009 Personligt har jeg intet jeg skal leve op til, hvis det var mig der skulle til gammel elevfest...
    Har jeg lyst til at deltage ville jeg tage afsted, og få det bedste ud af mødet med min fortid - den har jo været med til at forme os til det vi er i dag.

    Jeg tror at de som vælger at delltage i sådanne arrangementer tager afsted fordii de synes det kan være sjovt at møde gamle klassekammerater, og ikke fordi de skal have udrettet noget...

    Vær du stolt af den du er og det du har udrettet i livet, det behøver jo ikke være karriere eller skoleuddannelse - jeg tror du vil fortryde, hvis du ikke har givet det en chance.

    God fest!


    / Trine


  • #3   10. apr 2009 .•*'¸.•*'Polski Owczarek Podhalanski'*•.¸'*• .: Du har nok ret - det kunne være at man skulle overveje det..
    Jeg er desuden super stolt af min "hundekarriere" men det er også der min passion har ligget - måske man bare skulle fremhæve den istedet for at nævne alt det andet ha ha ha smiley


  • #4   10. apr 2009 jeg har ikke næsten ikke kontakt med de gamle skolekamerater , men jeg dro på festen...

    jeg var den eneste i klassen som ikke hadde langvarig udannelse... de andre hadde mastergrad osv... men jeg har da oplevet meget , taget chancer som de ikke har/ kunnet gjort... så jeg syntes ikke det var flaut...

    da jeg møttte dem hadde jeg kun gået ud 9 klasse og ikke noget mere skolegang( untat små kursus )

    men vi mødes først klassen og efter middag møtes vi med resten af klassetrinnet , men det var meget sjovt...


  • #5   10. apr 2009 pia K - Jeg blev ikke decideret mobbet men jeg var bare hende den underlige - vi var 3 der gik meget sammen og 2 af os er stadig veninder da vi begge deler hundeinteressen (Ceteris Paribus herinde fra).

    Jeg orker bare ikke at skulle sige at jeg ikke ved hvordan min fremtid former sig fordi jeg har smerter mere eller mindre konstant.. Jeg har altid været anderledes og jeg ved bare ikke om jeg orker at skulle tilbage i den rolle igen.. Men måske hvis jeg tager veninden under armen, så har vi da hinanden at snakke med..


  • #6   10. apr 2009 marianne R: Jeg håber heller ikke det blir akavet - jeg ville bare være træt af at føle mig som en fallit..

  • #7   10. apr 2009 Jeg har osse fået sådan en indbydelse for et par år siden -jeg takkede osse nej.

    Ikke fordi jeg synes jeg har noget at leve op til i den forbindelse, men fordi de dengang ikke sagde mig noget, og jeg egentlig heller ikke mindes min folkeskoletid med glæde.
    Jeg gik i en klasse med hyppige slagsmål, mobning osv. og jeg forstår egentlig ikke hvorfor nogen fra min klasse nærer ønske om at mødes. Ingen af os (ja ok, meget få af os i hvert fald) var ret glade for hinanden.
    Det er ca 10 år side vi gik ud af folkeskolen, og vi kender jo ikke hinanden mere. Jeg føler ikke for at tage til fest meden flok næsten fremmede mennesker, som jeg blot husker at jeg engang ikke kunne li'

    Så nej -ingen reunion til mig:o)


  • #8   10. apr 2009 Michelle....

    Det kunne jo være, at de havde ændret sig, og netop idag sagde dig en hel del, man kan da aldrig vide.
    Men har man ikke lysten til at gense sine klassekammerater så skal man da blive hjemme, men er man i tvivl kunne det jo være fordi man kunne have lysten et eller andet sted, og så er det da bare afsted og få det bedste ud af festen.


  • #9   10. apr 2009 Polski -det ved jeg så tlfældigvis at de ikke har;o)

    Jeg bor i et ret lille samfund, og jeg er da rendt på et par stykker siden, når jeg skulle med toget til gym, eller når jeg skulle ned at handle.

    Jeg har det stadig sådan, at jeg ikke er i tvivl om at jeg ville fryde mig, hvis det gik nogen af dem dårligt -så hvad skulle jeg tage afsted for?
    -jeg er helt klar over at dette ikke er en særlig charmerende side af mig selv, men det er sådan jeg har det. jeg er gået hjem fra skole med næseblod og hjernerystelse, fordi jeg skulle med bussen, men som tysker skulle jeg jo i hvert fald ikke med (jeg har en tysk far)
    Så er jeg egentlig ligeglad med at vi dengang var 13-14 år gamle. Det er jo ikke noget jeg går og bærer nag over mere eller som jeg tænker over i dagligdagen, men det er bestemt noget der gør at jeg ikke har nogen som helst trang til at se de mennesker igen.

    Jeg hadede min folkeskoletid. Jeg hadede at stå op og morgenen, og jeg endte ofte med at tage ud i stalden til hesten i stedet. jeg tror ikke der findes mange børn der har haft en eller anden sygdom, ligeså ofte som jeg, uden at være indlagt på intensiv *G*

    Og igen understreger jeg -det er self ikke noget jeg gr og bryder hovedet med i det daglige. Men det er helt sikkert at det ikke er folk jeg nogensinde ønsker at tilbringe en aften med. Og det uanset hvor meget de så måtte have ændret sig siden. Det skulle da lige være for at banke skallen ind på et par stykker af dem;o)


  • #10   10. apr 2009 For nogle år siden, var jeg til 25 års jubilæum for min klasses afgang.
    Jeg var egentlig ikke vild med, at skulle med, men tog mig sammen alligevel.
    engang var jeg "hende den underlige" som kun interesserede sig for dyr. Sminke og fyre, var absolut yt hos mig.
    Jeg kan huske, at der engang i skolen, var eén der for en gangs skyld talte til mig.
    Hun sagde "Har du set Grease" ?
    Dum som jeg var, svarede jeg " grise, hvor skulle jeg dog have set dem henne"
    Jeps, jeg var underlig men blev ikke moppet. De havde vist bare opgivet mig og syntes, at jeg var et håbløst tilfælde.
    Afsted til festen, drog jeg nu alligevel...OG...hold da op, hvor var det
    sjovt. Jeg kom først hjem kl 5 om morgenen. Jeg er ellers ikke nogen festabe, normalt.
    Jeg havde ikke mødt en eneste af dem i de mellemliggende 25 år.
    Det var sjovt, at se hvordan de så ud, hvad de havde oplevet, og alt sådan noget.
    Der var arrangeret konkurrencer med spørgsmål fra skoletiden og vi skulle sætte billeder af børn, sammen med den rigtige forælder. Tænk, der var en der havde fået syv børn...
    Nå, ok det blev lidt langt...dette indlæg.
    Men det var en sjov fest. Måske bliver det også sjovt for dig !


  • #11   10. apr 2009 Michelle -strid kælling og med i tavlemafiaen !-

    Forstår dig fuldt ud,
    Havde selv en tid i folkeskolen der var et H... Jeg blev mobbet, holdt uden for, har stadigvæk en lyst til at tage den ene og slå den anden med. De siger mig slet ingen ting. en af dem havde en far der var alkoholiker, jeg viste det men sagde aldrig noget om det til andre, men hun og de andre kunne godt mobbe mig med mine forældres hus var grimt, min far brugte brune seler, at vi var fire børn og at vores forældre ikke var gift. Jeg havde en veninde gennem hele skoletiden og troede jeg kunne stole på hende, men nej det skulle jeg aldrig ha gjort. Hvor er jeg bare glad for jeg kom på efterskole i 9 kl. det bedste der kunne ske


  • #12   10. apr 2009 jeg har også været til gammel skolefest. Jeg var bestemt ikke glad for skolen, og havde ikke mange venner i skoletiden, heller ikke en lang uddannelse bag mig, men jeg tog afsted, og jeg må sige at tvivlen blev gjort til skamme.

    Vi havde en rigtig hyggelig aften og vi morede os på kryds og tværs lige med en undtalgelse.

    Der var én som under præsentationsrunden sagde:

    da Jørgen præsenterede sig som direktør for XXXX, kunne jeg jo konkludere, at vi i det mindste er 2 ,som er blevet til noget her i livet, jeg tror hun havde en meget kedelig aften, skønt hun var en af dem som var 'in' i skoletiden:-)

    alle andre havde lagt datidens drillerier og mobning på hylden, og vi havde en rigtig sjov aften, men gamle elevbøger, sjove hendelser, og poisibøger.

    Vi har forøvrigt holdt fast i traditionen og mødes hvert 5. år. Nogen er faldet fra, men vi er stadig ca 20 ud af 28 som hygger os sammen:-)



  • #13   10. apr 2009 Jeg har flere gange været til genforeningsfest både med klassen fra folkeskolen og gymnasiet, selvom jeg ikke har holdt forbindelsen til ret mange fra dengang. Jeg var en ret genert pige og fik topkarakterer men dog nogenlunde populær i klassen. Alle forventede jeg ville nå langt uddannelsesmæssigt. Det blev også til en EG i eng og ty.
    Jeg har siden forandret mig meget og til alles overraskelse mødte jeg op på motorcykel og fortalte at jeg de meste af tiden havde gået arbejdsløs. Senere er jeg blevet førtidspensionist. Til gengæld var nogle af dem, som egentlig ikke klarede sig ret godt i sklolen blevet til noget med fedt arbejde eller selvstændig erhvervsdrivende.
    Det var faktisk vildt sjjovt at møde dem allesammen, og det viste sig at jeg var kommet mere på bølgelængde med nogle af dem jeg stort set aldrig snakkede med i skolen.
    Hvis man er positivt indstillet kan det blive en rigtig god og sjov oplevelse.


  • #15   10. apr 2009 Sacha -det handler slet ikke om hvorvidt man bliver mobbet (igen) til sådan en fest. For nej, det tror jeg da ikke er tilfældet.
    Det handler om, for mit vedkommende, at det er nogen mennesker, jeg i den grad ikke har lyst til at møde.

    Nu var det ikke sådan at jeg var den ene i klassen der blev mobbet og holdt udenfor. Jeg var i en klasse hvor det var et generelt problem, for en hel del af os, at andre var nogen ondskabsfulde kællinger for at sige det pænt.
    Og self kan flk have ændret sig -men mit syn på dem har ikke ændret sig overhovedet. Det er self mit problem, ikke deres. Men det ændrer ikke ved at det er mennesker jeg ikke ønsker at møde:o)

    Jeg har en udemærket vennekreds, og jeg ser ingen grund til at bruge tid på mennesker jeg har så kraftige aversioner imod. Derfor tager jeg ikke til den slags fester.


  • #16   10. apr 2009 Jeg får ikke ondt nogen steder ved tanken om at møde dem -jeg gider bare ikke. jeg synes det var nogen kællinger af format (jeg gik i en klasse med meget få drenge).
    Jeg frygter ikke sdan et møde -jeg VED bare at jeg ville hade hver og en af dem, uanset hvordan de så måtte være idag.


Kommentér på:
Gammel elevfest

Annonce