En lille solstråle {{forumTopicSubject}}

Jeg har en lille historie som jeg lige vil dele med jer, den starter skidt men ender efter lang tid godt.
Jeg bliver ringet op om jeg vil modtage en lille gravhunde tæve der hedder Freja, med stampapir. Min mand siger at jeg har riglige med hunde, så nej det måtte jeg ikke. 1 time efter ringer de og siger at lille Freja nu bliver kørt til aflivning, det kunne jeg ikke bære, snakkede med manden og sendte ham til Vennebjerg efter lille Freja.
Freja kommer hjem til mig og de andre hunde, men lille Freja trives dårligt med så mange hunde, en ynger dame kommer hos mig jævntlig, plager og plager om hun ikke må få Freja, hun får Freja på meget strenge betingelser,alt angående Freja skal gå via mig, hun må ikke aflives,gives væk eller sælges så skal hun tilbage til mig. Efter mange måneder hvor Freja bor hos damen bliver hun gal på mig, og bag ryggen på mig giver hun lille Freja væk til sin spykisk syge søn. Det får mig op af stolen og jeg ringer og forlanger hun henter hunden. sønnen kan overhovedet ikke passe på Freja. ballade og trusler bliver det til, men jeg vinder efter flere ugers tovtrækkeri, får afvide at Lille Freja er hos damen igen, jeg skynder mig at køre derover går ind og snakker med hende og tager Freja inden det udarter sig til mere, nu ved jeg jo i forvejen at lille Freja ikke trives sammen med mange hunde, så jeg ringer til Maibritt med Tulle og spørger om jeg må kikke forbi, men jeg havde altså en af mine hunde med, det måtte jeg godt.(Tulle Maibritts hund har haft det svært efter Tulles makker døde) De to hunde faldt omgående for hianden, så Maibritt blev den nye ejer til lille Freja der endelig fandt en familie der kunne give hende et godt hjem, håber at i alle vil tage godt imod lille Freja på hundegalleriet, når enden er god er alting godt.