Kramper og kan ikke gå {{forumTopicSubject}}

Kira min chihuahua har haft indtil nu 4 gange anfald i løbet de sidste 14 dage. Første gang sad hun hos mig ved min pc, jeg synes ikke hun sad godt, og ville lige vende hende i en bedre stilling, jeg prøvede at dreje hende den ene vej, men hun blev forvirret og drejede bagenden den modsatte vej.
Hun blev helt stiv og jeg tænkte, hvad søren laver hun, jeg satte hende på gulvet, men det var ikke godt, hun prøvede at gå, men bagpartiet kunne hun slet ikke styre. Gud tænkte jeg, jeg har givet hende en diskus, eller vrid i ryggen. Hun beklagede sig overhovedet ikke, men hun var helt stiv i blikket og kroppen, min kæreste kom lige ind af døren, jeg stod med Kira og sagde at vi skulle en tur til vagtlægen med hende.
Jeg ville lige fortælle min kæreste hvad der var sket og han kikkede på hende og sagde at hun så da helt normal ud, hva, sagde jeg og satte hende på gulvet. Hun gik fint ud i gangen og ventede på sin kiks, som hun altid får når nogen kommer hjem.

Jeg mærkede på hende, men der var intet ømt, hun gik fint og glad tur, intet kunne jeg bemærke. Droppede turen til vagtlægen.

Bestilte dog en tid ved min egen dyrlæge, bare lige for at få hende tjekket. fra jeg ringede til dyrlægen, til jeg skulle komme gik der 8 dage, jeg havde en fuld kalender og Kira var frisk som vanlig, så jeg kunne ikke se det akutte.

Men i løbet af disse 8 dage, fik hun 2 anfald mere, hun lå den ene gang bare stille, og pluselig rejser hun sig og kan ikke styre motorikken i bagenden, det ene øre strittede det andet lå, og tårene løber, gud hvor blev jeg bange, og hun er helt stiv når det sker. Det vare omkring, ja det er svært at sige, det føles længe, men vi snakker nok om 5 min.

Jeg har været ved dyrlæge, som jeg forklarede det så godt jeg kunne, hun mærkede på hende, og jeg fortalte at når anfaldet er ovre, eller hvad det nu er, så er hun måske lidt træt, men hurtigt sig selv igen, og det virker overhovedet ikke som om det gør ondt før, under elller efter.

Dyrlægen mener ikke det er en diskus, eller anden ryglidelse, men har en mistanke om det er en form for epilepsi, noget der sidder og trykker oppe i hovedet. Så jeg har fået en henvisning til århus dyrehospital til en CT scanning på mandag.

Jeg er ikke en pulret hundemor, men jeg vil godt indrømme at jeg blev rigtig bange da det skete både første og anden gang, jeg blev bekymret de andre gange, men vidste jo nok, at det ville gå over om lidt. ( er vokset op med en lab, der havde frygtelig meget epilepsi) .

Men at min lille Kira ikke er 100 % iorden er ikke godt, hun er min kæledække af dem alle, så det giver ekstra mange bekymringer lige nu.