Endnu ingen titel. ((Læs den ;D) {{forumTopicSubject}}

"Nana, du lægger den tingest væk nu!" Nana's mor kigger strengt på Nana. "Ja, ja sure!" Nana lægger skuffet mobilen væk. Hun var liiige igang med at skrive til Louise, hendes veninde, ligesom hun havde gjordt de sidste 10 minutter. "Jeg skal bare lige skri..." Mere blev ikke sagt før moren hoppede frem og rev mobilen ud af hænderne på hende. "Den tager jeg i de næste 2 uger!" Moren kiggede strengt på hende og lagde mobilen i sin lomme. Det var bare perfekt. Hendes mor stjal fra hende, imens hun kiggede på det! "Du er da nedtursagtig!" Mumlede Nana for sig selv imens hun ydmyget kiggede ned på dine lysebrune hænder. Hun strøg sig over sit brune hår, og kiggede rundt i rummet med sine brune øjne. Rummet var halvt mørkt. Kun et smule lys sev ind fra de små huller i gardinerne og lyste rummet en smule op. "Hvornår skla vi spise, mor?" Hun var ikke sulten, men hvad skulle hun ellers lave, når man ikke kunne skrive på mobil? "Vi spiser 17:30, ligesom vi plejer, ikke skat?" Hendes mor smilede og nynnede på en smuk sang. Nana kiggede på uret. Klokken er 17, ok!

Den aften spiste på samme tid som alle de andre aftener. Nana var stadig ikke sulten, men spiste hurtigt, så hun kunne komme over til Louise. Hendes mor og far sad og snakkede sammen imens de spiste, de snakkede om kedelige ting som økonomi og arbejde. Hendes brødre var til fodbold. Det brudte hun sig ikke om, men hvis det var det som kørte holdte hun altid med de samme!
"Nana, nu går du ikke uden at sige farvel, vel?" Hendes mor kiggede længselsfuld efter Nana som næsten var ude af døren.
"selvfølgelig ikke! Farvel mor, farvel far!" Sagde Nana mildt og glad imens hun kyssede dem begge på kinderne. Hun var hutigt ude af dørn og løb over til Louise som boede på den anden side af gaden.
"Jeg har ventet i evigheder! Hvorfor tog du ikke din mobil?" Louise kiggede på hende med et irriteret udstryk.
"Min mor har taget den, så jeg bliver nødt til at vente 2 uger før jeg får min mobil!" Nana svarede med træt stemme, som om 2 uger var hele universet!
"Nederen, men prøv at overlev!" De grinte og begyndte at snakke om andre ting.

De 2 uger gik rent ud sagt stærkt. hendes mobil kom tilbage og hun havde en masse sms'er. Der var også en masse som havde ringet og der var næsten ingen batteri på mobilen. Hun læste alle beskederne og så hvem der havde ringet, og derefter lagde Nana mobilen til opladning.

Dagen efter var Nana's mobil opladet nok. Perfekt, det var mandag og hun kunne bruge mobilen hele den nye uge som stod for døren. Hun kedede sig, så hun skrev til alle og en hver som var værd at skrive til, også selvom de måske sad lige ved siden af hende. Da hun kom hjem fra den r*v kedlige skole, satte hun sig ved computeren. *Biiiib, biiibelibib* En smæsser. Det kaldte hun sms'er. *Pas nu på der hvor dine venner vil stå. Man ved aldrig hvad der sker, måske siger de ikke mer?* Det var da en underlig sms. Der stod intet nummer ved nummeret og der hvor der stod hvad tid den var blevet sendt, stod der at den var sendt 00:00. Hendes mobil begyndte at flimre, og den gik død resten af dagen. PERFEKT!

Nana tænkte meget over den sms hun havde fået. Den må have indholdt virus, siden at hendes mobil gå død af den!

Næste dag i skolen mødte hun tidligt for at få tid til at være sammen med Louise. Helt af vane trak hun mobilen frem for at se hvad klokken var. *Bluuub!* Mobilen sagde en underlig lyd og var oppe og køre igen. Underligt! Udenfor var der nogle skrig og Louise og Nana løb derud. Mulle, Malibu og Møffer lå på jorden. Det var 3 af Nana's veninder. De blev kaldt M' gruppen. Rigtig var de 4. Den 4. M'er stod og skreg.
"Hvad skete der Mindt?" Nana tog fat i Mandy som blev kald Mindt, og ruskede hende, men hun græd bare. Endelig fik hun fremstammet:
"De stod og snakkede, men lige pludselig fløj der nogle mursten ned i hovedet på dem og de faldt om som et lys der bliver pustet ud!" Hun græd. M'erne blødte. Hurtigt ringede Louise til 112 og forklarede det hele. Nana tænkte med det samme på sms'en hun havde fået. *Pas nu på hvor dine venner vil stå...* Første del var allerede gået i opfyldelse.