Hvordan har du det??? {{forumTopicSubject}}

.. Er jeg blevet spurgt om ustandseligt de sidste par dage..
Og ved i hvad? - Jeg er lettet..

Ikk sådan at jeg er gald for vi ikk har nogen Kayser-bølle mere, men er lykkelig over, at vi ved at aflive ham, har kunnet gøre ham smertefri.. Nok for første gang i hele hans korte liv =(

Var jo ved dr dyr i fredags, og der fik vi af vide, at nu havde han HD på begge hofter..
Ikke bare lidt, men MEGET!

Den oprindelige dårlige hofte var forværret til en E-hofte, og den der for kun 2 måneder siden var en A-hofte, var nu en D-hofte..

Dr dyr sagde, at hun aldrig have set noget forværre sig med den hastighed på så kort tid, og vi var alle klar over, at der kun var en vej for min lille hund =,(

Til trods for smertestillende hele weekenden, var han utrolig præget af hofterne og det var ulideligt at se ham i den tilstand.. Han har jo ikk vist tegn på, at det har gjort ondt før, så det har selvfølgelig også gjort beslutningen noget lettere..
Det, at han var begyndt at snappe og være meget ulydig har jo også været hans måde at sige at der var noget galt..

Jeg ved i mit hjerte, at jeg har gjort det bedste for Kayser, og at han har det godt nu.. Uden smerter..
Jeg græd heller ikk da han faldt i søvn.. Jeg var lettet, nussede ham, kyssede hans lille snude og sagde han var dygtig og havde været en god hund..
Da jeg havde sagt det, ånede han tungt ud og smaskede lidt så jeg tror han har hørt mig =)

Ved, at min hund har fået et bedre liv forenden af regnbuen hvor han nu kan lege pænt med de andre hunde, da det ikk gør ondt mere =)
- Det er en rar tanke, ikke spor sørgelig og ikk noget at være ked af..

Sååå.. jeg har det... fint er ikk ordet, for jeg er jo ked af han har haft så ondt, men der findes vist ikk et ord for den følelse det giver, når man gør det eneste humane for sin elskede hund..