Hvalpe-suk {{forumTopicSubject}}

Hej

jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med dette indlæg, men måske er der andre, der kan genkende de følelser, jeg sidder med lige nu.

Sidste fredag hentede jeg min hvalp. Og det går egentlig ok med renlighedstræning, vi er begyndt at øve alene-hjemme-træning så småt, og han virker til at være ved at falde til. Alene-hjemme-træningen har jeg lidt svært at vurdere. Han piver nogle gange, når jeg bare lige har været ude at hente 'post', andre gange gør han ikke - eller også kan jeg bare ikke høre det.

Jeg har to uger fri for at have den første tid med ham bedst muligt, herefter vil jeg hyre en hundelufter, der kan komme forbi midt på dagen, når jeg begynder at arbejde igen.

Men jeg sidder alligevel lige nu med en panisk angst for, at det ikke kommer til at gå.
Hvad nu hvis han ikke kan lære at være alene hjemme et par timer? Hvad nu, hvis jeg ikke kan få en hverdag op at køre med ham, hvor der er plads til at tage ham med eller tage afsted uden ham? Hvad nu hvis han ikke kan lide at blive passet hos de af mine venner, der har lovet at give en hånd med? Hvad nu hvis han aldrig bliver renlig? Hvad nu hvis han aldrig kommer til at kunne gå i snor på gaden? Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af at rejse på ferie hos mine forældre med ham?

Er det bare sådan her, det er? Eller er jeg en overbekymret grøn hundemor, der bare gerne vil det bedste for hvalpen og for mig.

Hvis andre kan genkende de her følelser eller har andre input, så vil jeg blive glad, hvis i vil tage jer tid til at skrive.