{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.482 visninger | Oprettet:

Hvem er vi? {{forumTopicSubject}}

Nu er det en helt ny gruppe, så vil syntes vi skal fortælle lidt om os selv, og hvorfor vi ejer spidshund?

Jeg er en pige på 15, som er flyttet fra nørrebro til lyngby. og har derfor fået hund, Kenai er min egen hund og jeg er på kontrakt. Han er med mig overalt, jeg går tur med ham på radiomarken hverdag, og går til hvale/unghunde træning to gange om ugen, Kenai er det bedste der nogensinde er sket for mig smiley

Det var enlig aldrig meningen jeg skulle have spidshund, har altid været en Doberman tøs, men måtte jeg ikke få, og er jeg også glad for nu har jeg den skønneste lille Norrbottenspids, at jeg før i tiden ikke kunne lide spidshunde(man kunne ikke gå løs med dem, de gad ikke deres ejere, var alle ligesom katte osv).. er en helt anden sag.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvem er vi?
  • #1   9. okt 2008 stavefejl er gratis smiley

  • #2   9. okt 2008 Jeg ledte efter...
    - sund race
    - middelstørrelse
    - lydig og samarbejdsvillig
    - udadvendt og god med børn
    - OK førstegangs hund / aktiv familiehund

    Jeg fandt...
    Finsk hyrdehund, som adskiller sig meget fra andre typer af hyrdehunde.

    Mange tak for invitationen smiley


  • #3   9. okt 2008 Connie: Sådan er kenai heller ikke.. Det var sådan jeg TROEDE de var inden jeg fandt Kenai.. hvis du har misforstået det, Kenai går altid løs, er meget lærenem og er utrolig mor pylret.. sååå, de er slet ikk sådan som jeg troede de var smiley

  • #5   9. okt 2008 Hejsa.

    Vores navne er Camila og Silver =D! Jeg er selv 17 år, og er 1.g'er ^^ Jeg elsker japan og japanske tegneserier, og så selvfølgelig hunde og dyr. Jeg har haft Silver i 1 år og 2 måneder, og han er bare en skøn STOR hvalp XD Han er en Akita Inu, og vi valgte denne race fordi den både var flot, vi kan godt lide store hunde, og vi kan godt lide at have hunde som alle ikke har. Før Silver havde vi en skøn Alaskan Malamute ved navn Aslak, men han døde for to år siden, i en alder af 6 år Q__Q..

    Ser frem til gode samtaler her i klubben =D


  • #6   9. okt 2008 Tak for invitationen smiley

    Vi ledte efter verdens smukkeste hund og fandt den i Samojeden. Det skulle samtidig være en mild hund og gerne en smule aktiv. Det skulle ikke være en vagthund og den skulle kunne agere med børn. Vi er blevet så glade for vores dejlige Samojed, at vi udvidede hundefamilien med endnu én og er nu de lykkelige ejere af to Samojeder smiley


  • #7   9. okt 2008 Mht. aktivitetsniveau hos Samojeder, som mange mener er højt i forhold til andre racer, så må jeg melde pas på det. Jeg har mødt adskillige Labradorer som virker meget mere speedet og understimulerede end Samojeden. Jeg går tur 2 x dagl. med dem. I løbet af dagen får de forskellige kommandoer, som sit, dæk osv. Indimellem smider jeg meget små madstykker ud i græsset, som der skal søges efter. Nogle gange løber vi en tur. Jeg har meget rolige Samojeder (skal dog ikke udelukke, at andre Samojeder er anderledes) og oplever dem bestemt ikke som mere aktivitetskrævende end andre racer og jeg er vokset op med collie, rottweiler, amerikansk cocker spaniel og har haft labrador, golden retriever og dobermann-blandinger i omgangskredsen.

  • #8   9. okt 2008 Jeg er 42 og har stort set altid haft hund(e). Startede med en "dværgcollie-krydsning" som barn, flyttede sammen med Jan tidligt og blev adoptivmor til hans bassett-collie-krydsning. Fik så en krydsning mellem schæfer og sort spids (tidligere kaldt vikingehund). Valgte så en sort spids derefter, da det er en mellemstor hund med et fantastisk godt temperament og stor arbejdsvilje. Det er tillige en selvstændig hund, og det er især den egenskab, jeg er faldet for, og samtidig synes jeg jo, at det er en utroligt smuk hund.

    Jeg startede med en, men overtog så nogle bekendtes hund, Eisa, som er søster til Mirah. Så beholdt jeg en af Mirahs hvalpe, Lykke i 2006. Endelig har vi fået Lykkes søster Ronja retur i april i år.

    Jeg er så også blevet en af de få opdrættere af Sort Spids, og vi har haft et kuld om året gennem de sidste 4 år. 2 på Mirah og 2 på Eisa, som netop har fået 10 hvalpe.

    Vi bor på landet med en meget stor grund til, så vi har en slags fold, hvor hundene kan krudte af, og hvor jeg kan træne med dem. Jeg går nu til agility med Ronja, og Lykke og jeg er under uddannelse ved Odense Redningshunde til rednignshundeteam, og jeg træner desuden med Lykke i lydighed kl. 2. De to 'gamle' får lidt hjemmetræning, men har også været til både agility og lydighed tidligere, indtil Lykkes træning blev mere intensiv.


  • #9   9. okt 2008 Jeg havde schæfer før jeg fik min første Norske buhund, et valg jeg aldrig har fortrudt. Grunden til jeg har denne race, var fordi jeg så en opvisning i TV, sidst der var Verdensvinder udstilling her i Danmark. Det var Jensby's Czar.
    Nu har jeg 4 buhunde, en af tæverne, Biloxi, er et barnebarn til Czar og de to andre, Gloria & Gaia er oldebørn til ham. Jeg kan sagtens gå løs med mine tæver. Går til lydighed med Gaia og agility med BIloxi


  • #10   9. okt 2008 Jeg er 45 år - bor på en landejedom med heste sammen med min mand. Vi har 3 spidser med krølle på halen. Yasmo som er en Eurasier på 12½ år. Nemmere hund findes ikke - og det er generelt for racen. Virkelig en dejlig rolig og ligefem høflig hund - og så er de smukke.

    2 stk. American Akita. Han og tæve.
    De er begge unge endnu - Toya er 1½ år og Alton er kun 6 mdr.
    De er vores nye race - vi ville gerne have en stor race, med nem pels og det skulle selvfølgelig være en spids. Vi havde kigget på racen i længere tid inden vi bestemte os - og vidste godt hvad vi gik ind til.

    Det er en pragtfuld race, men ikke en jeg vil anbefale til ret mange - i modsætning til Eurasieren. Det er en meget selvstændig, selvsikker, rolig og værdig hund. Men også en hund med stor dominans overfor andre hunde og stor jagtglæde. Så ligger man alle disse egenskaber sammen har man på godt og ondt en Amrikansk Akita.

    Vi er meget glade for vores to lækre hunde, og vi har gjort og gør rigtig meget ud af at socialisere dem godt, opdrage dem og arbejde med dem så de fungerer godt når vi har dem med ude i samfundet. Og det går også rigtig fint. Men man kan altså ikke tage nogen steder hen med løse hunde og er vi på træningspladsen så skal man ikke stå og sove - for kommer der en fremmed hund for tæt på så bliver den bidt. Og det skal man være indstillet på - altså at være på vagt så man undgår dette.

    Men herhjemme er de noget af det mest kærlige man kan forestille sig - rolige dejlige familiehunde - som holder vagt - men lukker dem de kender ind med stor glæde.


  • #11   10. okt 2008 Nu er min farao godt nok i gruppe 5 som er spids og urhunde og hun er absolut urhund, hvilket gir nogle lidt andre tempermenter og egenskaber end alle spidserne. DOg er jeg vokset op med husky så jeg vælger at høre til her..
    Derudover har vi også en whippet men udover at ha et spidst snudeparti er hun bare mynde...
    Opdrætter farao og ska ha et kuld nu her til efteråret/vinter med en amk. han. Det blir det første farao kuld i dk i over 8 år mener jeg.
    www.sharqiya.dk


  • #12   10. okt 2008 Da jeg var barn havde vi en dværgpincher - det var egentlig min farmors, men vi boede i samme hus. Den døde da jeg var 5 år , så fik vi kat. I '94 besluttede mine forældre at nu skulle der en hund i huset igen og det passede perfekt at min far sad i bestyrelsen med en mand hvis hund havde fået hvalpe. Min far havde valgt den ene men min mor og jeg valgte den anden - vi kendte INTET til racen og anede INTET og racestandarten. Det skulle havde været min fars hund, men inden længe overtog jeg træningen og udstillingen af Bjarke. Da Bjarke var 2½ år ville vi have en nr 2 hund - typisk lundehundefænomen smiley en er ikke nok - Jeg bestilte en hanhvalp som var meget flot, men da han skulle hentes som 10 ugers hvalp, var hans sten ikke på plads og så fik vi Stella i stedet (opdrætteren ville ikke sælge en måske kryptokid hund (og han fik aldrig stenene ned) til mig, for så forventede hun at jeg nok skar ned på udstillinger med Bjarke. I jan'04 fik vi så Edda og cirka deromkring fik jeg også kennelmærke - vore 2 første kuld stod i min fars navn, derfor har de ikke kennelnavn. I '03 fik Stella sit sidste kuld og der ville alle folk kun have hanhunde, så da Liv var 5 mdr. kunne vi ikke undvære hende så derfor beholdt vi hende.
    Bjarke midstede vi pludselig i juli '04. Jeg manglede en hundedreng i flokken, så mine muligheder var enten at importere eller beholde en hanhund fra Edda's kuld. Det endte så med at vore venner kørte til Norge og hentede Fossi til mig - når vi ser på hans resultater var det nok ikke et dårligt valg smiley


  • #13   10. okt 2008 Er 28 år gammel og bor med min 3 årige datter og en hel masse finske lapphund og 1 finsk hyrdehund.
    Min mor købte vores første finske lapphund, da jeg var 11 så jeg er vokset op med spidshunde og kunne ikke leve uden smiley



  • #15   11. okt 2008 Jeg er 26, bor sammen med min kæreste, vi købte et hus sammen for 5 år siden og der bor vi stadig. Vi har Fiffer, en lille kleinspitz, der tror hun ejer verden. Hun er frygtelig mor syg, men mor er vist også lidt Fiffer syg. Vi løber agility og vi er blevet ret gode og hun er næsten altid den eneste af sin slags til stævnerne. En mere hengiven tøs skal man lede længe efter, men hun er bestemt ikke altid nem og har altid sin egen holdning til hvad hun vil og ikke vil, hvilket heller ikke altid er nemt for hende "lillebror" Albert, en border collie blanding.

  • #16   23. okt 2008 Hejsa
    Jeg hedder Kenneth, er 30 år og bor sammen med min kone Vicki og vores 2 årig datter Johanne. Vi har haft spidshund i over 10 år nu. Det startede med en pomeranian, som i stadigvæk har og siden har det taget "overhånd". Vi har nu 2 pomeranian, 7 Finske Hyrdehunde, 9 Finske Lapphunde og 2 Amerikansk Akitaer. Så vi har nok at se til i hverdagen, hvor vi også driver en hundepension. Valget af hunde var egenlig meget nem, utrolig smukke og nem at have med at gøre.


  • #17   23. okt 2008 Jubiii, Kenneth... endelig én, der har flere hunde end mig hehe... så har vi da plads til mange flere endnu... Med hvalpene er vi kun oppe på 14... smil.

    Min ene datter er helt vild med pomeranian. Hvordan er de som udgangspunkt? Ligner de de store spidser, men i en lille krop?


  • #18   23. okt 2008 Det med sofaen er snart også det største problem her... 4 hunde og mig... og det er kun en 3-personers... Men nusse kan vi altid, om vi så skal bruge fødderne og panden også ;O)

  • #19   24. okt 2008 Ja det er en ordenlig flok, men da jeg kun arbejder 132 dage om året og Vicki er skolelærer, så har vi tid nok til dem alle. Det er selvfølgelig hårdt ind imellem, når der er fuld hus i pensionen og vores egne. Vi har et hus på 300m2, så der er plads til at putte 1 sofa eller 5 ind.

  • #20   25. okt 2008 Kenneth - Ja, det er noget af en flok smiley
    jeg må vente til jeg flytter hjemmefra .. hehe


  • #21   25. okt 2008 Hej med jer.. Godt nok lidt sent jeg skriver om mig selv, men bedre sent end aldrig:) Jeg er 22 år. Bor sammen med min kæreste. Jeg er vokset op med dyr, alle mulig forskellige slags. Da jeg var barn, havde vi en Amerikansk Cocker Spaniel. Vi flytte for 11 år siden, da min far ønskede at blive selvstændig mekaniker og fandt hans drømme værksted. Vi havde brug for en vagthund, og fik derfor en schæfer. Jeg har nu bor sammen med schæferhunde i 11 år, og har altid sagt "En gang schæfer, altid schæfer" Men, vi måtte aflive de to vi har haft i en tidlig alder, pga HD:( Dette ønskede jeg ikke jeg skulle igennem en gang til, så jeg ledte efter en anden race, da jeg skulle flytte hjemmefra.
    Jeg kiggede meget på nettet og faldt pladask for Alaskan Malamuten. Begyndte at læse meget og denne race, og ja den passede faktisk meget godt til mig. Aktiv, kærlig familiehund der elsker at arbejde og bestille noget. Vi købte så Kenzo, en fantastisk dejlig hanhund. Han er min lille guldklump, ca. 3 mdr efter havde vi endnu en Mutte i huset, Malu.:) Jeg har på intet tidspunkt fortrudt valget af denne race.


Kommentér på:
Hvem er vi?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce