Kastration af Mikey idag {{forumTopicSubject}}

Godaften allesammen

Ja nogen af jer kan, måske, huske at jeg forleden dag skrev et indlæg herinde i ren nervøsitet over at Mikey tirsdag, (idag) skulle kastreres.

Jeg må nok sige at mine nerver er FULDSTÆNDIG i ro nu.
Mikey og jeg ankom til dyrlægen imorges kl 07.50, fastende selvf. Kom ind og blev taget godt imod. Så snakkede vi lidt med den flinke, rare dyrlæge og jeg fik stillet lidt spørgsmål - (Ja tak, den stakkels dyrlæge har da tænkt, "hun er da bindegal"). - Nå, men så spurgte jeg om jeg godt måtte blive til han var lagt i søvn, det så ud som om den liige skulle ind og vende lidt. Men han ved vidst godt at Mikey er ret utryg i fremmedes hænder, på trods af han efterhånden kender dyrlægen ganske godt, så selvfølgelig måtte jeg det!

Fint nok. Da han så havde fået lidt beroligende spurgte han mig om jeg havde lyst til at blive der, hvis ikke ville han få den anden dyrlæge til at være der istedet, selvf. Jeg takkede ja før jeg overhovedet nåede at tænke over det, for jeg synes det er meget spændende og selvfølgelig vil jeg mest af alt være ved Mikey hele vejen igennem og følge med i alt.

Jeg er meget nysgerrig hvad den slags angår

Han blev bedøvet osv og lagt i dyb søvn med slange ned gennem luftrøret. Til min store lettelse gik alting jo selvfølgelig til topkaraktér, og jeg er SÅ glad for jeg måtte være med til det. Og stå og mærke ham trække vejret og vide at han var langt væk i hans hundedrømme

Jeg var også den første Mikey så da han åbnede øjnene 15 min efter dyrlægen var færdig med at sy ham. Han åbnede kort øjnene, så på mig og jeg vidst derefter han var "OK". Lagde sig til at sove igen, mens han lå med hovedet på mit skød, (jeg sad på gulvet og han lå på tæppe) og skiftevis sov/vågnede de næste 1½-2 timer. Så kl 11 ca var vi hjemme igen og en meget lettet ejer kunne nu slappe helt af !

Det var en meget positiv oplevelse, og Mikey er lidt halv ynkelig og skal helst ligge ovenpå mig når han kan komme til det, stadig halv bedøvet og sover meget.

Det blev vidst lidt langt, men jeg ville bare lige fortælle at alting gik SÅ godt, og at jeg selv var med til det hele. Hvilket jeg egentlig er lidt stolt af, men meget mere glad for

Til ALLE jer der så rart beroligede mig den anden dag, skal lyde en varm tak. Jeg formåede også ikke at vise min nervøsitet overfor Mikey hele vejen igennem, og ikke én gang opdagede han at han blev stukket med bedøvelse osv.

Så TAK !

Kærlig Hilsen
Mikey, og Camilla,som er sindsygt træt nu, efter ikke at have sovet en dyt i nat Men jeg skal bare sidde og kigge på ham de næste mange timer og hygge med en god bog