Sygdomsforløb {{forumTopicSubject}}

Hej alle...

Vores skønne hund, Buster, blev aflivet for lidt over en uge siden... Det er så her jeg føler det er min skyld.
Her er hans sygdomsforløb:
Ugen inden han blev syg, var vi i sommerhus, han var glad og frisk, udover han tabte sig (han har aldrig været god til at spise. når vi var afsted).
Vi kommer hjem, lørdag.
Min mor er hjemme med ham, jeg er ved kæresten. Her er hvad min mor oplever lørdag aften: Buster snuser rundt ude i haven, oppe ved havelågen spiser han noget, inden min mor når at sige nej. Hun kalder ham ind, han virker glad og tilpas. Hun giver ham mad, og han spiser rub og stup. Han render ud i haven, og min mor begynder at lave mad. Pludseligt kommer Buster op, han ser møg forvirret ud, og virker helt ved siden af sig selv. Min mor vender sig om med ryggen til ham et øjeblik, i det hun vender sig om igen er han væk.
Hun går ud i haven, og ser ham kaste op. Pludselig har han ufrivillig afføring på en og samme tid. Han stiller sig op og stirrer tomt ud for sig, mens han slingrer. Han lægger sig og han er nu bevidstløs. (I mellemtiden ringer min mor til os, og beder mig ringe til dyrlægen, og komme ned og hente dem, og at det skulle gå stærkt)
Vi drøner til dyrlægen, jeg tjekker hans gummer, de er ligblege.
Dyrlægen ligger ham i drop, med det samme vi kommer ind med ham, tager blodprøver m.m.
Herefter vågner han lidt op, men pludseligt fortykkes/hæver hans hoved. Her giver dyrlægen indsprøjtning med hhv. Binyrebarkhormon samt antihistamin.
Han virker mere frisk nu, og vi får lov at tage hjem. Med binyrebarkhormon piller.
Vi tager til dyrlæge mandag, da han stadig er helt ved siden af sig selv. Han har ondt i maven, samt fælder helt vildt. Han får smertestillende og vi skal fortsætte behandling med binyrebarhormon.
Han har de efterfølgende dage både opture men flest nedture, han er ikke sig selv, nærmere deprimeret.
Fredag i den uge bliver han scannet samt røntgenfotograferet, hans maveslimhinde er MEGET irriteret. Der bliver taget yderligere blodprøver, men intet viser noget foruroligende.
Han kommer på stærkere smertestillende. Samt fortsætter binyrebarkhormon behandling.
Ugen efter tager vi kontrol. Han bliver værre, han er slet ikke sig selv, taber sig, vil ikke spise og er ikke glad. Gnisten i hans øjne er væk.
Vi ser an.
Fredag får han pludseligt blodig diarre, han kryber rundt, og virker helt væk. Dyrlæge igen.
Han får her 2 indsprøjtninger med 4 forskellige præperater, vi får at vide at han må kun blive bedre, ellers er det en helt anden snak vi skal have.
Han får det bedre, indtil lørdag morgen, hvor han kryber rundt, gemmer sig og er meget afsides. Til dyrlægen. Her bliver beslutningen taget, han skal ikke lide mere. Samme dag bliver han lagt til at sove.

Kan det have været binyrebarkhormonen der gjorde ham mere syg til sidst? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, føler lidt at det er min skyld
Savner ham