Dette er sidste indlæg fra mig...blå chihuahua {{forumTopicSubject}}

For jeg har erkendt at kampen imod avl med blå chihuahuaer er nytteløs.....! Den erkendelse er jeg kommet til den 8 MAJ 2012, fordi jeg tabte kampen mod genetisk farverealteret pelstab og måtte lade Maxie rejse.

Han blev 9 år.

Jeg er så tynget a sorg og afsavn - at det først nu er muligt for mig - for sidste gang - at fortælle hans historie:

Så hvis du som læser gerne vil læse om Maxies historie, kommer den her:

Jeg har tabt kampen og føler ikke jeg kan finde lysten igen - efter Maxie tog afsted til den stjerne - så nær på himlen så muligt....jeg havde bestilt til ham! En stjerne hvor der skulle stå et kæmpestort køleskab med alle hans livretter, så han ku får lidt mere sul på sin avmagret krop. En stjerne hvor det aldrig regnede og hvor han fik sin egen lille solstråle som han ku ligge og gasse sig ved - dagen lang..

Maxie var mit et og alt....min soulmate, som så det som sin forrnemmeste pligt altid at værne om mig, være der for mig og give mig energi..Han plads var lige op a min mave...så han ku beskytte mig..varme mig.

Maxie blev født på lolland i 2003 og jeg fandt han i den blå avis til en pris a 3000kr...( hun forlangte 4000 for som hun sagde BLÅ er sjællendt og mere værd, men annoncen skrev 3000 og det var hvad hun fik) og det var kærlighed fra første blik...hen a vejen så jeg godt han blev mere og mere tyndhåret, specielt på ryggen, hvor en stor brun plet var begyndt at vokse frem...men hvad ved jeg!

Så planer om at denne lille vidunderlige væsen skulle være far...var lagt. MEN gudskelov blev det aldrig til noget, for det viste sig at Blå IKKE var mere værd, blå IKKE var sjællendt!

MEN derimod indeholdt noget der skulle vise sig at være starten på en kamp, en kamp med djælven! Bare ordet : GENETISK FARVERELATERET HÅRTAB Skræmmer the hell out of me!

Men han skulle IKKE få MIN hund UDEN kamp...OG DET var en KAMP... Lille Maxie ku ikke tåle for meget varme, fik sårskårper og han poter blev så skrøbelige at småsten var en pine for ham...vinteren var hårdt for ham at komme igennem. Men jeg tog mine forbehold, badede ham i medicinske bade og fik bugt med sårene...olier så hans pels blev fin og undgik småsten og lange ture om vinteren...Men hvergang jeg tlnkte NU HAR JEG VUNDET..startede det hele forfra...Da han blev 6år begyndte hans hjerte at lave pibelyde..Ja jeg ku blive ved med at remse ting op som begyndt at stå a...på min lille tapre kriger...

Men han klagede aldrig, var altid glad og logrende...når bare vi var sammen...ku han klare hele verden! Men jeg holdt øje med ham, så han svandt ind - mere og mere overtog den genetiske fejl, magten og jeg ku kun se på...ku intet gøre Og til sidst måtte jeg give slip! Måtte jeg holde hvad jeg havde lovet ham, da han var hvalp!

At han skulle ikke igennem alt muligt, at han skulle ha en værdig død...og at jeg ville være der og hjælpe ham over!

Og imens jeg sad med ham - kigge han med så meget kærlighed på mig, som om han sagde: Det okay mor, jeg også så træt! og så sov han stille ind...Den 8 maj 2012 tog han afsted og vore vej her på jord blev skilt for altid!

Det har været utroligt hårdt at skrive, for savner er så stort! Men føler alligevel jeg skylder ham at fortælle hans historie....Så alle får et lille indblik i hvordan det KAN være at blive født som en lille blå chihuahua...og hvilke kamp, man som avler byder - både sine blå hvalpe og sine købere! men i den grad også hvor ødelæggende Sygdommen er for RACEN!

*******************************************************************
En chihuahua bliver i gennemsnit 13 - 15år. Jeg fik kun 9år med Maxie - kun på grund a en ting: hans blå farve og den demon......farven indenholdte!

Med venlig hilsen og god aften

Det Lille blå Lyns mor

Billedet er a Maxie til sidst