3 uger i helvede. {{forumTopicSubject}}

Det har virkelig været et helvede
Jeg var sikker på, at nu var det ud med mig.
Endelig blev jeg udskrevet og kom hjem, men der gik kun et par dage så var der høj feber og infektioner igen. Og man fandt aldrig ud af hvorfor jeg havde infektioner.

Til stuegangen mens jeg havde det allerværst spurgte lægen om jeg ønskede at tale med en præst.
Ikke lige det jeg havde mest lyst til at høre - og ja, jeg ved godt at en præst ikke er ensbetydende med død, men også meget andet.

Endvidere blev/bliver jeg proppet med så meget morfin at jeg fantaserer og ser syner og fik en virkelig fæl forstoppelse igen.
Da jeg efter 6 dage endelig kom af med noget, tror jeg at jeg besvimede kort, for jeg fandt mig selv på gulvet foran toilettet.

Jeg har fået en lille morfin ven.
Han er en blanding af egern, bæver og pindsvinet fra Peter Plys.
Han er skide sjov men kan også være meget modbydelig.
Jeg kalder ham Morfi og han dukker op lige så snart jeg sover eller døser lidt hen.
Han har været så slem at han fik mig til at tisse i sengen et par gange og kaste op i håndvasken, og hvad han fik mig til at gøre ved toilettet er i vist hellere fri for at høre.
Men generel er han mest sjov, vi spiser nødder sammen, laver sjove videoer og tegner på bagepapir mm.
For en uge siden kom der ellers en smuk engel og kaldte på mig, men det ødelagde Morfi.
Han kom straks farende og gennede den søde engel væk. Jeg blev ret sur på ham, for ville så gerne have leget med den søde engel.

Jeg ved godt, at det er ren fantasi, men undrer mig over, hvordan man kan finde på sådan noget nonsens. Og ikke kun en gang, men igen og igen.

Nu har jeg været feberfri i to dage og håber at det varer ved og at jeg får kræfter til at kravle op af helvede igen..

Og storken i Smedager, kan godt pakke sammen.
Jeg har sølvmågereden lige ude for mit stuevindue, og de er bare så søde.