{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.141 visninger | Oprettet:

Adfærdsbehandling, alene-hjemme? {{forumTopicSubject}}

Hej igen..

Endnu et nyt spørgsmål..
Min hvalp, Felia på 5 mdr. har på de seneste dage fået alvorligt seperations-angst, hvis jeg kan tillade mig at kalde det, dét?

Sagen er den, at Felia og Fie løbende har kunne være alene hjemme - jeg startede op i starten af hendes levetid med den orginale 2 minutter, 5 minutter osv osv.. MEN! Nu er det sådan at jeg har besluttet at de fremover når jeg starter skole mandag, skal være alene i min kærestes lejlighed pga. hyppige indbrud i det område jeg bor i.. Det besluttede vi i weekenden og jeg har selvfølgelig kørt på med alene hjemme herhjemme fra den dag.. Fie, er helt okay med at være alene her (vi er her jo dagligt og de har masser af kurve, tæpper, legetøj, tyggeting osv her som hjemme hos mig..

Jeg frygter jo lidt, at det lille pjevs er blevet forvirret over de forskellige lejligheder, da de begge er super trygge og okay i kærestens hjem normalt.. Når vi alle er her, er de alarm klokker for døren, leger, spiser osv, så fornemmer overhoved ikke utryghed for Felia herhjemme.. Nogle erfaringer, gode råd? Gerne, gode råd eller erfaringer om evt. adfærdsbehandlere da jeg starter mandag og det betyder MEGET at Felia ikke er utryg her smiley

Det skal siges, at jeg i starten bare gik fra lejligheden uden at skærme af i specielle rum (der var åbne døre til køkken, soveværelse og stue), men nu skærmer jeg af og lukker så de er i stuen - jeg gør det sådan at jeg lukker døren venter et par minutter, til hun holder op og går ind, roser og gidbidder.. Jeg er nået op på 3 minutters stilhed og går jeg ikke ind igen, begynder hun igen med en skrige lyd..
Ja, jeg er lidt i forvirring og prøver at gøre det efter bogen, synes bare ikke der er fremskridt smiley Og det er meeeeget hårdt og hører hende være så ulykkelig smiley Endelig akut hjælp.. Og igen, gerne til en adfærdsbehan. jeg akut kan kontakte :((

Det skal også siges, at de har aktiverings legetøj fremme, både med klodser og dreje plader med godbidder så de kan underholde sig lidt..

På forhånd tak for evt. råd og hjælp..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Adfærdsbehandling, alene-hjemme?
  • #2   12. aug 2010 Det kan også være noget med at gøre at de er vant til at når de er hos kæresten så forventer de bare de skal med for sådan har det altid været...?? Så så er det svært nu at vænne dem til at være alene der?? Sådan var det lidt med Micki i min kærestes hus, han kom aldrig til at være alene der før jeg flyttede ind:o)

    Men sådan kan det jo ikke blive her:o)...

    Hvilken dør går du ud af?? Det kan være hun jo ved du er lige derude bagved, deres hørelse og lugtesans er jo suuuuuuper god??Og det er måske ikke normalt mor "gemmer" sig bag døren;o)... Kunne du evt gå helt væk så de ikke kunne se høre, lugte dig og så filme det med kamera??

    Altså man siger jo faktisk at når de når at begynde at pive hyle eller gø, så er man gået for hurtig frem, så måske du skulle nå lige at gå inde de 10 sek FØR hun skriger, og så øge med 5sek 10 sek 15 sek måske det er bedre du går så langsomt frem??

    Jeg har et fast ritual når jeg går det er som regel skraldeposen jeg tager med ned,, når jeg nu alligevel går+ jeg rasler lige med nøglerne, de rør sig ikke ud af flækken fordi de ved raslen nøgler = mor går nu....

    Du kunne evt prøve D.A.P til at sætte i stikkontakten, den her..
    (link fjernet)
    Jeg har brugt den i forbindelse med de 2 flytninger jeg har gjort med hunde. SUPER opfindelse, hjælper dog ikke på alle, men kender mange det har hjulpet på:o)... Den udskiller en beroligende duft, som er ganske uskadelig..

    Inden du har prøvet alene hjemme træning i kærestens lejlighed, hvad har pigerne så lavet? Nogle gange hjælper det at de lige bliver aktiveret og får gået en lang tur(husk dog lige at lade dem falde til ro i en halv timer inden i går/træner alene hjemme)

    Nogle gange kan aktiveringsting skade mere end det gavner... Måske du skulle prøve at tage en kalveklov, bløde noget foder op i vand, kog lidt kylling bland det sammen, fylde kloven med det og smid det i fryseren, det er en rolig aktivitet for mange hunde som de kan ligge og hygge sig med og falde til ro på:o)
    Men det kan også være en denta stick eller noget andet som holder lidt længere tid(pas dog på det ikke er noget de kan sluge som fx knudeben)

    Radioen eller tv'et, hvis det ikke er tændt i forvejen så prøv det, det hjælper ofte:o)

    Måske en gammel t-shirt du har sovet i om natten kan du smide i hendes kurv så hun hele tiden kan dufte dig.. Eller ha en babytæppe liggende i sengen hver nat som du så om morgenen smider i deres kurv, det hjælper faktisk også tit:o)

    Det var vist lige hvad jeg kunne komme på....

    Men ja din nervøsitet, kan også smitte, de små basser kan føle tingene næsten før du selv kan, husk det;o))


  • #3   12. aug 2010 Altså, jeg er rigtig rigtig bange for at Felia har fået noget seperationsangst smiley
    I søndags, gik Jesper og jeg sammen i en halv time-time, et sted derimellem.. Om mandagen, gik jeg om morgen, der var ingen brok.. Og jeg overvurderede hende nok og var derfor væk 3 timer, fordi hun jo nemlig har været vant til at være alene sammen med Fie, både hos mig i den gamle lejlighed og endda hos min mor hvis hun kører ud og handler el. andet.. Stadig ingen brok..

    Men tirsdag morgen, græd hun faktisk da jeg gik, så jeg tror jeg har troet alt var fint efter succesoplevelserne søndag og mandag også har hun nok været for længe alene (sammen med Fie).. smiley
    Altså de er jo mere end vant til lejligheden, vi er jo mere her end hos os selv, de har halvdelen af tingene her, men hun bliver så ulykkelig..

    Jeg har faktik lige talt med én, der har træningsholdet vi går på, (hende der adminstrere) og hjælper de nye metoder ikke, får jeg akut adfærdbeh. smiley Synes bare det er rigtig hjerteknusende at gå fra hende.. Men nu talte jeg længe med hende som har hundeskolen og hun foreslog også at jeg startede med at lade dem være i stuen, og så faktisk blive ved med at lukke og åbne døren så hun ikke når at pive inden den er åben igen, det sku jeg prøve en masse masse gange og så derefter prøve at gøre det med sekunders mellemrum og kaste lidt små godbidder ind under døren til hende..
    Normalt, har de færdes frit i hjemmet, og det måtte de også søndag og mandag, og sådan ønsker jeg faktisk de skal være alene - men det er i de små trin for trin at jeg prøver nu med stuen og at lukke døren bag mig..

    Men nu prøvede jeg et par minutter at netop stå og lukke og straks åbne døren og en sjælden gang nåede hun lige at 'skrige', så jeg kan ikke holde den lukket i sekunder endnu, så det ser faktisk ik godt ud smiley og eg er jo mildest talt ulykkelig nu over det, fordi hun bliver så fandens ulykkelig, føler mig så ked indeni over jeg selv overvurderet min lille baby og var tydeligvis væk for længe, men igen - der har jo slet ikke været problemer før..

    Men det skal siges, at hun faktisk også er blevet rigtig knyttet til mig de seneste uger, hver gang jeg sidder kommer hun hoppende op på skødet, når vi sover, ligger hun om mit hoved.. Så nu, tror jeg det er adfærdsbeh. der skal til for lige at hjælpe til hun kan få den rette indkøring i det, for hun er meget ked så snart jeg gør antræk til at lukke døren.. :((


  • #4   12. aug 2010 robbie: Så først svaret da jeg skrev mit eget laaaaaaaaange.. Jeg er nødt til at gå ned og tisse med dem ;p Jeg skriver så snart jeg er oppe

  • #5   12. aug 2010 Sådan, det gik jo bare lige op for mig hvor længe jeg har søgt adfærdsbehandlere, snakket i tlf og trænet med Felia, plus at regnen har trukket tisseturen ud smiley
    I øvrigt går renligheden så stærkt med hende - så mor er stolt på mange andre punkter smiley

    nå, men ja, jeg har prøvet både at fjerne aktiveringen og haft den i den gamle lejlighed og mærkede ingen forskel på dem, faktisk.. Så tror det er et fedt om det står der eller ej, jeg tror faktisk Fie elsker at sku igang når jeg går eftersom de var tømt efter ti minutter idag og Felia havde pevet, så hun var igang Fie ;p

    Nå, men radio har jeg også både prøvet med tændt og slukket de her inkøringsdage og hun er hverken mere eller mindre rolig ved den :s Normalt har jeg ikke haft den tændt, før i tiden.. Ja, så er mildest talt i vildrede om alt det her og ganske bekymret for Felias ulykke.. Hvad tænker du Mette, tror du nærmere det er direkte seperationsangst fremfor 'bare' træning til det? Altså, hun skal jo nok lærer det, men men - jeg tror nu lidt, at det kræver end større videnskab at se hende an og lure hvad ku gøre det bedst.. Frygter jo bare nu at gøre mere galt, end godt :s



  • #6   12. aug 2010 Bare i orden Stina;o)

    Hmmmm det lyder som om hun måske har været udsat for noget der har gjort hende bage, det kan faktisk bare være en lyd(nok ikke aktuelt nu men fyrværkeri kan ofte skræmme hunde især når de er alene) Det har ikke været voldsomt tordenvejr hos jer inden for den sidste tid??

    Da jeg flyttede i min nye lejlighed, virkede drengene hurtig tilpas.. Jeg brugte en uge hvor jeg ikke gik fra dem men trænede, troede det var ok, og gik nogle gange fra dem en halv time/time... Efter 2-3 dage kunne jeg se Micki stressede da jeg skulle afsted.. Prøvede at gå og så lytte og så begyndte de begge at hyle helt vild:'o(.... Og JA det skær i hjertet uhhhhh IKKE til at holde ud...

    Nå men så måtte vi jo starte forfra.... Jeg gjorde det at jeg lavede ritualet mange gange(måske 50gange på en dag) altså lade som om jeg tog skraldeposen og rasle med nøgler, og gå ud i gangen..... så gik jeg ind igen og 15 min efter gjorde jeg "ritualet" IGEN OG IGEN OG IGEN OG IGEN, til sidst var de fuldstændige ligeglade...... Så gik jeg i 2-3 min og langsom frem(skal lige siges da jeg fandt ud af de hylede købte jeg med det samme den D.A.P til stikkontakten.... Efter en uges træning+ filme dem, er det bare INGENTING nu, ALDRIG:o).... Filmer dem lige en gang om måneden for at se at alt er som det skal være og JA de sover bare:o)....

    Jeg gik simpelthen for hurtig frem, og selvom jeg troede de var trygge var det det faktisk ikke....

    En anden ting er at Micki da han ca var 1/2år blev bange for tordenvejr(tror jeg) for efter at kunne ha været alene i 3-4 mdr begyndte han pludselig at hyle.....

    Hmmmm hvad gør man så......

    Jo jeg indrømmer meldte mig syg fra arbejde(puha slemme mig, men ja sådan var det bare;o)...) Smuttede på dyrehospitalet og købte en lyd cd, startede allerede samme dag+ en D.A.P i stikkontakten... I 6 dage trænede jeg intensivt. og efter en lille uge var Micki ikke bage mere(filmede ham og tjekkede).........

    Men igen en adfærdsbehandler er SLET ikke en dum ide, en enkelt eller 2 gange kan være nok og lave KÆMPE forandringer, men husk at vælge med omhu:o)


  • #7   12. aug 2010 Ej Mette, er du klar over hvordan du får mig til at smile liiiiige nu? Jeg trøster mig SÅ MEGET med dit seneste indlæg, for jeg må sige det lyder SÅ genkendeligt at man tror de er trygge og okay, så går man lidt for længe og bum, så er balladen der..

    Men ok, nu er jeg dog ikke for glad, før jeg har det ordnet med hende, min baby!! Men ja, det lyder jo meget som det samme..

    Jeg har dog en nødløsning til dem, min mor arbejder om aften, så der er mulighed for 'dagpleje' hos hende mens jeg stadig lærer hende at være alene, så det er jo en mulighed, men synes jo heller ikke det er optimalt, for tænk hvis hun hyler når min mor kører for at handle, tænk hvis det gør hende mere forvirret at være der i de timer, tænk hvis hun bliver yderligere afhængig af der er nogen omkrng hende.. Så ja, ikke min ønske løsning, men ja, det er bare sikkert, at hun ikke skal være ked når jeg går..

    Sjovt du nævner det, jeg har faktisk netop opladt kameraet for at filme, også til evt. behandler, så det kan ses hvordan hun har det..

    Men jeg har før hørt om den man sætter i kontakten, og mange har bare ikke haft en positiv oplevelse.. Men ja, alt er snart værd at prøve..

    Jeg synes overhoved ikke hun gør fremskridt pt, når jeg laver luk/åbne dør INDEN hun når at pive, så det er en tålmodig og lang process.. Men spørgsmålet er om man skal gå helt ud af lejligheden og ind, ud og ind på den måde? ja, jeg er i vildrede for den da.. men ok, for ikke at forvirre min bebs endnu mere, holder jeg mig til stuen da det er det vi er gået igang med.. Meen, alle muligheder og trænings metoder bliver taget imod med kyshånd !!

    Jeg mindes ikke at der har tordenvejr, da de har været alene nej - jeg har jo selv været lige i området når de har været alene.. Hmm, så jeg tror ikke som så det er noget specifikt hun er bange for.. Det er mere når jeg bare lukker døren.. For det er jo også når jeg bare lukker til stuen og hun faktisk kan se mine fødder på den anden side under døren, så går hun igang smiley


  • #8   12. aug 2010 Du har prøvet rigtig meget kan jeg læse det er så dejligt at høre når folk gør s meget synes jeg:o).... Klap dig selv på skulderen for det:o)

    Altså separationsangst det skal jeg ikke gøre mig klog på, for hun har jo kunne være alene hjemme i din lejlighed ikke?Men om det er noget der kræver tålmodighed og masser af alm alene hjemme træning eller der ligger et eller andet andet bag, det er jo lige det:o).... Lige netop når du har prøvet så meget synes jeg altså ikke det ville være en dum ide at kontakte en prof. Det kan jo være han/hun lige har NØGLEN til problemet og de er jo uddannet og kan se meget mere end vi normale dødelige;o))

    Hvis jeg var dig ville jeg benytte mig af din mor, en SUPER løsning bare lige indtil i finder ud af problemet:o)... Hun kunne godt være alene ved din mor ikke, eller ved du det med sikkerhed?? Tror i hvert fald det er dumt at hun er en hel dag alene og er ked, det ville være synd og du ville heller ikke få ro i sjælen...

    Ja det er desværre ikke alle D.A.P virker på, men det er da værd at prøve synes jeg, men noget træning over i skal du nok regne med.... Uhhhh jeg er spændt på hvordan det hele går X fingre for hende den lille mus:o)


  • #9   12. aug 2010 Mange tak, søde Mette - det er nu rart at hører, men men - jeg kan ikke lade være med at sidde og dunke mig selv i hovedet for den overvurdering af hende, for jeg tror egentlig det kan have noget med det at gøre..

    Jeg føler også nu, jeg hr prøvet alverdens men tænkte, der altid er kloge hoveder herinde der sidder med gode forslag, så det er jo altid værd at lave en tråd - og jeg vil da lige prøve at forhører mig om D.A.P smiley
    Jamen, jeg skal faktisk ringe direkte kl halv ni, til adfærdsbeh. - det gode er at hun jo kender og har set os på træningholdet om søndagen smiley Så det kan være hun har set noget (a)typisk adfærd hos Felia ? Hvem ved smiley så jeg er nu ret spændt på snakken med hende, i aften :-)) Og hende, synes jeg nu rigtig godt om, hun er også udd. hos Irene Jardtved (eller hvad hun nu hedder til efternavn) så det er jo god omtale smiley

    Altså, de har ikke været alene hos min mor siden jeg var i Skagen.. De blev jo passet 5 dage da jeg var i Skagen og der var de alene fra 15-17 imellem min mor og stedfars arbejdstider og det gik uden problemer.. Og så har jeg min egen erfaring fra den gamle lejlighed..

    Også må jeg indrømme og sige, at jeg ikke har haft dem alene i den nye lejlighed, pga. jeg har haft ferie og de jo konstant har været med rundt.. Det er her de seneste uger i hvert fald.. men den gamle lejlighed var de jo vant til at være alene i.. Og det har fungeret indtil nu..

    Og en anden ting er, nu er snakken gået på at vi måske sku flytte sammen.. Ja, som jeg skrev i tråden er den her beslutning jo faktisk taget, om at de skal være her, pga. der har været ualmindelig mange indbrud i studie boligerne hvor min nye lejlighed ligger, ja - det er lidt forvirrende og der er nok ikke noget at sige til at Felia synes det er forvirrende.. Så nu går snakken på, at vi rykker permanent herhjem, vi er her jo alligevel konstant ik.. så det hele er jo også en møg forvirrende situation - og ja, lige nu, når jeg skriver det, tænker jeg om det egentlig et sted bunder i, at jeg har været væk 5 dage, for hun følger mig overalt i lejligheden og putter tæt tæt tæt op af mig om natten - så måske hun har fået et chok? Ja, ihhhhhh - jeg ved det vitterligt ikke og jeg kan gætte og gætte.. Men synes det er en rigtig trist situation men ja, heldigvis ved jeg jo at jeg er en af de bedre hundemødre så at hun jo ikke er midhandlet eller andet.. smiley Det trøster mig da smiley


  • #10   12. aug 2010 Tro mig Stina jeg er også slem til at dunke mig selv i hovedet hvis jeg ikke lige har læst deres signal ordentlig fx eller ja i forbindelse med flytningen da de begyndte at hyle, man får simpelthen en kniv i hjertet:'o(
    Kan slet ikke ha det, men sandheden er jo også at der jo ikke kommer noget godt ud af det, vi bliver jo heldigvis klogere hver dag, og nogle gange tog man altså bare en forkert beslutning, og så man vidre derfra:o)

    Uhhhh hvor spændende glæder mig til at høre hvad hun skriver hende adfærdsbehandleren, du må lige opdatere:o)

    Måske ja det er separationsangst og hun nu er bange for at du forlader hende igen, det er slet ikke usandsynligt som du beskriver at hun følger dig rundt og vil være endnu tættere op ad dig nu.... Men alt det du opservere er jo også bare at fortælle adfærdsbehandleren så hun liiiiiige kan samle alle brikkerne til pudslespillet:o)

    Ja hvis de alligevel skal være alene hos kæresten og snakker om alligevel kun at være hos ham så er det jo der i skal gøre dem/hende tryg, alt andet ville jo være spildt og dumt... Forstår godt du ikke viil lade dem være alene hos dig med alle de indbrud, det ville også give mig dårlige nerver, pyyyyyyha.....

    Mine har kun et sted de er alene og det er herhjemme hos dem selv, det er deres faste base, kunne aldrig drømme om at lade dem være alene hos veninder osv... Så kører jeg hellere hjem med dem hvor jeg VED de er trygge og godt tilpas:o)


  • #11   13. aug 2010 Jeg har ikke læst hele tråden, men mit bud er at du er gået for hurtigt frem. Hvis man f.eks. flytter i nyt hus. skal man faktisk starte helt forfra med alene-hjemme-træningen.

    Guincho har ikke sep.angst, men han har været noget træg i det i forhold til Toffi, når vi har trænet alene hjemme, så jeg blev bange for at han var typen der let kunne udvikle problemet. Alene-hjemme-problem er virkelig et møgproblem, som jeg ikke ønsker at stå med.
    Så jeg fik lidt forebyggende generelle tips af Irene liliequist, og de hjalp fra den ene dag til den anden. Hun kan kontaktes på mobil nr. 2940 6628.
    Hvis en adfærdsbehandler skal ind og behandle et specifikt problem, skal hun ud på en konsultation og møde den enkelte hund, da behandlingen skal være specifik. Men måske kan hun pr. tlf. hurtigt fortælle dig hvor det går skævt, det kan i hvert fald ikke skade at spørge.


  • #12   13. aug 2010 Hov, nu så jeg lige at du allerede har kontakt med en adfærdsbehandler, som kender Felia i forvejen, super!

Kommentér på:
Adfærdsbehandling, alene-hjemme?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce