savner min dreng så meget {{forumTopicSubject}}

jeg mistede min micki dreng den 12 juli, han led af svær angst (multiangst) kaldte lone greva adfærdsbehandler det, micki er blevet bidt 4 gange i hans 5,5år liv 2 gange alvorligt og han begyndte at blive bange for mange ting især store hunde som jo er klart når det var store hunde der overfaldt ham 4 gange, så blev han frygteligt bange for fyrværkeri og tordenvejr og mere og mere kom på, vi fik hjælp af lone greve og vores dyrlæge,han kom i behandling med zylkene og træning osv i en periode gik det rimelig men det vendte hurtig tilbage, tit på vores gåture hørte han måske en lyd der mindede om skud,brag eller lign, og så rystede han så meget at jeg måtte bære ham hjem han kunne ikke stå på benene og kastede op kunne ikke få vejret pga angst, jeg flyttede på landet for at han kunne få ro , men nej det gik ikke mere, hans lille mave var oppustet af angst, han gik krumbøjet og ville helst ikke gå ture han ville bare ligge i soveværelset hele tiden det eneste sted han var lidt tryg, og jeg kunne ikke blive ved at se hvor meget han led om natten krøb han helt op til mig og lå og pev tit, så jeg ved jeg gjorde det rigtige han skulle have fred nu, men jeg føler mig så ond jeg har taget hans liv,han stolede på mig i alt og så er jeg så ond, mit liv er gået total i stå kan ikke komme videre selvom jeg har mine andre hunde som jeg elsker men micki var og er min yngling han var min soulmate vi forstod hinanden i alt han var mors kloge lille hund,da micki skulle have sprøjten ved dyrlægen skreg han og gok helt i panik så nålen røg ud og så klynkede han men faldt hurtig i søvn efter det, men det billede sidder i mit hoved kan ikke klare at tænke på det, det var så grim en oplevelse at se min dreng sådan, efter han sov ind tog jeg ham i mine arme og græd så meget sagde hvor højt jeg elsker ham, kyssede ham,og gav dyrlægen ham, og nu skal jeg hente hans urne i næste uge, jeg vil have micki hos mig resten af mit liv men ved ikke om jeg her i starten kan have den stående fremme, jeg kan ikke engang se et billede af ham så græder jeg helt vildt, hvordan kommer jeg videre, jeg er så langt nede kan ikke se glæden ved noget som helst mere ,undskyld det blev så langt, skulle bare ud med det,har i nogle råd ,jeg tager imod alt, hilsen en meget ulykkelig hundemor :O(