Tiden er snart ved at være inde.. {{forumTopicSubject}}

Hmm.. Pumba er jo efterhånden en herre på snart 10 år, han har været overvægtig pga. stofskiftet gik i udu, da han blev kastreret for over 8 år siden. Han har dog aldrig været plaget af det iden forstand, at han snilde har kunne følge med på en 200 meter m. hæk, men vandet er dog hans rette element. Der er han hurtig!! he he..
Han har aldrig fejlet noget, andet end en watertail for nogle år siden.
Han har dog med tiden fået flere og flere knuder som på den ene side kan være fedtknuder, men på den anden cancer.. Dyrelægen mener ikke der er grundt til, at gøre noget yderligere, da de ikke har generet ham tidligere.
Der er dog kommet flere til, og snart vil de påvirke hans vejrtrækning.
Det sidste ½ års tid, begyndte han dog, at gnave sig lidt i halen og ørerne blev rystet grundigt.. Dyrelægen fortalte han må have udviklet en form for allergi på sine gamle dage.. Resultat= Binyrebarkhormon resten af hans dage.
Jeg kender alt til disse præperater, for det 1. gennem mit arbejde og for det 2. Ugly som var multiallergiker.
Så jeg vidste om de forbandede bivirkninger..
De sidste stykke tid, har Pumbas bagben været meget rystende.. han mister pelsen hist og her, og har til tider svært ved at holde på vandet om natten.
Vi har tit talt om, at det kan både vi og Pumba leve med, men vi godt vidste , at det jo ikke blev bedre..
Idag, inden jeg kørte på arbejde.. slæbte Pumba lidt på det ene bagben.. men når han var ude i haven , var der ingenting.. på turen gik han langsommere end han plejer.. Ringede og fortalte kæresten, at når han kom hjem måtte han vurdere..
Jeg tænkte på vej til arbejde.. Hvor har han dog været en trofast følgesvend igennem de sidste 10 år af vores liv.. Han har overlevet 3 andre hunde af vores, og vi har tit gjort lidt grin med, at han nok også gjorde det denne gang med de 2 andre drenge..
Det er svært, at tænke tilbage på alle vores dejlige år sammen.. Vi har jo oplevet så mange ting.. Vores ture på stranden.. hvor Pumba løb over og stjal folks håndklæder og løb ud i vandet med dem.. ha ha, ja sågar en enkelt madpakke har han også snuppet..
På vores skovture, hvor han har løbet som en anden trøffeljæger med snuden i jorden..
På vores utallige køreture ud i det blå, hvor han har siddet med de bløde flagrende øre udaf vinduet..
Når vi har fået en ny hvalp og Pumba har regeret bedstefar og opdraget dem med blid pote.. sovet i ske med dem og leget til den lyse morgen..
Til hundetræning: Hvor han går over i historien, som den hund der lavede mest ballade iform af, at stikke af og rulle v. alle øvelserne.. Ja vi blev enige om, at hans lod i livet, var at lave ballade he he.. men han var vellidt af hunde såvel som ejere.. Ja andre kursisters børn kom endda tidligere end træningen begyndte, så de kunne spille bold med Pumba.. Han var den fødte hund på fodboldmålet. at de skulle bruge en krig for at fange ham igen, synes de jo bare var sjovt.
Han har ALDRIG så meget som snerret af en anden hund eller anden form for dyr eller mennske.. Han kan med alt og alle og kan indfinde sig alle steder..
Som vi siger: Sæt ham i en hønsegård og han vil sidde på pinden næste dag.. Godt nok afstivet, da han er en tung herre.
Alle elsker Pumba.. Eller skramle som er hans dæknavn..
Og jeg ved, han er den hund der altid vil have den største plads i vores hjerte.
Vi tænker her os os.. Ikke hvad der er bedst for os, men hvad der er bedst for vores dyr.. Så vi er ikke i tvivl om ,at tiden er snart ved at være tid til, at sige farvel til vores bedste ven.