{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.467 visninger | Oprettet:

skal jeg sige farvel? {{forumTopicSubject}}

det er længe siden jeg har været på herinde, men jeg har nok brug for mening fra andre hundefolk.
jeg har min gamle trille på 15,5 år, jeg har haft hende siden jeg blev 14.
trille har aldrig fejlet noget, men har nu hjerteproblemer, hendes hjerte banker så hårdt jeg både kan mærke det og høre det når vi ligger sammen.
hun er næsten døv, og viser tegn på demens. hun pisser og skider over alt, i alt, alle steder. hun har tabt sig 3 kg, og hun vejer normalt kun 7,5 kg!
hun sover hele dagen, lorgrer sjældent med halen, virker faktisk lidt ligeglad med alt.
men når det er sagt er hun stadig mobil, kan hoppe op og ned af møbler, gå op af trappen, vil gerne putte lidt, men har også trukket sig fra det hele, måske for at beskytte sig selv, da vi har to børn på 1 år.
hendes tænder er ved at være så dårlige, det kun kan være et spørgsmål om tid før hun får ondt og hun kan ikke komme i bedøvelse, pga hjertet.

jeg er i syvsind, jeg har en tid til aflivning imorgen mandag, men jeg er kommet i tvivl. jeg føler mig som bøddel og jeg er knust i 10.000 stykker, og jeg har mest lyst til at ringe til dyrlægen og aflyse. men min fornuft siger også det skal være nu, inden det bliver værre.

jer der har gået den tunge vej, hvornår vidste i det? bliver man nogensinde 100% sikker?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  skal jeg sige farvel?
  • #1   8. jan 2023 lidt flere tanker.
    jeg har altid gerne ville aflive, før det blev for slemt. så hun ikke skulle mærke smerte, ubehag osv.
    men kan jeg give hende flere måneder endnu? men hvilken livskvalitet har hun, det er jeg i tvivl om


  • #2   8. jan 2023 Jeg synes du skal finde ro i din beslutning. Ud fra hvad du beskriver, er det tid for hende.

    Tanker til dig smiley


  • #3   8. jan 2023 Kun du selv kan svare, mine hunde får aldrig lov til at komme så langt ud som du har ladet din gøre, et liv skal hos mig være værdigt og fyldt med glæde, det betyder at mine hunde hjælpes videre før det bliver uværdigt.

  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 6 Emner: 6 Svar: 597
    #4   8. jan 2023 Her ville det være farvel og på gensyn uden tvivl.
    Det er hårdt men den største kærlighedserklæring vi kan give vores 4 benede venner smiley
    Mange varme tanker til dig imorgen smiley

    Derudover enig med Bodil.. Her havde det været farvel for længe siden.


  • #5   8. jan 2023 nu er det jo ikke ting der har stået på længe det her, det er ting der har eskaleret de sidste par måneder. hun har uheld indenfor ca 1 gang om dagen, men ellers tisser hun fint udenfor. hun har altid været en putte hund, men hun trækker sig klart mere nu, måske fordi vi har børnene. i starten da hun fik sin medicin, gik det faktisk godt i 2-3 uger, hun livede op og blev legesyg, stoppede med uheld, men så kom det stille og roligt igen, over de sidste par måneder

  • #6   8. jan 2023 Jeg må erklære mig enig med Bodil, selvom det kan lyde hårdt.

    Anton (2 måneder fra at fylde 13 år, var spået til under det halve) blev aflivet i august, og det rev mit hjerte i stykker. Selve beslutningen var faktisk ikke svær, det var tiden efter, der var virkelig hård.

    Anton var stadig en super glad, legesyg og nysgerrig hund. Han sov ikke mere end normalt, spiste og havde på ingen måde trukket sig. Mange ville 100% ikke have aflivet ham, men JEG kunne se på ham, at han havde ondt. Han havde en bule på den ene skulder, som voksede relativt hurtigt og som dyrlægen mistænkte var knoglekræft. Han havde ikke ondt hele tiden, kun en gang imellem, men han ville ikke gå tur mere, kun lige ud i det grønne område udenfor huset. Han tilbragte al sin vågne tid på terrassen, hvor han havde udsigt over hele landskabet - det var umiddelbart nok for ham.

    Men det var ikke nok for mig. Jeg kendte Anton og jeg vidste, at det i længden ikke ville være nok, når det blev køligt i vejret, regnede og når han blev nødsaget til at være indenfor. SÅ ville han blive påvirket, og det ville jeg ikke byde ham.

    Det var tid, og dyrlægen (som havde kendt ham, siden han var 7 måneder og som vi er venner med privat, hvor han blev passet, når vi skulle noget, så hun kendte ham ligeså godt som jeg) sagde også, at hans krop var slidt og træt - selvom hans hoved ikke var det. Han sov næsten ind af den første sprøjte, så kroppen VAR træt. Jeg har en video fra aftenen før, hvor han leger og fjoller i sofaen, og på selve morgenen, lige inden vi skulle køre hjem til hans tante J (dyrlægen), kom han susende ind fra den sidste morgentur og var bare glad - men det var alligevel tid. For jeg vidste, at det ikke ville vare ved, senere på dagen ville han igen bare ligge på terrassen og ikke bevæge sig ret meget, uværdigt og kedeligt for en hund som ham.

    Min pointe er bare, at DU kender din hund bedst, og at det imo er vigtigt hellere at aflive en uge for tidligt end en uge for sent. Med dét, du beskriver må jeg desværre bare sige, at jeg ikke forstår, at du kan være i tvivl, selvom jeg godt ved, at det er dine følelser, der styrer dine tanker nu, og at man godt kan føle en form for panik, når beslutningen er taget og det er lige før.

    Men kig på din hund; har hun et værdigt liv?

    Mange tanker til dig.


  • #7   8. jan 2023 Udfra det du skriver så et det tid og har været det længe.

    Personligt havde jeg givet min hund fred for længe siden, hvis den havde det som du beskriver. Et hundeliv skal være værdigt og en hund ved fx godt at det er helt forkert at tisse og skide indenfor, så det er ikke noget den har det godt med at gøre.


  • #8   8. jan 2023 Anton aftenen før, på hans elskede musemark, lige uden for hans terrasse. smiley

    profilbillede
  • #9   8. jan 2023 trille har som sagt begyndende demens, og ved på ingen måde at når hun tisser inde er det forkert. noget i hende vil gerne tisse ude, men jeg kender hende og hun viser ingen tegn på at det hun gør er forkert, hvilket hun altid har gjort. så den del er okay for hende. men selvfølgelig ikke for os, det er svært ikke at blive irriteret når det sker hver dag og i møbler osv, børn der finder Pølen før os osv.
    jeg tror heller ikke jeg er i tvivl sådan rent fornuft mæssigt og det har været på tale hele december. men hvis ikke jeg skulle gå resten af mine dage og være i tvivl om jeg kunne gøre noget, eller om hun kunne have fået en bedre tid, så har jeg nok haft brug for at give mig selv den ekstra tid til at falde på plads i tanken.
    men jeg er helt klart styret af mine følelser lige nu, for jeg er helt i stykker. jeg har levet længere tid med hende end uden, og det er første gang jeg skal gå den her vej.
    lige nu kan jeg slet ikke overskue jeg har to hunde mere, hvor jeg også skal stå for denne beslutning


  • #10   8. jan 2023 Stine: Nu er der flere ting i det du skriver der gør at jeg ville have sagt stop for længe siden.
    Det med at tisse og skide indenfor er bare et eksempel.


  • #11   8. jan 2023 ja det er også nemt at stå udefra og dømme. der kan gå dage og uger imellem hun gør også gør hun det pludselig igen hver dag. det er absolut også en af de ting som er det jeg har sværest ved, men som sagt har det stået på et par måneder og i de måneder er der også perioder hvor hun ikke har gjort det og derfor har jeg så haft et håb om at noget er i bedring.
    men jeg har trøstet mig ved at hun ikke har virket til at "skamme" sig over det og det derfor kun er et problem for mig og ikke hende.


  • #12   8. jan 2023 Du må vide, at din vov fortjener en værdig død. Det er vores ansvar, og betalingen for alt, vores hunde giver os af tillid og kærlighed.
    Har din dyrlæge ikke sagt fra, på din hunds vegne? For det du beskriver, er ikke et værdigt hundeliv.

    Jeg tror du bagefter kommer til at fortryde, hver dag din hund fortsat skal overleve, frem for at leve, hvis du trækker pinen ud.

    Jeg følte mig som en bøddel, da min Kia skulle herfra, men bagefter kan jeg godt se, at det var det rigtige. Jeg har en aftale med min dyrlæge om, at han siger fra, for mine dyr, hvis ikke jeg selv kan.

    Det er nok det hårdeste, jeg har oplevet, hun var mit liv ...

    Det er altid meningen vores hunde skal herfra før os. Det er okay, selvom det føles naturstridigt, efter at have delt over halvdelen af dit liv med hende.

    Så ja til dit spørgsmål. Med de oplysninger du giver, så bør du sige farvel.


  • #13   8. jan 2023 Kære Stine

    Du har taget den rigtige beslutning, det er tid nu smiley

    Når sådan en beslutning skal tages og efterfølgende når den er taget, bliver man altid i tvivl, man begynder at se tegn på, at man måske kan trække den lidt endnu. Det er angsten for at miste, der giver en tvivl, så fasthold din beslutning.

    Man er ikke bøddel fordi man tager ansvar og drager omsorg for sin hund og hjælper den herfra, når det er tid.

    Det bliver ikke nemmere med tiden at tage denne beslutning, men midt i sorgen over at miste, har jeg altid kunne finde trøst i, at jeg gjorde det rigtige for hunden smiley


  • #15   8. jan 2023 Det er SÅ svært at vide med 100%'s sikkerhed hvornår tid er...

    I tvivl er man nok altid lidt men værn om de mange gode minder og gør det der er det bedste for din skønne gamle hund! 15½ år er mange år og du skal give hende lov at forlade denne verden med så meget værdighed i behold som muligt smiley


  • #16   8. jan 2023 Det er tid til at sige farvel, det er der ingen tvivl om - det er også derfor at du spørger, du ved det godt.
    Men det er så hårdt, man føler sig næsten som en bøddel, men tror mig når man bagefter kigger tilbage, så får man det endnu værre over tanken om at man har trukket det for langt.
    En varm tank og et stort cyberkram til dig fra en, der snart har prøvet det for mange gange. Et par gange har jeg set i bagspejlet trukket det for længe, og det er det jeg fortryder allermest. Lige pt. står vi i situationen, hvor vi snart skal sige farvel igen, og her vejer vi situationen hver dag, men livsglæden og livskvaliteten er endnu stor, selvom hendes krop stille og roligt svækkes.


  • #17   8. jan 2023 var der selv sidst i oktober med Nova 13½ år gammel .. jeg har ikke læst alle de andre indlæg, men alene det hun har tabt sig så meget indikere der er organer der er ved at stå af, Nova tabte sig også, det var nyrene, og dyrlægen sagde at uanset hvad hun spiste så ville hun ikke tage på og profitere af kosten ...

    jeg følte mig som en bøddel men det er vores forbandede pligt når hundene har det som Nova havde og som du beskriver Trille har det, det er ikke for hendes skyld du holder liv i hende, det er for din, og det er forståligt, men det er nu ...

    Det korte svar herfra er, JA ... det er nu ... og tror godt selv du ved det


  • #18   8. jan 2023 Jeg kan slet ikke forstå, at du kan være i tvivl, og jeg er enig med Bodil, at det har været tid for lang tid siden. Hos mig var havde hunden hellere ikke fået lov til at komme så langt ud som din.
    Jeg kunne forstå at du kunne være i tvivl, hvid det var en ung hund, men din hund er gammel og har levet et langt liv. Den har fortjent at du hjælper den videre og skåner den for flere smerter og lidelser, for med det du skriver, så har den jo overhovedet ingen livskvalitet tilbage.
    Men du er vist selv klar over, at det er synd for hunden hvis du trækker det ud.

    Sender dig varme tanker og en krammer, og håber, at du får det gjort i dag.




  • #20   8. jan 2023 Jeg synes ikke man kan være bekendt at sige “jeg havde aflivet for lææææænge siden”, for der er INGEN af os der har levet et langt liv med Trille. Og det ér svært at tage den beslutning smiley Og den bliver ikke nemmere af at føle dårlig samvittighed over, om man måske har trukket den for langt.

    Stine, hvis du vitterligt er i tvivl, så vis dyrlægen de ting, du har skrevet i startindlægget. Jeg er sikker på at dyrlægen vil sige det samme, som du selv er nået frem til - at det er tid til at give hende fred. Det er det allervigtigste vi nogensinde kommer til at gøre for vores hunde, og det er den største gave til dem. At give dem fred, når de ikke længere har et godt liv med god kvalitet.

    Når det her er overstået, og du får det hele på afstand, vil du være glad for at du traf beslutningen da du gjorde.


  • #21   8. jan 2023 Man bliver aldrig klar til at sige farvel.
    Udfra hvad du skriver, så er det tid til at sige farvel, men ved du hvad? Det er også altid nemmere for alle andre at sige, så længe det ikke er en selv der står i det.
    Hold fast i din beslutning og få hende sendt hende godt af sted i morgen.


  • #22   8. jan 2023 Puha, det er altid mega hårdt smiley Min egen Trille blev 12.5år. Og blev aflivet fordi hun havde dårlige nyre, og hendes syn var næsten væk, hvilket gjorde hende bange udenfor, og derfor også aggressiv. Hun elskede at gå ture, men var så bange for andre hunde, at hun til sidst "angreb" bolde, tasker, osv. (På afstand, jeg lod hende aldrig være i lang snor af samme årsag) Men jeg blev bekymret fordi hun til sidst ikke kunne se forskel på børn, tasker, bolde og hunde.. Kæft jeg følte mig som en bøddel, med en eller frisk hund, glad hund, men som slet ikke trivedes med hendes gå ture.

  • #24   8. jan 2023 Kære Stine
    Det er en kæmpe smerte du står med, og jeg kan huske den så tydeligt.
    Jeg tror på at du valgte rigtigt, da du bestilte tiden ved dyrlægen smiley
    Bare den kæmpe store overvindelse at tage den kontakt viser, at det er hvad du selv tror på. Bagefter kommer alle de hvis'er.... Men inderst inde tror jeg det er det evige farvel man er så bange for.
    Jeg ville ønske at der var et for evigt med alle vores elskede, men det er der jo ikke, og det er så forbandet hårdt og det gør så vanvittigt ondt.

    Jeg ved at jeg tog det rigtige valg med Albert, men jeg fortryder også ret ofte, men det er mit kæmpe savn, og at jeg aldrig skal se ham igen. Det er ren egoisme og sorg smiley

    Jeg ville ønske jeg kunne sende dig en masse styrke men det vil være ulideligt hårdt alligevel, at skulle sætte Trille fri smiley
    Sender dig en masse kram og tanker smiley


  • #25   9. jan 2023 #23

    Isabelle, jeg forstår, hvad du mener, men jeg mener faktisk, at jeg hellere vil aflive lidt for tidligt, end "for sent", dvs. hvor min hund har det rigtig dårligt. Hvis man har en fornemmelse af, at det går den forkerte vej rigtig hurtigt, så vil jeg hellere sige farvel nu, end vente på forværringen giver det mening?


Kommentér på:
skal jeg sige farvel?

Annonce