{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.200 visninger | Oprettet:

Sygdomme {{forumTopicSubject}}

Jeg må indrømme at jeg er lettere chokeret, når jeg ind imellem læser de her "sygdoms-tråde" om hundene herinde.
For det første fordi at der GODT nok er mange hunde herinde, der fejler noget - men også, og nok især - fordi der er så mange, der ved hvad I taler om, når I nævner sygdomme hos jeres hunde, enten fordi man har kendskab til sygdommen, eller fordi man selv har / har haft, en hund med netop denne lidelse.

Jeg får det sådan lidt .. er det normalt at hunde lider af så mange ting ? At hunde ikke vil æde, med mindre man på det nærmeste har stået på hovedet i fantasien og kreeret interessante gastronomiske små mesterværker til Prinsessen .. som mange gange svarer med et "dur ikke, væk ..." ???

Er det blevet normalen at det er forbundet med så meget besvær at have en hund, rent sygdomsmæssigt, men sandelig også mht appetit ?

Jeg får det sådan lidt .. jeg har en hund, den fejler intet, den æder sin mad hver evig eneste dag i ræser-tempo, den går spor hvor de guffer der bliver brugt, er dens mad - den går lydighed, hvor de guffer der bliver brugt, er dens mad ...

Jeg mener - er min race bare superhunden i forhold til majoriteten af andre hunde / racer herinde ?

Og .. hvad er det fede i at have en sygdomsbefængt hund, der iøvrigt ikke gider noget så essentielt som at æde dens mad ?

Sorry, ingen kritik herfra - blot en undren ...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sygdomme
  • #2   3. maj 2018 Jeg tænker der nok er mange hunde i det danske land der ikke fejler noget smiley

    Deres ejere er måske bare ikke herinde smiley


  • #3   3. maj 2018 To hunde med sygdomme, en med skade, en sund og rask.
    Det er min statistik.
    Sådan går det med en voldsomt populær race, hvor avlerne har de gale prioriteter.

    Pudsigt nok, lige med mallen, så har jeg kendt to med hjertefejl, en med kraftigt HD og en med graciliskontraktur. Og en med alvorlig hæklefejl.
    Det trækker noget ned i statistikken blandt dem, jeg personligt har kendt.

    Heldigvis er den generelle statistik noget bedre, men det er også en race der er stigende i popularitet og dermed også i risiko for at nogle mister fokus i avlen.

    Ja, hunde bliver syge og ja, det er rart at høre andres erfaringer, nogle gange afgørende.


  • #4   3. maj 2018 Jeg tænker nøjagtigt det samme.

    Og jeg ser samme tendens i hesteverden (og for den sags skyld også i "menneskeverden).

    Jeg tror at det har noget at gøre med at "viden" er blevet så tilgængeligt. Og når folk sidder bag skærmen er det rigtigt svært at fortolke den viden man tilegner sig.

    Selvdiagnosticering er blevet både lægers og dyrlægers skræk.
    Jeg har for ikke så længe siden fået fjernet min skjoldbruskkirtel, og blev med et kastet ud i livet som stofskiftepatient. Og Hvis ikke jeg følte mig syg efter jeg mistede den åndssvage iriiterende nødvendige kirtel, så blev jeg det da først da jeg meldte mig ind i diverse stofskiftefora på nettet... Der er jo ikke grænser for hvilke symptomer som peger på et dårligt stofskifte. Også helt almindelige småskavanker som man aldrig ville have skænket andet en en let irriteret tanke, de bliver pludseligt til noget der måske kan behandles og kureres hvis bare lige de negative læger ville give en den mirakelmedicin som alle taler om...

    Arghhh - undskyld - der fik jeg vist arbejdet mig lidt uden for emnet om syge hunde...
    Sorry smiley


  • #7   3. maj 2018 Jeg har haft hunde i 35 år (er opdrætter) har haft 2 med allergi, 1 med livmoder betændelse, 1 med epilepsi og et par stykker med kortere tids ørelidelser, ingen brækkede ben eller andre sygdomme, har været minimum til dyrlægen, andet end til tjek, så jeg har bestemt også været forskånet for div. dårligdomme hos hundene.

  • #9   3. maj 2018 I forhold til selvdiagnosticering og selvbehandling må jeg bare sige at det i nogle tilfælde er død og pine nødvendigt.
    Jeg synes ikke jeg oplever det med hunde...

    Erfaringsudveksling er til gengæld af det gode - blot man bevarer sin kritiske sans.


  • #10   3. maj 2018 Chico har aldrig rigtigt været syg. Men han havde en periode, hvor han indimellem ikke ville spise. Det skyldtes formodentlig hormoner og varede omtrent et år fra han blev rigtigt kønsmoden til han var et par år.
    Nu er han fem år og fejler (måske) ikke noget. Jeg ved det reelt set ikke, for jeg har aldrig fået ham undersøgt (scannet). Måske er det derfor, der synes at være en stigning i antallet af syge hunde - måske er folk simpelthen blevet mere opmærksomme og oplyste, og får i højere grad tjekket deres dyr? Og deler deres sygdomme på nettet, så det på den måde bliver mere synligt?


  • #12   3. maj 2018 Jeg tænker man hurtigt ville blive træt af "Hjælp min hund er rask, hvad gør jeg?" tråde smiley

    det er trodsalt mere almindeligt at bede om hjælp til sygdomme end til raskhed smiley


  • #14   3. maj 2018 Sidder lige og venter på mit spor og jeg gider ikke skrive så meget på min iPhone - så vender tilbage, når jeg kommer hjem og har altså ikke disset tråden ... har bare fede fingre smiley

  • #16   3. maj 2018 Jeg tænker også at det måske netop spiller ind, at dette jo altså er et forum. Det er her folk spørger om råd og vejledning osv. Derfor vil der jo netop komme spørgsmål om diverse skavanker.

    Her i huset er begge hunde " syge", men altså Mailo er fordi han har en nyresten, det kan jo altså ske for alle hunde, og mennesker for den sags skyld, og den er under kontrol med specialfoder, så det er ikke noget vi mærker noget som helst til, andet end at han kun må få hans specialfoder.

    Ozzy har hemivertebrae , som jo er en medfødt deffekt. Han er på fast smertestillende, og startede på det for et par måneder siden. Jeg syntes bare det er fantastisk at han har haft så mange år, uden at vise nogen former for gener eller symptomer og det smertestillende virker.

    Jeg kan dog også ind imellem godt undre mig over, hvorfor man ikke giver hunden fred. Altså der hvor hunde fejler 500 ting, og den bliver ved med at rage nye ting til sig, og nærmest konstant giver udtryk for ubehag/smerter osv. Der ville jeg personligt have sagt stop. Kan smertestillende, ( operation alt efter alder og omfang) eller en kur af et eller andet medicin afhjælpe problemet, uden at hunden skal pakkes ind i vat og kan leve et aktivt liv, jamen så ville jeg helt sikkert behandle og lade hunden leve, ellers må jeg erkende jeg havde sagt farvel for hundens skyld.

    Jeg er f.eks også nået til den konklussion at når smertestillende ikke hjælper Ozzy nok, så siger vi farvel. Han bliver 9 i år, så jeg ønsker ikke at slæbe ham igennem en stor operation med lang genoptræning bagefter, for det ville ikke være i HANS bedste, da han så ville skulle holdes i ro i lang tid, og det er ikke noget jeg vil byde en ældre og aktiv hund.

    Mht til foder, så har jeg 2 altædende hunde, Mailo må jo så bare ikke få andet end specialfoder mere smiley


  • #17   3. maj 2018 Min Coco har været forbløffende og irriterende syg ofte i løbet af sit 5-årige liv.. Hun er jo ellers af en "sund" race, hvilket jeg som førstegangskøber (og ny i hundeverdenen) tænkte var super, men når man er så overbevist om at racen er så sund, behøver man åbenbart ikke tjekke det store... Jeg synes racen er mere syg end man anderkender, det er en skam og det snyder nye købere...

    Det er dog ikke udstilling, tænker jeg, der har skylden her. Ikke kun i hvert fald. Jeg tænker, det er den her blinde tro på, at racen er sund, hvilket leder til at man tjekker meget lidt og meget sjældent for andet end øjensygdomme.

    PS. Coco spiser godt, og lever fuldt ud trods div sygdomme (som hun jo også er kommet sig over hver gang).
    Dårlige madvaner er ofte skyld i at hunden spiser dårligt, har jeg erfaret:)


  • #18   3. maj 2018 A-S : Tak for nyttig info, det er netop en race vi har haft i tankerne i fremtiden , altså blandt et par stykker. Og jeg har netop også læst og fået fortalt at det er en sund race osv. Er der noget bestemt man skal være obs på, hvis det nu ender med at være den vej vi går ?

  • #19   3. maj 2018 Jeg bliver lige så overrasket over alle dem jeg møder med hund her i området hvor ejer siger de aldrig har fejlet noget, men kigger man på den så er der tydeligt noget galt. Og spørger man ejer ind til det så er det bare noget den altid har haft, det ligger til racen at gå/hoppe sjovt, “den hoster bare lidt når den bliver for glad så får den luften forkert ned” eller den kan bare ikke lide at nogen kommer tæt på den så bliver den beskyttende (den hører jeg af og til fra folk hvor hunden viser tydelige smerter, men også fra folk med usikre hunde).

    Herinde så hører man vel mest om de syge hunde da det er her vi søger råd og støtte når vi har brug for det. Det er svært at lave en debat om noget der bare går helt perfekt (eller er det bare mig der syntes det)

    Min første hund var jeg godt klar over der sandsynligvis ville være noget galt med, den var indavl (usikkert hvor mange led da de bare gik i en flok på 6-7 hunde og kunne parre blandt hinanden), og så virkede den måske ikke helt normal da den allerede som 8 ugers led frygteligt af angst overfor næsten alt. Men kunne ikke lade den blive og blive endnu en del af den flok.
    Ham jeg har nu købte jeg af kennel og troede jeg havde undersøgt alt med helbredet, og han har ingen arvelige sygdomme. Han er så blevet syg alligevel og skal på livsvarigt medicin. Og nogle af de ting han har fejlet tidligere kan faktisk godt være en konsekvens af den sygdom selv før den viste sig tydeligt. Så selv om jeg gjorde alt “rigtigt” så står jeg nu med en syg hund.

    Men tror at der kommer flere og flere syge dyr i fremtiden, for der bliver avlet på meget mere end der burde. Før i tiden var det kun de stærkeste der overlevede, nu behandler vi i et væk alt med medicin og specialfoder, på hunde (og andre dyr) der måske burde have fået en afslutning allerede som unge. Men nogle af de hunde der er syge som unge, f.eks. med maveproblemer bliver kureret og brugt i avlen senere, men hvem siger at de maveproblemer ikke har skabt følgevirkninger eller har været et forvarsel om at der var andet fejl der viser sig senere (mave/tarmsystemet er så vigtigt for hele resten af kroppen især da i voksestadiet så her kan vel hurtigt ske fejl der kan skade andetsteds).

    Jeg er da selv en af dem som fodrer med specialfoder og giver medicin til en hund som i min logik egentligt burde have været opgivet for længe siden, men en ting er jo logik en anden er følelser og så længe jeg kan behandle og han kan få et værdigt liv så vil jeg gøre det for det siger mit hjerte mig.

    (Håber jeg giver mening, er så dårlig til at formulere mig)


  • #20   3. maj 2018 Tror det hænger sammen med øget tilgang til viden (altså det med sygdom). Ift foder og kræsenhed/allergi/andet i den stil, så tror jeg det handler om mode.
    Jeg har og har haft mange hunde. Har til dags dato haft et sprunget korsbånd (blev lappet sammen), et kejsersnit, en med TBE og med med cauda equina. Derudover kun småskader som skåret trædepude osv.
    Mine hunde spiser alt og har aldrig maveproblemer!


  • #21   3. maj 2018 Vi er jo også blevet meget bedre til at diagnosticere og behandle og i dag vælger mange ejere at behandle noget, som nok tidligere var endt med eks. aflivning. Det synes jeg i og for sig er helt ok, så længe hunden har god livskvalitet.

  • #22   3. maj 2018 Er det ikke bare sådan verden er efterhånden? Alle mennesker fejler jo nærmest også noget.. det er diagnosernes tid.
    Derudover så er internettet jo fyldt med flere negative historier end positive, for os med raske hunde deler ikke lige så ofte hverdagens oplevelser som dem med fx syge hunde gør. Sådan er det også på forum for børn, heste, katte osv. Det negative har altid større fokus end det modsatte.

    Og så oplever jeg at dem "der aldrig har haft syge hunde" altså ofte er mennesker med sådan cirka nul indsigt og forståelse, for de står meget ofte med en hund mellem hænderne, som andre sagtens kan se skader eller sygdomme på, men hvor ejer aldrig har tænkt på at kigge i fx hundens mund eller ører - det er jo bare en hund.


  • #23   3. maj 2018 Spotting: Ja livskvalitet er nemlig kodeordet. Det er også derfor at vi herhjemme er enige om, at Ozzy ikke skal igennem en stor operation. Vi syntes simpelthen ikke det er fair med den alder han har, og når der ingen garantier er, og det kræver et langt forløb med genoptræning osv.
    Så længe den smertestillende virker, og det gør han stadig kan være aktiv osv, så længe får han også lov til at være her. Men det betyder også at jeg godt ved at vi kan ende med at skulle sige farvel før jeg lige forventede det.


  • #24   3. maj 2018 Og det synes jeg er så fint Rikke! Det havde jeg nok også valgt smiley

  • #25   3. maj 2018 Spotting: Havde han nu kun været 3, så havde vi måske valgt anderledes. Men vi syntes bare ikke det er fair han skal igennem så langt et forløb, og vi så måske alligevel skal sige farvel til ham 1 år efter. Så det er bare om at nyde hver dag, og så være glad for vi har haft alle de år uden han har været generet af det smiley

  • #26   3. maj 2018 Rikke Rapand:
    Schnauzere har tendens til nyresygdomme, det var en dyrlæge, der fortalte mig, havde aldrig hørt det før.
    Jeg synes de har tendens til at kræve specialfoder for at trives. Der er rigtig mange, der lever af de der multi-allergi-fodre. Af forskellige årsager, allergi og følsom fordøjelse..
    Man skal øjenlyse før avl pga især pra.
    Min egen har en hjertefejl...
    Har også hørt om epilepsi hos flere..

    Men jeg tror umiddelbart de fleste opdrættere ville modsige mig.. Så jeg ved ikke om det er så nemt at komme rundt om.

    Til gengæld er det jo en vidunderlig race! Og det er jo langt fra fransk/engelsk bulldog-tilstande!! Langt fra! Men jeg ville bare ønske man var lidt mere opmærksom og anderkendende på sygdomme i racen..:)


  • #27   3. maj 2018 tjaa... tjooo... det er vel meget normalt at sygdomme og særheder kommer til at fylde i et forum, der er jo ikke mange der søger råd og vejledning når alt går glat... men når det er sagt, så er vi nok blevet mere omstændige i omgangen med vores kræ og dermed bliver der uden tvivl også stillet mange flere diagnoser nu om dage end der gjorde før i tiden...

    Alle mine 4 spiser gerne, arbejder gerne for deres foder og de 3 er sunde og raske. den 4. på 7 ville også have været blevet bedømt sund og rask hvis hun havde levet for 20 år siden eller havde boet hos en anden ejer. Men fordi hun er gennemfotograferet så ved jeg at hun har dårlige hofter, hybermobile led, for lange ledbånd i skulderen, et ikke sammenvokset korsben og er platfodet... Det generer hende dog ikke som sådan, så hun kan vel også kaldes sygdomsfri sådan set.

    Den ældste er ved at være blind, men om det er alder eller en reel øjensygdom ved jeg ikke. Jeg har valgt ikke at undersøge det, da jeg ikke har noget ønske om at gøre noget ved det.


  • #28   3. maj 2018 A-S, i min race har vi også problemer med en generel anerkendelse af tydeligt racerelaterede sygdomme som bugspytkirtelinsufficiens og Cauda Equina.
    Specialklubben beskæftiger sig ikke med det


  • #29   3. maj 2018 Jeg tænker det samme som ts... men inden jeg bliver for “hellig” skal jeg nok lige nævne min hund har allergi, endda for rigtig mange ting smiley Dertil har jeg da tidligere lavet et emne eller to mht. bla. foder. Har ikke spurgt ind til en diagnose, for det har jeg dyrlægen til smiley Jeg har dog taget den beslutning, at virker hyposensibiliseringen ikke efter hensigten siger vi farvel, da det er synd for ham smiley
    Han spiser for øvrigt alt og ville gerne spise os ud af huset, hvis han måtte, så det er synd han næsten ikke må få noget som helst smiley

    Jeg undrer mig også meget over de tråde der omhandler bla. nyopstartet sygdomme, symptomer m.m om mennesker (ikke hunde). Der bliver ret hurtigt stillet diagnoser, behandlingsmuligheder osv. inden egen læge, speciallæge what ever kommer på banen. Ofte bliver diagnosen stillet ud fra 1 sæt blodprøver uden noget til sammenligning, hvilket ofte gør mig meget bekymret. Muligvis er jeg bare miljøskadet af at have været 24 år i sundhedsvæsnet.

    Her tænker jeg slet ikke på nogen specifikke med sådan generelt smiley


  • #30   3. maj 2018 I forbindelse med Coffeys forstørrede prostata fortalte folk herinde om en hormonbehandling. Jeg læste selv om det og den på nettet.

    Havde jeg kun hørt på dyrlægen, som udelukkende foreslog kemisk kastration, havde vi haft en mulighed mindre for en mindre invasiv behandling.

    Jeg kommer ALDRIG til at stole på hverken læger eller dyrlæger så meget at jeg ikke selv undersøger tingene.


  • #31   3. maj 2018 Medier og fora samt større viden og omsorg for folks dyr gør at det både kommer til syne mere og at folk får diagnosticeret deres hunde oftere.
    Men jeg tror der er og kommer mere sygdom og problematikker. Også selvom der findes "gode" avlere.

    Problemet vil kontinuerligt eskalere så længe man kun måler på bestemte fysiske parameter. Når man i dag måler HD, AD og de gængse sygdomme der hjemsøger racen - BUM blåt stempel. Det skal IMO også måles i prøver og brug, så man ved at hunden "virker" i virkeligheden og ikke bare på skrift. Og så generelt mere kritisk avl. Massere (også gode) avlere for hyggens OG pengenes skyld.

    Ang at spise foder, så tror jeg også at det hænger sammen avl, når man konstant avler på rolige "balancerede" hunde uden spræl i. Og naturligvis overforbrug af mad, altså overvægt - Ikke alle, men mange smiley

    Jeg synes nedenstående er en god video til sådan en debat. Hvis man hele tiden avler efter familie rolige hunde, så ændre man også indirekte på en races anatomi over tid.
    https://www.youtube.com/watch?v=R7flhfV31-0


  • #32   3. maj 2018 A-S : Tusinde tak. Jeg syntes simpelthen det er så ærgeligt når opdrættere og folk indenfor en bestemt race, ikke anerkender de problemer der er, for så er det jo netop at man efter en årrække ender med massive problemer. Og det burde da ikke være i folks interesse, når de vel netop brænder for racen.

    Mht til menneskesygdomme, så har jeg dælme også erfaret at man bliver nødt til selv at søge viden, selv presse på, ja ens egen læge må endda også ind imellem presse på igen og igen, før specialister gider erkende at der faktisk er et problem. Jeg var endt med betændt galdeblære og leverskader, hvis ikke jeg selv og min nuværende læge havde presset på i to forskellige tilfælde. Og derfor har jeg netop også fået det som CH, jeg vil altid selv undersøge tingene, og jeg vil ALTID presse på, når jeg tydeligvis ved at der er noget galt.


  • #33   3. maj 2018 Mht til kræsenheden, KAN det vel også spille ind hvordan man som ejer tager det. Altså jeg mener at hvis man fra start af hopper og springer for hunden og finder på alt muligt og umuligt bare den ikke har rørt maden i et minut, så er hunden vel ikke dummere end den godt kan regne ud at den får noget mere lækkert, hvis den bare lader være med at spise hvad der bliver serveret ?

  • #34   3. maj 2018 Min spiser konsekvent dårligere hjemme hos mine forældre. Deres egen spiser altid dårligt, undtagen når den er hjemme hos mig.
    Om det kan have noget at gøre med, at man får leverpostej på sin mad, hvis man ikke spiser den, hos mine forældre, er ikke til at vide.
    Men jeg har en anelse smiley


  • #35   3. maj 2018 Puha, der er da kommet nogle kommentarer til emnet - tak for det smiley

    Det skal ikke handle om malinois - eller andre specifikke racer - men jeg vil da gerne lige knytte en enkelt kommentar til den der med "mental ustabilitet" - og alle de syge maller folk har kendskab til smiley

    Min nuværende er temmeligt sikkert en af de, der vil ryge i katagorien "mentalt ustabil" hos folk herinde. Er det er problem for mig, at jeg har købt en fuldblods-toptunet-brugshund og den så ikke lever op til "den skal være omgængelig og rar" tendensen, som desværre bliver mere og mere udbredt ?
    Næ, han er topfed, jeg forstår at håndtere ham og så er den i grunden ikke længere. Han slægter sin mor på - som jeg aldrig har rørt og aldrig kommer til at røre - så jeg var da bestemt forberedt kan man sige.
    Men der er da bestemt en masse maller, der kommer til at lade livet fremover netop pga folk, der ikke anderkender hvad det er de (måske) kommer til at stå med, mellem hænderne.

    Nej, jeg opponerer på ingen måde imod trådenes indhold - de er jo til at springe over, alt andet lige.

    Jeg UNDRER mig bare over alt det kendskab der er til sygdomme - hvorfor i alverden ved "folk" så meget om dem ?
    Denne her : graciliskontraktur - hvad F er det ?
    Og nej, don´t bother - det understreger i virkeligheden blot min pointe på fornemmeste vis smiley

    Jeg forstår bare ikke at man gider have de her syge hunde - jeg forstår ikke at man gider at have en hund uden ædelyst.
    Det er FOR MIG essentielt at min hund ÆDER ! - det er for mig essentielt, at den ikke fejler en masse ting, skal have specielkost og medicin for at klare livet.

    Jeg kan ikke forstå denne fokuseren på diagnoser for jeg synes det er bimlende uinteressant i min omgang med min hund. Det gør mig blot ked af det og jeg synes ikke det er interessant at søge viden på nettet om sygdommene ...

    #4 er jeg rigtigt meget enig i iøvrigt.

    Og jeg kommer aldrig til at benytte en dyrlæge, som jeg ikke stoler på. Mao, jeg har en klar forventning om, at ved han ikke hvad kræet fejler, kender han en der gør smiley


  • #36   3. maj 2018 #33

    Mja, det er jeg så ikke helt sikker på smiley

    Min forrige malle åd ikke - fra day one. Han tog det til sig som han behøvede for at overleve (og lidt til måske), men kunne snildt gå en dag eller tre uden at æde.

    Ham jeg har nu stod på hovedet i madskålen fra day one.
    Man kan spotte det fra den første dag man har dem - det er ihvertfald min erfaring,

    Ham ædespasseren nyder iøvrigt livet hos en virkelig sød familie i Jylland - han måtte videre ...


  • #37   3. maj 2018 Omvendt forstår jeg ikke at man ikke gider...
    Det handler da udelukkende om interesse.
    Jeg interesserer mig for anatomi, fysiologi og patologi på samme måde som jeg interesserer mig for fugle, foto og hunde..
    Fodbold interesserer mig ikke, men jeg kan da godt rumme at andre synes det er sjovt..

    Der skulle da gerne være lidt forskelle på os - og når det kommer dertil er det ene vel ligeså godt som det andet.


  • #38   3. maj 2018 Tvivler på nogen går efter hunde med sygdomme, men når den nu er der så gør mange hvad de kan for at holde hunden i live

  • #39   3. maj 2018 #37

    Jeg siger ikke at jeg er bedre end dig fordi du har en masse viden om sygdomme.

    Jeg siger ikke, at du er dårligere end jeg, fordi du synes det er interessant at surfe på nettet og erhverve dig viden om sygdomme på hunde.

    Jeg siger, at FOR MIG, er det drønende sært at have den interesse - jeg synes at mit liv med min hund består af SÅ mange andre ting .. træning, gåture, dele en pose vingummibamser på sofaen til en god DVD film .. hvad den fejler er imo IKKE interessant at finde ud af, og skranter den går turen til en dyrlæge, som er helt på det rene med hvad jeg mener når jeg siger "kan den leve videre" smiley

    Tråden er IKKE en "se mig jeg er bedre og jeg har en sund hund og jeg er konge på slottet" ..

    Det er blot en luftning af min undren - og jeg synes jeg får nogle fine svar som ikke får mig til at ændre min opfattelse af hvad god omgang med hund er - men får min undren til at .. fortage sig en smule måske smiley


  • #40   3. maj 2018 Jeg har lige hørt denne her på lydbog smiley :D



    profilbillede
  • #41   3. maj 2018 En kirurg er p ligeglad med mennesker - h*n interesserer sig udelukkende for at lukke dem op, se hvordan de er samlet - skille dem ad, se om h*n kan finde fejlen, og se om h*n kan sætte dem korrekt sammen igen.

    Selve mennesket er i den sammenhæng ikke så enormt vigtigt smiley


  • #42   3. maj 2018 Jeg siger ikke, at du er dårligere end jeg, fordi du synes det er interessant at surfe på nettet og erhverve dig viden om sygdomme på hunde.

    Den er en smule skarpt vinklet den der.
    Jeg undersøger efter behov.





  • #43   3. maj 2018 Om mine hunde skovler foder i sig, eller de smånipper ind imellem, er mig komplet ligegyldigt. Det har da intet at sige i min omgang med dem.

    Mht til viden om sygdomme, så er det vel klart at folk der har haft hunde i mange år, eller folk der har haft syge hunde, jo netop har viden om de sygdomme de har været i kontakt med. Da Ozzy fik konstateret Hemivertebrae, var noget af det første jeg gjorde da at google, og læse lidt om det. Det betyder ikke at jeg ikke stoler på min dyrlæge, for de havde jo også fortalt flere ting. Men jeg ville da gerne have mere viden, vide hvad vi er "oppe imod" osv.

    Havde jeg ikke lyttet til min egen mavefornemmelse da Mailo pludselig ikke kunne tisse, og vi tog til den lokale dyrlæge i første omgang, jamen så var han måske død. Jeg fulgte heldigvis min mavefornemmelse, og tog til den dyrlæge vi ellers havde brugt, og jeg vælger nu ALTID dem. Men det viser jo netop bare at der altså er dyrlæger der ikke aner hvad de taler om, og IKKE vil erkende deres fejl. For jeg henvendte mig netop til den første dyrlæge efterfølgende, og han mente ikke han havde fejlet, men modvilligt gav han mig pengene tilbage, og det var 100 procent fordi han ville undgå jeg gik videre med min klage. Sådan noget kan vel også gøre at folk så undersøger nærmere selv.


  • #44   3. maj 2018 #42

    Det kan jeg godt se - men den var faktisk ment, præcis som du formulerer den i din sidste sætning. Beklager smiley


  • #45   3. maj 2018 Den bog handler om dengang en kirurg var så velanset som den lokale garver.
    Motivationen var noget anderledes..
    Uh - en interesse mere.. historie!


  • #46   3. maj 2018 Om mine hunde skovler foder i sig, eller de smånipper ind imellem, er mig komplet ligegyldigt. Det har da intet at sige i min omgang med dem.

    Det er jo bare dejligt så smiley


  • #47   3. maj 2018 Hm, mht. at spise, så har en i min familie en sharpei, som både har allergi og er småtspisende. Jeg forstår godt, at hun er faldet for hunden ift. sind - den er virkelig skræddersyet til hende. Men jeg har svært ved at forstå, at man vælger en "syg" race, især fordi de mistede deres forrige sharpei netop til de samme racerelaterede sygdomme, som den nye har. Før det mistede de en mops til de sygdomme, mops døjer med.
    Men angående den nye hund ... hvis de ikke tilbyder hunden mad, som den reelt gider at æde, så kaster den op og bliver rigtig, rigtig syg. Det er angiveligt noget med, at sharpei har så små maver, at de lettere får for lidt mad.
    Chico kunne også godt kaste op, hvis han sultede sig selv førhen - og hvis man står med sådan en hund konstant, så kan jeg godt forstå, at man "panikker" lidt.


  • #50   3. maj 2018 stakkels vuf, du sulter den garanteret smiley

  • #54   3. maj 2018 Nicole: Jeg tror også at det betyder ret meget på hvilket grundlag man har hund. Det siger jo sig selv at hvis man har hund for at dyrke hundesport, og gerne klare sig i toppen, så fungere det jo altså ikke med en hund med skavanker, hvor det er bedøvende ligegyldigt når man har hund som familiehund.

    Jeg forstår f.eks ikke at man skiller sig af med en hund, bare fordi den ikke æder maden på 5 sekunder, og andre forstår så ikke at man kan være ligeglad med hvor hurtig eller langsom hunden spiser. Det bunder jo netop i forskellige måder at have hund på, og det er jo også helt fair, uanset om man så forstår hinanden eller ej smiley


  • #55   3. maj 2018 Jamen vi behøver bestemt ikke at være enige lige her - det er ikke trådens formål smiley

    Jeg kan blot beklage, hvis mine indlæg på nogen måde giver indtryk af "konkurrencehund" udelukkende - intet kunne være mere forkert.
    Vi havde skam to Cane Corso´s som ikke blev brugt til andet end at være familiehunde - vi har en malinois som blev taget ud af træning for 3 år siden - han er 9 år nu - og som ikke er blevet videresolgt, men stadig bor her og er familiehund.

    Det ændrer dog ikke det faktum, at jeg stadigvæk ikke orker at have syge hunde - uanset hvad de ellers skal bruges til smiley


  • #56   3. maj 2018 Jeg tænker lidt.... man vælger da for pokker ikke bevidst syge hunde?

    Jeg gider det simpelthen ikke.... Tog også konsekvensen af det, og skiftede race....



  • #57   3. maj 2018 Rikke -

    Læs mit sidste indlæg som kom efter dit - sundheden i mine hunde har intet at gøre med konkurrence, eller ikke konkurrencehund.


  • #58   3. maj 2018 Chico tigger aldrig mad, før jeg er færdig med at spise. Jeg har lært ham fra hvalp af, at det er no go.

    I øvrigt er han MEGET mere kræsen hjemme hos min mor. Han spiser helst KUN, hvis der er rester eller vådfoder iblandet, grøntsager er ret ulækkert og han kan godt finde på at tigge hos hende. Herhjemme æder Chico (næsten) alt.


  • #59   3. maj 2018 Det siger jo sig selv at hvis man har hund for at dyrke hundesport, og gerne klare sig i toppen, så fungere det jo altså ikke med en hund med skavanker, hvor det er bedøvende ligegyldigt når man har hund som familiehund.

    Det her - det forstår jeg så til gengæld intet af .. hvordan man kan mene at det er "bedøvende ligegyldigt" at ens hund skal være plaget af skavanker, blot fordi man kun skal have den som familiehund .. ?? Nej, det giver ingen mening for mig ...


  • #61   3. maj 2018 #56

    Nok ikke nej - men .. ja, jeg vil med min ydmyge erfaring mene, at man nok har noget bedre odds, hvis man vælger en whippet end en fransk bulldog ...


  • #63   3. maj 2018 Martine : Vil det sige at hvis du på et tidspunkt får en hund der fejler et eller andet, så vil du enten sælge den eller aflive den, selvom den ville kunne have et godt liv efter en operation, medicin, eller måske på smertestillende ?

    Jeg troede forresten aldrig jeg ville have en hund på fast smertestillende, men må erkende at jeg jo så åbenbart har skiftet mening nu hvor jeg står i det smiley


  • #64   3. maj 2018 Hvilke racer er egentlig generelt mest sunde?

  • #65   3. maj 2018 "giver indtryk af "konkurrencehund" "

    Min hund er mere mad glad end jeres hunde smiley smiley Hun ville knokle røven ud af buksen for en mælkebøtte - OG spise den smiley Men plukker dog ikke selv smiley


  • #66   3. maj 2018 Martine - Deraf et raceskift smiley
    oddsene er altså bare ikke pisse fede med schæferen ... desværre... kender mange sunde individer, men flere, der fejler det ene eller det andet....

    Kunne aldrig drømme om at anskaffe mig en race, hvor man bare VED at der kan være issues.... som fx fransk bulldog eller mops... (intet ondt mod de der gør - jeg gider bare ikke smiley )


  • #67   3. maj 2018 Martine : Jeg mener jo NÅR man har hunden, der er vel næppe nogen der bevidst går efter en syg hund smiley

    For mig og mit forhold til mine hunde, ændre det altså ikke noget at de fejler noget. Jeg elsker dem da ligeså højt, og de fungere ligeså godt som familiehunde som før de blev syge/fik diagnose, så på det punkt ER det da bedøvende ligegyldigt.

    Selvfølgelig ville jeg da foretrække de intet fejlede, men det gør det, og ville aldrig bevidst gå efter en syg hund.


  • #68   3. maj 2018 Rikke -

    Så sort/hvidt vil jeg ikke stille det op.

    Hvis jeg har en ung hund af min race som får en skade som gør, at den aldrig vil kunne fungere som træningshund, heller ikke med operation, så ryger den.
    En malle er ikke tjent med ikke at kunne være top-aktiv.

    Hvis jeg har en malle, som har været aktiv trænings- konkurrencehund men grundet en skade ikke kan dette mere, vil jeg kigge på alder, jeg vil kigge på hundens aktivitetsbehov og hvordan den fungerer ellers.
    Først derefter vil jeg tage beslutningen om at den skal væk eller blive.

    Jeg ville aldrig - ALDRIG - sælge en syg hund videre !


  • #69   3. maj 2018 1 mandags hund - allergi. Som dog har et godt og glad liv alligevel. Og som er så madfikseret der er gået en labrador tabt i hende...
    Og 3 søndags hunde her.
    Sjovt det tilsvare deres døgnrytmer - de raske sover gerne til omkring middagstid...
    De eneste tidspunkter vi har hunde der ikke gider mad er i højløb. Men så skruer vi op for lækkerierne og finder noget det glider ned.


  • #71   3. maj 2018 For mig og mit forhold til mine hunde, ændre det altså ikke noget at de fejler noget. Jeg elsker dem da ligeså højt, og de fungere ligeså godt som familiehunde som før de blev syge/fik diagnose, så på det punkt ER det da bedøvende ligegyldigt.

    Det kommer da an på hvad de fejler !

    Hvis min hund brækker en hale og den skal amputeres - hvis den får en blodøre, som bliver krøllet - hvis den får amputeret en tå .. den slags .. så kan den da snildt leve videre uden problemer.

    Men taler vi om bevægelsesapparatet - taler vi ryg - taler vi allergi (som ikke kan holdes nede), så er det væk imo.

    Det har ikke noget at gøre med at jeg ikke elsker min hund - det er i virkeligheden nok derfor at jeg tager så meget hensyn til ham, at han ikke skal leve blot fordi JEG synes det er OK for ham at "lige tage den lidt med ro" ...


  • #72   3. maj 2018 Min hund er mere mad glad end jeres hunde Hun ville knokle røven ud af buksen for en mælkebøtte - OG spise den Men plukker dog ikke selv


    Nåå - Dronningen skal have maden serveret, hva smiley smiley smiley


  • #73   3. maj 2018 Jeg skriver jo netop at hvis de ikke kan smertedækkes, eller er hæmmet/påvirket, så ville jeg sige farvel til hunden. Men nu er der jo altså mange ting en hund godt kan leve med, og stadig have et godt liv.

    Med de ting MINE hunde fejler, så er det ikke noget der hæmmer dem i hverdagen. Ja Ozzy begyndte at blive stiv i bagparten og hoppe som en kanin. Nu får han smertestillende og det virker, og derfor får han lov at leve videre. Den dag smertestillende ikke er nok, så bliver der sagt farvel og pænt tak for de år vi havde sammen.

    Selvfølgelig vil jeg gøre alt for at den næste hund jeg skal have er sund og rask, det er vel alles drøm smiley


  • #74   3. maj 2018 Og så vil jeg lige tilføje at jeg ikke stiller dig spørgsmål for at være kritisk Martine, jeg spørger ganske enkelt for bedre at forstå hvor DU er i forhold til sygdomme osv smiley Det er også helt fair for mig at vi ikke er enige smiley

  • #75   3. maj 2018 Jeg gider da heller ikke at have syge hunde.
    Desværre er det sket og jeg er SÅ ked af at det er sådan.
    Der er ingen nydelse, ingen tilfredsstillelse, ingen lyst og overhovedet ingen glæde i det.
    Der er sorg, bekymring, uro i det.

    Men jeg hverken kan eller vil skille mig af med en kammerat gennem en del år, så længe der kan gøres noget meningsfuldt så hunden bliver symptomfri eller noget, der ligner.
    Jeg knytter mig helt åndsvagt til mine hunde, så at de har skavanker betyder ingenting så længe de har det godt.


  • #76   4. maj 2018 Jeg ved det ikke... Min har kun fejlet tre ting. Afrevet negl under träning, forgiftning på snuden fra giftig Plante og senest en forgiftning fra noget ukendt som var spist... Det er ulykker og ikke sygdom... Desuden nogle tänder der er fläkket iflg dyrlägen pga slag eller pga marvben i gamle hjem. De skal ud.

    Min gamle hund blev aflivet pga gigt da han ikke kunne smertedäkkes og heller ikke trives uden arbejde og aslan er stadig påvirket efter forgiftningen men kan måske trives uden träning. Det må vi se. Han skal have mulighed for at komme sig.

    Men jeg har da overvejet en mere hvis det er for jeg vil gerne träne jo. Og det er lidt kedeligt for mig pt... Men kan han blive som en slags pensionist hvis det ender der så får han Naturligvis lov til det. Hvordan han kommer sig ved ingen endnu. Men jeg Håber han kan arbejde igen.

    Problemet med leveren er jo at det giver träthed. Men nu må vi se

    Han äder dog alt. Og han er også pän ustabil nu og da men den energi er jo den der giver en god träningsven og øve hund

    Jeg er spändt på om han bliver en hel hund igen og hvis ikke hvordan han så trives...

    Foder ved jeg intet om... Jeg giver bare det der virker og jeg ved ikke hvad der virker pt men det finder vi nok ud af... Han er stadig på skåne kost pt

    Det er som at have mistet en hakv hund men det tager tid siger dyrlägen så det Håber jeg er sandt.

    Jeg har en syg kat på medicin med gigt men hun er gammel og alderdom er ikke en sygdom herhjemme

    Jeg ved ikke om hunde er mere syge i dag... Som rådgiver ser jeg dog ofte hunde med fysiske årsager men jeg ser jo ikke alle de raske...


  • #77   4. maj 2018 Rikke -

    Nej nej, jeg tager det bestemt ikke som "kritik" og jeg har jo selv efterspurgt jeres tanker og holdninger til noget, som jeg ikke forstår smiley

    Der, hvor jeg siger stop er, når det indikeres at det er fordi jeg har konkurrencehunde, at jeg ikke accepterer sygom - intet kunne være mere forkert.
    Derudover har jeg nu engang valgt at leve med en race, som ikke dur til "bare" - den lever fuldt ud og det skal den dæleme have lov til !
    Derfor ville jeg aldrig begynde operation eller smertedækning på en ung hund.

    Flax, som jeg havde før, blev jo begge dele - opereret x flere og levede sine sidste år på medicin - så det er ikke fordi jeg er no-go til den del af et hundeliv. Og igen, som jeg også skrev længere oppe, det kommer an på hvad skavanken er .. der er ting, jeg under ingen omstændigheder vil begynde at skrue i - og ting, som jeg ikke ser som et problem for min race.

    Blot vil jeg ikke begynde at fikse en ung hund, der har alt for mange år foran sig - det er ikke fair imo smiley


  • #78   4. maj 2018 Jeg knytter mig helt åndsvagt til mine hunde, så at de har skavanker betyder ingenting så længe de har det godt.

    Jeg tror helt ærligt ikke, du er så enormt speciel lige der smiley

    Jeg har stadigvæk et værelse i vores hus, hvor jeg ikke går ind - det var der, Flax altid valgte at ligge når han gik i seng og ja, det var så også mit soveværelse .. men nu har jeg et andet, for det gør p ondt at gå derind og se, at han netop IKKE ligger der hvor han skulle smiley

    Men .. det var stadigvæk den rigtige beslutning og jeg vil stadigvæk ikke operere i en hund, der er ung ...


  • #79   4. maj 2018 Hmmm Martine jeg følger dig helt her. Vi har haft hunde sammen i 17 år. Vi har haft en analkirtelbetændelse samt ørebetændelse 2 gange. Vores 9-årige tæve har aldrig fejlet noget. Født og opfostret 3 kuld. Vores 3,5 års tæve heller aldrig noget og jar lige født 14 hvalpe selv. Vores gamle han blev 14,5 år og det var ham med de 3 lidelser.
    Er vi bare heldige?


  • #80   4. maj 2018 Jeg tror helt ærligt ikke, du er så enormt speciel lige der

    Det tror jeg heller ikke. Det er der mange der gør - på godt og ondt.
    Der er jo nok netop her årsagen til at man kan gå for langt findes.

    At man ikke kan have en hund, der ikke "virker" har jeg al mulig forståelse for, jeg kender selvsagt en del, der har der sådan og jeg er ikke i tvivl om at de heller ikke synes det er sjovt, når en hund må videre - men vigtigst af alt er, at hunden trives hvor den er og at den har mulighed for at udfylde sin rolle og have det godt mens den gør det.

    Sjovt nok har jeg det strammere med operation på ældre hunde i forhold til yngre.
    Men alt afhænger af prognosen.


  • #81   4. maj 2018 Louise - ja, I er heldige!
    Sæt pris på det.


  • #82   4. maj 2018 Jeg har naturligvis en interesse i sygdomme, diagnoser og behandling fordi det er det, jeg arbejder med. Når det kommer til mine egne hunde, så er jeg primært interesseret i at arbejde med dem og at de fungerer godt i arbejdet smiley

  • #83   4. maj 2018 Jeg har i kraft af min uddannelse og mit job en del viden om og interesse for sygdomme, sundhed, genetik osv hos både dyr og mennesker. Og det er noget jeg nok aldrig bliver træt af at læse om smiley
    Hele mit liv har jeg været omgivet af hunde og i den tid har jeg været uheldig at få to 'mandags-modeller', der desværre ret ofte måtte til dyrlægen. Begge fra en race, som man normalt ikke ligefrem render dyrlægen på dørene med. Den ene fik kræft den anden led desværre af den ene af de to arvelige lidelser som forekommer i racen. Surt show! NÅ, men jeg fik da læst grundigt op på nyrefunktion og nyredefekter smiley Ingen af mine andre hunde i den race har mødt dyrlæge med mindre de var kommet til skade eller skulle vaccineres. Og ham jeg har nu lader til at følge den statistik ret godt smiley Så har jeg været så megauheldig at en af mine hunde blev smittet med Leptospirose. Det er sort uheld og har ikke noget at gøre med at hunden er dårligt avlet eller sådan noget. Det kan ske for alle og det er noget der kræver virkelig meget renden til dyrlæge i en længere periode. Min hund blev rask og fuldt funktionsdygtig igen. Hun er så tilsyneladende en ret fjumret hund for hun kommer altså ind i mellem til skade. Det har indtil videre krævet en operation i en skulder og lige pt humper hun rundt med en seneskade i en tå smiley


  • #84   4. maj 2018 Mette - jeg er nysgerrig! Var din hund vaccineret? Og i så fald hvor lang tid var det siden?

  • #86   4. maj 2018 Nicole du er velkommen. I de 13 år vi har opdrættet sealyham, er det kun et par enkelte der har haft noget. Der blev registreret 5 sidste år i DKK, så ikke en race, der skamavles på.
    Har et kuld airedales nu. Er spændt på om vi er lige så heldige.
    Moderen har aldrig fejlet noget.


  • #87   4. maj 2018 Hvad nu hvis hundene faktisk slet ikke er så syge? Måske vi blot tæppebombes af en omgang virtuel Münchhausen by proxy i fuld feltudrustning.
    I dag er det C-dag smiley


  • #88   4. maj 2018 Jeg kan godt forstå den association, Søren, jeg fik den selv af at læse tråden.

    Nogle har det velsagtens sådan, men næppe særligt mange. SÅ udbredt er den slags trods alt ikke smiley


  • #90   4. maj 2018 For hundenes skyld tænker jeg iøvrigt at det er noget bedre at folk har lidt helbredsangst på hundes vegne end at de ikke kan eller vil se at deres hund mistrives.
    Jeg bliver nysgerrig efter at høre dyrlægerne hvad de ser mest af


  • #92   4. maj 2018 @Spotting. Ja, min hund var vaccineret. Men vaccinen dækker kun de 4 almindeligste leptospira spp. Min fik Leptospira Saxkoebing varianten, som ikke er særlig udbredt og som forøvringt kommer fra mus. Hun er formegentligt blevet smittet ved at pladre i en vandpyt hvori der var inficeret museurin smiley
    Jeg kan sagtens følge at man synes der nærmest er gået inflation diverse diagnoser hos vores hunde. Jeg tror forklaringen har rigtig mange facetter og det er jo ikke kun i hundeverdenen at der ses mere og mere 'pyller' smiley Jeg opfatter lidt at mange har fået en helt vild distance til hvordan en normal krop fungere og hvad der er helt normale udsving, der ikke bør give andledning til alarm.
    Det med at hundene ikke vil spise er heller ikke noget jeg overhovedet forstår man kan få et stort nummer ud af. INGEN hund dør altså frivilligt af sult - ja, og skulle der endelig være en enkelt så er det måske alligevel også det bedste for helt normalt fungerende kan den da næppe være smiley Alle mine - med en enkelt undtagelse - har kastet deres foder ned, når det blev serveret. Undtagelsen var en, der spiste det han åbenbart havde behov og så ikke en foderpille mere. Han var pæn og meget slank og havde et godt langt liv. Og havde masser af energi til træning, løbeture, cykelture osv. Jeg har haft hunde indenfor døren der ikke ville spise. Det har de nu alle lært i løbet af et par dage uden de store krumspring smiley


  • #93   4. maj 2018 Så de hunde, der ikke frekventerer dyrlægen i større omfang går rundt med uopdagede sygdomme eller skavanker .. hmm ...

  • #94   4. maj 2018 Det er der ingen, der har skrevet..


  • #97   4. maj 2018 @93: Det håber jeg dælme ikke smiley Mine får deres årlige vaccinationer. Perle bliver lappet sammen, når hun har klumret sig til en skade smiley Men de bliver altså ikke lige tjekket af kiropraktor og fys eller dyrlæge i tide og utide. Så længde de har hovedet op og benene ned og massere af energi, fungere som de skal og ikke ser ud til at der er noget galt så kommer de altså ikke til dyrlæge smiley Don't fix what ain't broken smiley
    Man kan være uheldig at få en mandagsmodel og så må man tage den derfra.


  • #98   4. maj 2018 #96

    Det kan da godt være du har ret .. jeg synes det er en solid udtalelse og det er ikke i tråd med min opfattelse af tingene.

    Men som min onkel altid siger (han er læge), "hvis du tror du er rask, så er det bare fordi du ikke er undersøgt grundigt nok" ..

    Så på den måde har du ret smiley


  • #99   4. maj 2018 Min fik Leptospira Saxkoebing varianten, som ikke er særlig udbredt og som forøvringt kommer fra mus.

    Jeg håber da ikke, at den variant er særlig udbredt omkring Sakskøbing smiley Jeg bor tæt på Sakskøbing og på trods af kat, kommer der også jævnlig en mus eller 2 ind. Vandpytter har vi også ofte masser af.


  • #100   4. maj 2018 Men er der virkelig nogen, der "shopper" diagnoser på deres hundes vegne herinde?


  • #102   4. maj 2018 @Lene: Den er navngivet efter Saxkøbing fordi det var der i en prøve derfra den første gang blev identificeret smiley

  • #103   4. maj 2018 ... og så er det lige for 5 min siden at min dyrlæge har ringet og fortalt at nyretallene i den blodprøve vi tog på Perle, da hun var til vaccination for nylig ikke var så pæne mere. ØV! Hun havde nyresvigt pga leptospirosen i 2013. Og, da et nyresvigt jo medfører en eller anden grad af beskadigelse af nyrene, har vi rutinemæssigt taget en blodprøve til den årlige vaccination. Nå, hun kommer på RC nyrediæt og så håber jeg at jeg har min tøs i en del år endnu. ØV ØV og ØV.

  • #104   4. maj 2018 Åh nej det er jeg ked af Mette. Møg sygdom!

  • #105   4. maj 2018 Ja, kunne sådan en dum lille mus ikke bare have holdt sig og ladet være med at tisse i en vandpyt smiley Men altså hunden er 6 år og har haft 4 gode år siden nyresvigtet, så mon ikke også hun kan tage nogle år til i fin stil, hvis hun blot får et foder der skåner nyrene lidt. Hun virker jo på ingen måde syg. Bliver hun det så siger vi farvel.

  • #107   4. maj 2018 Øv Mette, det er en rigtig grim sygdom og grimt at blive indhentet af den igen efter 4 gode år, hvor man vel mere eller mindre er nået til at tænke på det som noget, der hører fortiden til. Jeg håber nyrediæt kan give hende mange flere gode år.

  • #108   4. maj 2018 Øv, Mette, det er en grim besked at få.
    Et spørgsmål om emnet:
    Er det en dårlig ting at vide meget om sygdom hos hunde (og evt andre)?
    Det virker værdiladet negativt i denne tråd og det forstår jeg da slet ikke. Der kommer undskyldninger for at vide og tale om hundes sygdomme.
    Viden er vel aldrig negativ, tværtom er det en ret god ven i nøden..

    Er der andre ting man helst ikke skal gå for meget op i - sådan officielt?


  • #110   4. maj 2018 ...Vi møder forskellige ting i livet.
    Det synes jeg ikke er så forfærdeligt overraskende.
    Og når jeg tænker på hvordan mine bedsteforældres generation håndterede dårligdomme hos deres hunde, så synes jeg egentlig at det er en god ting at folk reagerer, når der er noget skævt.
    Personligt ville jeg gerne selv være bedre til at komme ud over stepperne. Især med mig selv, jeg venter alt for længe, men i en eller anden mindre grad også med hundene.


  • #111   4. maj 2018 Nicole

    Jeg skriver skam heller ikke for at få ret - det er blot respons på andre folks indlæg smiley

    Jeg stejler blot over at de hunde, der ikke er til dyrlægen med regelmæssige mellemrum, nok er syge eller har skavanker.
    Nej, jeg er med på at det ikke bliver skrevet direkte - men .. ja, det ligger sådan ret meget i de indlæg du skriver.

    Ingen kritik - det er bare sådan jeg opfatter det du skriver.



  • #112   4. maj 2018 Er der andre ting man helst ikke skal gå for meget op i - sådan officielt?

    Det må man da helt selv om for pokker da smiley

    Jeg oprettede tråden fordi jeg UNDRER mig - jeg kan læse mig frem til at jeg ikke er den eneste.
    Der er folk herinde, der har en uhyggelig stor viden om hundesygdomme - med mindre de er dyrlæger allesammen, synes jeg - JEG - at det er beskæmmende at hundene er så syge, (og dyrlæger så elendige til at diagnosticere), at folk føler det nødvendigt at surfe efter viden på nettet.

    Men det er jo bare sådan jeg ser det - du ser det anderledes og så er det jo sådan.

    Jeg går op i IPO - til gengæld er jeg ræserligeglad med hvordan man får en hund til at lade være med at hoppe op af gæster.
    At andre har det omvendt - det er da på et officielt plan 10-4 for mig smiley


  • #113   4. maj 2018 Det, der slår mig ved tråden er, at det næsten underspilles, for det første at man måske har haft syge hunde og for det andet at man har hevet nogle erfaringer med det hjem.

    Det er en pudsig ting, som jeg ikke helt ved hvor kommer fra smiley


  • #114   4. maj 2018 Det er din tolkning smiley

    Jeg har aldrig lagt skjul på at der er en grund til at jeg har skiftet race - sygdom - så jo, jeg har da bestemt haft min del af syge hunde.
    Jeg har også haft Iroc, som havde allergi - og Flax, der fik en skade, der gjorde at jeg var nødt til at sige farvel ti ham, da han var kun 8 år.
    Jeg skriver ovenikøbet, at den hund jeg har nu temmeligt sikkert ville blive beskrevet som "skør" ( jeg kan ikke lige huske udtrykket men du ved nok hvad jeg mener), af flertallet herinde.
    Jeg skriver, at hans mor har jeg aldrig rørt ved - selvom jeg har stået et par meter fra hende.

    Jeg ved ikke helt hvor meget mere jeg skal lægge i puljen før end det er OK at jeg skriver, at jeg seriøst ikke ANER hvad I taler om med mange af de sygdomme jeg læser om herinde ?

    Og underspiller gør jeg aldrig - af den simple grund at jeg ikke har behovet for at blive udråbt til ekspert herinde - eller at jeg skal "bruge HG" til noget i mit "virkelige liv".

    Tråden er - og var ment fra starten af - et udtryk fra oprigtig undren fra min side. Jeg er da ked af, hvis folk finder den provokerende.
    Jeg har bare ikke haft hunde - siden mit raceskift - der har døjet med sygdomme af en art, som jeg ikke kendte navnet på smiley


  • #115   4. maj 2018 Jeg skriver faktisk ikke om dig her, men om reaktionen fra alle os andre...

  • #116   4. maj 2018 Hmm - jeg ser det ikke helt på samme måde som du .. men never you mind smiley

  • #118   4. maj 2018 Nicole - okay, så beklager jeg at jeg ikke bare nøjedes med at læse det du skrev. Sorry smiley

  • #119   4. maj 2018 Jeg fordrer mine hunde med Royal Canin.

    På den måde undgår jeg at de får allergier, ikke kan lide maden og er syge hele tiden. smiley

    Nej, jeg tror at mange dyrker lidt alt det der sygdom, uanset om det er ved mennesker eller dyr. Derfor hører vi så meget om det. Det er ligesom op i tiden.

    I dag er man jo nærmest alvorligt syg hvis man ikke fejler et eller andet. smiley


  • #121   4. maj 2018 Mette kender følelsen. Leversygdom fra forgiftning er også en nederen ting at blive ramt af med en ellers stärk hund og jeg har det på samme måde. Bliver han syg at se på får han fred

  • #122   5. maj 2018 Øv Mette det er jeg mægtig ked af at høre. Håber virkelig at nyrediæt kan holde det i ave. Perle er da ikke så gammel vel?


  • #123   5. maj 2018 Jeg må erkende at jeg også nogle gange underer mig over sygdomstråde. Klassikeren er "uhhhhhh, min hund har 2 sorte knopper på maven - en på hver side af tissetrolden". Så kommer svarene "det er flåter", "det er hotspot", "det er kræft". Nej, det er brystvorter, og dem dør man ikke af smiley

    For tiden er IBD ret in at selvdiagnosticere. Lidt som folk der får ondt i maven hver 4. måned, som lige konstaterer at de har colitis ulcerosa eller cøliaki, fordi det er federe at have en diagnose, end bare at have ondt i maven. Og når man selv har givet diagnosen, går man igang med at "behandle". For hundes vedkommende skal de gerne igennem 40-50 slags foder og tilskud, lidt akupunktur, zoneterapi og måske en fjernhealing.

    Jeg har været heldig med min bastard. Eller det har jeg måske ikke, for hun er ekspert i at komme til skade og blive smittet med klamme ting. Hun var ved at dø af hjerteorm for år tilbage. Så orm er jeg ret hysterisk med. Så har hun flækket trædepuder nogle gange, punkteret et øje og mistet en klo. Den værste var da hun blev halt og voldsomt utæt samtidig. Utætheden blev tørret af på at hun er steriliseret. Haltheden mente én var i højre skulder, og at det straks krævede operation. Halvandet år senere viste det sig at det stammede fra en flækket menisk i venstre knæ (ja, modsatte bagben smiley ), og at utætheden er et symptom på stærke smerter.

    Den lille fejler aldrig en skid, og kommer heller ikke til skade. Så hun er ret nem at have med at gøre smiley

    Jeg kan dog godt mærke forskellen på hundene, den som Martine taler om. Den store, som er min træningsmakker, ville ikke få lov at gå særlig længe med alskens skånehensyn, for hendes liv er at træne med mig (omend på et andet niveau en Martines hunde). Hun ville ikke trives med at være hyggefis. Måske kan hun lære det når hun bliver ældre, men som 7 årig er hun ikke klar til at skrue ned. Den lille ville trives helt fint med at være sofakartoffel på fuld tid.

    Havde jeg en hund med voldsom allergi, som konstant havde dårlig mave, skulle gå med mundkurv på ture og alt mulig andet, ville jeg overveje dels om det var for meget besvær for mig, dels om hunden overhovedet har livskvalitet.

    Og så en bemærkning til det med uopdagede skavanker. Der er da helt sikkert mange hunde der tøffer rundt med dårlige led, løse knæ og alt mulig andet, fordi det aldrig er undersøgt. Men jeg vil tro at det for de flestes vedkommende handler om, at hunden ikke har symptomer. Min gamle hund havde virkelig dårlige albuer. Det blev først opdaget da han fik ondt som 10-årig. Han har jo haft dårlige albuer hele livet, men da han aldrig var udsat for noget, der fik ham til at vise symptomer, har han givetvis ikke været plaget af det før.


  • #124   5. maj 2018 Mange af de tråde der kommer op omkring sygdom og skade er jo enten for at søge andres erfaringer med lignende typisk efter en ny diagnose eller en udvikling i sygdommen hos hunden. Eller når dyrlægen står på bar bund.
    Jeg tænker at har man fuldt lidt med de diverse indlæg her inde nogle år så har man en ret bred base af viden inden for emnet. Og hvis man så krydre det med interesse, og at folk jo også henter erfaring fra venner og familie og fra andre medier jamen så ved folk faktisk ret meget i dag om sundhed og sygdom.
    De ved ikke alt men sådan en basisforståelse af hvordan kroppen virker kan de fleste præsterer.

    Erfaring og viden behøver jo ikke bero på egne hunde. Det bliver infoen ikke nødvendigvis dårligere af. Nogen gange kan det at se ting lidt ude fra være givende.

    I forhold til at rende til dyrlægen så gør man vel det når man vurderer man har brug for dyrlægens kompetencer.
    Jeg tror ikke der er mange der besøger dyrlægen bare fordi. Men det er jo godt man gør det når situationen byder det.
    Det er i hvert fald sådan jeg vurderer hos mig.

    Nu har vi feks lige været ved dyrlægen for nyelig med alle hundene. De to gamle var sidst afsted for 2-3 år siden. De var med for at få henholdvis et sundhedstjek og rabis og nye recepter til allergihunden. Ellers ser de faktisk aldrig dyrlægen.
    Den unge raske der i mod hun har været afsted nogle gange feks gik hun i noget medicin og så tar jeg altså ingen chancer men vil have tjekket puls og hjerte osv. Og det kan jeg altså ikke selv smiley
    Så ja jeg tror egentlig de fleste har et fornuftigt forhold til dyrlægen og brugen af denne kontra at søge viden selv.


  • #127   5. maj 2018 Eller ser at de halter, men tænker at det ikke gør ondt, for så ville den pive.
    Eller dem, der tænker at det er naturligt at hunden går pasgang og mister muskler i bagenden - den er jo ved at være gammel..
    Og så er der alle dem, der ikke SER deres hunde, bare registrerer dem...


  • #130   5. maj 2018 Eller ser at de halter, men tænker at det ikke gør ondt, for så ville den pive.

    Lige den der, den kan jeg nikke genkendende til.
    Den er med at den jo ikke har ondt, blot fordi den halter .. aj men ... mine hunde har ihvertfald aldrig haft så meget fantasi, at de indførte "gakkede gangarter" bare fordi. De gange de har haltet, har der været grund dertil.
    At det ikke har været dyrlægebesøg-udløsende hver gang er noget andet - de har haltet, fordi det har gjort ondt.

    Mht tab af muskelmasse - vores Rick på 9 år har fået "smalle lår".
    Det kom ikke fra den ene dag til den anden, men vi har lagt mærke til det igennem den senere tid.
    Han var så hos Frigast - ingen problemer - og hans træning "på bom" (den blå pude og kassen som vi bruger til vores hundes gymnastik), fortsætter som hele tiden.
    Han har skiftet foder og får nu noget fra RC der er godt for led .. så vi holder skam øje med ham hele tiden smiley


  • #132   5. maj 2018 De mennesker, der ser ting, der ikke er der findes. Det er der jo ingen tvivl om.
    Jeg håber at de behandlere, vedkommende opsøger, gennemskuer det og sætter en begrænsning.
    Personligt tror jeg ikke det er SÅ udbredt, men jeg kan da godt se herinde at vores reaktioner på ting er ret forskellige - også hvad der skal til og i hvilke situationer en dyrlæge opsøges.


  • #133   5. maj 2018 Jeg har to raske hunde, som kun har haft skader som at rive en negl af og den slags. Men jeg opretter ikke en tråd der hedder "mine hunde er så raske, hvad skal jeg gøre" smiley

    Jeg tror og håber da at de fleste hunde trods alt er raske, men jeg tror du har ret i at der bliver flere og flere syge hunde. Måske er det reelt, måske handler det også om at man i dag holder bedre øje med sin hund og er mere villig til at betale for at få den repareret end for 30 år siden.



  • #134   5. maj 2018 Ift. det at have smerter, der gør, at aktivitetsniveauet er skruet ned nogle gange, og at visse strækninger udgør en for stor udfordring, så ville jeg nok heller ikke aflive pr. automatik. Selvom Chico er en aktiv hund, næsten sammenligneligt med en malle, så kender jeg selv til den type smerter, og ja, de kan være slemme nogle dage, men der er heldigvis også gode tidspunkter. Og vores hunde kan jo heldigvis for det meste vænne sig til tingenes tilstand, selvom den forandres

  • #137   6. maj 2018 Bettina, netop din situation ser man ofte. Og der er nogle som simpelthen ikke vil tro på at hunden er tjekket igennem mange gange af alle mulige, og altså ikke fejler noget.

    Og så er der dem der vil høre om man medicinsk eller operativt kan fikse noget helt normalt, fx hundens adfærd. Og rigtig mange vil jo gerne fikse deres intakte hunds adfærd med neutralisation, for det er åbenbart nemmere end at acceptere at hunden har grænser, er aktiv eller hvad ved jeg.

    Sideløbende med at det at have hund for nogle er en videnskab, er der så modpolerne som tror at man kan få en føjelig tøjbamse, hvis man liiiiiige giver den en pille, operation eller sender den til Faxe-tossen i 48 timer.


  • #138   7. maj 2018 @122: Perle er kun 6 år. Sååeee hun er ikke nogen 'ung pige' længere men hun er jo heller ikke gammel og der burde være et par gode år endnu i hende.

  • #139   7. maj 2018 Nej 6 år er da ingen alder!

  • #141   7. maj 2018 Er det blevet normalen at det er forbundet med så meget besvær at have en hund, rent sygdomsmæssigt, men sandelig også mht appetit ?

    Det er der vist ingen der har påstået - at det er en sygdom at hunden ikke gider æde ?

    Det er to ting jeg har taget op - sygdomme og manglende ædelyst.


  • #143   7. maj 2018 Jeg er ond. Jeg giver maden og er den ikkr väk inden for tyve min så får hunden dagen efter igen. Så spiser hunden alt.

    Men jeg gider ikke stå og debattere mad med en hund som u värste fald kan leve af affald... Jeg har tre katte at debattere den slags med. Hver dag. Lige nu vil de kun have en type mad.. Som jeg henter for ellers kalder de hele natten... Lol


  • #144   8. maj 2018 Jeg har haft en hund med noget der mindede om madlede.
    Det syntes jeg var meget lidt sjovt.
    Han kunne gå mange dage uden at spise en krumme, hans mave larmede og han gylpede mavevæske op.
    Han var radmager i alle sine unge år hvilket vi hørte for konstant.
    Problemet blev løst fuldstændigt da han som otteårig kom på fast prednisolon.
    Indtil da måtte vi løse det ved at blande opslemmet leverpostej op i hans mad, når der var gået for mange dage og han holdt os vågne om natten med larm fra den sultne mave.

    Jeg må nok sige at det er en noget anderledes og dejlig fornemmelse at have madører..
    Det sætter man dælme pris på når det stikmodsatte er prøvet..


  • #145   8. maj 2018 #142

    I min bog er det no-go at en hund ikke har lyst / drift til noget så essentielt som overlevelse - altså at æde når der er mulighed for det.

    Det har ikke noget med “besvær” at gøre - en hund skal æde, når den får mulighed.
    Længere er den ikke i min bog.



  • #147   8. maj 2018 Hvor dejligt, og heldigt, at din hund ikke fejler noget. Så heldig er jeg og min familie desværre ikke. Selvom det ikke er noget jeg har skrevet om her i Hunde galleriet, lever min hund nu på 2 år med en diskos prolaps, og han er kun 7. Ja, hunde kan blive syge, og vi er da kede af at vores unge hund har fået den lidelse , men så uheldig kan man altså være. Han får fast prednisolon.

  • #148   8. maj 2018 Hvor dejligt, og heldigt, at din hund ikke fejler noget

    Held vil jeg nu ikke nøjes med at tilskrive det - men .. ja, du lyder lidt provokeret af min tråd, og har tilsyneladende ikke læst det hele - så ville du have bemærket både mit raceskift og mit farvel til en hund i en alt for ung alder .. men lad nu det ligge ...


  • #150   8. maj 2018 Jeg kan sagtens se hvad du mener, men jeg er ikke helt enig hele vejen - selvom den ikke er møntet på mig smiley


  • #151   8. maj 2018 For mig er manglende ædelyst en graverende fejl.
    En ædelyst er egenskab, der ligesom reproduktion er så essentiel at man skal sørge for at den ALDRIG går tabt og aldrig avles væk.

    For os var det en stor ting i hverdagen i 2/3 af hundens liv.
    Det er ringe avl, ganske enkelt.

    Men vi var tossede med hunden, så det levede vi med smiley


  • #154   8. maj 2018 Der er helt sikkert nogle, der tilbydes så meget at de mister appetitten.
    Men manglende madlyst findes og det er et regulært problem.
    Det er unaturligt og for langt væk fra helt nødvendige egenskaber.

    Sygdom - måske ikke. Men en stor fejl.


  • #155   8. maj 2018 Hvis man ramler ind i et problem, som CH beskriver, så er det vel ikke generel overfodring.

    Men bestemt, jeg kender da mange, der selv har skabt en kræsen hund uden særlig meget ædelyst. Og de er ikke alle tynde, men ejerne bekymrer sig alligevel.


  • #156   8. maj 2018 Allergier hos hunde kommer præcis de samme steder som hos mennesker.
    Fejl i immunsystemet. Flere og flere mennesker, flere og flere hunde.

    Møgmad, miljøgifte....


  • #157   8. maj 2018 Manglende ædelyst har imo intet med overfodring at gøre - de to hunde jeg har set med manglende lyst, viste det den første gang de blev fodret i deres nye hjem.

    Jeg tænker, at man skal ud i ekstrem overfodring før hunden siger nej tak. Da en af mine åd en masse kg - omkring 6 tror jeg, det er mange år siden og jeg kan ikke helt huske det - gad den ikke æde mere den dag.
    Men det var jo også en fejl og en dør, der ikke var ordentlig lukket smiley


  • #158   8. maj 2018 Afhængig af hund, så tror jeg også at det skal være voldsom overfodring hvis en hund siger nej. Min lille 9 kg blandingskøter har været brudt ind i foderspanden med hvalpefoder. Hun åd ihvertfald halvandet kg og var ligeså bred som hun var lang da jeg kom hjem. Hun var ikke sulten mere den dag, men tror det er den eneste gang hun har sagt nej til mad...

  • #160   8. maj 2018 #159

    smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley


  • #163   8. maj 2018 Alle mine hunde tidligere har været overordentligt madglade. Også huskyerne, selvom de lidt har ry for at være småtspisende og selektive. Kun den allerførste kunne indimellem tage en frivillig fastedag, men det gjorde vi ikke noget nummer ud af, og så spiste han med god appetit dagen efter.

    Nøøøj, det er ikke sjovt, at stå med to ud af tre nu, der ikke er det.

    Med Lanka er det forståeligt. Hun har været meget glad for mad tidligere, men hendes nedsatte nyrefunktion har bla. den "bivirkning", at hun nemt får kvalme, og når hun så samtidig kun må få ret kedelig diætkost, så er det rimeligt nok.

    Zeven - der er det bare uforudsigeligt.
    Jeg har valgt nu (hvor al form for sygdom er testet og udelukket), at jeg ikke vil fokusere på det.
    Han får varieret kvalitetsfoder, og så må han spise eller lade være.
    Der bliver ikke tilbudt andet, og jeg stoler på, at han ikke sulter sig selv ihjel.
    Men jeg indrømmer da, at jeg blive liiiidt glad, de dage, hvor han faktisk spiser hele sin portion uden pauser og uden tøven. smiley
    Og så glæder jeg mig over, at han har så massiv og tyk pels, at man ikke kan se, hvor tynd, han faktisk er...


  • #164   8. maj 2018 Jeg har en hund som ikke er voldsomt madglad. Men det bunder i sygdom, eller sådan da.

    Hun var en helt ekstremt madglad hvalp, og hoppede nærmest på bordet når jeg gjorde hendes mad klar. Hun slugte sine 3 giga portioner på ingen tid, og ville gøre alt for en lille haps!

    Omkring hendes første løbetid stoppede madglæden. Jeg tænkte at det var naturligt, og fortsatte med at give mad og fjernede det når hun ikke spiste. En måned senere, omkring 10 måneder gammel, så jeg at hendes vægtkurve var faldende. Og det fortsatte. Jeg købte foderprøver på alt det lækreste tørfoder, og endte på Orijen som er fuld af kalorier - hun kunne næsten få sig kaloriebehov dækket med den lille portion hun spiste. Alt blev sejlet ind i hjemmelavet leverpostej (kogte hjerter blendet med fløde).

    Da hun var 11 måneder, fik jeg lavet en ormetest på hende, og hun var slemt angrebet af lungeorm. Hun blev behandlet, og energien kom tilbage, men hendes madlyst var forsvundet.

    Da vi fik den lille, blev det nemmere for Bella at spise. Både fordi der er konkurrence, men nok også fordi den lille er ovenud begejstret bare ved tanken om mad.

    I dag har jeg to hunde der står og hopper og skriger for at få deres mad. Bella vil stadig ikke spise store mængder, hverken af vådt, råt eller tørt, og hun er stadig virkelig kræsen.

    Jeg har selv prøvet på egen krop at få kædet kvalme og mad sammen, og det er svært at gøre op med. Der er enkelte fødevarer jeg ikke kan få ned, fordi jeg har spist dem dengang jeg var allermest syg. Smagen trigger simpelthen min hjerne til at give mig ubehag. Jeg tænker at hundes hjerner fungerer på samme måde.

    Men ja, liver ER nemmere med en hund der vil spise. Det tærer at gå og finde på ting hele tiden, for at få kræet til at holde vægten.


  • #166   8. maj 2018 Jeg har nu heller aldrig set det som en "fejl" at min hund ikke er sindssygt madglad.
    Han har mad stående fremme hele tiden, fordi han er ret småtspisende. Jeg kan også sagtens give ham et råt ben, som han først vil røre timer senere (eller dagen efter). Han er dog i super form, så han spiser nok.
    Jeg kan godt finde lækre ting som han gider til træning - dog ikke hans tørfoder smiley
    Det eneste tidspunkt hvor det kan være lidt træls, er når man for 3. gang køber en ny type godbidder som hunden nægter at spise smiley
    Men at det skulle være sygdom/dårlig avl/fejl eller lignende, dét synes jeg ikke. Hvis vi er der hvor hunden sulter sig og taber sig, SÅ kan vi være enige om at det ikke er normalt.


  • #168   8. maj 2018 Whipperne kan virke "sære" med mad, hvis man ikke knækker koden.

    Mine 3 spiser stort set hvad som helst, når vi træner og de er lidt oppe at køre, det er straks noget andet, hvis maden bare bliver sat foran dem i en skål, så kan de godt smånippe og gå en runde for at se om det de andre har er mere lækkert og de spiser absolut heller ikke altid op.

    Det ser jeg absolut ikke som en fejl, jeg synes faktisk, at det er ret naturligt, at byttedrift og ædelyst hænger sammen, hos en race der "bæres" af jagtinstinktet.


  • #169   9. maj 2018 Kirsten - det oplever jeg også med Lanka.
    Tørkost, der bliver givet som belønning for en udført opgave bliver ALTID spist.

    Det var faktisk den måde, jeg holdt lidt sul på hende lige efter diagnosen.
    Når hun kun havde spist ca. halv portion i dagens løb af, hvad hun egentlig skulle, så lykkedes det at få 1-2 håndfulde tørkost i hende sidst på aftenen, ved at bede hende rydde al deres legetøj op, og give en foderpille, for hvert eneste hun afleverede smiley smiley smiley


  • #170   9. maj 2018 Så en kræsen hund er en syg hund???

    Hvem skriver det ?

    Jeg skriver, at jeg ikke gider at have en hund uden ædelyst - af grunde som allerede ER nævnt - men jeg kan da ikke se, at der bliver skrevet at den er syg ?
    Det er en imo stor FEJL - men .. ja, syg er den da ikke.


  • #172   9. maj 2018 I min bog er kræsenhed ikke en fejl.
    Det er nok nærmere et tegn på viljestyrke. Eller at hunden har fundet ud af at det betaler sig


    Et tegn på viljestyrke - er det ikke lige tolket nok?

    For mig handler kræsenhed ikke om vilje, om forkælelse, om magt eller andre menneskelige egenskaber vi kan lægge på hunden, men om fejl i fokus i avlen.

    En hund, der ikke gør alt den kan for at overleve og at bruge de ressourcer, der er tilgængelige, er i mine øjne ret langt væk fra hundens oprindelighed.
    Og det på et ret så kritisk område.


  • #174   9. maj 2018 Hvis vi er ude i at vi er langt fra hundens oprindelighed, er der så ikke mange racer som er fyldt med fejl i avlen?
    Mange hunde jager ikke - det burde de vel også så. Meget er avlet ud af den hund vi har nu om dage, så det er vel ganske normalt, at hunden ikke per automatik æder alt den kan komme i nærheden af, for det er ikke længere en nødvendighed for den.
    Hvad hjælper det at hunden har appetitten hvis den ikke længere har egenskaben til at fange maden f.eks.?


  • #175   9. maj 2018 For mig handler kræsenhed ikke om vilje, om forkælelse, om magt eller andre menneskelige egenskaber vi kan lægge på hunden, men om fejl i fokus i avlen.

    Så enig lige der !

    Det sidste du skriver, AG er jo noget ævl .. det er der ingen der siger. Prøv at holde fokus på det CH skriver - det er faktisk ret fornuftigt smiley


  • #178   9. maj 2018 Erika, for mig er der to ting i avl, der er dealbreakere. Den ene er manglende madlyst, den anden er manglende evne til reproduktion.
    Disse er fuldstændig essentielle for en arts overlevelse uanset hvad vi ellers putter i dem.


  • #181   9. maj 2018 AG, tror du selv på at man læner sig tilbage et par uger og tjekker OM nu hunden kommer til at spise eller den mon dør?

    Man løser det. Alternativet er mangelsygdomme.
    Vores måtte have hvalpefoder i periodet for at undgå det.
    Og nej, vi overfodrede sgu ikke hunden!


  • #182   9. maj 2018 CH - Jeg vil nok bare ikke sige at manglende madlyst og kræsenhed er det samme.
    For mig er manglende madlyst noget der fører til et vægttab, hvor kræsenhed bare betyder at der er ting individet ikke er så begejstret for. Det første kan jeg godt se er et problem.


  • #183   9. maj 2018 Det giver det samme resultat med de store briller på, Erika. Evolutionært er det noget skidt for en art, når de er selektive med maden..

    Jeg må sige at jeg er noget glad for nu at have hunde der spiser det, hvis det er organisk..


  • #186   9. maj 2018 Kors i skuret, hvor ser vi forskelligt på hunde, AG.
    Jeg har aldrig ejet en overvægtig hund, tværtimod er de holdt ret så slanke.

    Jeg har ejet en hund, der holdt 4-6 dages faste om ugen.
    Det er næppe noget man beder om.


  • #187   9. maj 2018 Da jeg fik hugo spiste han ikk som i virkelig ikke. Vi overvejede at indlägge og han vejlede 18 kg. Hans normal vägt var 25...

    Jeg havde haft ham to dage da han opdagede barf. Det viste sig senere at han aldrig havde set tørkost ig derfor ikke rørte det. Umiddelbart var han ikke just god avl. Han døde som seks årig pga gigt og hd plus ad. At stoppe med at spise kunne have taget ham før. For mig er det et tegn på at der var mere galt.

    Da aslan blev syg tog dyrlägen hans elskede barf. Han holdt stand i to døgn så åd han vådt og tørt og kogt.

    Jeg mener at aslans reaktion var bedre end Hugo's men den ene er her også endnu og det er den anden ikke. Jeg har aldrig tänkt det sadan før men Hugo var en mandagsmodel... Desværre... Aslan har grundläggende en anden kerne... Jeg savner et godt ord.. Derfor kerne...


  • #188   9. maj 2018 Min venindes sharpei kaster op, til den bliver syg, hvis den ikke får "det rigtige" foder. Hun fejler så mange andre ting også ... allergi fx. Men ifølge min veninde er det alt sammen noget, som er ret velkendt inden for racen

  • #189   9. maj 2018 ^ og det må vel netop være tegn på fejl i avlen, tænker jeg

  • #192   9. maj 2018 AG -

    Chill woman - du må da fylde dit hus og hjem op med alle de manglende ædelyst hunde du vil .. hvad bliver du så skinger for, når jeg skriver, at jeg ikke gider eje en uden lyst til at æde ?

    Hvis du, inden du blev hys, havde læst det jeg skrev ville du have set, at jeg med "ævl" hentydede til dette her :

    Så en måde at forbedre avlen er at sætte 20 kg foder ned foran hunden. Dem der stopper før de får forstoppelse må ud af avlen
    Godt så.....


    - og altså ikke til alt indholdet i dine indlæg.

    Men ja, det var måske for svært ...


  • #193   9. maj 2018 Jeg tror ikke Agria beskæftiger sig med det helt brede perspektiv.
    De holder trods alt kun styr på de ting der gør at de skal punge ud.

    Jeg taler om noget ganske andet.


  • #195   9. maj 2018 Jo... nu er det jo netop IKKE os, der har det og lovpriser det smiley

  • #197   9. maj 2018 Find lige det indlæg hvor der står at disse hunde er syge..
    Der står at det er en fejl. Og det mener jeg det er.

    Min småtspisende hund har været død i 12 år.....

    PS - jeg har ikke skrevet det indlæg..


Kommentér på:
Sygdomme

Annonce