Chinese Crested {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg vil prøve at fortælle lidt om denne skønne race som jeg selv har tre af.

Jeg sætter nogle tekster ind som beskriver racen rigtig godt.

Vi har rigtig mange myter om vores race, så jeg vil lige tage nogle af dem frem og og med svar på.


Lidt historie, farve genetik og lidt om kineserens væsen

Den første hårløse hund dukkede op for over 3.000 år siden i Afrika som en mutation. Den fik navnet Canis Africanis. Der er bl.a. på Mexican Museum billeder af små hårløse hunde, der er fundet i mexicanske "oltidsgrave". Hårløse hunde er således ikke et resultat af menneskeligt opdræt.

Det siges, at velhavende kinesiske købmænd, der slog sig ned i Sydamerika og Mexico, tog hårløse hunde med sig om bord på handelsskibene fra hovedlandet. De handlede med de små hunde med andre varer. Under Han-dynastiet (202 f.Kr. – 220 e.Kr.) opdrættede mandarinerne denne ”kostbare vogter af huset”. Hundene passede perfekt ind i en verden af porcelæn, silke og smukke damer, og blandt Aztekerne tilbad man de hårløse hunde. De ansås for at have en magisk og helende kraft på astmatiske og reumatiske sygdomme.

Der findes hårløse hunde overalt i verden og de går under mange forskellige navne: Chinese Crested, Mexican Xoloitzcuintli, African Hairless, Abyssenian Sand Dogs, Turkish Naked dogs, Peruvian Inca Orchid / Moonflower Dogs o.s.v.. De har dog alle følgende til fælles: ufuldstændigt tandsæt. Nogle af dem er fuldstændig hårløse, mens andre har en lille ”tot” hår på hovedet og halespidsen og ”sokker” på fødderne.



Chinese Crested / Powder Puff

Kineseren findes i 2 varianter, der fødes i de samme kuld. Den hårløse, kun med hår på hoved (crest), hale og poter, og Powder Puffen (”pudderkvast”) med pels, der ”falder som et blødt slør omkring hunden”. Powder Puffen kaldes også for "mini Afghansk Mynde".

Der er 2 typer af denne race. Deer-typen, som er myndeagtig, letbygget og finlemmet og Cobby-typen, som er kraftigere i krop og knoglebygning.

Kineseren er en munter og meget intelligent hund med et væsen, der yderligere forstærker det eksotiske indtryk. Den må aldrig være arrig.

De fleste kinesere er glade for en rask gåtur. I dårligt vejr nøjes den hårløse dog gerne med en mindre tur, og om vinteren vil den gerne have en lille ”frakke” på. Derimod elsker den hårløse at ligge i solen, og den bliver også solbrændt om sommeren. Det er dog en skrøne, at den skal smøres ind i solcreme for at færdes ude om sommeren. Huden skal passes, som vi ville passe vores egen hud. Bortset fra de kinesere, der har en meget plettet, lys og sart hud. Her skal man passe ekstra på, specielt i det tidlige forår. Se endvidere uddrag af artikel nedenfor om farve og pigment.

Når kineseren selv vil, er den meget dygtig til agility. Den er en rigtig god springer. Lydighed lærer den også nemt, dog iblandet en vis portion stædighed. Den er meget dygtig til at ”danse” og gå på to ben. Et andet særkende ved racen er de lange ”hare-poter”. Smalle og meget lange, med særlig lange tå-knogler mellem leddene, især på forpoterne. På den måde kan den nærmest ”omfavne” og holde ting, og næsten som en abe klatre over et hegn.

Det er en selskabshund, der knytter sig tæt til sin familie. Det er en følsom hund, der aldrig må behandles hårdt, men til gengæld er den meget lærenem, når tingene ”leges” ind. Et gammelt ordsprog om racen siger, at ”de kan ikke hjernevaskes, men skal forhandles med”. Som andre racer er der selvfølgelig temperamentsforskelle individerne imellem. Nogle er glade for masser af aktivitet og fremmede i huset, mens andre godt kan være lidt reserverede overfor mennesker, de ikke kender.


Farve og pigment

"Forskelligheden er et af de mest tillokkende aspekter i opdrættet af hårløse hunde, og det indbefatter helt afgjort også det utal af farver, der kan forekomme: fra sort til hvid og alt derimellem.

Dramatiske farveforandringer fra baby til voksen er almindelige. Du kan se en helt lyserød baby, der udvikler små blege fregner, som senere bliver til pletter, derefter til plamager og før du ved af det, er din lyserøde hund blevet sort!

Denne variation i farver og pigmenter skyldes mængden af melanin i huden, og det er årsagen til, at nogle hårløse hunde får en dejlig solbrændt farve. En let grå hund vil, efter få dages solbadning, blive kulsort, og en lyserød hund vil få en smuk dyb bronzefarve. Farveintensiteten afhænger af forekomsten af melanin i huden, hvilket er arveligt.

Farveopdræt af hårløse er ikke anderledes, end i alle andre racer. Her gælder de samme regler for farvegenetik, som faktisk er den mest grundigt undersøgte arvelige egenskab ved hunde. De fleste bøger om arvelighed af farve nævner dog ikke noget om nogle af de mest interessante farvenuancer, som vi ofte står overfor; lyserød, rosa, violet og lavendel. Husk på, at mange af de svage farver som f.eks. leverbrun ofte optræder sammen med upigmenteret næse og øjenkanter, eller uønskede øjenfarver som nøddebrun, gul eller grøn. Manglende aftegninger på plettede hunde, som upigmenteret næse og øjenkanter, kan sprede sig til øjnene, og derved forårsage udviklingen af porcelænsøjne (øjne med uigennemsigtig og hvid hornhinde). Derfor er der grund til at advare mod at parre lyserød med lyserød og plettet med plettet.





Myter og fakta

Når du læse og høre om de Chinese Crested, kan man spørge, om der er en race med flere myter og mærkelige påstande?
Her er en række udtalelser taget fra bøger, forums, websider og meget mere.


Påstand:
De nøgnes kropstemperatur er højere end den puffens / andre racer.

Fakta:
Chinese Crested (Lige meget om det er den nøgne eller puffen) har nøjagtig den samme kropstemperatur som andre hunde, dvs ca 38 grader, cirka 2 grader varmere end mennesker. Fordi hunde har en højere kropstemperatur end mennesker, vil den nøgne hud føles varm, mens på en hund med pels vil pelsen isolere og pelsen vil ikke føles lige så varm som at røre ved huden.


Påstand:
Powder puffen fødes til at holde de nøgne kuld søskende varme.

Fakta:
Selvfølgelig ikke!
Alle de nøgne hunde er bærer anlæg for pels, derfor vil to nøgne kunne producere hvalpe med pels.


Påstand:
Du er nødt til at blande puffen ind mindst hver 3.generation for at race vil forblive sund og rask. / Hvis puffen ikke bliver blandet ind regelmæssigt, vil man ender med at de nøgne, ikke er levedygtig.

Fakta:
Pga. det letale aspekt af nøgen gen (dobbelt opsætning af genet er letalt på celle stadium)tror mange, at det er et sygt gen.
Det er ikke sandt. Genet har ikke en dårlig og ødelæggende effekt på den generelle sundhed og velvære af hårløse racer. Det har heller ingen ødelæggende effekt over tid. Alle nøgen har et gen for nøgenhed og et gen for pels? hvor mange generationer af nøgen hund der er tilbage i stamtavlen har ingen effekt på de gener!


Påstand:
Du er nødt til at blande puffen ind fordi de har et bedre og sundere tandsæt, og den vil give den nøgne hund bedre tænder.
Man blandet puffen ind for at få mere kraftfuld crest / strømper på den nøgne.

Fakta:
På den kinesiske Crested er genet for nøgenhed dominerende over anlægget for pels. Med andre ord, en Powder puff ikke har genet for nøgenhed i deres arveanlæg? hvis den havde det ville den havde været en nøgen hund, da genet er dominerende. En puff vil derfor ikke videreføre genet for hårløse eller nogen af de egenskaber, der er knyttet til det! En puff kan derfor ikke påvirke tandsæt eller mængde / placering af pels på den nøgne da der er de egenskaber, der er knyttet til genet for hårløse!


Påstand:
De hårløse i racen mangler så mange tænder, at de kun kan spise mad der er opblødt.
De hårløse bliver foder med majsgrød fra hvalp da det hvad de skal spise som voksne, fordi de ikke har tænder.

Fakta:
Race er ikke Tandløs! Race kan have tandmangel pga. af det gen, der giver hårløshed også kan give tand mangler. Bevidst avl med fokus på tænder har gjort, at den generelle tandstatus forbedres. Der er nøgne Chinese Crested med fuld tandsæt. Om de manglende tænder, da dette er normalt premolarerne der mangler og det giver ingen problemer for den enkelte hund.

Der er naturligvis nogle individer med dårlig tand status end gennemsnittet, ligesom med andre racer, kan de miste tænderne i de ældre år. Men selv de, der mangler nogle tænder har ingen problemer med at spise tørfoder, tygge marvben, gnave i Kong, lave fliser af pinde, eller på anden måde leve et normalt hundeliv!

Nogle af de hårløse hunde er blandt verdens ældste naturlige hunde (urhunde), nogle historiske kilder oplyser om flere tusinde år. Hårløse Hunde er ikke et moderne menneskepåfund, de har overlevet i tusinder af år med sin hårløse og tandstatus.


Påstand:
Hårløse Hunde skal holdes inde om vinteren for de tåler ikke kulde.

Fakta:
En Chinese Crested bør naturligvis, at alle hunde også luftes om vinteren! ligesom andre hunde, der har lidt beskyttelse mod kulden (for eksempel dem med tynde og kort pels) bør naturligvis få et dækken eller en trøje på, på de kølige vinter dage, navnlig når der er regn og vind!

De er stadig langt mere robust end hvad de fleste mennesker tror. Her i Skandinavien, der har været mere end et tilfælde af en Chinese Crested der er kommet væk fra ejeren og overlevet næsten en uge i naturen om vinteren uden tøj, før den blev fundet igen. Der er stadig hårløse hunde (xolo, perrro sin pelo mfl.), der lever mere eller mindre vild i bjergene i Mellemamerika, og hundene er fysisk robust og kan tåle temmelig meget kulde.


Påstand:
Hårløse hunde kan ikke tåle sol og varme.

Fakta:
De fleste nøgne hunde ELSKER varme!
Den hårløse hund, der har godt pigmenteret hud (brun, sort, blågrå osv.) tolerere sol meget godt og får farve, meget hurtigt. Som der normalt ikke bliver smurt med solcreme da pigmenterne i huden giver dem en god NOK beskyttelse. Upigmenteret (hvid / lyserød) hud bliver ikke beskyttelse mod solen og skal være smurt med solcreme eller være påklædt. Man skal derfor være påpasselig, hvis du har en hvid og plettet hund, da disse kan blive forfærdeligt brændt



Der er rigtig mange oplysninger at hente på denne side om racen, hvor der også er oprettet en database med hundene.



Nå lidt om mine egne:-)
Mine er meget aktive hunde, der har brug for meget motion, og stimulans.
De elsker at blive trænet med, det kræver lidt ekstra at få dem til at ville træne men med den rigtige motivation og tålmodighed, så elsker de det, og mine bliver super glade når de ved de skal afsted.
Den ene går til agility og den anden lydighed.

Min den ene er glad for gæster hvor den anden skal se folk an meget længe inden han vil snakke.

Det er ikke en race der egner sig som sofa hund som mange tror, for så er det man får en problem hund ud af det.