{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.095 visninger | Oprettet:

Er du bange for at være til? {{forumTopicSubject}}

Ja nu har jeg flere gange set at folk rent faktisk går med våben på sig, så de kan forsvare sig selv hvis der skulle ske dem noget.

Og jeg må da ærligt indrømme at jeg somme tider godt kan tænke over hvilken syg verden vi lever i. Men ærligt så syntes jeg kun den bliver endnu mere syg hvis folk nu skal være bevæbnet for at forsvare sig selv.

Så nu vil jeg gerne høre om i er bange for at gå rundt i jeres eget land, og hvad der får jer til at være bange?

For hvis det virkelig er sådan, så bør man jo altså gøre noget ved tingene.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er du bange for at være til?
  • #1   8. jan 2009 Sabina - Må jeg spørge dig om hvad dine sikkerhedsforanstaltninger er?


  • #2   8. jan 2009 Ja jeg er heller ikke tryg når jeg går med hunden om aftenen. Der har været 3 skyderier der hvor jeg bor inden for det sidste år... Men jeg har valgt at bide det i mig... gider ikke gå med våben... hvis folk vil en ondt, så skal de jo nok finde på en måde at gøre det alligevel... og syntes det er synd for hunden hvis det går ud over hende at jeg er bange...

  • #3   8. jan 2009 Jeg synes at det er dejligt at bo i et land hvor sådan noget som knivstikkeri ALTID kommer på forsiden. Det siger meget om hvor lidt der sker herhjemme.

    Mit nabolag har intet oplevet siden sagen med Jaguaren (det der ituskåret lig blev fundet 150m fra min lejlighed), men det har jo intet med mig eller min omgangskreds at gøre så der er ikke noget at være bange for.


  • #4   8. jan 2009 Hvis nogen overfalder mig bruger jeg kællingetricks - en støvle i skridtet, en tommel i øjet, et skarpt slag på begge ører samtidig med hule hænder, rive opad i ørene (flår dem af), nøglebundtet i knytnæven (så slår man hårdt), panden mod næsen, bide, rive, sparke, brøle, skrige.

    Det har dog aldrig været nødvendigt


  • #5   8. jan 2009 Nej jeg er heller ikke bange. Hvis man tænker over hvad det er for nogle mennesker som bliver stukket ned, så er det som regel nogle som kommer i sådanne miljøer, og selv har en relation til det.
    Ved godt at det sommetider er helt uskyldige mennesker som det går ud over, men det er "kun" en lille procentdel.

    Nej kommer ikke i nogle kredse hvor jeg skulle være i fare for mit liv, så derfor har jeg ingen grund til at gå og være bange.
    Og skulle der ske mig noget, ja jeg kan jo ikke gøre noget alligevel. Skulle jeg så også lade være med at gå over vejen?

    Måske jeg har den holdning, fordi jeg bor i en lille by hvor der egentlig aldrig sker noget. Og sog, så var det alligevel her Tolne-banden hørte hjemme, og dræbte ham manden som de parterede og smed i brændeovnen og derefter støbte ned i deres gulv. Hvis nogle kan huske det?

    Men nej, jeg går ikke og er bange i det daglige.


  • #7   8. jan 2009 Syntes i det ka være menningen folk ska være bange for at gå ud, men i dagens danmark ka jeg godt forstå dem der er. Dem der laver ballade ska ha en engang billet bag tremmer, for det er ski for let at slå en anden ihjel. De får ingen tid for det. Eller for den sags skyld yde vold mod andre, det koster heller ingenting. Straffe rammen i DK er for lav, for de forskellige forselser.

  • #8   8. jan 2009 Jeg holder mig bare fra København og Greve/Hundige/Ishøj/Tåstrup om aftenen........*GGGGG*

    Jeg bor så heller ikke i det mest belastede område:-) Og med hensyn til sikkerhed i hjemmet, råber jeg ikke højt. Vi har nemlig ingen......*GGGG*. Joooo, vi har da lås på dørene, men om de stadig virker, skal jeg ikke kunne sige.......*GGGGG*

    Vi har jo heldigvis vores sorte stygge dræberhunde:-)


  • #9   8. jan 2009 jeg kunne aldrig drømme om at gå med våben, men ja jeg kan godt være utryg når jeg går rundt når det er mørkt (og jeg tror altså ikke at Link er til denstore hjælp, selv om han altid er med mig)

  • #10   8. jan 2009 Jeg vil give ***Eddie & Jackie*** M ret, jeg syntes også strafferammerne er for små, og især når det handler om voldtægt...!


  • #12   8. jan 2009 Jeg er bestemt ikke bange for at være til - tværtimod.

    Jeg kommer ikke nogen steder, hvor alene det at være der udgør en trussel mod mit liv. Jeg tror helt generelt at de steder er ekstremt fåtallige i DK - om de overhovedet eksisterer.

    De ting, jeg er bange for er langt mere irrationelle (spørgsmålet er, om angsten for overfald ikke også erd et, når det kommer til stykket).


  • #13   8. jan 2009 Hold da op, utroligt at så mange mennesker skal være utrygge i sit eget land. Men for at komme med mit synspunkt så syntes jeg at man synker til et meget lavt punkt hvis man selv vælger at gå med våben.

    Jeg kan da bestemt også godt føle mig utryg, når jeg går på gaden om aften. Men vil ikke sige jeg er bange.

    Ja straffe rammen er til at lukke op og sk*de i, og det var det jeg mente med at der bør jo gøres noget ved den. Det kan virkeligt ikke være rigtigt at største delen af dem der lever i DK er utrygge, så må regeringen jo tage at åbne øjnene lidt op.


  • #14   8. jan 2009 Jeg tror ikke på, at en øget straframme vil gøre folk mere trygge.

    Jeg tror faktisk ikke engang på, at en øget strafferamme vil virke forebyggende i forhold til de overfald, som folk jo går og er bange for.

    Jeg tror man skal huske, at den angst man føle er langt langt større end risikoen for at det rent faktisk sker.
    Her i landet er det temmelig usandsynligt, at man bliver overfaldet umotiveret.


  • #15   8. jan 2009 Ch - Jeg vil gerne give dig ret i at angsten er meget større end risikoen, men tilgengæld tror jeg det ville hjælpe hvis folk så fængslerne som en straf i stedet for et ferie ophold.

    Hvis straffen blev så høj at det ikke kunne betale sig at lave kriminalitet tror jeg det ville falde. I dag ved folk jo at hvis de overfalder en tilfældig på gaden, får de et par måneder, HELT ÆRLIGT. Alle ville da kunne overleve at sidde inde i nogle måneder.


  • #16   8. jan 2009 Mia, jeg tror, at ingen, der begår kriminalitet regner med at blive taget.

    Hvis høje straffe skal være forebyggende, så skal det jo være fuldtstændig ekstremt.
    Kig på USA, hvor strafniveauet er temmelig meget højere end her - har de mindre vold end vi?

    Jeg tror ikke på den der med, at man samfundet vil blive mere trygt, hvis der straffes hårdere - tværtimod tror jeg på, at man når meget længere ved forebyggelse og sikring af ordentlige vilkår for de mennesker, der er på kanten af samfundet af den ene eller den anden art.


  • #17   8. jan 2009 Jeg er ikke bange nej - jeg tror på langt de fleste sørger for at ramme folk de på en vis har noget i mod...
    Og jeg kan ikke se hvorfor nogle skulle vælge mig som offer...

    Skulle noget ske, så må man tage den der fra. Jeg gider ikke være bange for at gå på gaden, fordi måske...


  • #18   8. jan 2009 CH - Jeg kan godt se hvad du mener, men er nu ret overbevist om at hvis det bliver en straf at sidde inde, så ville små kriminaliteten dale.

    Jeg er helt enig med dig i at det intet har med at folk bliver mere trygge, det er jo noget psykisk der foregår i folks hoveder.

    At bruge flere ressourser på dem som ligger på kanten mellem det kriminelle og det lovlydige liv, tror jeg er en større kamp, der stort set er umulig at kæmpe.

    ------

    Jeg er overbevist om at hvis man brugte flere penge=ressourser på de fattige og svage i DK ville vi heller ikke have lige så mange belastede familier i DK som vi har nu. Og på den måde ville der ikke være så mange som voksede op med kriminaliteten eller som blev drevet til den.

    +

    En højere strafferamme, længere straffe, strammere fængsler og mindre frihed i fængslerne.

    =

    Mindre kriminalitet, da det ville være de færreste som ville vælge det kriminelle liv hvis de havde valg mulighederne. Og hvis begge valg muligheder, vægtede lige. Håber du forstår hvad jeg mener.


  • #19   8. jan 2009 Mia, du må forklare mig, hvordan den højere straframme skulle virke i praksis.
    Selv i lande med dødstraf er mord jo bestemt ikke afskaffet.

    I lande, hvor man får livstidsfængsel for tyveri, bliver der stadig stjålet..



  • #20   8. jan 2009 CH - I DK bør der ikke være nogle der bliver drevet til kriminalitet, de træffer selv valget. Ingen i DK, der laver kriminalitet, frygter at sidde i fængsel, eller for den sags skyld tager det som en noget videre.

    I DK går du ikke rundt og er fattig pga staten, man kan få hjælp på den ene eller anden måde, ikke altid den hjælp man ønsker, men hjælp.

    Så hvis folk nu frygtede fængslerne, og så det som en seriøs straf. Ville folk være bedre til at træffe det lovlydige valg.

    Et lille eksempel, hvis man stjæler pengene fra et pengeskab i en butik efter lukketid, så har du tjent kassen på meget kort tid. Lad os så sige du bliver taget, og får 2 år i fængsel.

    Du ved hvis du opfører dig pænt og tager imod de kurser de tilbyder dig, for du nedsat tid. Så er vi måske nede på 1½år.

    Men hvis samme forbrydelse gav 12år, og man på ingen måde kunne få den nedsat eller på anden måde få udgang før tid. Ville folk tænke sig om en ekstra gang.

    Især fordi de har andre valg muligheder i DK, så folk bliver ikke tvunget til at stjæle de penge. Er det fordi nogle er efter en, og truer med at slå en ihjel så gå til politiet. Er det fordi man skal overleve, så gå på kommunen.

    Folk i DK har altid et valg, og ved at det kriminelle valg slet ikke er så slemt så frygter folk ikke at vælge den vej. For de mister ikke rigtigt noget på det.


  • #21   8. jan 2009 Mia, det kan godt være, det ikke er så tydeligt, men der er faktisk nogen, der ikke får hjælp fra nogen myndigheder, trods en dårlig situation. Det ved jeg, for jeg er selv en af dem. Jeg er ret overbevist om, jeg ikke er den eneste.

    Igen - vi bliver nødt til at konstatere, at der her i DK er kriminalitet - motivationen er i mine øjne ligegyldig i spørgsmålet om, om høj straframme er forebyggende.

    Jeg synes det er så logisk - hvis høje straframmer var forebyggende, var kriminalitet jo afskaffet i flere lande. Vi snakker jo ikke kun berigelseskriminalitet.... vold er ikke noget, nogen behøver at lave for at overleve, og det er jo ligegyldigt hvor i verden, du lever.


  • #22   8. jan 2009 CH - Jeg ved godt at det kan være svært at få hjælp, men ingen i DK lever uden penge, medmindre det er frivilligt. At der er andre ting man ikke kan få hjælp til, er en helt anden sag som i de fleste tilfælde burde laves om.

    Men man har faktisk ret mange hjælpe midler og muligheder i DK for at få stablet et stabilt hjem/liv på benene. Hvis man altså ønsker det.


  • #23   8. jan 2009 Mia, jeg tror du skal kigge dig lidt omkring ;o)

    I DK er der lige nu 5000 mennesker, der er syge, men ikke får en krone at leve for. Jeg er en af dem.
    Jeg er heldig at have en mand, som gør, at jeg kan få noget at spise, men til sammen er vi da i gang med at afvikle vores liv, som vi kender det. En indkomst rækker ikke til to personers almindelige liv.

    Kom ikke og fortæl mig, at det er frivilligt at jeg og de 4999 andre, er syge og ikke kan leve op til de sindssyge vilkår der stilles i vores land for at være berettiget til hjælp.

    Måske OT - men ved Gud en provokation du stiller op der. Den vidner om, at der stadig er mennesker der tror, det pr. definition er et velfærdssamfund vi lever i... Men også dette er under afvikling..


  • #24   8. jan 2009 CH - Jeg ved altså godt hvordan det er at være syg i DK, og hvor svært det er at få hjælp. Så det behøver du ikke lære mig noget om. Ved også godt at det er svært at leve for en persons indtægt, da vi selv gør det. Men derfor holder jeg stadig på at man kan få hjælp, og ingen i DK behøver at gå sultne i seng, medmindre det er deres eget valg.

    Så det har skam intet med provokation at gøre at jeg har den holdning, jeg kender godt systemet og har kæmpet med det i 2½ - 3 år.

    Jeg nævner intet om velfærd i DK, men holder på at folk selv vælger kriminaliteten fordi det er en nem løsning på deres midlertidige problemer.


  • #25   8. jan 2009 Jeg synes du giver gode politikersvar ;o)

    De kommer bare ikke hele vejen rundt.

    Nu er der to spørgsmål - HVORDAN skal det virke forebyggende - og med hvilken baggrund kan du lave den konklusion, når praksis faktisk viser det modsatte.

    Hvordan kan man få hjælp, så man ikke går sulten i seng? Tro mig, DET vil jeg RIGTIG gerne vide, for det svar, kan i den grad forandre mit liv. For mig er det sådan lige nu, at jeg bliver nødt til at blive skilt fra min mand, flytte fra ham, sælge vores hus - altså afvikle mit liv som jeg kender det, for overhovedet at komme i betragtning....
    Så giv mig ENDELIG dit svar, jeg har brug for det - desperat.


  • #26   8. jan 2009 CH - Nu skriver jeg et provokerende svar, men kan fortælle at jeg selv står i den situation. Du har selv valgt at blive gift med din mand, og derfor har du selv sagt ja til at du ikke kan få kontanthjælp medmindre din mand tjener meget lidt...

    Jeg kender godt den frustrerende følelse af at leve på mandens penge, og at man ikke har flere penge til rådighed. Men i realiteten er det jo muligt at leve for en persons løn, medmindre man har sat sig for dyrt i det. Giver dig ret i at det ikke er fair at man skal leve for så lidt, men muligt.

    Og noget helt andet er at dette egentlig ikke har noget med kriminalitet at gøre. Så tror vi er kommet lidt ud på et sidespor.


  • #27   8. jan 2009 Mia, jeg har valgt at blive gift af praktiske årsager blandt andet.

    At jeg er syg, er jeg ikke herre over, og det er det, ikke min ægteskabelige status, der skaber problemerne, når man går i dybden. Det, at man i et samfund vælger at lade syge mennesker i stikken er skammeligt - og det skaber lige præcis problemer, som vi slet slet ikke har brug for i vores samfund.

    Jeg er ikke frustreret over at skulle leve af min mands penge - på den måde er jeg på ingen måde et stolt menneske, men det generer mig, at det at jeg er blevet syg gør, at jeg skal gå fra hus og hjem - og partner, ikke mindst.
    Det generer mig især, at få skudt i skoene, at det er fordi jeg VIL det! For det VIL jeg ved gud ikke.
    Jeg VIL ikke være syg. Jeg vil faktisk gerne klare mig selv. Jeg vil gerne leve med min mand i mit hus, som jeg anskaffede mig, da mit helbred ikke var helt til rotterne.

    Du siger, man skal forudse alt - dermed siger du, at man aldrig skal sætte sig så dyrt, at man ikke kan nøjes med at leve af en løn.. eller nå nej, man skal vel forberede sig på, at to kan blive syge.....
    Med den tankegang går vores samfund i stå.

    Jeg har stadig ikke set noget svar på spørgsmålet - hvor er det, jeg kan søge den hjælp henne, du siger man kan få, hvis man VIL det?
    Hvorfor har du ikke selv valgt det?
    Måske fordi du ikke har brug for det?


  • #28   8. jan 2009 Nej, jeg er bestemt ikke bange for at være til..

    Jeg bor på Frederiksberg, og det er et dejligt stille og roligt område smiley
    Her er super dejligt. Og hvis jeg skal ned at hente en pizza, gider jeg ikke engang låse døren til min lejlighed! (men vi har også en aflåst opgang)

    Jeg er oprindeligt fra vestegnen som er et fantastisk sted smiley

    Dog havde jeg nogle problemer da jeg boede i Ishøj. Vi havde to gange indbrud midt om natten mens vi var hjemme, og første gang betød det faktisk at jeg i flere måneder ikke turde sove om natten. Sov kun om eftermiddagen, og kun når der var folk tilstede..
    Det var rigtig hårdt for mig, både fysisk og psykisk, da jeg ikke engang turde gå i bad når jeg var alene hjemme, for hvem skulle så holde øje?
    Og som dansk borger bliver man selvfølgelig svigtet af politiet. Navn og adresse på forbryderne er ikke nok, medmindre man har en videooptagelse af det!..

    Det var rigtig hårdt for mig, og der var flere gange snak om sovemedicin og andet, men det ønskede jeg ikke.

    Ca. 4 mdr. senere, da jeg var begyndt at sove lidt om natten igen, vågnede jeg af en lyd.
    Det tog mig rigtig lang ti at fatte hvad der skete, og jeg blev simpelthen så sur!
    Jeg var pissevred og gal over at de vovede at komme midt om natten, igen!
    Så jeg jog dem simpelthen væk! Jagtede dem over vejen og væk, til de var ude af syne.
    Så gik jeg hjem med hunden som var løbet efter mig, vækkede kæresten, og ringede til politiet!
    Politiet svigtede selvfølgelig, for det er hvad de kan i DK!

    Men siden den dag, har jeg ikke været bange. Jeg kan blive ængstelig over lyde, og gå ud og kigge, men jeg er ikke bange for at blive slået ned, og jeg har ikke hunden for at beskytte mig. Selvom jeg nu nok tror at en amstaff skræmmer nogle væk smiley


  • #29   8. jan 2009 CH: det at leve af mandens penge ka snart bli en realitet for os, da jeg er sygemeldt og har snart været det i et år. Og jeg ved stadigvæk ik om jeg ka får det forlænget mine sygedagpenge, selvom lægen siger jeg ska.
    Men vi ka ik leve for min mands penge, så er vi nød til at gå fra hus og hjem. Som du siger det er man ik stolt af, og jeg er ked at det på hans vegne. Fordi han ska lide under mig, hvis du forstår.


  • #30   8. jan 2009 Det eneste tidspunkt jeg er bange for at gå rundt det hvis det er i en mørk skov, ellers er jeg ikke bange, og det er uanset om jeg har hund med eller ej..

    Jeg bor inde midt i Fredericia, og ja folk er blev slået ihjel ved kniv overfald nede i byen, men det sker så sjællandt at jeg ikke er bange for det endnu smiley

    Jeg færdes ofte ikke ude når de voldige går til angreb


  • #31   8. jan 2009 ¤ Søster McFluff er Guitar Hero-inde ¤ - det er langt fra alle knivstikkerier der ender på forsiderne

  • #32   9. jan 2009 Hmm, jeg vil nok sige at jeg tildels er bange når jeg går alene ude efter mørkes frembrud. Specielt hvis der er udlændinge. Jeg ved ikke hvorfor, men møder jeg dem på min vej, ender jeg med at små løbe resten af vejen hjem, de gør mig simpelthen nervøse. Og dertil vil jeg også sige at jeg synes at straffene er for lave og fængslerne er bugget op. Synes man specielt over for udlændinge skulle sende dem hjem til deres eget land hvis de begår kriminalitet, da de jo så efter min mening ikke er interesseret i at være her. Kan ikke se det fede i at der ikke er plads i de danske fænglser til de mennesker der faktisk har fået en dom og som skal ind og sidde, men hvor der alligevel går over et halvt år før de kan komme ind og udøve deres dom, fordi der ikke er plads.

  • #33   9. jan 2009 CH -
    "Jeg har stadig ikke set noget svar på spørgsmålet - hvor er det, jeg kan søge den hjælp henne, du siger man kan få, hvis man VIL det?" - Du har valgt at gifte dig, og derfor skal du leve under din mands indtægt, hvis han tjener nok. Du har kunne få hjælp, hvis ikke du var gift. Og den hjælp får man af kommunen.

    "Hvorfor har du ikke selv valgt det?" - Dette forstår jeg ikke helt, jeg har ikke selv valgt at blive syg. Men har da selv valgt at blive gift, og dermed acceptere at kommunen ikke vil hjælpe os, fordi vi har min mands indtægter.

    "Måske fordi du ikke har brug for det?" - Jo vi har skam brug for noget hjælp økonomisk, men det kan vi ikke få fordi vi er gift. Og så har vi valgt at klare den på en anden måde. Ved at finde et andet sted at bo og ved at nedprioritere forskellige ting.

    At du så mener at det ikke er din ægteskabelige status, der er skyld i at du ikke kan få penge. Kan jeg ikke helt forstå, for hvis ikke du er gift så skal de jo hjælpe dig da i så er 2 individuelle personer, som ikke er "afhængige" af hinanden.

    Nu har jeg ingen steder skrevet at du gerne ville være syg, men har skrevet at du selv har taget nogle valg som har indskrænket dine muligheder for at få økonomisk hjælp.

    At man ikke kan sætte sig så dyrt at den ene persons løn ikke er nok, er jo et valg man tager. Og hvis man vælger at købe sådan et hus, må man jo også være forberedt på at skulle af med det, ved økonomiske kriser.


  • #34   9. jan 2009 Mia, det hænger jo ikke sammen..

    Den slags ville være fuldstændig tosset at skulle forberede sig på. Når man gifter, køber hus og bil, får børn - så er det jo så absolut til samfundets bedste. VI foreberedte os på den måde, at vi skulle kunne sidde i huset hvis en (måske to) blev arbejdsløse, men jeg synes det er galimathias og rigtig skidt for samfundsøkonomien, hvis man skulle foreberede sig på, at at miste en eller to indtægter 100%.

    Hvis du synes det er et aktivt valg, jeg har taget, at sidde i denne situation, så kan man trække den virkelig langt ud - med den tankegang kan man jo faktisk i mange tilfælde finde begundrelse for, at folk selv har valgt at være syge.

    Igen synes jeg ikke, du tænker tanken til ende. Jeg kan se, det har været enkelt for dig, men du glemmer, at du sandsynligvis ikke udgør et 0-punkt, hvor alle andres situation udspringer fra.
    Du glemmer, at nogen tjener mere end andre, at huse kan være lette eller svære at sælge, at transport kan være dyr eller mindre dyr, at man kan være mere eller mindre ramt af sygdom, og at behandlingen af sygdommen kan koste mere eller mindre.

    Igen vil jeg sige, at nej, det handler ikke om min ægteskabelige status, at jeg ingen penge får. Faktisk handler det slet ikke om bistandssystemnet, men om, at kommunerne lader syge mennesker gå uden enten hjælp til sygedagpenge, flexjob eller førtidspension. Det er DET der er problemet og det har intet at gøre med, om man er gift eller ej.

    At reglen i serviceloven omkring forsørgelse er uden hold i tiden og med manglende respekt for individet er ikke en ny erkendelse - heller ikke for dem, der laver lovende.
    Men det kan med garanti betale sig ;o)


    Jeg kan se i dit svar, at du rent faktisk IKKE kan finde nogen steder, jeg kan gå hen for at få hjælp.
    Du sagde, at det kunne alle få, hvis de ville, men jeg ser, at du nu erkender, at sådan er det ikke.


  • #35   9. jan 2009 CH - "Jeg kan se i dit svar, at du rent faktisk IKKE kan finde nogen steder, jeg kan gå hen for at få hjælp.
    Du sagde, at det kunne alle få, hvis de ville, men jeg ser, at du nu erkender, at sådan er det ikke." - Jeg erkender ikke din påstand, tværtimod. Du kan søge hjælp til behandling osv på kommunen. Det med flexjob, sygedagpenge eller førtidspension er ikke mig der skal bedømme det, men din læge i samarbejde med kommunen.

    At det kan være skidt for samfundtøkonomien er ikke noget jeg gider gå videre ud og diskuttere, alle ved at de kun kan sidde i deres hus, have bil osv hvis de har begge indtægter. Det ved folk godt nok de køber hus og bil. Og derfor er risikoen der også for at man bliver nød til at gå af med tingene hvis man mister en indtægt, eller begge for den sags skyld.

    "Du glemmer, at nogen tjener mere end andre, at huse kan være lette eller svære at sælge, at transport kan være dyr eller mindre dyr, at man kan være mere eller mindre ramt af sygdom." - Det har jeg skam ikke glemt, det er jeg fuldt klar over.

    Okay, for at stille det op.
    Så har du selv valgt at købe hus.
    Du har selv valgt at købe bil.
    Du har selv valgt at blive gift.
    Det er alle sammen valg du selv har truffet.

    Huset er dyrt, ja det er rigtigt og kan være svært at sidde i hvis der skulle komme et økonomisk fald hos jer.
    Bilen kan være billigere i nogle tilfælde at have til transporten, det er helt rigtigt men det er stadig en udgift du selv har valgt.
    Da i valgt at gifte jer, valgte i også at i skulle forsørge hinanden, da det er sådan i DK.

    Dermed er det nogle valg man selv har taget, at det er møg surt at skulle gå fra hus og hjem er vi helt enige i, men det er ikke der jeg vil frem. Jeg vil frem til at valget er ens eget.

    Hvis ikke du havde været gift, havde kommunen hjulpet dig med kontanthjælp, når ikke du er berettiget til sygdagpenge, flexjob eller førtidspension.

    Skulle du igennem behandlinger, kan kommunen også hjælpe dig hvis de bedømmer at du ikke selv kan betale dine behandlinger.

    Det kan være en rigtig hård kamp at kæmpe med kommunen, da de i visse tilfælde kan træffe nogle beslutninger som man syntes er dybt urimlige og man kan kæmpe med en følelse af håbløshed.

    Er enig med dig i at visse ting bør laves om i systemet, og der burde være frihed til at kunne gå ind og vurdere den enkeltes behov. Men sådan er det ikke i DK på nuværende tidspunkt, og sådan bliver det nok heller aldrig.


  • #36   9. jan 2009 Mia, din definition af valg er i mine øjne meget meget langt ude.

    Ja dælme, da om ikke de fleste ville vælge til, hvad der er ganske almindeligt at vælge til i dagens Danmark.
    Men NEJ, det er ikke et samtidigt tilvalg af, at få 0 kr. i indtægt under nogle bestemte tænkte situationer, man ved GUD ikke kan forestille sig skulle forekomme (jvf. din egen tankegang - i DK er der ingen der ikke kan få hjælp, hvis de vil have det)

    Det du gør er, at stille betingelser op for hjælp. Og betingelser, som faktisk indbefatter langt størstedelen af Danmarksbefolkning.
    Bevares - hvis man river sit liv op med rode, så kan de fleste sikkert få kontanthjælp (om man lever op til krav, der stilles for dette ud over forsørgelsesgrundlaget), men vil du virkelig kalde det for hjælp?

    I min verden er det at ødelægge menneskers liv. Og for svage sjæle, at tvinge dem derud, hvor ingen af os har lyst til at møde dem.
    Jeg begriber ikke, at du tilbagelænet kan sige, at dette handler om at ville det.
    Dette handler ikke om at ville, men om at blive tvunget til det.

    Jeg synes det er dejligt for dig og for din familie, at I har kunnet finde en måde at klare jer på - men forvent da ikke, at dine forhold gælder for alle, og at alle vil finde det ligeså let som du gør. Folk knækker under de forhold - og nogle begiver sig rent faktisk ud i kriminalitet for at få lov til at bo med deres ægtefælle og eventuelt deres børn.


  • #37   9. jan 2009 * Tjeaz & Selina * - hvad så hvis de er født her i landet? Så er de jo i deres eget land..

  • #38   10. jan 2009 CH - Ja jeg vil kunne sidde helt tilbagelænet og kigge dig i øjnene når jeg ærligt mener at det er hjælp. Ja vi har fundet en måde at komme igennem tingene på, at andre ikke kan klare tingene som vi ahr gjort det(bestemt ikke nemt) kan jeg godt sætte mig ind i. Men derfor er der stadig muligheder.

    At nogle af de muligheder er at ændre sit liv, er helt rigtigt og rigtig uretfærdigt. Men alle har muligheden for det.


Kommentér på:
Er du bange for at være til?

Annonce