Aflivning nu, eller vente? {{forumTopicSubject}}

Jeg er ikke meget aktiv her på hundegalleri, men læser dog ofte med fra sidelinjen.
Nu er sagen den at jeg har fået brug for gode råd fra Jer på HG.

Jeg har en ældre sheltie tæve på 11,5 år, som for lidt over en uge siden pludselig virkede meget smerteplaget, hun gik hele tiden og skød ryg, samt havde fået en knude under maven, som var meget meget øm.
Vi tog til dyrlægen, som mente at min hund formentligt havde fået et fremmedlegeme ind under huden, og der så var kommet infektion i den - der skal lige tilføjes at Trille også havde feber.

Vi blev sendt hjem med en antibiotika kur og smertestillende i 7 dage, og skulle se om det blev bedre.
Bylden blev ikke mindre, men smerterne fortog sig, og hun skyder ikke så meget ryg længere. Nu kun engang imellem.

Jeg ringede så igen da de 7 dage var gået, og vi blev enige om at fjerne bylden, så vi kunne tjekke op på om det måske kunne være kræft, dette fik vi så en tid til i dag.

Jeg afleverede Trille i morges, og bad dyrlægerne om at tage et røntgen billede af ryg og hofter også, da jeg ikke kunne forstå at hun fortsat går underligt ind imellem.
Jeg nåede lige hjem, og blev så ringet op af dyrlægen. De har ikke turde lægge Trille i narkose, da de på røntgenbilledet har fundet en stor tumor ved lungerne/tæt på hjertet, samt er røntgen billedet af lungerne næsten helt hvide af hvad man formoder er metastaser fra den store tumor.
Derudover har hun ødelagte albuer og en ødelagt skulder, men de mente dog ikke at det var det primære problem lige nu.

Bonus info er også at hun den sidste måned har lavet opkast lyde ret ofte, hvilket dyrlægen i første omgang ikke fandt nogen god grund til, andet end at det kan komme med alderen. Det ved vi så nu, højst sandsynligt er pga. den store tumor hun har, som klemmer på luft og spiserør.

Ellers er Trille i godt humør, men man kan godt mærke på hende at hun er langt mere træt end hun plejer.

Dyrlægen synes ikke jeg behøvede tage stilling til aflivning nu, men det vil helt sikkert komme på tale, da man ikke vil kunne gøre noget for hende. Det eneste vi kunne lige nu, var at sørge for hun har det godt i den sidste tid. Vi er derfor blevet sendt hjem med antibiotika, smertestillende og binyrebarkhormon. Dyrlægen mener at binyrebarkhormonet måske kan være med til at give hende 1 - 2 måneder hvor hun har det godt, måske mere, måske mindre.

Jeg har altid været af den overbevisning at hun i hvert fald ikke skal lide bare for min skyld, hvilket jeg også gjorde klart for dyrlægerne, men de synes alligevel jeg skulle forsøge mig med binyrebarkhormonet først.

Nu til mit totale dilemma - ville I vælge at få hende aflivet nu, eller vente og se om hun kan få nogle gode måneder?

Det er simpelthen noget af det hårdeste jeg nogensinde har skulle tage stilling til, hun har været en fast del af min hverdag siden jeg var 16, men det er jo desværre de valg man bliver udsat for når man har et kæledyr ??.