{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.058 visninger | Oprettet:

Større hunderace (evt sammen med chihuahua) {{forumTopicSubject}}

Okay først og fremmest er dette ikke et alvorligt emne. Vi skal IKKE have hund de næste mange år..
Men vi snakker jo alligevel lidt om racer til når den tid kommer.
Jeg har aldrig været helt vild med store hunde, kan dog godt lide dem hvis jeg kender dem godt, og synes da også de ser søde ud mange af dem, men jeg er jo bare chihuahua menneske.
Min kæreste kan dog rigtig godt lide store hunde, og der giver jo så lidt at tænke over. For jeg mener jo bestemt at jeg altid skal have chihuahua, jeg er dog blevet mere åben for noget lidt større, evt bare en større en af racen, mine er jo langt fra så store som de må.

Men i dag passede jeg lige en hvalp en times tid, fordi den var rendt hjemmefra. Hold dog op hvor var hun skøn, hun lignede noget lab/stor sort blanding, ren lab tror jeg ikke hun var. Havde jeg haft muligheden og ejer ikke henvendte sig, så ville jeg personligt have beholdt hende.
Det har også sat tanker igang hos mig om at en større hund måske ikke er helt udelukket når tiden kommer.
Men jeg har bare ingen forstand på de større racer.

Så hg jeg kunne godt tænke mig nogle erfaringer og bud på racer.
Nogle af kriterierne vil sikkert ændre sig en del de næste 10 år, men jeg kan godt lide at læse om racer.

-Helst ikke større end labrador
-Gerne en der kan bo med en 2-3 kg hund (hvilket gør det sværrer fordi jeg er bange for for stor forskel imellem hundene)
-skal ikke kræve voldsomt meget, forstået sådan at der er mental aktivering, gå tur på 5-10 km om dagen, udover at den vil have fri adgang til have (vi drømmer om at få et hus med en stor grund) og så evt. At gå til træning af en art, nok mest lydighed eller rally, altså ikke noget bestemt.
-den må gerne være samarbejdsvillig men helst ikke en der afventer mit minste vink hele tiden, så selvstændighed er også okay.
-ikke alt for vogtende.
-gerne forholdsvis sund race, som lever længe.


Min kæreste har nævnt, grand danois (staves?), husky (pga udseendet) og mastiff (tror det var primært Bull mastiffen han mente) samojade har han vidst også nævnt.
Både mastiff og grand danois synes jeg er for store.
Husky er jeg også vild med, men jeg tror simpelthen ikke vi kan give den hvad den har brug for, og den er heller ikke så god til små hunde ud fra hvad jeg har hørt.

Jeg er jo mest til små hunde, men jeg er nok ovre i whippet, evt en lille lab, alene pga den hvalp jeg passede i dag, ellers er jeg faktisk ikke sådan helt væk i racen..

Som sagt vi står ikke og skal have hund, og jeg er sikker på at vi nok skal nå til enighed når den tid kommer og vi ved hvad vi kan tilbyde, vi regner ikke med at få en ny før de to vi har ikke er her mere, og de lever forhåbentligt de næste 10-15 år.
Min kæreste er heller ikke lukket for at få chihuahua igen, så derfor er der også med i hele puslespillet, i må dog gerne anbefale racer som ikke nødvendigvis fungere med så lille en hund, i det tilfælde må i gerne skrive det i indlægget.

Findes der overhovedet store racer der passer til de kriterier jeg har sat op ? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Større hunderace (evt sammen med chihuahua)
  • #1   24. aug 2017 Hvem mastiffen eller grand danois er særligt sunde! Tvært imod desværre.

    Hvad med mellem/storpuddel?


  • #2   24. aug 2017 Nej det ved jeg, desværre. Men det er de racer han har nævnt, nok fordi det er dem han kender haha. Han har aldrig haft hund før han fik mine to med i pakken, han elsker dog hunde smiley

    Puddel er ingen af os til, for mit vedkommende er det nok mest fordomme og udseendet. Hvis jeg skulle have en puddel ville det dog blive en af de små, nok helt nede i den mindste størrelse. Men det e jo så der mit problem er, jeg er bedst i de små racer hehe.


  • #3   24. aug 2017 Lab leger enormt meget med poterne- det kan altså give problemer i forhold til en lille hund med en lille, skrøbelig ryg.

  • #4   24. aug 2017 En collie passer på de kriterier du stiller op. En collie tumler ikke så meget når den leger, den er meget opmærksom på andre hunde og deres reaktioner. Mine collier er eks også gode til små børn, de vælter dem ikke og er ike voldsomme i legen, for de fornemmer hurtigt, hvor langt de kan gå,

    Rally og lydighed er perfekte aktiveringer for en collie, den er jo super samarbejdsvillig og meget lærenem.

    Den fåes i en korthårs- og en langhårs model.


  • #5   24. aug 2017 Jeg tænker, det skal jo ikke være en bulderbasse type, så måske en Collie. Det er mit indtryk, at de ikke er særlig voldsomme i deres leg, og ikke bruger deres krop på samme hårde måde som en del andre racer.

    Igen ud fra mit indtryk, er det en samarbejdsvillig race, der gerne vil trænes med uden at kræve så meget som de mest hardcore hyrdehunde.


  • #6   24. aug 2017 To sjæle en tanke, Kennelmor smiley

  • #7   24. aug 2017 Ha ha ja, vi postede næsten på samme tid smiley

  • #8   24. aug 2017 I er bare gode er i! smiley

    Julie ja labrador er nok for voldsom i leg, hvis vi vælger at få en helt lille hund også.
    Er der noget der kan fortælle lidt om hvad sådan en kræver for at blive brugt optimalt ? Jeg ved godt at de er gode til at indordne sig, men jeg skal ikke have en hund der ikke får det den har brug for. smiley

    Collie er måske ikke helt dum, kender ikke racen så godt, så dem må jeg læse om, og så har vi jo stor dkk udstilling i Vejen hvert år, så jeg har masser af mulighed for at se lækre hunde.

    I må gerne komme med racer der er 10 kg+, så vi snakker vel mellemracer når det er op til omkring lab størrelse.

    Er der noget der kender nova dimse retriveren (jeg kan ikke huske navnet) de røde.. jeg er klar over at de nok er over i bullerbasse leg som labrador, men ville den kunne fungere med det jeg har skrevet ?

    I må også komme med bud på hunde der kan med lidt større hunde end chihuahua, så 3-5 kg, malteseren har jeg nogle gange overvejet eller yorkie, så vi er altså ikke helt fastlåst på at der skal være chihuahua i huset, så måske der er nogle større racer der kan passe ind, når den lille hund bliver en smule større ? smiley
    Det er jo heller ikke sikkert at vi så får en lille hund, hvis vi får en stor hehe, men det er jo så dejligt når man undersøger racer at helgarderer sig


  • #10   24. aug 2017 Tak for de gode bud pjevsen smiley

    Corgi tror jeg godt kunne være noget for min kæreste, jeg er dog ikke vildt glad for udseendet, jo som hvalpe eller deres hoveder, men kroppen er ikke lige mig. Men den er da et godt bud som jeg bestemt også vil kigge nærmere på. smiley

    Tak for erfaringen med nova, som havde et laaaaaangt navn. Det er da øv at deres sind er så forskelligt, jeg kender dem kun af udseende.

    Bc er jeg bange for er for klistrende. Jeg tror kun jeg kender en, som i øvrigt er en gammel hund, men hold op hvor er den klistrende og jeg får spat af at passe den for længe af gangen. Den afventer hele tiden. Hvor mine da klistre fordi de vil putte, men ikke så de bare sidder og venter på at jeg siger noget. Men det har måske også noget med hvad man lærer dem ? Jeg ved heller ikke om den er sådan til daglig, så godt kender jeg den ikke. smiley


  • #11   24. aug 2017 helt sikkert bull mastiff

  • #13   24. aug 2017 Pjevsen, det gjorde jeg. Men jeg er flyttet til Vejen smiley

  • #14   25. aug 2017 Alle hunde kan fungere med små racer, hvis bare man ved hvordan man skal håndtere den adfærd de viser. Er med i både schæfer, rottweiler, staf, labrador og mange andre hundegrupper, hvor jeg dagligt ser billeder/video af store og små hunde sammen. smiley

    Vi har jo både labrador og staff med vores små hunde. smiley
    Nu er min kæreste og jeg rigtig meget labrador og chihuahua lovers, så vi kan 100% stå inde for en labrador. (også staff selvfølgelig - der er bare et ekstra roligt og kærligt sind over labrador)


    profilbillede
  • #15   25. aug 2017 Jeg er altså ikke helt enig. Eller det vil sige at det kan man da selvfølgelig godt. Men der er altså bare racer som er for voldsomme i leg til at jeg ville turde.
    Jeg kender ikke så meget til de større racer, da jeg som sagt altid har været til de små, så hvordan de leger ved jeg ikke helt. Men jeg ville altså være bange for at den store kom til at skade den lille ved et uheld under leg.

    Nu handler tråden i ligeså høj grad om, hvilke racer der passer på det jeg kan tilbyde den, selvom det jo nok ændre sig de næste 10 år.

    Staffen tror jeg ikke er noget for min kæreste, hvilket jeg ikke helt forstår, for det er da nok det nærmeste vi kommer på en bullmastiff og andet tungt, uden den bliver for stor. Jeg synes de er skønne, men det skal jo være en race der siger min kæreste noget.
    Det var jo planen med min ex at vi skulle have staff og chihuahua sammen, så jeg har undersøgt en del om lige netop den race.


    Min kæreste kan godt lide corgi, men jeg ved altså ikke om jeg kan med deres udseende og så minder de mig om den onde hund i en af 101 dalmatiner filmene (som så vidt jeg husker var en corgi)

    Han er heller ikke helt afvisende overfor whippet, hvilket jeg egentligt troede at han ville være.

    Da jeg spurgte ham hvilken str han ville vælge hvis vi ikke havde de to vi har, og derfor skulle ud og have en hund, sagde han lab str. Så ikke en kæmpe hund, men bestemt heller ikke en lille smiley


  • #16   25. aug 2017 Nu vi er ved labberne.. jeg ved der findes udstillings linjer og jagtlinjer. Og jeg har læst mig frem til at udstillings linjerne ofte er nogle store skrumler, men mest af alt fordi de er for tykke.

    Findes der linjer der er bare er små?
    Jeg har også lagt mærke til at nogle har store brede hoveder, og andre har mindre og mere smalle hoveder ?

    De hunde jeg har kigget på, både herinde og på google (med tavle) har jeg uden tvivl syntes bedst om de sorte små adrætte og ikke mindst smalle hunde. Jeg bryder mig ikke så meget om de brede og tunge.

    Sådan en som fella herinde fra, som jo så er brun, synes jeg f.eks. er utrolig smuk. smiley


  • #17   25. aug 2017 Der findes både store og små linjer. smiley
    Der findes labrador helt ned til 18-20 kg.

    Enyas forældre er begge meget store (overvægtige), men Enya er en fin lille "dame", som er normalvægtig. Det handler rigtig meget om at de ikke bliver for tykke, især ikke i hvalpestadiet, da det så kan være meget svært at holde dem slanke resten af livet. (det er dokumenteret ved enkle racer, blandt andet labrador)

    Enya vejer 24 kg.


  • #18   25. aug 2017 Generelt vil jeg ikke anbefale at have stor hund sammen med de små. De store kan meget hurtigt skade de små, ved uheld. Taler af bitter erfaring. Min ene mastiff trampede på én af de små, som brækkede benet smiley Både grand danois og mastiff er alt, alt for klodsede, til at fungere optimalt med små hunde.

    Min bullmastiff var fantastisk til små hunde, men som unghund kunne han godt være lidt voldsom. Noget andet er så, at en bullmastiff ikke er en hund for hvem som helst. Den kræver en erfaren ejer, da den er ret selvstændig, og derfor også kan være en udfordring at træne. De har en del helbreds problemer.

    Hvis whippet tiltaler både dig og din kæreste, ville jeg da helt klart overveje sådan én. Hvad med at kontakte Kirsten ?


  • #22   27. aug 2017 Broholmer. Den blide venlige kæmpe. Kender flere der har broholmer og chi sammen.

  • #23   27. aug 2017 Malene, som har huskyer fortalte noget om at de nok ikke er gode til små hunde - og derudover kræver meget aktivering, desværre. Dette gør så at jeg har valgt den smukke hund fra..

    Hvordan og hvorledes med lang pels vs kort pels?
    For jeg tænker selv på en Volpino Italiano f.eks. Men det er selvfølgelig også fordi at mit hundehjerte indtil videre er totalt tabt til dem smiley
    De er så ikke så enormt store, 5 kg. Og kan bruges til det hele!

    Større hunde kender jeg ikke rigtig noget til - en lab jo, som du selv nævner.


  • #24   27. aug 2017 Tak for alle svarende.
    Jeg kan godt forstå jer der ikke ville turde med stor hund og så lille en hund, det er jo sådan jeg altid selv har haft det, og mine får heller ikke lov til at lege med hunde der er ret meget større end dem selv, specielt Rosa ville jeg være meget nervøs for, men hun er jo så også ekstremt lille.

    Husky får jeg nok heller aldrig, jeg synes de er så smukke, men jeg tror ikke jeg nogensinde får et liv hvor jeg kan tilbyde den det den har brug for, selvom det da kunne være fedt. Men man skal jo også være ærlig overfor sig selv.
    Men smukke og fascinerende er de bestemt!


    Jeg tror jeg er kommet frem til at vi skal ned på 10-15 kg (lift afhængig af bygning og hvordan hunden leger) hvis vi skulle kunne have den med så små hunde, uden at jeg ville gå og være bange for de kom til skade. Det kan de jo selvfølgelig altid, men så er risikoen måske ikke så stor.
    Hvem ved måske han kommer til at gå helt over i min boldgade til den tid og gerne bare vil have chihuahua igen. Han elsker jo de to vi har smiley


    Og Hope, pelspleje gør mig intet, hvis det ikke er lang tid hver eneste dag. Men fordi jeg lige skal børste den igennem nogle gange i ugen gør ingenting. Jeg er nok mere stejl ved trimmepels. Men jeg tror jeg lige på det punkt er ret åben og ville fungere med det hele, når jeg først kom i gang. Jeg har en kammerat med en bichon frise, de kræver jo en hel del pelspleje, men fik jeg chancen stjal jeg den lille pelsbold haha..


  • #25   27. aug 2017 I stedet for at tænke så meget i størrelse, så tror jeg I skal tænke noget mere i, hvad I kan tilbyde en stor hund og hvad I vil lave med den.
    En stor hund der er godt stimuleret fylder ikke meget indenfor, hvorimod en stor hund der ikke har fået det stimuli den skal bruge kan blive potientielt farlig for jeres små hunde.

    Vælger I feks en labrador er en "tur omkring blokken" ikke nok for at have en rolig hund indendørs.

    Så hvad kan du og din kæreste tilbyde af motion, træning og mental aktivering ? Når I har fundet ud af det, kan I kigge racer efter det og så tror jeg såmænd ikke det er de sidste 5-8 kg i størrelse der er vigtig for om de vil trives med de små.


  • #26   27. aug 2017 Det handler ikke om hvor rolig den er indenfor, det handler om at de i leg kan skade den lille, selvom de ikke gør det med vilje. Og det er jo altså svært konsekvent at holde to hunde der bor sammen fra at lege, hvilket jeg jo sådan set heller ikke ønsker smiley De er jo også udenfor sammen.

    Hvis du læser mit startindlæg står der hvad vi (hvis det var lige nu) kunne tilbyde hunden, dog med undtagelse af en have den kan løbe i, det er en stor hund for stor til at kunne smiley

    En tur omkring blokken er heller ikke nok til at have en rolig Rosa indenfor, så det siger for mig lidt sig selv. At jeg så ikke behøver en rolig Rosa indenfor er en hel anden snak.

    Som vores liv er lige nu, ville jeg aldrig anskaffe mig en stor hund, simpelthen fordi det ikke ville være optimalt (her tænker jeg ikke så meget på aktivering, men på at komme rundt osv) men når vi engang har hus og bil, ville det jo være noget nemmere at have en stor hund.

    Men jeg har da ingen problemer med kun at have de små, for det er jo MIN race. smiley smiley


  • #28   28. aug 2017 Det med en tur omkring blokken var egentligt skrevet som et tænkt tilfælde. Jeg ved jo ingenting om hvad I foretager jer med jeres hunde og hvad I vil foretage jer med en stor hund.

    Min pointe er, at jeg tror ikke på at det er de sidste 5-8 kg på hunden der afgør om det bliver et godt eller farligt match. En hund på 15 kg kan sørme også gøre meget skade på en chi på 1,5 eller hvor meget dine nu vejer.
    Derfor er det i mine øjne vigtigst at I gør op med jer selv, hvad I vil bruge en stor hund til. Så den er godt stimuleret når der er hjemmetid, som skal være roligtid, for i mine øjne er det utopi at tro at en stor hund kan lege med dine chis uden at det bliver potientielt farligt og det er ligegyldigt om de vejer 15 eller 20 kg. Derfor skal I købe en stor hund for jeres egen skyld og ikke for at have en flok der nødvendigvis kan lege sammen.


  • #29   28. aug 2017 Labsen, igen hvis du læser mit startindlæg vil du for det første læse hvad vi kan tilbyde hunden. Derefter vil du læse at vi ikke skal have en stor hund med de to vi har nu uanset.
    Og ja de kan komme til skade ved alle hunde, men nogle hunds leger voldsommere, uanset størrelse. Så når jeg siger 10-15 kg handler det som jeg skrive en stor grad om hvordan hunden generelt er. Der står også i mine indlæg at vi slet ikke ved om vi ville have så små hunde med en større hund. Jeg undersøger større racer fordi jeg ikke kender meget til dem, og det kunne jo være jeg fandt et alternativ til min lille race, som jeg kunne leve med.
    Hvis ellers hundene lever så længe som de gerne skulle, bliver jeg over 30 og min kæreste over 40 inden vi skal have hund igen, så der skal vi da nok til at overveje om vi skal have stor hund, for jo ældre vi bliver jo mindre skal vi jo også regne med at kunne. Det er nemmere at være gammel med en chihuahua end med en labrador.
    Der står også i mit indlæg at den lille hund er op til 5 kg, da jeg kigger på andre små race alternativer. En hund på 5 kg er mere robust end en på 2-3 kg.

    Den bichon frise jeg kender vejer vel 8-10 kg kunne jeg forestille mig, den er så rolig som dagen er lang, og derfor ville jeg ikke have den mindste smule nervøsitet over at have sådan en sammen med en hund på 2 kg. Sammen med en på 1 kg ville jeg stadig være nervøs under leg, men jeg har heller ingen planer om nogensinde at få en hund så lille igen. Rosa er fantastisk, men at gå bevidst efter en så lille størrelse, nej tak.


    Ida ideen er fin, men da vi jo ikke skal have hund de næste mange år, vil vi stå uden andre hunde til den tid, så udover at jeg gerne vil have mine hunde fra hvalpe, selvom jeg da ikke udelukker en omplacering hvis jeg falder pladask for den, så har vi jo muligheden for at få den store hund først, så det ikke er en hvalp når den mindre hund kommer.


  • #31   28. aug 2017 Jeg ville nok være varsom med at have mynder sammen med helt små hunde.
    Måske er jeg for forsigtig og det kan måske sagtens gå når den lille hund er voksen når mynden kommer til som hvalp, men de har altså et ret intakt jagtinstinkt, og der skal ikke meget hurtig bevægelse til for at tænde dem.


  • #32   28. aug 2017 Jeg HAR læst dit indlæg. Det er vist dig der ikke læser mine. Never mind !! over and out herfra

  • #33   28. aug 2017 Labsen, jeg læser skam dine indlæg. Men du bliver ved med at sige at du intet ved om hvad vi vil lave med en stor hund og tilbyde den, og der fortæller jeg bare at det står i startindlægget smiley Men det er svært at snakke 10-15 år frem i tiden.

    IB det med jagtinstinkt har jeg tænkt over, men det er da med i tankerne. Men skulle vi ville have en mynde, kan vi jo vælge at få den lille først, HVIS vi samtidig vil have en lille hund.

    Pia, det tager jeg da bestemt også med i overvejelserne, og derfor tror jeg også vi siger maks mellem str hund 10-15 kg (nok nærmere de 10 end 15) hvis det er det vi til den tid vil. Grunden til jeg nævner leg og ikke uoverensstemmelser, er fordi leg jo er noget positivt, som ville være svært at holde to hunde der bor sammen fra, og der ville den store kunne gøre skade ved et uheld, derfor er det vigtigt hvordan hunden leger. Ved uoverensstemmelser er det jo fuldstændig lige meget hvordan hunden ellers er. Det er aldrig noget jeg har oplevet at mine har, altså større uoverensstemmelser, end at den ene knurre en smule, men det er da noget vi har med i overvejelserne.


  • #34   28. aug 2017 Jeg har ikke læst hele tråden men vil bare lige komme med mine erfaringer med chihuahua og whippet sammen.

    Min mor har haft chihuahua og whippet sammen i mange år.
    Da hun fik sin whippet som voksen omplaceringshund havde hun en voksen chihuahua i forvejen. De to boede sammen og lå tit og puttede sammen, men ellers havde de egentlig ikke den store interesse i hinanden. Vi går ofte løs med vores whippets så de kan komme ud at løbe, men min mor havde aldrig sin chihuahua løs både af frygt for at den ville blive løbet ned eller løbe væk hvis den blev forskrækket. Hun gik bare med den i en lang line, og når hendes whippet tog en ræser tog hun chihuahuaen op indtil whippen var færdig med at løbe vildt smiley

    Så det gik fint, der var aldrig problemer. De eksisterede sammen men de to havde egentlig ikke den store glæde af hinanden, på en måde som to chihuahuaer ville have sammen, eller to whippets.

    Desværre døde hendes chihuahua sidste år pga. sygdom, og hun købte en ny chihuahua hvalp nogle måneder senere.
    Denne chihuahua er så vokset op med min mors whippet på 7 år og min egen whippet som nu er 2 år da jeg ofte kommer hos min mor. Lige nu bor jeg faktisk hos hende med min hund.
    Denne lille chihuahua, Luna, er den sejeste lille hund. Hun leger hver dag med min unge whippet Silas. Det er helt fantastisk og meget specielt at se hvordan han lægger sig ned og er forsigtig over for hende.
    Hun er generelt meget glad for Silas og vil så gerne være med når whipperne løber. Nogle vi kender har en indhegnet have som er tilpas stor til at whipperne kan løbe der, og lille og sikker nok til at vi også tør slippe Luna løs. Så en gang imellem får hun lov til at løbe med whipperne, og det er godt nok en oplevelse. Aldrig har jeg set så lille en hund løbe så hurtigt - vi joker med at hun selv tror hun er en whippet.
    Vi holder dog et skarpt øje når de er løse og er altid forberedt så vi kan forhindre hvis der sker noget - selvom det aldrig er sket og vi ikke tror det vil ske, så skal man stadig altid være "på vagt". Men generelt er de ret ligeglade med hende når de løber. Der er selvfølgelig også den risiko at de løber ind i hende, men de er selv gode til at løbe uden om - og hun er helt ekstremt god til at undvige dem. Det er noget hun har været nødt til at lære fra hun var lille smiley

    Her var lidt af min oplevelse.
    Så jeg vil sige at det kan sagtens lade sig gøre. Og bare ud fra mine egne oplevelser vil jeg sige at det er bedst at få den store først og så den lille når den store er blevet voksen, så den lille lærer at begå sig med de store fra den er hvalp.
    Min mors gamle chihuahua var ikke glad for Silas da han var hvalp. Silas var for stor, hurtig og voldsom i sine bevægelser over for ham og havde ikke lært at styre sig selv endnu. (Nu hvor jeg skriver det kan jeg jo så se at Silas til gengæld har lært at begå sig omkring små hunde af at vokse op med en.. og det er jo også vigtigt så... her er jeg lidt i tvivl smiley )

    Så som sagt kan det sagtens lade sig gøre. MEN jeg vil altid sige at lige børn leger bedst. Nu har jeg ikke oplevet to chihuahuaer sammen, men der er ingen tvivl om at whippets får julelys i øjnene og er i sit es når de er sammen med en anden whippet. Og generelt er det bare lettere at have hunde som er ens i størrelse, motions- og foderbehov, og i deres måde at lege på.

    Men som vi alle ved er ingen hunde jo ens, så det kommer også an på den enkelte hund. Nogle whippets går i jagt på små hunde. Nogle chihuahuaer er meget nervøst anlagt over for store hunde osv. smiley


    profilbillede
Kommentér på:
Større hunderace (evt sammen med chihuahua)

Annonce