Tillid mellem ejer og hund {{forumTopicSubject}}

Hvor er det dog en skøn fornemmelse at opleve, at tilliden fra ens hund når dybere og dybere for hvert år, der går.
Jeg har i dag klippet negle på min dreng for kun anden gang, og han var bare helt ok med det. Fire negle klippede jeg af flere omgange og to ulveklør, og han fortrak ikke en mine eller blev det mindste usikker. Kun lidt nysgerrig omkring saksen.
Min hund før Monty fik jeg aldrig vænnet til proceduren, og han forblev rædselsslagen, når jeg fandt neglesaksen frem. Han var så angst, at pelsen dryssede af ham og lå som en krans på gulvet rundt om ham, når jeg forsøgte at klippe klør på ham. Så det blev aldrig til noget. I stedet gik vi meget lange ture, og det alene holdt hans negle på et acceptabelt niveau.
Begge mine drenge var/er af racer, som har et meget blødt og påvirkeligt sind, men min nuværende hund, en Tervueren, har ingen traumatiske oplevelser med sig i bagagen, som hindrer ham i at kunne håndtere de situationer, han oplever i sit voksne liv. Han er nu 4 år og 5 mdr., og han er glad, legesyg, nysgerrig, imødekommende og elsker alle mennesker – børn som voksne, katte og afslappede hunde. Er en hanhund for meget fremme i skoene og hopper op af ham eller på anden måde opfører sig provokerende, siger han fra. Men han gør det på en sund måde uden unødvendig magtanvendelse, selvom han nemt kunne, for han er som regel den største i kraft af sine 70 cm over skulderen, men han ønsker ikke konfrontation.
Jeg elsker min hund! Ligesom jeg har elsket alle mine hunde, men ham, jeg har nu, er jeg specielt stolt af, for han stoler 100% på mig, og han er SÅ ordentlig oven i sit hoved!