{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
962 visninger | Oprettet:

Mad kombi {{forumTopicSubject}}

Så har jeg lige skrevet lidt ned fra min bog, som jeg tror vil hjælpe nogen til at kombinere deres mad bedre, ved hvertfald personligt at det er det jeg har haft svært ved at finde ud af, da der kun har stået en masse ord som jeg ikke forstod så meget af.
Her er den så

Tab dig

Den korrekte fødevaresammensætning er en fantastisk metode til at holde din idealvægt. Metoden går i alt sin enkelthed ud på, at hvis du spiser én fødevare ad gangen, eller i kombination med en anden passende gruppe, vil du maksimere din fordøjelse og fremme nedbrydelsen og derfor optages af næringsstoffer. Det medfører, at din krop ikke tilbageholder ufordøjet mad, som ellers vil blive lavet om til giftige fedtboller og appelsinhud. Korrekt sammensætning af fødevarer tillader kroppen at fordøje fedt fuldstændigt. Det er min kliniske erfaring, at en ideel fødevaresammensætning er en af de mest effektive metoder til at fremme vægttab og holde éns idealvægt.

Sådan virker det

Gruppe 1: Proteiner (kød, fjerkræ, ost, fisk, æg, mælk, nødder) kræver mavesyrer for at blive nedbrudt. Proteiner fordøjes langsomt.

Gruppe 2: Kulhydrater – det er alle kornsorterne, og fødevarer, der er lavet af dem (brød, pasta, mel, kager osv.) og grøntsager der indeholder stivelse (som kartofler, yams (søde kartofler) og majs) – kræver basiske forhold. Kulhydrater fordøjes nemt og hurtigt og kræver forskellige fordøjelsesenzymer fra proteiner.
Hvis du spiser fødevarer fra gruppe 1 og gruppe 2 samtidig, vil de slås om enzymerne, og fordøjelsessafterne vil ophæve hinanden. Resultatet er, at føden ikke bliver ordentlig fordøjet og rådner inde i din tarm, hvilket forårsager tarmluft, oppustethed, halsbrand, mavepine, nedsat optagelse af næringsstoffer og andre fordøjelsesproblemer samt energitab – og det er bare begyndelsen.

Gruppe 3: Salat, ikke stivelsesholdige grøntsager, rodfrugter, frø, urter, olie fra nødder og frø. Disse kan fordøjes sammen med fødevarer fra enten gruppe 1 eller fra gruppe 2.

Gruppe 4: Frugt. Denne gruppe står helt alene og har rekorden i at kunne fordøjes hurtigt. Frugt kræver helt andre enzymer end alle de andre grupper.

Løsning:
Undgå at spise mad fra gruppe 1 (proteiner) samtidig med gruppe 2 (kulhydrater) i det samme måltid
Gruppe 3 (grøntsager) kan spises sammen med enten gruppe 1 eller gruppe 2.
Gruppe 4 (frugt) skal altid spises alene, mindst en halv time før eller efter andre fødevaregrupper. Det er også bedst at spise frugt på tom mave, specielt om morgnen, hvor det er særligt vigtigt ikke at blande fødevaregrupperne sammen. Hvis du spiser frugt efter et måltid bestående af mad fra andre fødevaregrupper, har maden ikke nogle steder at gå hen, den sætter sig som en prop oven på den mad, der er meget længere om at blive fordøjet, og vil derfor begynde at gære i kroppen. Hvis du spiser frugt med andre fødevaregrupper, kan du forvente oppustethed, tarmluft og dårlig fordøjelse. Du skal heller aldrig kombinere meloner med anden frugt. Meloner fordøjer endnu hurtigere end andre frugter og skal derfor altid spises alene eller slet ikke spises.
Når du har spist et måltid, der indeholder kulhydrater, vent da to timer med at spise proteiner. Vent tre timer efter et proteinholdigt måltid, før du spiser kulhydrater. Det tager fire timer for proteiner at nå ned til tarmene, mens kulhydrater kun tager to timer fra mund til tarmen.

Gruppe 1 (Proteiner)
Fisk, fjerkræ, kød, mælk, nødder, ost, skaldyr, sojabønner, tofu og alle sojaprodukter, vildt/kanin, yoghurt, æg (skrabeæg)

Gruppe 2 (Kulhydrater)
Ahornsirup, honning, kartofler og stivelsesholdige grøntsager, korn bl.a. havre, pasta, ris, rug, majs, hirse, kornprodukter bl.a. kiks, brød kager småkager pasta, sukker og slik

Gruppe 3 (Ikke.stivelsesholdige grøntsager)
Frø, olivenolie (koldpresset), salat og friske urter, smør, fløde, fedt, urter og krydderier

Gruppe 4 (frugt)
Al frugt

I må skrive hvis jeg har skrevet noget helt uforståeligt, for er lidt træt lige nu. Lang dag i skole smiley

Håber det hjælper nogen.

Senere på ugen skriver jeg lige en endags afgiftnings kur, som også står i denne fantastiske bog, og så skriver jeg måske noget mere, hvis der er noget som jeg syntes lyder godt.. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mad kombi
Kommentér på:
Mad kombi

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce