{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.919 visninger | Oprettet:

At elske et dyr.. {{forumTopicSubject}}

Sad lige og kiggede lidt på Hestegalleri, hvor jeg stødte på denne tråd: http://www.hestegalleri.dk/forum/off-topic/1182521-at_elske_sin_hest

Og nu vil jeg ikke begynde at hænge nogle ud, eller fremstille flertallet på Hestegalleri på nogen negativ måde..

Men.. jeg som har haft med heste, at gøre i flere år end hund, og er vokset op med katte, er da overbevist om at dyr kan føle noget for mennesker, som nogle mennesker også kan for dyr. Det bånd man kan få med et dyr, er efter min mening noget af det fineste der findes (ikke at man ikke kan få nogle unikke bånd med mennesker, sine børn osv som er meget stærkere). Og som en forholdsvis aktiv bruger her på Hundegalleri, er jeg ret overbevist om at flertallet er ihvertfald næsten enige med mig?

Jeg synes bare det er sjovt hvordan flertallets holdninger på en søsterside kan være så forskellig når de begge omhandler dyr? Der findes helt klart også et hav af mennesker på Hestegalleri, som er enig med mig..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At elske et dyr..
  • #1   20. sep 2016 Haha, den tråd faldt jeg over derinde forleden og efter de første 5-7 svar, fik jeg ikke læst mere.
    Måske jeg lige skulle få læst resten også.. smiley


  • #2   20. sep 2016 Jeg har godt nok ikke læst det hele, for hold da op den er lang! smiley

  • #3   20. sep 2016 Ja jeg er så en af de mærkelige folk , som sætter min hund højere end de fleste mennesker , jeg vil endda gå så langt som at sige at jeg elsker min hund . . dermed ikke sagt at han ikke er HUND , for det er han skam smiley

  • #4   20. sep 2016 Jep.. Jeg tager resten over en kop kaffe i morgen. smiley



  • #7   20. sep 2016 Jeg er enig med AG. Jeg har haft med heste at gøre i 26 år, hund har jeg kun haft i 8 år - men jeg har aldrig haft et bånd til en hest som jeg har til mine hunde.
    Før jeg fik hund var jeg kattemenneske, og især min første kat (som blev 18 år) havde jeg et helt særligt forhold til, men min tilknytning til de andre katte blegner fuldstændig i forhold til mine hunde.
    Hunde ER noget helt særligt. smiley


  • #8   20. sep 2016 Jeg har ikke læst hele tråden, men jeg har da læst startindlægget. Og jeg må ærligt sige at de mest "sørgelige" (af mangel på bedre ord), er da dem der har behov for at dømme andre mennesker(s liv) som trist/sygeligt / hvad ved jeg fordi de elsker deres dyr. Hvad sker der lige for det..?! smiley

    Jeg har dælme også altid elsket mine dyr. smiley


  • #9   20. sep 2016 Jeg elsker Topper, og det fortæller jeg ham også.
    Alle mine andre hunde har jeg også elsket, Musashi så meget at jeg kunne blive helt dårlig.

    Jeg havde på et tidspunkt en meget stor Tigerpython (slange) ham elskede jeg også.


  • #11   20. sep 2016 Jeg elsker Joy smiley
    Hun ved altid præcis, hvordan jeg har det og hun ved altid, hvordan hun skal hjælpe smiley Hun er der altid smiley
    Og jeg ved, at vi har et ganske særligt bånd smiley


    profilbillede
  • #12   20. sep 2016 Jeg synes godt nok også at TS i den tråd er meget dømmende. Jeg synes derimod at man går glip af noget, hvis man aldrig har prøvet at elske et dyr, men jeg synes ikke at det er sørgeligt. Det må folk selv om.

    Jeg elskede Queenie så højt, og jeg elsker også Atlas nu smiley jeg tror ikke på at de elsker mig på samme måde, som jeg elsker dem, men de elsker mig på deres måde, det er jeg helt sikker på.

    Jeg tror forskellen imellem de to sider ligger i, at nogle heste folk har et andet forhold til deres hest, end vi har til vores hunde. Det ses jo tit at man videresælger sin hest eller pony for at kunne klare sig bedre i konkurrencer osv.


  • #13   20. sep 2016 Der er ingen som elsker Lia mere end mig - og der er ingen som elsker mig mere end Lia. smiley

    Det ser jeg intet galt i. Det ville så heller ikke være sundt hvis min mand var lige så besat af mig som tossehovedet er, så skulle jeg måske til at bede om polititilhold.

    Ej, det jeg ikke forstår er hvorfor de forskellige slags kærlighed skal sættes op mod hinanden, eller at folk stiller sig op som overdommere over andres kærlighed. Det er simpelthen den mest underlige ting at diskutere, hvor ikke bare... ja... altså peace & love. Chill... *hvor lagde jeg min joint?*


  • #15   20. sep 2016 Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden kærligheden til dyr af andre arter end mennesket smiley Jeg elsker mine dyr uendeligt højt. Og ingen her i verden elsker mig så højt, som Jesse gør. Heldigvis... Det ville være uendeligt creepy hvis et menneske forgudede mig på samme måde... smiley

    Jeg kan slet ikke forstå hvorfor TS i HG tråden har sådan et behov for at dømme andre. Det er da ærgerligt at hun ikke har oplevet den form for kærlighed, men det gør da ikke andres liv sørgerligt... Folk har forskellige ting der gør deres liv indholdsrigt... For nogle er det kærligheden til dyr, for andre er det uanede mængder af chokolade. For mig er det begge dele smiley


  • #16   20. sep 2016 det er noget af en tråd smiley
    nu er jeg selv af typen der uden tvivl elsker mine dyr højere end noget andet, de er mine børn!
    en pige skrev på heste galleri at hvis en i hendes familie blev syg og hun kunne betale for behandling hvis hun solgte sin hest så ville hun gøre det, virkeligt sødt!! men der må jeg indrømme jeg er i en anden boltgade jeg kunne ALDRIG drømme om at sælge mine dyr for at betale for behandling til et familie medlem, grotekst måske.. men jeg har endnu ikke oplevet at have et bånd til en person, som jeg har til mine dyr, måske en dag hvis jeg får børn.. men ind til da så er mine dyr altid først, og det er mht. alt i mit liv og hele mit liv bliver indrettet efter dem, forlader nærmest ikke hjemmet uden! måske er jeg lidt sær, men det er nu engang sådan jeg har det! smiley


  • #17   20. sep 2016 Jeg ville godt sælge en hest for at skaffe penge, men aldrig en hund. Der er bare en kæmpe forskel.

  • #18   20. sep 2016 vinnie du har helt ret i man ikke kan sammenligne en hund med en hest haha smiley

  • #22   21. sep 2016 Nanamusen - Ja, det er vidst mig der er den søde pige, der ville sælge sin hest, hvis det ville kunne redde en i min nære familie. smiley

    Jeg elsker min hest, det kan jeg slet ikke lade være med. Men jeg kommer ikke udenom, at jeg elsker mine forældre og min kæreste højere og på en helt anden måde. Mine forældre fik mig af kærlighed, og pga. den kærlighed har de måtte sige farvel til mange ting, for at give mig et godt liv. Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med mig selv, hvis dét at sælge min hest kunne redde en af dem, og jeg så ikke gjorde det. Og jeg føler heller ikke, at det ville være rimeligt overfor dem. Og det samme med min kæreste. Selvom jeg også elsker min hest højt, så ved jeg jo godt, at jeg nok kommer til at være sammen med min kæreste meget, meget længere tid end min hest. Hvis jeg mister muligheden for et helt liv med min kæreste, blot for at få måske 5-10 år mere med min hest - ja, det ville være så egoistisk et valg, at det ville jeg slet ikke kunne leve med. smiley Nu har jeg ikke børn, men er ikke et sekund i tvivl om, at jeg til enhver tid vil sætte dem højere end nogle af mine dyr.

    Og nej, man kan slet ikke sammenligne dét at sælge en hund og sælge en hest. At sælge en hund vil næppe give særlig mange penge til en evt. behandling - det vil en hest jo ofte. Både selve slagsprisen, og de (ofte) flere tusinde kroner man bruger hver eneste måned på opstaldning, foder, udstyr, undervisning, behandlinger osv. osv.


  • #23   21. sep 2016 Jeg elsker mine dyr og de får det da tit afvide smiley
    Jeg elsker da også et par hest selvom de godt nok ikke er mine smiley smiley
    Min familie er jo bare min familie og tja jeg kan ikke bytte dem, selvom jeg indimellem får lyst smiley smiley


  • #25   21. sep 2016 Jamen vi er jo slemt sygelige hele bundtet så smiley

    Helt klart at der er forskel på en hest og en hund. Jeg elsker min lille Chico overalt på jorden, og har faktisk måtte droppe en uddannelse fordi jeg ikke havde nogle der kunne passe ham 14 dage som jeg stolede på, på det tidspunkt. Det var så heller ikke verdens undergang eftersom jeg ikke følte for den uddannelse alligevel.

    Jeg tror på der er mange forskellige måder at have hest på. Eller det ved jeg.. Og det er klart, at dem der har valgt en hest med hjertet, fordi de kunne føle noget særligt ved lige netop den hest, får et helt andet bind til sin hest, end dem der fx opdrætter heste osv. Jeg har aldrig haft min egen hest, men har en enkelt gang oplevet starten på det bånd, mange hesteejere beskriver med en rideskole pony.. Han blev så solgt, fordi jeg var den eneste der ville ham. Og mine forældre kunne ikke købe ham..jeg var så ked af det..og det var nok også med til at jeg stoppede på rideskolen, og begyndte at ride nogle private heste mere.

    Synes heller ikke det med, at det med at sælge en hund/hest kan sammenlignes. En hest er jo ofte mange flere penge værd end en hund.. smiley


  • #27   21. sep 2016 Nu er det absolut ingen hemmelighed at det er mig der har lavet den tråd på HG. Intentionen var på ingen måde at dømme folk, men jeg er kun et menneske, så det er svært at lade være når der er SÅ forskellige meninger.

    Med det sagt kan jeg uden at tøve sige at jeg holder af (nogen vil kalde det elsker) min hund højere end min hest. Jeg ville uden at tøve sælge hesten hvis det var 'nødvendigt', Gaeia kunne skide på min hovedpude dagligt og tanken om salg ville ikke strejfe mig.

    For mit vedkommende er der stor forskel på hest og hund, begge skal selvfølgelig have det godt, men hunden bor i mit hjem og har, lidt groft sat op, ikke andre end mig. Hesten foretrækker klart selskabet med andre artsfæller fremfor mig, hvor hunden er lige omvendt. Jeg har svært ved at sammenligne de to - af samme grund kaldte jeg tråden 'at elske sin HEST' ikke dyr.


  • #28   21. sep 2016 Jeg har tit tænkt på om der var noget galt med mig; om jeg har fået stofbleen omvendt på eller om det et den ptatat-fylde sut jeg fik.
    Jeg er og har altid været fuldstændig vild med dyr, særligt hunde. Fra jeg var 7-8 år kunne jeg alle hunderacer og når jeg ikke gik tur med alle naboers og familiemedlemmers hunde, plagede jeg om at få min egen hund.

    Jeg elsker hunde i almindelighed og mine egne elsker jeg selvfølgelig særligt meget. Jeg elsker at træne hund (og andre dyr), at være sammen med dyr og at passe dyr.

    Hvis jeg skulle vælge mellem hund og mand aner jeg ikke hvad jeg skulle vælge. Jeg kommer altid til at have hund, jeg kan ikke forestille mig at leve uden.

    Jeg har også haft/har kat, fugle, høns, ænder, kaniner og har nu fået et par geder. De eneste der kunne måle sig med hundene (på kærlighedsfronten) er papegøjefugle og mæske gederne (har haft dem i under en uge, så det er lidt svært at sige endnu).


  • #29   21. sep 2016 Jeg har både haft hest og hund, og der var da også stor forskel. Jeg holdt rigtig meget af mine heste - men på en helt anden måde, end jeg elsker mine hunde smiley

    Jeg tror at heste for mange er en sportsgren, hvorimod hunde er familiemedlemmer.
    Heste er man oftest sammen med et par timer om dagen, men hunden er du sammen med stort set hele dagen.
    Mange køber hest udfra hvad den kan i en specifik disciplin, de køber heste der allerede er trænet, hvorimod hunde oftest bliver solgt som hvalp, og så træner man den selv derfra.
    Det er vist også de færreste, der regner med at beholde sin hest hele dens liv, hvorimod det heldigvis er mere normalt, at man beholder sin hund hele dens liv.


  • #30   21. sep 2016 Altså jeg elsker Baby så højt, at min psykolog siger at vi har et "usundt" forhold....
    jeg ville ikke kunne vælge, mellem Baby, og mine øvrige familiemedlemmer.
    Jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis min kæreste bad mig vælge mellem ham og Baby, så ville jeg vælge Baby. Heldigvis er min kæreste meget glad for kræet smiley

    Han holder mig oppe og er min bedste ven. Er slet ikke i tvivl om, at Baby også elsker os. Især min kæreste, de 2 har et helt specielt bånd.

    Han ér altså bare det vigtigste i min hverdag!


  • #31   21. sep 2016 Ingen tvivl om, at jeg elsker mine hunde. Men der har altså også været et par heste, der er kommet så meget under huden igennem årene, at jeg har elsket dem fuldt ud lige så højt.

    Og jeg må indrømme, at jeg ALDRIG ville kunne sælge en hest, ligesom jeg ikke kan sælge en hund smiley


  • #32   21. sep 2016 " Jeg er uforstående overfor det, at man kan have så stærke følelser for et dyr der beviseligt ikke kan gengælde dem."

    Hvis man er dyreejer og aldrig har oplevet, hvor meget man får igen af sit dyr, så har man dælme en fattig relation.





  • #33   21. sep 2016 Synes jeg har læst noget på videnskab.dk engang i vinters om at den kærlighed hundeejere føler til deres hunde er stort set den samme kærlighed som vi føler for andre mennesker ???? Der var vist også stærke indicier på at hunde faktisk også følte en slags 'kærlighed' som gengæld.
    Jeg tænker som CH at hvis man ikke oplever en form for gengældelse af kærlighed fra et dyr (især hund) så har man en fattig relation til det dyr. Men hvis man stadig lidt har opfattelsen af at dyr er en slags 'maskiner', der kan udfører forskellig 'forprogrammeret' eller tillært adfærd, men er blottet for føleleser. Så kan jeg godt forstå at man tænker sådan. Det er faktisk bevidst at hunde har føleleser. Og hvis hunde har følelser så har andre dyr sikkert også smiley
    Og hvorfor skulle følelser være noget der er forbeholdt mennesker ? Følelser hører trods alt til i den 'primitive' del af hjernen, som vi deler med alle andre pattedyr smiley


  • #34   21. sep 2016 CH: Jeg tror ikke jeg har en fattigere relation til mine dyr end så mange andre, jeg havde ikke dyr hvis ikke jeg følte at de gav mig enormt meget i min hverdag.

    Igen, jeg påpeger lige at hvad jeg har skrevet i mit indlæg relatere sig til heste, ikke hunde.

    Jeg bliver træt i hovedet af at forsvare et indlæg der reelt startede som en undren og er noget jeg længe har spekuleret på, men faktisk ikke turde smide ud i forummet fordi det er lidt mere personligt end 'hvilket halsbånd skal jeg købe'-spørgsmål. Jeg synes det er lidt skræmmende at alle peger på mig som værende fordomsfuld og dømmende fordi jeg måske ikke har det som flertallet herinde og i emnet forsøgte at beskrive hvorfor på den bedste måde uden at sugarcoate det alt for meget. Lige nu føler jeg mig meget dømt og sat i en kasse.


  • #35   21. sep 2016 Astrid : Til det kan jeg sådan set kun sige "At som man råber i skoven får man svar".
    Det startindlæg er utrolig fordømmende og belærende. Og så er det klart at folk reagere derefter.


  • #36   21. sep 2016 Jeg kan overhovedet ikke se det er belærende, alle folk er forskellige - heldigvis, jeg prøver ikke at overbevise nogen om at det jeg gør/siger/tænker er det rigtige, og det jeg skriver er netop MINE tanker, ikke noget jeg siger til folk eller pådutter dem jeg møder på min vej. Dømmende, ja, men hvordan skal jeg kunne undgå det uden at censurere det jeg vil sige helt i stykker?

    Det bliver lidt for helligt for mig når du og andre gør nøjagtigt det samme som jeg bliver beskyldt for, men det så pludselig er okay fordi det er flertallets holdning.


  • #37   21. sep 2016 Hvis et af mine familiemedlemmer blev voldsomt syge... Så er jeg altså så kold, at sige, at de måtte benytte sig af at vi har gratis lægehjælp i Danmark smiley

    Da min x-mand bad mig vælge mellem Einstein og ham... Well, jeg har stadig Einstein, jeg har ikke ham smiley

    Jeg elsker helt klart min hest på en anden måde end mine hunde... Men jeg elsker hende stadig ufattelig højt og prioriterer hende ekstremt højt. Hun er mit lille puttehoved smiley Og bad en kommende kæreste/ægtefælle mig vælge mellem ham og hesten... Så ville vedkommende vide hvor døren var smiley Jeg har så også valgt hest over forhold, da jeg simpelthen ikke har tid til begge dele smiley
    At nogle har behov for at dømme det, er mig komplet uforstående. De har sikkert også livsvalg JEG ikke ville forstå.

    At en derinde kalder det direkte sygeligt, at man elsker sit dyr... Det er godt nok groft. At alle ikke har samme prioriteringer i livet, gør ikke andres mindre rigtige.


  • #38   21. sep 2016 Jeg elsker menneskerne i mit liv,.og jeg elsker mine hunde.

    Hvis nogen i mit liv, et menneske, bad mig skille mig af med hundene (her tænker jeg ikke mit barn med allergi eller noget i den dur), så ville jeg spørge mig selv, om den person oprigtigt elsker mig, når denne vil bede mig skille mig af med noget, jeg elsker lige så højt som dem selv.
    Mine hunde er kommet for at blive, uanset hvad andre mener om det.

    Det eneste, der kunne få mig til at gå af med hundene, er hvis jeg får et barn med allergi - Sådan som jeg lige kan komme i tanker om.


  • #39   21. sep 2016 Jeg skammer mig ikke over at indrømme blankt-havde det ikke været for min første ismule så havde jeg ikke været i live i dag. Var så langt ude i selvmordstanker at jeg mente at det ville blive en befrielse for min familie uden mig. Men Mulle, HAM kunne jeg ikke svigte! Så jeg holdt ud, for hvad skulle der ske med ham hvis jeg var væk, nej det kunne jeg ikke byde ham. Får tårer i øjnene nu, at måtte aflive ham i en alt for ung alder er det værste jeg har måtte gøre. Han blev kun knap 7 år,vi skulle have haft så mange år sammen. Men vi fik da nogle gode år og oplevelser sammen, inden at medfødt defekt gjorde at vi måtte skilles. Ikke med et farvel, men med et vi ses igen min bedste ven.

    Ingen tvivl, jeg skylder den hest ALT!


    Så kan han være nok så meget 'bare en hest' for nogen, for mig var han mit liv, trofaste støtte og bedste ven i en tid, hvor jeg havde det svært


    profilbillede
  • #40   21. sep 2016 Altså... jeg græd snot da min mormor og morfars gamle orne Hans måtte til de evige jagtmarker *GG*

    Det ligger mig på rygraden at skabe relation til dyr, så jeg har virkelig svært ved at forstå, at man som hestemenneske ikke gør det samme til sin hest.

    Det, der egentlig falder mig for brystet ved det indlæg der er, at det ikke bare er på egne vegne, der skrives, men på andres.
    For det kan da godt være man ikke selv føler ens "kærlighed" gengældt, men det betyder jo ikke at andre ikke kan føle det.

    Og ret beset, så er det vel netop IKKE bevist, at relationen ikke er gensidig smiley


  • #41   21. sep 2016 At kalde andre mennesker sørgelige -er i sig selv bare sørgeligt. Folk elsker forskelligt -og det er godt nok ikke uhørt at man elsker noget selvom -eller til trods for følelsen ikke er gengældt.

    Det kan godt være min hund ikke elsker mig, men han vælger mig over alle andre og det er vel en form for relation i hvert fald. Og ja det kan der være rigtig mange grunde til -og hvad så? smiley

    Jeg har kun ham i hverdagen og jeg elsker ham -ikke højere end mange mennesker i mit liv...men nok på lige fod.

    Folk der stiller ultimatum'er i mit liv, er dem der ryger, sådan er jeg bare af princip. Men jeg ville langt hen af vejen sat helt på spidsen...vælge menneskerne i mit liv over dyrene... sådan stod det mellem "red hunden eller din søsters liv" -ish smiley

    Men summa sumarum: Jeg får EKSTREMT meget ud af at elske mit møgkræ...gengældt eller ej... smiley og det er der ingen der kan tage fra mig smiley


  • #42   21. sep 2016 Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om, at specielt den ene (trav)hest, jeg passede, elskede mig lige så højt som jeg elskede ham.

    Han var en SATAN, da vi fik ham ind på travbanen som 2-årig hingst. Han bed, sparkede, stejlede osv. Man skulle IKKE gå forbi hans åbne rækkeboks, medmindre man holdt ordentligt afstand, for så fløj han ud og bed folk i skulderen.
    Man kunne ikke gå bagom ham på staldgangen, og skulle bestemt heller ikke komme for tæt på fronten af ham.
    Og at give ham sele, vogn, halerem osv. på, var nærmest med livet som indsats.

    Der var mange, der havde forsøgt at "lære" ham, at han skulle opføre sig ordentligt (det er tilbage i slutningen af 80´erne, så man havde forsøgt at lære ham det, på den hårde måde) men uden synderligt resultat, udover at han blev mere og mere hård og umulig.

    Og der stod jeg som 19-årig, og fik besked på at gøre ham klar og spænde ham for. Det gik rimeligt fornuftigt med at få ham ud på staldgangen, men i samme øjeblik, jeg bare nærmede mig hans bagpart med striglen, så kunne han nærmest lave cirkel-spark ind under maven af sig selv og ud til siden, for at ramme mig.
    Jeg tog en DYB indånding, klappede ham lige så stille på låret, og sagde blidt "stå nu pænt, dreng".
    Og miraklet skete.
    Han vendte hovedet og kiggede overrasket på mig... længe... så satte han benet solidt på plads på jorden, og stod pænt.
    Og fra den dag af, kunne jeg gøre alt med ham, og han var blid som et lam. Han var stadig en satan overfor alle andre smiley
    Hold nu OP, hvor jeg elskede den hest smiley



  • #44   21. sep 2016 Einstein - nu er det jo desværre nogle gange sådan, at lægerne i Danmark må give op, og ikke længere kan hjælpe. Men der kan jo være nogle behandlinger eller operationer tilgængelige i udlandet, som man så selv må betale for. Det kan altså godt blive voldsomt dyrt. Det er i sådanne tilfælde jeg snakker om smiley

  • #45   21. sep 2016 Astrid - som jeg skrev derinde, så synes jeg ikke det var dine indlæg der som sådan var dømmende. Det var nogle af dem der kom efterfølgende, der for mig var alt for grove og usympatiske.

  • #46   21. sep 2016 sikke noget crap der er skrevet som start på hestegalleritråden, at heste ikke kan gengælde følelser. hun har nok ikke selv hest.
    heste kan hade og heste kan holde af.


  • #47   22. sep 2016 #41 hvorfor tror du ikke din hund elsker dig?

    altså for at stille det meget groft op så er mennesker i bund og grund dyr, så hvad udelukker at andre dyr også føler kærlighed? lige præcis et dyr som hunden kan jo lige netop udtrykke kærlighed.
    Vi har tre hunde i hjemmet men Gustav er KUN min hund, bliver han efterladt alene og min kæreste kommer først hjem er der ingen reaktion overhovedet måske en lille dav men Gustav er ikke synderligt interesseret i ham, men så snart jeg kommer så er han SÅ lykkelig han hopper op og mysser vil måske gerne lege lidt, men det bedste er bare hvis han kan få lov og sidde på mig, bare sidde. sove med min kæreste selv når jeg ikke er der, er ikke noget der interessere ham synderligt, fodenden er helt fint men hvis jeg er i sengen SKAL han op og ligge ved siden af mig, gerne dele hovedpude og han rykker sig ikke. han er kastareret så det er ikke køns hormoner der styre det, det ser jeg i hvert fald som at han fortrækker mig frem for alle andre og egenligt ikke rigtigt gider andre end mig, hvorfor kan det ikke være kærlighed? Mogens bider i arm/hånd og går helt banan når han siger hej, men fandme også kun hvis det er en person han kan lide ellers hilser han bare pænt og går igen, er det ikke kærlighed? måske kan de ikke snakke og fortælle os de elsker os, men de har også kropssprog som er ubeskriveligt tydeligt til tider og selvfølgelig elsker ens hund!


  • #49   22. sep 2016 Det her indlæg handler heller ikke kun om hunde. Og som jeg kan se på tråden på søster siden hg, så handler den heller ikke kun om heste?

    Der er helt klart forskel på dyr, og det er der jo en ganske videnskabelig forklaring på eftersom vores hjerner ikke er ens. Jeg har haft med en hel del dyr at gøre.. og må indrømme at de dyr jeg har fået mest tilbage af er heste, hunde og katte. De gør det på forskellige måder ja, og der har hunde bare en enorm effektiv måde at vise kærlighed på, som efter min mening minder meget om den måde mennesker gør det på. Det kræver tid, respekt og forståelse at skabe sådan et bånd med et dyr...og hvis man kun ser sin hest, som "sport" så er det vel klart man ikke får skabt den realition med hesten?

    Et af de mest fantastiske "følelses" dyr er simpelthen delfin hvaler (spækhugger, hvidhval, delfiner osv). Møg kloge dyr, som har en del i hjernen, som også er et sted for følelser som mennesker slet ikke ejer!

    Det hele er altså bare ikke altid så firkantet! Og som flere nævner har nyere forskning også bevidst at hunde har følelser, og at når de ser deres ejere reagere steder i hjernen, som minder om dem der bliver tændt i vores når vi ser nogle vi elsker.. Så gad vide hvad man ville opdage, hvis man begyndte at undersøge andre dyrs hjerner?


  • #53   24. sep 2016 Jeg ELSKER mine hunde som jeg elsker min familie.
    De er hunde ja og de bliver behandlet sådan, men jeg elsker dem højt.
    Og jeg ville aldrig i livet gå af med dem for noget andet. Aldrig.


Kommentér på:
At elske et dyr..

Annonce