{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.224 visninger | Oprettet:

Sige farvel {{forumTopicSubject}}

Blir det at skulle sige farvel til et familiemedlem nogensinde nemt. Blir det nogensinde nemt at vide hvornår det er tid at sige farvel. Er det mest fair at sende vores pelsbørn over regnbuen så længe de har det nogenlunde eller skal vi vente til vi ikke er i tvivl. Den dag hunden måske skal bæres fordi benene har givet efter. Og hvornår blev det at ville sige farvel til sin hund inden sygdom eller alderdom slår dybe skår, en forfærdelig handling. Hvor meget kan vi som mennesker tillade os at tilbyde dyrene. Jeg er helt ok med en hund som er smertedækket men hvad med den dag hvor 1 slags medicin ikke er nok eller der opstår tvivl om hunden er korrekt smertedækket. Hvornår er det ok at sige, at man rent økonomisk ikke kan være med mere.

Blot lidt mandags tanker fra mig som pt kører på højtryk i mit hoved.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sige farvel
  • #3   24. apr 2017 Åååh fuck.... Sidder selv med NØJAGTIG samme tanker for tiden. smiley

    Hvordan fanden tager man den beslutning på sin bedste vens vegne??? smiley smiley smiley



  • #4   24. apr 2017 Jeg ved det ikke. Den ene øjeblik er jeg slet ikke i tvivl og det næste er jeg smiley

  • #5   24. apr 2017 Jeg har det på helt samme måde. Så sent som tidligere idag sad jeg og forsøgte at skrive et indlæg herind til, men jeg snublede bare over ordene... smiley



  • #6   24. apr 2017 Kender det! Og man er sku også lidt nervøs for hvilke spydige kommentarer den måske kommer retur smiley

  • #7   24. apr 2017 de tanker har jeg også haft, nu mistede jeg jo Bob og han var jo sådanset glad frisk og lykkelig, BUM så var han død, ingen sygdom smerte eller noget ud over hans medfødte hjertefejl han ikke engang vidste han havde..
    altså det gør det ikke lettere han ikke havde ondt, det føles næsten uretfærdigt? er glad for ham døde midt i hans ynglings leg uden at mærke andet end glæde, men jeg vil fandme ikke have en af vores andre hundr gør det samme!
    så giver et sygdoms forløb med aflivning mere mening, hvis man kan følge hvad jeg mener?
    jeg vil ikke miste nogle af mine basser, men skal de herfra vil jeg da helst de har det godt men til den grænse hvor de også har det så skidt det giver mening at de skal væk?
    ved ikke om mit lange svar giver mening!
    ved bare det er noget møg at der findes død og kunne jeg kurere det gjorde jeg!


  • #8   24. apr 2017 Det gir mening smiley Jeg tror de fleste hundefolk ved hvad du mener. På den ene side tænker jeg at jeg skal sige farvel men for helvede hvor gør det på den anden side så forfærdelig ondt. Nu har vi tid imorgen til en grundig oversøgelse af smerter og almen tilstand og så må vi se om dyrlægen kan trække noget op af hatten eller hvad der skal ske smiley

  • #9   24. apr 2017 Her er der ikke mere magi tilbage... Han har været på utallige tilskud og forskelligt smertestillende, og der er ikke noget der virker mere.... smiley

    12,5 år er han efterhånden.... og han har gjort det godt. smiley


  • #10   24. apr 2017 Diva får også tilskud og medicin dagligt og har prøvet noget forskelligt efterhånden smiley

  • #11   24. apr 2017 Det bliver aldrig let. Jeg har prøvet at få aflivet en vidunderlig Grand Danois , dagen efter han blev 2 år. Han var uhelbredelig syg og det gik meget stærkt. Der var ingen tvivl omkring beslutningen , men det gjorde ikke sorgen mindre. Jeg har også sagt farvel til en anden som blev 16 år og havde et fantastisk liv , men var træt og slidt op. Her var heller ingen tvivl , og jeg havde det godt med beslutningen. Denne gang var der ingen sorg - men et enormt savn. Sidste år sov min gamle hankat på 17 år ind. På sin ynglingsplads i haven , lå han bare i solen og sov uden at vågne igen. Det var klart den bedste måde , men savnet er der stadig. smiley Det er aldrig rart at sige farvel.

  • #12   24. apr 2017 Fik min franske bulldog aflivet kun 2 1/2 år gammel pga sygdom og det er det værste jeg nogensinde har prøvet. Hun var min bedste ven og fulgte mig overalt, men hun fortjente at få fred. Så nu render hun på de evige jagtmarker og jeg står tilbage med savnet hver eneste dag. Når savnet er på det værste, kan jeg stadig blive egoistisk og fortryde min beslutning om, at hun ikke er ved mig længere og at jeg ikke kan få lov til, at kæle for hende en gang til.

    Så ja forstår hvad du mener til fulde, men bliver nødt til at sige til mig selv, at give hende fred var min sidste kærlighed til min bedste ven, for hun havde det ikke godt.

    Bare at skrive det gør man bliver helt rørt. Men de giver også så meget glæde og ubetinget kærlighed der opvejer denne del.


  • #13   24. apr 2017 Det er altid grimt, at skulle sige farvel til en elsket hund, men det er også grimt både for hund og ejer, hvis hunden ikke har det godt.

    Det er virkelig deprimerende, at gå og se på at den har det dårligt og hele tiden forsøge at vurdere, hvornår er det tidspunktet. Er det nu ? er det i morgen ? om en uge ? måske to uger ? kan den måske have det ok en måned endnu ? Vi er nok lidt forskellige med hensyn til hvornår, vi siger stop, men vi gør forhåbentlig alle, hvad vi tror er rigtigt for vores hund og os selv i den situation.

    Jeg tror ikke, der er nogen herinde, der ikke kan sætte sig ind i, hvordan du føler lige i øjeblikket. De fleste af os har selv prøvet det, og alle ved, at de kommer til det. Spydige bemærkninger ville være meget malplaceret i den situation

    Det er simpelthen prisen, vi betaler for al den glæde, hunden har givet os.


  • #14   24. apr 2017 Pernille og TS, jeg sender Jer lige en PB hver når jeg kommer hjem smiley

  • #15   24. apr 2017 Jeg elsker hende SÅ ufattelig højt og vil ikke undvære hende smiley men jeg er træt! Jeg er brugt af at gå og kigge på hende hver dag, tolke på adfærd der måske ikke er normalt for hende, træt af mere medicin og nyt medicin. Ked af at selvom jeg for 4-5 uger siden sagde til mig selv at hun skal være her endnu så kan jeg ikke finde ro i den beslutning. Håber jeg bli'r klogere imorgen

  • #16   24. apr 2017 smiley

  • #18   24. apr 2017 Det bliver aldrig nemmere.
    Det er frygteligt svært uanset om hunden har levet i ét år eller ti år - man knytter sig så pokkers. Det er både det der skaber magi i hverdagen og det der gør det så svært når det sjove slutter.

    Når en hund ikke længere er i trivsel, så skal den have fred. Nu ved jeg ikke hvad der ligger bag dine tanker eller hvad din hund fejler, men det er OK at give fortabt og OK at sige stop, nok er nok, for hunde skal ikke trækkes rundt med gentagne behandlinger, der ikke virker.
    De kan ikke selv sige stop, så det er vores fornemmeste opgave som ejere.
    De bedste tanker og et stort kram herfra.


  • #19   25. apr 2017 Jeg elsker mine gamle hunde og katte smiley Men jeg frygter de kommende år, for jeg ved, at jeg må sige farvel til flere af dem i de kommende år smiley

    Jeg hader hele beslutningsprocessen, når det handler om ældre dyr, som "bare" stille og roligt får flere og flere småskavanker smiley For hvornår er det nok ?

    For mig handler det meget om at se på deres livsglæde. Har de stadig lyst til at gå tur ? Tigger de, når godbidsdåsen kommer frem ? Går kattene i selvsving, når dåseåbneren bliver fundet frem ? Får plysbamsen lige en hurtig rusketur ? Kigger meget på alle de små tegn på om dyret har glæde i livet/ lyst til livet.

    Det bliver aldrig let at tage beslutningen, og hvornår det er det helt rigtige tidspunkt er individuelt. Det er kun dig, i samråd med din dyrlæge, der kan tage den vurdering.

    Stort kram her fra smiley Det er en svær tid smiley


  • #21   25. apr 2017 Hvornår det er tid afhænger også meget af hunden. Nogle hunde trives fx slet ikke med at kroppen ikke kan så meget mere, mens andre har et helt fint liv med små gåture, en smertestillende pille, lidt fjant ind i mellem osv. Som fx Isabelles Lina. Min gamle Daffy var også sådan en. Hun blev 13 år i temmelig fin stil. Hun var lidt stivbenet tilsidst, men hvem er ikke det i den alder. Der hvor jeg måtte sige stop med hende var da hun pludselig begyndte at blive bange for alt muligt. Hun havde hele livet været en ægte daredevil med 'en løves mod'. Så den slags 'diffus angst' var for mig signalet om at nu var det slut. En af mine gamle Foxterriers blev 15 år. Hun fik konstateret spondylose da hun var 12. Hun var glad, legesyg osv og havde det fint på en enkelt lille smertestillende hver dag. Hun trivedes fint med små ture, massere af sofatid og så ellers bare at tusse rundt og være med. Så da hun begyndte at 'hænge lidt med næbet' var beslutningen ikke særlig svær og den blev ikke trukket ret længe.
    Min gamle Carlson måtte jeg aflive da kroppen ikke rigtig ville være med mere. Han fik kræft, men kunne formegentlig godt have levet et års tid med smertestillende, små gåture og massere af hvile. Han var bare ikke en hund der ville trives med sådan et liv, så min beslutning blev taget en morgen da han på vores løbetur 'gav op' efter 500 m og blev stående og så meget trist ud. Han blev aflivet samme eftermiddag 10 år gammel. Han ville have været blevet megatrist, hvis jeg fx tog løbeskoene på og lod ham blive hjemme.
    Beslutningen kommer 'nemmere' når de bliver alvorligt syge med et eller andet mere akut og uhelbredeligt. Ikke at man er mindre ked af at sige farvel, men man står ikke med den der fornemmelse af at man ikke rigtigt ved om det er tid og man er ikke i samme grad 'bange' for at komme til at aflive for tidligt.


  • #22   25. apr 2017 Med Meegó var jeg aldrig i tvivl om at beslutningen var den rette.

    Men med Balto, jeg ville virkelig ønske jeg kunne læse hans tanker.


  • #23   25. apr 2017 Det er jo netop individuelt, hvornår en hund ikke trives mere, så derfor kigger jeg netop på livsglæden, når beslutningen skal tages.
    Jeg har en halvgammel lille tæve, som er halvblind og næsten døv. Hun har aldrig været speciel aktiv, så hun virker ikke voldsomt forandret. Hun har meget svært ved at se, i skarpt sollys, så de dage må hun nøjes med at gå tur i eget tempo i haven. Hun hygger sig stadig med at søge efter mad i haven, elsker at gasse sig i dynerne i sengen, og er vildt god til at tigge aftensmad, kage osv smiley Hun har stadig en fest, på trods af handicap smiley
    Havde hun nu været en aktiv brugshund, så var hun muligvis blevet deprimeret over at miste sine sanser ? Og så havde situationen været en helt anden.

    Men uanset hvad, så er det bare forbandet hårdt, og svært at tage beslutningen, og der findes ingen formel for, hvornår det er tid at sige farvel.


  • #24   25. apr 2017 Diva var til undersøgelse idag og jeg var rimelig klar. Hun havde gigt i albuer, hofter, knæ og ryg. Hun havde mistet en del muskelmasse på ved hofterne fordi hun ikke kunne gå rigtigt mere. Har prøvet med forskelligt smertestillende men ingen ændring set. Ville hellere at hun skulle herfra nu end når hun ikke kan gå mere. Jeg var slet ikke i tvivl og er lidt lettet nu men savnet er MEGET stort smiley savner min solskins pige smiley smiley

  • #27   25. apr 2017 Det gør mig ondt med Diva smiley smiley Uanset hvad/hvornår/hvordan, så gør det bare ondt at sige farvel smiley Stort kram herfra, og respekt for din beslutning smiley

    RIP Diva


  • #29   25. apr 2017 Tak skal I ha smiley det gør pisse ondt smiley

  • #30   25. apr 2017 For mig var det det helt rigtige at sige farvel inden gnisten vær væk fra hans øjne og glæden ved at være til.
    Kátur blev 16 og jeg brugte enormt meget overskud på, som du skriver (Divas...) at gå og vurdere ham hele tiden. HVOR meget opdagede først da han var væk.
    Jeg tror helt sikkert også at det gjorde den efterfølgende proces nemmere for mig.


  • #31   25. apr 2017 Avs.... føler så meget med dig.... tanken er for mig næsten ubærlig, og skal jeg være helt ærlig, er det nok det der holder mig tilbage, det at jeg vil savne ham så vanvittigt meget. smiley

    Du gjorde det bedste og rigtigste for Diva, og jeg synes du er sej. Gid jeg selv havde modet....inden det er "for sent".


  • #32   25. apr 2017 De bedste tanker herfra. Det er aldrig nemt.
    Løb frit Diva.


  • #33   25. apr 2017 Det gør mig ondt, at det endte sådan. Men du gjorde, hvad der var bedst for hende.

  • #34   25. apr 2017 Jeg glemte at sende dig en PB i går aftes og nu gør jeg det selvfølgelig ikke, det ville være en anelse malplaceret for at sige det mildt.

    Det gør mig ondt med Diva smiley
    Sov sødt smukke tøs smiley


  • #35   25. apr 2017 Tak for tanken, Zenta smiley

  • #37   25. apr 2017 Jeg skal ærlig indrømme at da jeg kom hjem nu her brød jeg sammen i gråd og satte mig på køkkengulvet. ingen Diva der kom og tog imod smiley jeg sværger det føles som om en del af mig mangler

  • #38   25. apr 2017 smiley

  • #39   25. apr 2017 smiley

  • #41   25. apr 2017 Åh stort kram herfra smiley
    jeg måtte i går sige farvel til min skønne bedste ven... i næste uge ville han været blevet 2, hvilket helt sikkert ikke gjorde det lettere.
    Han fik konstateret hoftedysplasi i sidste uge, kun i mild grad, men desværre kunne vi mærke på ham at han ikke havde det godt. Så da han i weekenden for anden gang på 2 måneder fik en allergisk reaktion uden vi kunne finde ud af hvorfor, valgte vi at give ham fred.
    Det der fik mig til at tage beslutningen, var at jeg følte han var her mere for min skyld, end for sin egen...
    Det er hårdt og forfærdeligt, men at vide han har fået fred trøster en lille smule.
    Føler med dig smiley


  • #43   25. apr 2017 Det gør mig ondt smiley kram til dig smiley

  • #44   26. apr 2017 smiley

  • #46   26. apr 2017 Jeg kan slet ikke beskrive den smerte jeg føler lige nu smiley

Kommentér på:
Sige farvel

Annonce