{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.202 visninger | Oprettet:

Er jeg hysterisk? {{forumTopicSubject}}

Ååh kender i det? Når man er vidne til noget der bare (i mine øjne) ikke er i orden?
Min svigermor har tre børnebørn, min kærestes dreng som er 5 år, og 2 piger på 1 og 4 år som er min kærestes søsters. Så har svigermor så også en hund på 2 år. En lille blandingshund. Den stakkels hund fungerer som legetøj for børnene. Når vi er med dernede siger jeg ALTID til børnene at de skal være søde ved hunden, men når min kærestes dreng kommer hjem og fortæller, at de har puttet Bobby ind i vaskemaskinen og leget fangeleg samt jeg selv ser hvordan børnene behandler ham når vi er der (holder ham fast, trækker ham rundt i halsbåndet og hiver ham i halen) så bliver jeg sgu harm. Jeg synes på ingen måde det er i orden og i min verden udsætter hun børnene for en enorm risiko. Selv om Bobby er en sød hund, overskrider de jo konstant hans grænser. Dertil kommer så også at alle børnene får lov at lege med hunden uden opsyn. Det er de så heller ikke gamle nok til i min verden.
Er jeg bare møg hamrende hysterisk og blander mig i noget jeg ikke burde? Jeg har ikke sagt noget til min kærestes mor, men jeg snakker jævnligt med min kærestes dreng om hvorfor man skal være god ved dyrene og hvad der kan ske hvis de ikke er. Men han er kun 5 år, så jeg forventer ikke han kan administrere det selv, men skide synd er det at farmor er ligeglad.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er jeg hysterisk?
  • #1   19. nov 2016 Jeg ville forlange der blev holdt øje med barn og hund når de var sammen, så de ikke vil kunne putte den i vaskemaskinen..

    Og fortælle at hvis hun ikke magter at se efter begge på en gang vil jeg enten gerne være der, eller også foregår besøgene hos os..


  • #2   19. nov 2016 nej du er ikke hysterisk ... får helt ondt i maven bare ved at læse hvordan hunden behandles..... her har børnene lært at respektere hundene ,og det komme mit barnebarn, og eventuelt kommende børnebørn også til at lære.

  • #4   19. nov 2016 Det er såmænd sammen med farfar de putter hunden i vaskemaskinen smiley
    En ting er jo at de ikke er under opsyn.. Men det kan jo egentlig også i bund og grund være lige meget, for både farmor og farfar er ligeglade med hvor meget de holder den fast eller hiver den i halen smiley
    jeg synes det er svært at sige noget, for de synes jo jeg er hysterisk, og så er det heller ikke mit barn.

    Hanne tro mig, jeg skal tit og ofte styre mig når vi er der desværre.
    Jeg går også meget op i at min kærestes dreng skal behandle vores hunde ordentligt, og han ved også godt man ikke må de samme ting med vores hunde som med farmors hund.


  • #5   19. nov 2016 smiley ej forhelvede. jeg ville flejne total og være ligeglad med om de syntes jeg var en kælling, dyrene skal behandles ordenligt.

  • #7   19. nov 2016 Hvilken indstilling har kæresten til hunde?
    Han er vel ikke interesseret i at hans barn bliver bidt.

    Jeg ville da tage en snak med kæresten om det og så må han lige hive fat i hans forældre.



  • #10   20. nov 2016 Før jeg kom ind i billedet, havde min kæreste den indstilling at hunden skulle bare finde sig i hvad den nu engang bliver udsat for. Vi har snakket rigtig meget om det og konsekvenserne af at man overskrider grænserne hos en hund, og han kan godt forstå det. I starten synes han jeg var tosset, fordi han mente at jeg forsvarede hundene frem for et barn, ja det gjorde jeg også, men det er da MINDST lige så meget for at sikre børnene. Da det gik op for ham, kan han godt se det, og han siger også selv noget til børnene, hvis de er for voldsomme ved hunden.
    Men helt ærligt så tror jeg ikke han forstår alvoren. Det er der ingen af dem der gør. Men det største problem er hans forældre. Jeg tror helt ærligt ikke det nytter noget at sige noget til dem. De respekterer ingen af deres børn. De to piger har aldrig drukket sodavand f.eks. Men når de er dernede uden forældre, så bliver de tilbudt det alligevel. Min kærestes dreng har mælkeallergi, og i dag kommer han så hjem og siger han har spist æbleskiver, og der var mælk i, men farmor havde sagt han godt måtte få to. De er bare ligeglade. Hunden bliver heller ikke soigneret, og han er en race der skal børstes. Han er bare en filterkage, indtil han bliver klippet, og så bliver til en filterkage igen. Det har jeg engang pointeret overfor farmoren, og så klippede hun ham, men det blev hurtigt det samme igen.
    Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.


  • #13   20. nov 2016 Sig til din kæreste at han må handle og opdrage på sine forældre. Om ikke for hundens skyld så for børnenes. Tænk hvis de går ud i verdenen og tror dyr er legetøj.
    Hvis det ikke virker og du stadig oplever disse ting, så tar du hunden og går en tur når det sker.


  • #14   20. nov 2016 Birgitta, nej han behøver selvfølgelig ikke at være der alene, men det sker at vi nogen gange skal noget han ikke kan komme med til, og så er det dem vi har til at passe, samt han også er dernede, hvis kusinerne kommer på besøg. Jeg vil jo så også mene at han så ikke skal være dernede uden os, men det er svært at lave om på noget når det altid har været sådan, uden der opstår konflikter. Kan du følge mig?

    Når vi er med dernede, holder jeg altid øje med hund og børn, og stopper dem hvis det bliver for meget.

    Ginne forældrene kan nærmest ikke opdrages på. Vi har haft en del problemer med at de ikke tager ansvar for noget, og jeg synes ikke de respekterer deres børns holdninger mht. Børnene f.eks. Det er ikke det store problem når vi er med dernede, der holder jeg øje med dem og kan sagtens stoppe det. Problemet er når børnene er der uden os. Og som jeg har skrevet er det svært at lave om på noget der altid har været sådan uden der opstår konflikter. Især for mit vedkommende når jeg egentlig kommer ind udefra og vil lave om på en masse ting.


  • #15   20. nov 2016 Hvad det andet hold forældre gør kan i jo ikke ændre på.
    Men sin kæreste kan jo vælge at sige barnet ikke kommer på visit uden voksne, hvis ikke bedsteforældrene accepterer forældrenes grænser.
    Han kan evt. Tage en snak med sine søskende om de er trygge ved at børnene leger på den måde med hunden.


  • #17   20. nov 2016 Lenschow
    Ja, man bestemmer selv hvor barnet skal være, men i mine øjne har et barn også ret til sine bedsteforældre.


  • #18   20. nov 2016 Kunne man på en eller anden måde få dem til at komme af med hunden og ikke anskaffe sig en ny ?

    Hvis det kunne lade sig gøre, så er der et problem mindre.

    Men jeg tror nu ikke, at i får løst alle problemer.
    Når de kan finde på at give et barnebarn med allergi, allergifremmende madvarer, så er de nok udenfor pædagogisk rækkevide.


  • #23   20. nov 2016 Det er jo lidt bøvlet eftersom det er din kærestes søn og ikke din - det lægger beslutningskompetencen på ham og ikke dig smiley

    MEN - personligt ville jeg ikke lade barnet være der uden jeg selv var der. Synes bestemt ikke det er hysterisk, jeg synes det er det ansvarlige valg.
    Man kan ikke vælge på andres vegne, men man kan heldigvis vælge på egne.


  • Gnekko
    Gnekko Tilmeldt:
    jun 2009

    Følger: 6 Emner: 8 Svar: 111
    #24   20. nov 2016 Det gør det bestemt ikke nemt, at det dels er svigerforældre og at det ikke er din søn. MEN hunden skal behandles ordentlig og det synes jeg du skal sige, så det ikke er til at forstå. Hundens ejer burde jo sørge for den blev respekteret og ikke kommer i en situation, hvor den kan blive presset til at bide. Jeg ville sige det stille og roligt, på at tidspunkt hvor der er ro og fred. Uden at hidse mig op, men alligevel så det ikke kan misforståes. Hvis de så ikke er enige, ville jeg foreslå dem at finde et nyt hjem til deres hund.

  • #25   20. nov 2016 Det kunne måske være en mulighed at min kæreste snakker med sin søster, og så tror jeg, jeg vil benytte muligheden, når den er der, til at være lidt mere tydelig i hvorfor jeg mener som jeg gør, når vi er dernede.
    At gå af med hunden er ikke en mulighed. Farmor vil have en hund så hun ikke er alene, tror jeg årsagen er. Farfar arbejder meget.
    Det bliver sandsynligvis ikke aktuelt, at bedsteforældrene bliver nægtet at passe børnene, det har jeg meget svært ved at forstille mig. Men jeg håber de kommer til at snakke om det på et tidspunkt.
    Det er nemlig super bøvlet at det ikke er min dreng. Var det det, havde jeg snakket med farmor om at hun giver sit barnebarn mælkeprodukter trods han er allergiker og ligeledes hvordan hunden behandles. Men jeg føler mig sgu lidt som en irriterende hystade, hvis jeg skulle påpege noget over for dem som min rolle er nu.
    Åh jeg gruer for den dag min kæreste og jeg får børn, hvis den dag kommer.


  • #26   20. nov 2016 En dreng på fem år kan sagtens forstå og efterleve visse ganske simple regler om hvordan man er ved dyr. Men, hvis de voksne ikke selv efterlever reglerne der hvor hunden er, så er det jo lidt svært.
    Jeg ville skide højt og flot på om de kalder mig hysterisk, jeg vil ikke befinde mig i et hjem hvor hunden bliver behandlet som et tøjdyr.


  • #29   21. nov 2016 Jeg synes også du skal snakke med din kæreste, omkring et eventuelt fremtidigt barn. :o)

    Min kæreste og jeg har gjort akkurat det samme, dog slet ikke i forbindelse med en situation som denne. I min kærestes familie har der været en del "problemer" med to af hans niecer (de er kusiner), hvor den ældste (12 år), nærmest "klamrer" om den yngste (2½ år), og har gjort det siden hun var helt lille. Det er ofte mod den lilles vilje, men ingen af børnenes forældre siger noget. Den store piges mor, synes faktisk det er lidt sjovt, og den lille piges mor gider ikke tage diskussionen.
    Nå, men min kæreste og jeg er enige om, at vi ikke synes det er ok opførsel, men vi føler heller ikke, at vi som sådan kan sige noget til det, for det er jo ikke vores børn. Men helt fra starten var det vigtigt for mig at han vidste, at når vi engang får børn, så vil jeg ikke tillade den slags opførsel overfor mit barn, uanset hvad der gør det. Det vil han heldigvis støtte mig i.

    Så jeg synes ærlig talt, at du skal få snakket med din kæreste, omkring hvordan situationen skal være, hvis I engang får børn. Er det ok for ham, hvis der kommer restriktioner på hvordan og hvor meget børnene ser deres farmor og farfar? Kan han gå med til, at de ikke kommer med til farmor og farfar alene? For når det er DINE børn, kan og bør du også bestemme hvem der må passe dem alene - og ikke lade folk du ikke stoler på passe dem. Det er jo heldigvis ens ret og mulighed som forældre. :o)


  • #30   21. nov 2016 Pernille ja han kan sagtens forstå reglerne, og han efterlever dem jo også ganske fint her hjemme. Men jeg forventer ikke at en dreng på 5 alene kan administrere sådanne regler når der ikke er en voksen til at hjælpe ham, som du også selv er inde på smiley

    Vi har snakket meget om fremtidige børn, og jeg har overhovedet ikke lagt skjul på, det ikke er i orden som det fungerer nu, og flere gange også sagt at jeg ikke vil acceptere det med mit barn. Min kæreste kan godt forstå det, det er bare svært for ham at gøre noget. Jeg har sagt til ham at hvis han ikke gør noget, hvis vi får børn, så bliver jeg nødt til det. Det er han ok med.
    Men derfor kommer vi jo nok ikke udenom en konflikter med hans forældre, og det er det jeg mener, når jeg skriver jeg gruer for den dag vi får børn smiley


  • #32   21. nov 2016 Misse jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener, når du skriver det er min kæreste der skal foretage ændringerne. Som jeg ser det er det vel bedsteforældrene der skal ændre sig?

    Hvad mener du med vi kan vælge at gå en anden vej? Jeg kan ikke se hvordan vi kan undgå en konflikt med bedsteforældrene. Enten opstår den fordi vi ikke vil lade dem passe, eller også opstår den fordi vi konfronterer dem med "krav" så at sige, for at få lov til at passe.


Kommentér på:
Er jeg hysterisk?

Annonce