Hvornår siger man stop? {{forumTopicSubject}}
Et svært emne og selvfølgelig en individuel vurdering, men jeg prøver alligevel.
En blandingstæve (hønesehund/rottweiler/Amstaff) på 12 år og 2 måneder får blinkhindebetændelse som bliver behandlet med antibiotika og øjensalve. Det tager ca en uge at slå ned og i denne uge vil tæven ikke spise, hun tager kun godbidder og tyggepinde og taber sig derfor en del.
Da betændelsen endelig er væk, begynder hun at få brunligt udflåd
og det viser sig at hun også har fået livmoderbetændelse. Appetitten er tilbage og hun kommer i behandling med medicin, dog siger dyrlægen at der kun er ca 10 % chance for at medicinen virker.
Efter ca 5 dage kan vi konstaterer at medicinen ikke virker og alternativtet er derfor aflivning eller en større operation hvor hele livmoderen fjernes.
Dyrlægen, som er en meget direkte type, sagde at denne type hund (mellemstørrelse, ca 35kg) nok ikke bliver mere end 13, max 14 år og han ville foreslå aflivning.
Hendes generelle sundhedstilstand er efter hendes alder. Hun er grå og lidt pjusket i pelsen. Hørelsen er næsten væk og der noget begyndende grå stær. Det værste er dog nok hendes gigt. Hun rejser sig ret langsomt fra puden, specielt om morgenen og hun kan ikke klarer trapper og hoppe op i bilen længere.
Generelt har hun igennem livet været rask uden nogle større operationer. Dog havde hun da hun var yngre et genstridigt blodøre hvor hun måtte i fuld narkose for at få bugt med det og det var på alle måder en dårlig oplevelse for hende. Hun var i lang tid bagefter mærket, om det skyldes narkosen, operationen eller skærmen ved jeg ikke. Men hun spiste knap nok og ville ikke gå tur osv.
Hvad havde I gjort?
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Men men, som helt udenforstående og kun med dine ord som baggrund, så tænker jeg at det tjener hunden bedst at sove.
okt 2007
Følger: 21 Følgere: 15 Hunde: 3 Emner: 27 Svar: 144
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
Men når hun også har gigt, så er man nødt til at have det med i overvejelserne også.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvad du skal gøre eller ikke gøre, det er altid nemt at sidde og spille smart når ikke det er en selv der står i det, det er 100 procent op til dig.
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Var det min hund, havde jeg sagt farvel og tak for alt.
maj 2015
Følger: 54 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.571
mar 2008
Følger: 35 Følgere: 939 Hunde: 8 Emner: 350 Svar: 8.210
Kæmpe krammer herfra! Det er aldrig nemt at tage sådan en beslutning
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.458
Jeg har haft 2 gamle tæver af en noget større race end din som fik livmoderbetændelse. Izoure på 10 år havde en åben livmoderbetændelse, blev opereret og kvikkede vældig op og levede det meste af 3 år mere. Rille på 13 havde en lukket livmoderbetændelse og blev frygtelig dårlig i løbet af et par timer. Hun blev aflivet øjeblikkeligt.
Jeg føler, jeg gjorde det rigtige i begge situationer, men det er så svært at rådgive omkring andres hunde, som man ikke kender, og udelukkende ud fra en tekst. Jeg tænker aflivning, når jeg læser, hvad du skriver, men virkeligheden kan være anderledes, end jeg forstår det, så jeg vil ikke gøre mig til dommer.
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Havde hun generelt været frisk, så havde jeg valgt operation.
Har selv fået opereret en tæve med livmoderbetændelse, da hun var omkring 12 år. Men det var en lille hund, uden andre helbredsproblemer (bortset fra lidt dårlig hørelse).
Når det så er sagt, så er det din hund, og dig der kender hunden, så det er kun dig der kan vurdere hvor gode chancer der er, for at hun kan få lidt flere gode år, hvis hun bliver opereret.
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 14.015
Hvis gigten er der men ikke er noget hun påvirkes af havde jeg måske givet hende en chance.
Ingen tvivl om nogen hunde liver gevaldigt op og bliver frisk igen efter en sterilisation i den alder. Betændelsen kan have ulmet længe og gjort hunden mere dårlig end den er uden underlivet.
Men alligevel er hunden i en tilstand hvor man alligevel er i gang med at tænke, det er nok inden for overskuelig fremtid vi skal sige farvel, så havde jeg gjort det nu..
aug 2017
Følger: 1 Emner: 12 Svar: 71
Jeg ved godt hvor piv hårdt det er at træffe beslutningen, har selv stået i situtationen med et dyr som måtte aflives. Husker selv da dyrlægen sagde "er du klar" og jeg måtte sige "det her bliver jeg aldrig klar til". Men det måtte gøres. Og heller sig farvel og tak, når hunden stadig har det ok, taget det hele i betragtning.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Nok den hårdeste beslutning i mit liv. Ikke nok med at vi alle er vildt kede af det nu, men der er også en voldsom tvivl tilbage i hovedet på mig. Jeg føler vi har gjort den gamle tøs uret ved ikke at give hende en chance, så jeg har enormt dårlig samvittighed.
Jeg var rimelig afklaret med beslutningen op til, men her bagefter fortryder jeg godt nok voldsomt.
Skulle også hilse at sige at huset er VILDT tomt uden hende
Men hun begyndte at vise tegn på at få det dårligere, så vi traf beslutningen og tog hende til dyrlægen med det samme. Vi syntes begge at der var mange usikkerheder ved operationen, så derfor fravalgte vi den.
Kan ikke lige samle mig til at skrive mere lige nu
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
maj 2015
Følger: 54 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.571
Du har ikke gjort hende uret! Du sagde stop før hendes liv blev alt for uudholdeligt. Hvem ved om den operation havde været fair at byde hende. Narkosen operationen og smerterne bagefter.
Nej, hun fik en god afslutning på et langt liv.
Selvfølgelig er huset tomt lige nu
Daniel, der er ikke noget at fortryde. Det er og var den helt rette beslutning. Selvfølgelig ville man ønske sig længere tid med sit elskede dyr. Men du gjorde det rette! Hun kom herfra værdigt.
Kæmpe kæmpe stort trøstekram. Ved godt at det næppe hjælper på smerten inden i lige nu, men giv tid.
Man vil nok altid have en vis grad af sorg over tabet af et elsket dyr, men med tiden skulle minderne om de gode stunder da gerne tage over.
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.458
Jeg sender også et kram
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 75 Hunde: 3 Annoncer: 3 Emner: 262 Svar: 7.994
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Men ved du hvad? Det fortæller, at du har respekt for liv og kærlighed til din hund.
Følelsen dæmper sig når helingen går i gang. Bagefter er det bare sorg og en mere afklaret fornemmelse erstatter samvittighedsnaget.
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Det er det aller værste ved at have dyr!
Husk på at hun har haft et godt og langt liv sammen med jer, og hun fik lov til at tage herfra med værdighed. Det er der største og mest kærlige vi kan gøre for vores dyr, når tiden er inde.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Dog har jeg det på samme måde som i #25 og #28.
Føler jeg burde sige undskyld til hende og kan kun tænke på de gange hvor man lige sprang en tur over eller hun lige var lidt længere alene hjemme end planlagt.
Det hele ville været noget nemmere hvis de bare kunne sige om de havde ondt
Rationelt set kan jeg dog godt se at operationen nok ikke havde været det rette for hende. Hun var ret afkræftet og havde sikkert haft det dårligt i længere tid bagefter (hvis hun havde overlevet).
Selv hvis alt var gået vel, så var hun stadig en stor hund med alderdomsskavanker som ville være blevet 13 år til næste september. Det hele er bare gået så utrolig hurtigt, hun var med i sommerhus i uge 42 og nu er hun borte
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Hun var ikke i en tilstand hvor vi overvejede aflivning indtil den livmoderbetændelse kom.
Godt nok var hun gammel, men jeg havde ikke indtryk af at hun havde ondt i det daglige.
Gigten er kommet snigende siden hun blev 10, det startede med at hun var meget stiv og langsom, derefter fik hun lidt problemer med trapper og med at hoppe op i biler og til sidst kunne vi mærke på hendes gang at hun ikke løftede potterne så meget som hun gjorde før i tiden. Vi oplevede også at hun havde brug for mere hvile specielt efter lidt større ture. Men humøret og lysten til ture og mad var der stadig.
En operation ændrer bare det hele. Hun ville skulle bruge kræfter på at komme ovenpå igen samtidig med at gigten nok ville blive værre med alderen. Hvis der var garanti for at hun blev 15-16 år og hun kunne holdes smertefri med gigten havde jeg nok gjort det uden at blinke. Men i princippet kunne vi have hevet hende igennem hele operationen og så stadig risikerer at skulle af med hende om 10 mdr når hun blev 13 år.
Min kone mindede mig også lige om hvor dårligt hun havde det sidst hun blev opereret.
Hun var enormt påvirket og ville ingenting. Heldigvis havde min kone barsel på det tidspunkt så hun gik hjemme og kunne håndfodre hende og pleje hende lidt.
Det hele er selvfølgelig en lidt ligegyldig diskussion nu. Jeg troede bare ikke vi skulle
af med hende så tidligt, så det ville være rart hvis man havde vished omkring det hele...
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Men det er forbandet hårdt at sige farvel, uanset hvad, og savnet vil være der.
Tænker at det må være en trøst, at hun har haft mange gode år, og at I var ansvarsbevidste nok til at give hende fred, da det var tid.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Folk siger altid husk på at du også køber en sorg når du køber hund, men man kan slet ikke forestille sig det alligevel.
Hun var vores første hund og er endda ældre end min ældste dreng så de er vokset op sammen.
Det er bare underligt at hun har været en del af familien i over 12 år og så en dag tager man hende Intetanende med til dyrlægen og kommer hjem alene… farvel og tak
I får lige et billede af tøsen fra da hun blev 11 år sidste år
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Og ja, sorgen følger desværre med, når man vælger at have en hund i sit liv. Men glæden fylder da som regel allermest
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Bliver det nogensinde lettere?
Status pt. er at jeg stadig er ufattelig trist selv om det er ved at være et stykke tid siden.
Min kone mener at jeg burde prøve en psykolog, men dels virker det lidt voldsomt for mig og dels kan jeg ikke få tid før i januar.
Jeg savner hende utrolig meget og har stadig en masse tanker omkring forløbet og selve beslutningen op til. Faktisk var det så slemt at jeg ringede til dyrlægen i går og med grådkvalt stemme forklarede ham at jeg godt vidste det var lidt specielt at ringe ang. en aflivning for flere uger siden, men jeg havde simpelthen brug for at få nogle ting på plads.
Havde sådan på fornemmelsen at den gamle tøs havde mere tilbage i tanken.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
Har du prøvet om en anden har tid før?
Hjalp det at snakke med dyrlægen?
Brug gerne os herinde hvis det er, vi er her for det samme
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Jeg synes du bør unde dig selv sorgen uden nødvendigvis at sygeliggøre den.
Der er mange, der ikke forstår, hvor dyb den kan være når det "bare" er en hund, men sådan er det, når man knytter sig stærkt til den.
Jeg selv går som du helt ned. Erfaringsmæssigt har sorgen svaret til når et familiemedlem dør - husk på, at det er en nær ven, som har haft stor betydning for din hverdag.
Giv det lidt mere tid, arbejd med at erkende at du gjorde det eneste rigtige selvom "magten" til at tage et liv er ekstremt overvældende.
Jeg selv kommer bedst videre når jeg ser fremad og planlægger at få ny hund.
Hvad der virker for dig må du søge efter, men sorgen kan ikke springes over.
Den må man igennem.
jul 2006
Følger: 34 Følgere: 966 Hunde: 8 Annoncer: 2 Emner: 237 Svar: 9.480
Man tager dem jo med i sit hjerte og sorgen er altså ægte..
Måske du kan hente lidt trøst i denne artikel som jo viser at du ikke er "tosset"
https://www.etik.dk/dyreetik/sorg-over-k%C3%A6ledyr-minder-om-sorg-over-et-menneske
Hvor var din hundepige heldig at være så elsket
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
jeg foretrække samme psykolog igen. Men jeg tror generelt at der er press på op til jul.
Det hjalp en lille smule med dyrlægen, men kun kortvarigt. Han sagde det samme som de fleste herinde sagde. At det ikke ville give meget mening at opererer på en gammel hund og at han tit oplevede at gamle hunde reagerede dårligt på et indgreb, hvilket ville være synd for dem. Desuden spurgte jeg ind til at der havde været lidt bevægelse i hendes læbe efter hun var væk, så jeg ville sikre mig at hun ikke led. Han mente at det har været en nerve for hun var helt væk.
Grunden til at min kone foreslog en psykolog er at jeg i høj grad er samme sted som lige efter aflivningen. Jeg er, som der står i #41, mere eller mindre gået ned. Jeg hænger knapt nok sammen på arbejde og er intet værd for børn eller kone når jeg kommer hjem.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Har overvejet en ny hund, men der er lige nogle ting som jeg skal have afklaret med min kone inden. Det er derfor ikke sikkert at en ny hund er en mulighed
feb 2014
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 18 Svar: 172
Jeg mistede min oldemor og oldefar med 14 dages mellem rum omkring påsken i år, det var også ufatteligt hårdt og jeg elsker dem af hele mit hjerte, men tabet af vores hunde har været noget hårdere, Maggi og Darwin mangler i vores hverdag! puha
Jeg sidder også tit og tænker, var det det rigtige, skulle vi ha kæmpet mere?? Vi kunne ha givet Darwin blod og håbe på at kræften måske så ikke var så slem? Skulle vi ha operet Maggi selv om at chancerne ikke var mere end 3-4%? Men de tanker hjælper overhovede ikke en, og her bliver vi nød til at stole på dyrelægerne.
Vi har for 14 dage siden hentet en lille bullterrier ved navn Conrad, og han er noget så sød og dejlig! Og han letter stemningen meget, men syndes faktisk ikke det har hjulpet os så meget som jeg havde håbet. Han holder en igang og det hjælper på tankerne! Men mange ting han gør, minder en om de andre < 3
Jeg tror vi er kommet frem til at det eneste der kan hjælpe os er tid, jeg glæder mig til den dag hvor man kan smile og grine at de mindre man har og ikke opleve sorg hver gang < 3
Jeg skrev en tråd da vi mistede, hvor jeg spurgte om det sammen - Hvordan kommer man videre? Der kom en masse gode svar, læs dem gerne!
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Det er over 7 år siden og jeg kan stadig ikke læse det...
https://www.hundegalleri.dk/forum/off-topic/404205-sorg
Sorg = hjemløs kærlighed....
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Jeg har det på samme måde som dig Lens. Jeg havde denne fantastiske hund som stort set ikke har fejlet noget i 12 år, så får hun livmoderbetændelse og vi ofre ikke engang de ca 4000 kr på hende. Hun begyndte at have det skidt, men mandede sig alligevel tappert op og kom med ud i bilen da vi bad hende om det. Hun var ikke vild med dyrlægen, men kom alligevel med ind. Så fik hun en sprøjte i nakken og sank sammen inden vi stoppede hendes hjerte
Føler virkelig at jeg har svigtet hende og misbrugt hendes tillid.
Alle siger at det var det rigtige og jeg prøver også at sige til mig selv at hun ikke ville være tjent med den operation i den alder. Men jeg tror ikke på det og føler at jeg lyver for mig selv. Jeg har i den grad fortrudt og ønsker hende tilbage....
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Såret står pivåbent lige nu.
Det bliver bedre, det lover jeg..
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Det hele er også bare en stor bunke af modsatrettede følelser.
Der er den store sorg og savnet af hende, så er der den dårlige samvittighed
ved at man selv har ”valgt” at være bødlen og endelig er der tvivlen ved om tiden
nu var inde eller man skulle have prøvet operationen.
Det har givet mig en smule lettelse at se efter en ny hund, men samtidig føler
Jeg også en vis skyld overfor den gamle tøs. Åndsvagt I know, men hun burde æres
med en 100 årig sorgperiode, så dejlig var hun.
Desuden mangler jeg afklaringen med min kone, så skal også passe på at ligge mig for
fast på en ny hund.
En ting er sikkert. Det bliver en noget trist jul uden hende. Jeg ved godt at hunde ikke ved det er jul.
Men hun var altid rundt og hilse på alle gæsterne og fik lige et par ekstra godbidder af min mor.
Ved gavetid sad hun midt i det hele og ”hjalp” med at rive alt gavepapiret i stykke med de små fortænder.
Desuden elskede hun at ligge på juletræstæppet så træet endte med at stå helt skævt
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Jeg kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om dem jeg har mistet, her flere år efter
For mig har det altid været en hjælp at vide, at jeg gjorde mit bedste for at hunden ikke led. Jeg forsøger ikke at trække tingene i langdrag, for at beholde hunden lidt længere, for min egen skyld. For mig er det vigtigt, at jeg kan udvise så meget storsind, at få aflivet min hund, inden den begynder at lide. Nøjagtigt som du også har gjort, Daniel ! Stor respekt for at du ikke trak det i langdrag, for det fortjener ingen hund. De skal sgu have det godt, mens de er her. Og det lyder som om at din hund havde rigtigt mange gode år
Desværre, så er den her forbandede følelse af at være dommer/bøddel, en del af livet som hundeejer
Jeg prøver på at fokusere på, at selvom det er ekstremt ubehageligt at skulle tage beslutningen om at få aflivet sin hund, så er det samtidig også en gave at kunne befri hunden for et langtrukkent smertehelvede.
Jeg var vidne til at min mormor led en smertefuld død (kræft), og hvor ville jeg ønske, at vi havde samme mulighed for at hjælpe mennesker til at afslutte livet, når det kun går ned ad bakke.
Måske det også vil hjælpe dig, hvis du kan se muligheden for aflivning, som en gave ?
Noget andet, som også altid har hjulpet mig, er at jeg har flere hunde. Ville slet ikke kunne holde det ud, hvis jeg kom hjem til et tomt hus
Hvis du mener, at det kan hjælpe dig at komme til psykolog, så er det da det du skal. Indtil det lykkes, må du prøve på at acceptere, at du er midt i en sorgprocess, som kan være lige så hård og langtrukken, som hvis du havde mistet et nært familiemedlem/ven.
Håber at du kommer hel igennem julen, selvom det uden tvivl bliver hårdt. Stort trøstekram her fra
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Tak for linket. Jeg har faktisk kigget på nogle internat hunde og forskellige omplaceringshunde, men en leonberger er nok en lidt for stor hund til min smag. Vi er heller ikke helt afklaret her i hjemmet endnu om vi kan/skal have hund igen selvom jeg gerne vil.
Isabelle.
Du skal bare nyde din gamle hund og ikke tænke på slutningen.
Igennem hele Maggies liv har jeg ikke bekymret mig om hvornår hun skulle herfra.
Da hun blev 10 og 11 år kom der selvfølgelig kommentarer fra familien ”Det bliver godt nok hårdt når hun skal herfra”.
Men vi tog det ikke til os og gik og bekymrede os om det. En hunds liv er simpelthen for kort til at man skal gå og bekymre sig når de bliver gamle, nyd dem og vær sammen med dem.
Det var først da hun fik blinkhindebetændelse og holdt op med at spise at jeg tænkte ”nu går det den forkerte vej”.
Da hun så oveni fik livmoderbetændelse og dyrlægen sagde at der kun var ca 10 % for at medicinen virkede vidste Jeg godt at det var ved at være slut. Vi nåede at give den gas med 3 daglige tur, vådfoder og masser af godbidder de sidste dage. Men alligevel slappede jeg aldrig helt af omkring hende i de dage og det tror jeg hun kunne mærke.
Jeg må indrømme at jeg ikke kunne forestille mig et langt sygdomsforløb med en hund, jeg tror det ville være for hårdt dagligt at gå op ad sin bedste ven og vide at det snart var slut.
Ann-Marie.
Det er måske også det som piner mig lidt. Hvis det havde været kræft eller HD, kunne jeg sige til mig selv at det var nødvendigt med et farvel. Men en livmoderbetændelse som kan opereres og som ovenikøbet ikke er så dyr en operation er lidt mere en gråzone for mig.
Det er nok meget her at jeg føler at jeg har fejlet som Maggies ”far”. Men der var rigtig mange spørgsmål som vi ikke kunne få svar på.
Ville hun overleve operationen? Ville hun være mærket bagefter? Hvor lang tid ville hun have tilbage efter operationen?
Dyrlægen var ret klar. En større muskuløs hund på over 12 år som har haft et langt godt liv ville han ikke opererer på, men han ville selvfølgelig gøre
det hvis vi ønskede det.
Men hun har jo ikke fejlet noget hele livet så hvorfor ikke ”unde” hende en behandling nu hvor det gælder?
Hvis det var en hund med en lang sygdomshistorie og som skrantede kunne jeg nok bedre få mig selv til at sige stop end i Maggies tilfælde.
Pt. er der er et par ting som hjælper lidt og nogle ting som jeg absolut skal holde mig fra.
Feks. hjælper det utrolig meget at få luft herinde og høre om andre folks erfaringer med emnet, sige de samme ting og få de samme ting bekræftet.
Det hjælper en lille smule hver gang.
Det hjælper også at tænke tilbage på hende da hun var yngre og hyggede sig ude i ”hendes” have. Hun var heldigvis rask hele livet og indtil 1-2 uger inden hun blev aflivet
har hun aldrig rigtig skulle døje med medicin eller andre større skavanker, så det kan jeg også glæde mig over.
Jeg kan også finde en smule trøst i at hun trods alt nåede en pæn alder og der måske alligevel ikke var gået så længe inden vi skulle til at sige farvel hvis hun ikke havde fået livmoderbetændelse.
Fremtidsplanlægning med en ny hund hjælper også lidt.
Hvad der til gengæld giver mig et kæmpe setback er at tænke forløbet omkring selve aflivningen.
Jeg har aldrig fået aflivet et dyr før, men folk beskriver det altid som ”fredfyldt”, ”sove ind” og ”humant”.
For mig var det en forfærdelig oplevelse. Hun skulle have været aflivet i vores eget hjem, men da vi fandt ud af at medicinen ikke havde virket gik det hurtigt med hende. Hun begyndte at få en meget overfladisk vejrtrækning og hun var meget svækket i benene, så vi måtte tage ind til dyrlægen i weekenden. Logrende og intetanende
går hun med dig derind inden hun bliver efterladt livløs på dyrlægens gulv. Dramatisk, men sådan føles det for mig.
At der så var en smule bevægelse i læben efter hun havde fået sprøjten gjorde bare oplevelsen endnu værre.
Det blev et ret langt indlæg, så jeg må hellere stoppe for denne gang inden det bliver for uoverskueligt.
Tak for støtten herinde
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Det er ikke sikkert at det bliver nødvendigt med psykologen. Når vi når frem til januar er jeg forhåbentlig blevet mere afklaret omkring det. Enten det eller er jeg blevet sindsyg i mellemtiden
Det er også en svær situation derhjemme. Når Maggie skulle herfra havde jeg håbet at jeg kunne støtte mig op af min kone. Men hun er slet ikke samme sted som jeg. Hun savner Maggie og var også ked af det i tiden efter, men hun er meget mere afklaret omkring det. Hun synes faktisk at det var et "godt" forløb idet Maggie ikke var syg i længere tid inden og vi nærmest blev tvunget til det inden hun fik det dårligere.
Hellere det end hun blev så gammel at man ikke rigtig vidste hvornår det var nok.
Men sådan er vi jo så forskellige som mennesker. Det gør bare ikke samtalerne enkle når man har 2 så forskellige udgangspunkter
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Jeg kan sagtens se at da Maggie først begyndte at få det skidt skulle hun have fred og sådan et forløb var at foretrække fremfor et langt forløb. Men jeg er jo stadig i tvivl om vi ikke skulle have ofret den operation på hende allerede da vi fik diagnosen... følte at hun havde mere i sig. Hvorimod min kone slet ikke er i tvivl og ikke synes at en operation var det bedste for Maggie.
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
sep 2017
Følgere: 526 Emner: 138 Svar: 10.281
Som med dig, synes jeg ikke at det var ikke en smuk eller fredfyldt oplevelse. Det var helt forfærdeligt at efterlade ham dér, helt alene, og aldrig skulle se ham igen.
Jeg er slet ikke i tvivl om at min dreng var syg og skulle herfra. Og med tiden blev jeg klar over at det var det helt rigtige tidspunkt for ham. Og han var klar til at komme herfra. Inden han fik den sidste sprøjte, puttede han hovedet ind i min favn som et sidste farvel, og gjorde det samme ved min daværende mand.
4 dage senere hentede jeg min nye hvalp, og jeg tænkte at jeg aldrig kom til at elske hende lige så højt som jeg elskede den gamle. Men det var den dummeste tanke nogensinde! Hun fik solen til at skinne igen, og er mit livs lys
Siden er der kommet endnu en lille fis til, og de to betyder alt for mig. De får mig til at smile og grine hver eneste dag, selvom jeg stadig savner min gamle dreng,
Det holder aldrig op med at gøre ondt, men en dag vil du huske hende med smil og glæde, fremfor med sorg og tårer. Som CH skriver, er sorg nemlig kærlighed der ikke kan finde et sted at bo
Masser af tanker til dig, Daniel. Jeg håber at du snart finder fred med jeres beslutning.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Første gang da min kone var ved ham hvor vi fik diagnosen sagde at direkte
at han synes vi skulle tage hjem med hende og sige farvel og så få hende aflivet dagen efter. Det var vi selvfølgelig vildt ulykkelige over, så han blødte lidt op og foreslog noget medicin som fik livmoderen til at trække sig sammen. Men der var kun 10% chance for at det virkede. Men ellers ville han ikke anbefale at opererer så gammel en hund da han ikke mente at hun ville blive meget ældre (omkring 13).
Da jeg selv ringede til ham efterfølgende for at spørge lidt ind til det var han mere detaljeret. Han sagde at der altid var en større risiko forbundet med at opererer en ældre hund og når hun generelt havde haft et langt godt liv synes han ikke man skulle udsætte dem for det. Han sammenlignede det lidt med ældre mennesker som ikke var så gode til forandring. Derfor var det ekstra hårdt for en gammel hund at blive opereret og efterfølgende skulle igennem helingen med sår, krave osv.
#69
Den dag håber jeg snart jeg når til
Jeg arbejder i hvert fald på at vi skal have hund igen
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Det startede allerede i går aftes hvor jeg ikke kunne falde i søvn og begyndte
at ligge og lytte efter de lyde som Maggie plejede at lave når vi var gået i seng.. hun skulle altid trisse rundt og tjekke at alle sove inden hun drak lidt vand og begyndte at rode i sin sækkestol,
I nat blev jeg så velsignet med et mareridt (igen) omkring at hun ikke var død efter den sidste sprøjte og var blevet lagt på køl mens livmoderbetændelsen stadig var i udvikling.
Resten af dagen har jeg haft et slags sug i maven når det går op for mig at hun er væk for evigt
Da jeg kom hjem havde jeg virkelig brug for at tale med konen om det, men så snart jeg havde færdiggjort sætningen " jeg føler vi slog hende ihjel" endte vi i et skænderi
Som om det hele ikke var hårdt nok i forvejen....
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
sep 2017
Følgere: 526 Emner: 138 Svar: 10.281
Når sætningen ender i et skænderi, kan det være fordi din one dybest set også er i tvivl om I gjorde det rigtige, men forsøger at overbevise sig selv om at det var den eneste mulighed. Hendes reaktion kan være udløst af hendes egen tvivl og samvittighedsnag.
Hvis du bor tæt på os (Djursland) er du velkommen til at komme og gå en tur med mig og pigerne. Det hjælper tit at bevæge sig lidt og få sat en masse ord på.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Jeg kan mærke på min kone at hun føler jeg "angriber" hende når jeg bringer emnet op, men det er slet ikke min hensigt. Jeg siger tak for de fine tilbud og støtten, det er dog lige langt nok væk da jeg bor i Vejle
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
Når du nu bor så langt væk, så sig til hvis du har lyst til at snakke, så smider jeg en besked med mit nummer.
Det er nok det næstbedste jeg kan tilbyde når du nu bor så langt væk.
Du må gerne læsse af på mig hvis du skulle have brug for det
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Håber at du snart finder ro og accept ved tanken om, at din hund har fået fred. Det er ikke fair overfor dig selv, at blive ved med at tvivle på din(jeres) beslutning om at aflive.
Jeg har fået opereret en tæve (pekingeser) på 12 1/2 år, for underlivsbetændelse. Hun var frisk, og havde ingen skavanker, indtil hun blev syg pga. underlivsbetændelse. Hun var temmeligt længe om at komme sig ovenpå operationen. Det er en stor og risikabel operation, og med de skavanker, som jeres hund havde, så er der ingen tvivl om at I valgte den mest hensynsfulde løsning, for hunden.
nov 2017
Følger: 10 Emner: 2 Svar: 18
Vi havde noget familie på besøg i weekenden, så jeg fik benyttet lejligheden til at få lidt luft. Det var en lidt blandet oplevelse, der var lidt forståelse men jeg fik også de sædvanlige udsagn smidt i hovedet... " husk nu på at en hund er et dyr". "Det er jo ikke synd for hunden at blive aflivet" og "hunden ved jo ikke at den bliver aflivet". Det gav lidt diskussioner da jeg jo mener at en hund er et levende væsen og dermed som alle levende væsner har en vis selvopretholdelsesdrift. Jeg kunne derfor aldrig drømme om at aflive så længe hunden er rask og har det godt bare fordi den er blevet gammel.
Faktisk tror jeg aldrig jeg har følt en større forbindelse med Maggie end de sidste 2-3 år. Man havde efterhånden indstillet sig fuldstændigt på hinandens vaner osv, så det var bare nemt at have hund.
Men alt i alt synes jeg at jeg er ved at "komme ud på den anden side". Men jeg kan mærke at jeg stadig har et stort behov for at retfærdiggøre aflivningen samt at få vished for at det foregik efter bogen og hun ikke led.
Det indlæg i #81 hjælper en del da jeg godt kan se at hun ikke skulle igennem så langt et helingsforløb i en så høj alder. En pekingser kunne stadig have 2-3 gode år endnu i en alder af 12 år hvor det nok ikke var tilfældet ved Maggie. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra folk om lignende tilfælde.
Desuden kunne jeg godt tænke mig at få fjernet tvivlen ved selve afivningsprocessen.
Er der nogen som kan forklare det for mig?
Hun fik først noget bedøvelse i nakken og sank hurtigt sammen. Så sad vi med hende i ca 10 min hvor hun var helt væk og trak vejret meget tungt. Derefter gav dyrlægen hende sprøjten i en åre i benet og hun lavede 4-5 spjæt inden hun blev stille... man kunne se hun ikke trak vejret længere og hendes tunge gled ud af munde og hun tissede på gulvet. Dyrlægen mærkede hende på brystet og tjekkede hendes gummer og sagde hun var væk. Efterfølgende synes jeg bare at jeg kunne se lidt bevægelse / vibration i hendes læbe. Er det normalt?
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.444
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.764
Og åh ja, jeg kender den der følelse af at sige farvel til sin 4-benede soulmate. Jeg har haft en del dyr, igennem et langt liv med dyr, og har derfor også sagt farvel til alt for mange
Men uanset hvad, så kommer man videre, og begynder at leve igen, og mindes, og glædes den gode tid man har haft sammen.
Det lyder som en helt almindelig, og fredelig aflivning af jeres hund. Sitren i nerverne, er helt normalt.
Den sidste aflivning, som jeg måtte igennem, var knapt så rar. Min gamle kat havde fået en blodprop, og lå og var lammet. Hendes blodomløb var nærmest gået i stå, så efter den bedøvende sprøjte fik hun 2 sprøjter med aflivningsvæske, som ikke virkede, pga. det dårlige blodomløb
Det er hårdt at sige farvel, men det er samtidig også en god mulighed for at forkorte et langt og ulideligt sygdomsforløb.
Håber at du kommer godt videre, og måske en dag får overskud til at få en lille ny, 4-benet ven
Hvornår siger man stop?