{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.440 visninger | Oprettet:

Avl- moral og etik {{forumTopicSubject}}

Efter at ha læst/deltaget i et par tråde herinde, omhandlende avl, og en diskussion med en bekendt, har jeg undret mig over nogle ting.

Hvorfor er det ok at bruge en avlshund, der er bærer af en alvorlig defekt, men helt no go med en fejlfarvet/fejlpelset?

Hvorfor er det ok, med vilje at fremavle hvalpe med fejlfarve, blot fordi man ønske store aftegn, og så er de fejlfarvet bare et spildprodukt, nogle afliver/ andre sælger billigt?

avl efter varianter der giver tandproblemer/manglende tænder, eller hvor en hvis % del af hvalpene går til inden fødsel.

Jeg kan nogle gange undre mig over, når der bliver snakket om at man skal være seriøs, gøre racen bedre mm. de prioriteringer man høre om når man snakker med opdrættere (DKK tavle opdrættere)

Det samme med snakken om vigtigheden af at få udstillet sin kommende avlshund, når man samtidig ser hvilke hunde der bliver godt bedømt og hvilke tiltag der er helt normalt og accepteret man tager for at opnå bedre placeringer, så som ændring af ører stilling, fede hunden op mm.

Ja jeg forstår altså ikke rigtig den verden, tænker det er jo en hobby og ikke noget man skal leve af, og derfor burde man vel ha mulighed for at kun opdrætte når alt var tæt på perfekt, det er jo ikke fordi verden mangler hunde.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Avl- moral og etik
  • #1   10. nov 2016 Man har vel også mulighed for kun at opdrætte, når alt er tæt på perfekt smiley

    Det var sikkert ikke helt det, du mente, men jeg kunne lade være med at reagere på den sætning.


  • #3   10. nov 2016 Men for at tage dit spørgsmål lidt mere seriøst. Hvad man synes er ok og accepteret, og hvad man vil lægge navn til, gør man jo op med sig selv, og opdrættere er lige så forskellige som alle andre mennesker.

  • #4   10. nov 2016 I racerne er der jo også virkelig delte meninger om, hvad der er det perfekte.... smiley

  • #5   10. nov 2016 Tja lige ift hvalpe der går til før fødsel kan det ikke få mig op af stolen - hvis altså hvalpene med sikkerhed går til FØR fødsel og ikke evt. de første timer efter fødsel (sidstnævnte ser man jo ved nogen defekter og så lider de jo potentielt i deres korte liv). De lider jo netop ikke fordi de aldrig bliver født.

    Hvad det andet angår så giver det ikke mening for mig, med vilje at lave en parring man ved giver hvalpe med fejl.



  • #6   10. nov 2016 Når man vælger avlsdyr afvejer man - forhåbentlig - altid fordele og ulemper ved et avlsdyr og man sætter - forhåbentlig - kun dyr i avlen der har flere fordele end ulemper. Der er forskel på racer så fejl der er alvorlige i en race ikke betyder særlig meget i en anden; fx tandfejl eller farvefejl.

    "Hvorfor er det ok at bruge en avlshund, der er bærer af en alvorlig defekt, men helt no go med en fejlfarvet/fejlpelset? "

    I bund og grund bryder jeg mig ikke om at man avler på hunde med alvorlige defekter. Men nogle defekter er så sjældent forekommende at risikoen for at man får parret med en anden bære er nærmest ikke eksisterende og hvis avlsdyret på mange andre punkter (fx temperament) repræsentere en væsentlig forbedring af racen så kan det forsvares at gøre det undtagelsesvist. Jeg har selv ejet en hund med en defekt, der havde indgået i avl da defekten blev opdaget. RIgtigt rigtig ærgeligt og noget man kan få koldsved over. Hunden - og hans afkom - havde et sind, der var helt eminent og lysår bedre end gennemsnittet i racen. Ingen af afkommene har vist tegn på sygdommen og et par stykker er gået videre i avlen og giver det gode sind videre. Det lidt det samme med fejlpelse/fejlfarver. Her risikere man dog ikke først at opdage problemet når hunden er 5 år og har lavet hvalpe smiley Om man sætter hunde med defekter eller fejl i avlen må også afhænge af racens størrelse: der er absolut ingen grund til at avle på den slags i de racer hvor der er rigtig mange individer at tage af. Men i en lille race som min kan man altså godt komme til at stå og skulle overveje om man skal vælge at forbedre racen på et punkt hvor der er problemer og så samtidig give køb på noget andet. Som fx at bruge afkom af en hund, der viste sig at have et defektgen vel vidende at det gen så måske rejser videre igennem slægtledende.
    Det er selvfølglig ikke OK at avle på dominante defekter, da man så er sikker på at afkommet bliver sygt.

    "Hvorfor er det ok, med vilje at fremavle hvalpe med fejlfarve, blot fordi man ønske store aftegn, og så er de fejlfarvet bare et spildprodukt, nogle afliver/ andre sælger billigt? " Det synes jeg så ikke er OK.

    "avl efter varianter der giver tandproblemer/manglende tænder, eller hvor en hvis % del af hvalpene går til inden fødsel. " Heller ikke OK.



  • #7   10. nov 2016 Det findes der desværre ikke nok af. Man finder altid en undskyldning for at bruge "en defekt" hund, fordi det er ens egen hund.

  • #8   10. nov 2016 Tak for jeres svar.
    Lene N: Jeg mente at det er jo ikke livsnødvendigt for en opdrætter at lave et given kuld, derfor bør man, efter min mening , kun lave et kuld når man har avlsdyr der er så tæt på perfekt som er muligt, i nogle meget små racer kan jeg måske godt forstå at man må prioritere genpuljen over små defekter, men ved store racer giver det absolut ingen mening for mig at bruge et avlsdyr der er testet for og har kendt defekt heller ikke selvom det kun er som bærer, så bibeholder man jo problemet.

    Mette Marie: Det er bare underligt at man vælger at bruge en hund som har en defekt/er bærer, men aldrig overvejer at bruge en fejlfarvet (f.eks. en hvid bokser, man kan jo undersøge om den er døv og hvis ikke hvorfor så ikke bruge den, men gerne en som er bærer af en træls sygdom?)


  • #9   10. nov 2016 Jeg kommer aldrig til at avle.

    Det jeg ser som et kæmpe problem er avlere, som ikke kan se fejl på deres egne hunde, og de avler derfor på hunde, som de aldrig ville synes var ok, at andre avlede på.

    Det jeg ser ofte er dårligt sind, hvor man alligevel avler på tæver, som man slet ikke burde.


  • #10   10. nov 2016 Nu er der jo meget stor forskel på hvad folk opfatter som perfekt. Nogle mennesker har meget få krav og lave standarder.

  • #11   10. nov 2016 Den perfekte hund findes ikke, så man vil altid blev tvunget ud i overvejelser omkring hvad man kan/skal gå på kompromis med.
    Så det er op til den enkelte opdrætters etik og moral at beslutte hvor man sætter grænsen.
    Nogle opdrættere er desværre ikke dygtige/realistisk nok. Kan sagtens forstå at det er mega surt, hvis man har brugt masser af tid og penge på at indkøbe, fodre, dyrlægekontrollere, træne og udstille en kommende avlshund, som så viser sig at have en defekt, som gør at hunden ikke bør bruges i avl.
    Men jeg forstår så ikke, at nogle opdrættere så vælger at bruge hunden alligevel. Velvidende at hunden kan sende problemet videre ? Tænker man overhovedet ikke længere frem ? Hvorfor indser man ikke, at man skader egen race ?
    Der findes masser af dygtige, og seriøse opdrættere, men de risikerer jo også at blive offer for de useriøse opdrætteres skodarbejde, hvis man som ejer af en avlshund ikke erkender og indrømmer hundens mangler/brister/sygdomme.


  • #13   10. nov 2016 Maya, jeg forstod godt, hvad du mente. Det var din formulering, jeg faldt over.

  • #14   10. nov 2016 Ingen hunde er perfekte.
    I min race har (gætter man på) 1/3 af alle hunde et eller flere ekstra øjenhår/vipper.
    Nogen så gerne at vi udelukkede alle dem med disse øjenhår fra avlen.
    Gør vi det så bliver genpuljen så lille at racen ikke kan bestå.
    Løsningen? Ja i Danmark avler vi kun frie hunde med dem med ekstra øjenhår. Problemet forsvinder ikke men vokser sig heller ikke større.
    Løsningen i Sverige er at lade være med at øjenlyse - så kan de nemlig sige at de intet problem har...
    Vores race er ikke særlig stor og derfor avler vi på hunde som ikke er perfekte. For at bevare en så stor genetisk variation som muligt.


  • #15   10. nov 2016 Jeg undre mig så bare over at man aldrig vælger at bruge en fejlfarvet eller med pelsfejl i avl, det er altid noget i mine øjne, langt værre, man ikke mener man kan undværer.

    Jeg vil rigtig gerne hvis nogle kunne fortælle mig hvorfor det er ok at bruge en hund med ekstra øjenhår, bærer af sygdom mm. i avl men aldrig en fejlfarvet eller fejlpelset, som må siges at være ret uskyldigt, jeg forstår det virkelig ikke.


  • #17   10. nov 2016 Isabelle: Det er præcist min pointe, det virker som om det er vigtigere med udseende end sundhed, og det er det der undre mig, især i racer hvor man bevidst avler fejlfarver.
    Det virker meget ulogisk på mig.
    Og så virker det lidt dobbelt moralsk, når man løfter pegefingeren overfor personer der lige vil lave et tavleløst kuld på fido, omkring sundhed mm.


  • #19   10. nov 2016 Jeg kommer nok heller ikke til at have opdræt.
    For jeg mener kun at man bør avle på de bedste af de bedste hunde og jeg er bange for at blive blind for den slags.


  • #20   11. nov 2016 Kan sagtens følge Mayas pointe. Jeg ville da langt foretrække at få en fejlfarvet hund, fremfor en syg hund !!
    For mig vægter fysisk og psykisk sundhed også langt højere end udseendet.


  • #21   11. nov 2016 "Jeg undre mig så bare over at man aldrig vælger at bruge en fejlfarvet eller med pelsfejl i avl, det er altid noget i mine øjne, langt værre, man ikke mener man kan undværer. "

    Aldrig er måske sådan liiiiiige generaliserende nok smiley
    Vi har da mindst en HG opdrætter der avler på en "fejlfarvet" tæve, fordi hun ellers har de rigtige kvaliteter og er en type mentalt og sundhedsmæssigt, som er svær at finde.

    Tror der i visse racer er udfordringer, fordi de ikke har et "formål" som mange brugshunde stadigvæk har.
    Når hundens egenskaber ikke længere kan måles i evner og hvad der er mellem ørerne på den - Så bliver eneste meget håndgribelige "målepunkt" en eksteriør bedømmelse - Og så bliver det, måske lidt for alt-overskyggende?

    Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvorfor nogle opdrættere ikke prioritere sunde hunde, mentalt fornuftige hunde, fremfor eksteriør og pelsfarve.
    Og jeg er heller ikke enig i den prioritering.

    Men jeg synes det er ærgerligt når få brodne kar får lov at ødelægge det for andre dygtige opdrættere der gør en kæmpe indsats for deres racer og for deres opdræt skal munde ud i mentalt velfungerende og fysisk sunde hunde.


  • #22   11. nov 2016 Når man snakker om fejlfarver, så skal man jo nok også se på, hvorfor en farve anses for en fejl. Der er jo visse farver, der kan medføre sundhedsproblemer, og så giver det jo pludselig mening at undgå dem i avl.

    Men selvfølgelig har mange af os et ønske om at holde os inden for standarden, og gerne i den gode ende. Det betyder, at udseendet betyder noget for os, men det betyde ikke at sundhed og temperament ikke bliver vægtet også. Ja, man går ofte på kompromis som opdrætter, men det er også på udseendet. Det er muligvis oftere nødvendigt i en talmæssig lille race.
    Kun at avle på det bedste af det bedste - hvis man ellers kan blive enige om hvad det er - vil i den grad reducere genpuljen og er ikke til glæde for nogen racer i det lange løb, og specielt da ikke i de talmæssigt små racer, som allerede kan være udfordret med hensyn til stor nok aktiv genpulje.

    Hele problematikken omkring brug af avlsmatadorer er jo netop baseret på en tendens til at alle vil bruge "den bedste" han til deres kuld. Det er en henstilling til opdrætterne, om at bruge flere forskelige hunde i avl, ikke kun det man tror er toppen.


  • #23   11. nov 2016 Det er jo helt rigtigt, at den perfekte hund ikke er født endnu.
    Og det ER bare forskelligt, hvad man vægter.

    Jeg indrømmer blankt, at jeg meget meget gerne ville have haft Aqui i avl.
    Pga. hans samarbejdsevner og hans fantastiske blide sind - og fordi jeg synes, han er supersmuk.
    Og hvis den rigtige tæve havde været der, så er der heller ingen tvivl om, at han var blevet far.

    Men hvis jeg ser på racen, er jeg godt klar over, at han ikke har det "der skal til", i og med, at han ikke har nogen strålende udstillings-karriere bag sig, og aldrig er prøvet foran vogn/slæde.
    At han så som den vist eneste husky nogensinde er trænet op til konkurrenceplan i både agility, lydighed, rally og FP tæller jo ikke i den sammenhæng - for det er ikke det, racen avles til smiley

    Men jeg kunne sagtens have været én af dem, der havde valgt at bruge en på papiret "dårlig" hanhund i avl.... Indrømmet....

    Ps. Hans sundhedsresultater og mentalbeskrivelse fejler ikke noget smiley



  • #24   11. nov 2016 Avl er jo altid to processer som går hånd i hånd og begge må medregnes inden parring. Den ene process er den langvarige avl, hvor man ser på racens ( og hunde generelt) fremtid og muligheder og egenskaber. Og den anden process er den kortsigtede effekt af avlen i næstkommende generation. Hvordan påvirker mit valg de hvalpe der kommer lige nu og her.
    Og i min optik kan man ikke hverken vælge at avle kun for det langsigtede eller kortsigtede.

    Det nytter jo ikke noget man udelukkere evt bærre hvis det betyder man om 5 generationer står tilbage og kun kan lave søskende parringer. Søskende som ikke bar en given sygdom, men som sikkert bærre en anden eller tredje, som man får en test til om 10 år. Lige så nytter det heller ikke noget ikke at være åben og bevist om at det man evt. Bruger og avler på ikke er perfekt og har fejl eller genetiske dispotioner man fremadrettet er nødt til at tage sig af.

    Jeg kender personligt ingen der vægter fejlfarver eller pels vigtigere end sygdom og dårligt temperament. Jeg kender mange der vægter det! Men ikke i en sådan grad så det bliver enten eller.. Men de findes da sikkert..

    I det hele taget er jeg nok ikke så bærre-forskrækket. Jeg ville i det hele taget elske at have en så antalsmæssig stor race, at det at der rent faktisk er udviklede genetiske test til racens sygdomme. At det faktisk er muligt. Det er ikke alle racer forundt. Og at se nogle opdrættere så får hug for at bruge redskaberne, det fatter jeg simpelthen ikke. I princippet kunne de lade vær med at teste og avle i blinde og så var der ikke nogen der pegede fingre mere.. Det ville næppe give sundere hunde hverken her og nu i næste generation eller på sigt.

    Vi er sgu nogen der må håbe og krydse fingre og gøre hvad vi kan på gammeldags maner for at undgå sygdom i racen.
    Det at man kan få status som bærre er ren luksus i avlsøjemed smiley


  • #26   11. nov 2016 Menellis: Jeg er godt klar over at det er meget generelliserende, men jeg har ikke oplevet det her i DK.
    Hvis hende du hentyder til, er hende jeg tror:-)
    Så spurgte jeg hende og fik forklaring at det var ok hvis avlspartneren ikke har det det samme.

    Jeg har set kenneler i Sverige hvor de blander korthåret og langhåret collier, ved ikke om det kan lade sig gøre i Dk.

    Kan man egentlig bruge en f.eks. hvid bokser (hvis vi nu siger den er super på alle områder bortset fra farven,altså ikke døv eller andet) og stadig få stamtavle på hvalpene?


  • #27   11. nov 2016 Haha Lenschow - jeg kan forsikre dig for, at Aqui også selv mener, han er fuldstændig perfekt smiley

Kommentér på:
Avl- moral og etik

Annonce