Jeg er pænt sur {{forumTopicSubject}}

Ja, som overskriften lyder er jeg temmelig sur, og det er på min "svigermor" jeg er sur på. For 3 år siden overtog hun en gårdhund ( han skulle være en gårdhund, men tror ikke han er 100% gårdhund da han er helt sort, men pyt det har intet med historien at gøre ) som på da værende tidspunkt var 5 år. Han er så god som dagen er lang og kunne ikke drømme om at gøre en flue fortræd. Her på det sidste har hun fået en underlig forskruet holdning til ham, i vinters snakkede hun om hun nok ikke kunne beholde ham for det var et problem med at gå med ham når det var glat ( skal lige siges at den hund bare ikke trækker ). og hele tiden kan hun finde på en undskyldning for at hun ikke kan boholde ham, men troede det bare var en fase, men ak nej.
I eftermiddags ringede hun til mig for at jeg måte hjælpe hende med at finde et nyt hjem til ham ellers ville han blive aflivet. Sad helt måleløs med telefonene i hånden og vidste egentlig ikke hvad jeg skulle sige. Skal jeg komme med min vurdering, så er hun blevet træt af ham og ikke gider ham mere. Men hendes undskyldning denne gang var at han pludselig var begyndt at hyle når han var alene ( det har han så aldrig gjort før ) og det kunne hun jo ikke byde de andre i opgangen.

Jeg har snakket med en som har snakket med en anden som muligvis er interesseret i ham. Vedkommen ville tænke over det til i morgen, så nu må vi se. Er også kommet dertil at den hund er bedst tjent med at komme væk derfra, hun ønsker ham jo ikke, siger bare stakkels hund :o)

Nå, det var et lille surt opstød fra mig *GG*