Er hunden en livsstil? {{forumTopicSubject}}

Det er der jo forskellige holdninger til. Jeg sad og funderede lidt i bilen... og jeg mener helt klart at dét at have hund er en livsstil. "Det er det jo ikke for alle", er der nogle, der siger, men jeg vil gerne forklare hvorfor jeg mener at det netop er det:

Det lyder så dramatisk, at noget er en livsstil, men det betyder jo ikke at man nødvendigvis går til træning 5 gange om ugen og øver til VM, men blot at det er en bestemt måde at indrette sit liv og sin hverdag på - og man kan ikke komme uden om, at man er nødt til at indrette sin hverdag anderledes når man får hund: selv med minimumskrav skal hunden for den gennemsnitlige dansker ud, den skal luftes, den sætter nogle krav og man kan ikke bare lige spontant tage væk en weekend uden pasning til vuffi overvejes.
Man er måske nødt til at ændre nogle vaner og man kommer helt sikkert til at lave nogle nye vaner. Hunden er ikke bare en hobby, du kun beskæftiger dig med i fritiden, den er i dit hjem og stiller krav til dine vaner og hverdag hele tiden.
Hundetræning og lignende kan sagtens være en hobby, men selve hunden kan jeg faktisk ikke se være andet end en livsstil for stort set alle af os.

Hvad så med Hr. og Fru Danmark med hunden der kun får en tur rundt om blokken? Er hunden også en livsstil for dem? Ja, det vil jeg faktisk mene, hvis deres vaner er så tilpas præget af hunden at der er ændret hverdag og struktur - også selvom jeg måske ikke er enig med deres hundehold.

Men hvad er jeres syn på det og hvorfor? Jeg kunne enormt godt tænke mig at høre jeres begrundelser, og måske har i en helt anden opfattelse af, hvad "livsstil" indebærer end mig