En slem historie:O( {{forumTopicSubject}}

Pyhaa har endelig fået taget mig sammen til at skrive denne historie herinde.
Imorges skulle jeg gå fra mine 2 dejlige hunde og vanen tro skulle de ha et marvben med leverpostej i. Jeg tog dem ud af fryseren kaldte jeg på mine vovser men nemo kom ikke, meget mærkeligt da han ææælsker dem, jeg rendte rundt og kaldte på ham ham sad og surmulede under computeren, meget mærkeligt... men jeg gav ham benet (philly var allerede igang). I det samme sekund Nemo fik benet begyndte ham at knurre helt vildt, mere end sædvanligt, hans pels var helt oppe og stå, jeg valgte derfor at ta det fra dem begge, tænkte at de måske kunne blive uvenner over det.. Og så gik jeg. Da jeg var kommet ned på 1 sal (bor på 3.) kunne jeg høre dem begge skrige helt viiildt so aldrig før, jeg styrede op igen og fandt Nemo smurt ind i savl og meget rystende og oppe og køre, philly gemte sig. Jeg tørrede ham af med et viskestykke og opdagede at han var blevet bidt i ansigtet, øret og på øjenbrynet, især det bid på ansigtet var ret dybt , så jeg styrede tudende ned til dyrlægen, der heldigvis bor i stuen (ret belejligt). nemo skulle heldigvis ikke syes men fik noet antibiotika og noget smertestillede som jeg osse skla gi han de næste dage. Min dyrlæge sagde at det skulle være slut med at gi dem godbidder inden jeg gik fra dem, så de ikke havde noget at slås om, han talte osse ret kraftigt for kastration. Jeg er stadig meget rystet. Overvejer at de begge skal kastereres, men det er jo ingen garanti for at de blir mere rolige.
Jeg føler mig som en mislykkedes hundemor :O(, har jeg mon bidt over for meget end jeg kan klarer?
Er der mon nogen af jer der har oplevet ligende situationer med 2 hunde? Og hva er jeres råd?
VH Malene